Indledning.

Baggrunden for dette emne er de senere års vækst i massesalget af forbrugsgoder, især i salget af varige forbrugsgoder. Da en stor del af dette salg foregår i henhold til betalingsaftaler og -arrangementer, der indebærer salgskredittider af betydelig længde, har den del af kapitalen, der er placeret i udestående fordringer, været stærkt stigende i de erhvervsvirksomheder, der er engageret indenfor de nævnte vareområder.

Den følgende undersøgelse vil dog blive begrænset til nogle af de kapitalbehovsproblemer, der opstår for leverandøren i forbindelse med samhandelsforholdet mellem leverandører af varige forbrugsgoder og disses videreforhandlere. Set fra leverandørside kan et sådant samhandelsforhold bl. a. karakteriseres ved: Et stort antal kunder - Løbende samhandel mellem leverandør og kunder - Stærkt differentierede salgsbetingelser alt efter hvilken kundekategori, der er tale om.

De vigtigste størrelser i de samhandelsbetingelser, som leverandøren
skal aftale med de enkelte kunder, er i denne henseende

a) betalingsfristerne

b) kreditmaksnnum.

Disse størrelser fastsættes under hensyn dels til den omsætning, leverandørvirksomheden ønsker at opnå med de enkelte kunder, dels til kundernes kreditværdighed, og endelig under hensyn til de trufne aftalers indvirkning på virksomhedens likviditet og kapitalbehov.

Et væsentligt problem for virksomheden bliver derfor: Hvorledes
styres hele denne udvikling? Hvilket planlægnings- og rapporteringssystem
er hensigtsmæssigt til dette formål?

*) Lektor ved Århus Universitet, cand. oecon.

Gennemgangen i det følgende indledes med en teoretisk diskussion af de centrale begreber kapitalbehov og salgskredittid og deres indbyrdes sammenhæng. Dernæst skitseres et planlægnings- og rapporteringssystem til styring og kontrol af udviklingen i virksomhedens likviditet og kapitalbehov. En egentlig diskussion af problemerne omkring den risiko, der er forbundet med kreditydelsen, vil derimod ikke blive gennemført.

I. Kapitalbehov og salgskredittid.

1. Kapitalbehovet.

Ved en virksomheds kapitalbehov kb i et givet tidspunkt t forstås summen af transaktionsudbetalingerne, regnet fra virksomhedens start til det pågældende tidspunkt, minus summen af transaktionsindbetalingerne i samme tidsrum.¹) D. v. s.

(1)

Begrebet kapitalbehov defineres som en difference mellem to accumulerede betalingsrækker. Til transaktions-udbetalingerne henregnes foruden driftsudbetalingerne tillige gevinstudbetalinger, skattebetalinger og udbetalinger i forbindelse med investeringer. Til transaktionsindbetalingerne henregnes først og fremmest betalingerne for det salg, der har fundet sted, opgjort til salgspriser.

Kapitalbehovet bliver derfor i ethvert tidspunkt et udtryk for den kapital, virksomheden mindst må råde over eller have tilført, dels for at kunne fortsætte driften dels for at kunne honorere ejerens (ejernes) krav om udbytte, det offentliges skattekrav og kravet om erstatningseller

Overalt i det følgende baserer vi os derfor på salget opgjort til salgspriser, d. v. s. på omsætningen. For nemheds skyld ser vi tillige bort fra alle andre transaktionsindbetalinger end de, der hidrører fra omsætningen.

Det kapitalbehov, der har interesse her, er den del af virksomhedens samlede kapitalbehov, der forårsages af en positiv salgskredittid. Dette kapitalbehov kan i et givet tidspunkt defineres som differencen mellem virksomhedens samlede kapitalbehov og det kapitalbehov, virksomheden ville have haft, dersom hele salget var foregået mod kontant. I fig. 1 er dette »salgskapitalbehov i tidspunkt to angivet som SKb (to).

---

1) Jfr. E. Schneider: »Kapitalbehov, Kapitaldækning og Likviditet i Handels- og Industrivirksomheder«, Nationaløkonomisk tidsskrift 1941.

I figuren har vi forudsat, at omsastningens størrelse er upåvirket af, om der ydes kredit på salget eller ej. I praksis påvirker salgskredittidens længde imidlertid omsætningens størrelse. Hvis man skulle tage hensyn hertil ved beregningen af den del af virksomhedens kapitalbehov, der forårsages af en positiv salgskredittid, ville man blive tvunget til at operere både med de faktiske ind- og udbetalinger og de ind- og udbetalinger, der ville have fundet sted, såfremt hele salget var foregået mod kontant.

Af praktiske grunde vil vi derfor definere det kapitalbehov, der i et givet tidspunkt forårsages af en positiv salgskredittid som differencen mellem virksomhedens samlede kapitalbehov i det pågældende tidspunkt og det kapitalbehov, virksomheden ville have haft, dersom et salg af samme størrelse i tiden op til det pågældende tidspunkt var blevet betalt kontant. Denne definition svarer til den situation, der er vist i fig. 1.

Det kapitalbehov, vi søger, fremkommer således, i ethvert tidspunkt, som differencen mellem et sæt accumulerede »indbetalingsrækker«. De indbetalinger, der ville have fundet sted, dersom hele salget var foregået mod kontant, udgør den ene af de to »indbetalingsrækker«. Det svarer i praksis til den registrerede omsætning. De faktisk stedfundne indbetalinger udgør den anden af de to indbetalingsrækker.

På virksomhedens konti for varedebitorer registreres netop i ethvert tidspunkt differencen mellem disse to accumulerede beløbsrækker. Den del af kapitalbehovet, der skyldes ydelse af kredit på salget, svarer derfor til den til enhver tid værende saldo på virksomhedens kundekonti, forudsat at denne saldo udelukkende hidrører fra varesalg. Er dette ikke tilfældet, må saldoen renses for beløb, der er selve salget uvedkommende, f. eks. for udlån fra virksomheden til kunder, for beløb med, i denne forbindelse, uvedkommende reguleringsformål o. 1. Derimod bør den saldo, der anvendes, includere virksomhedens tilgodehavende hos evt. dubiøse kunder.

Overalt i det følgende menes der med udtrykket kapitalbehov saldoen på virksomhedens konti for varedebitorer i den anførte betydning. Dette kapitalbehov vil blive betegnet Skb som udtryk for, at det er et »salgskapitalbehov«, der er tale om.

2. Salgskredittiden.

Salgskredittiden for en periodes omsætning kan defineres som den
tidsmæssige afstand mellem omsætningen og de dertil svarende betalinger.

Så snart der er tale om flere betalingstidspunkter, må salgskredittiden for en given periodes omsætning udtrykkes ved en gennemsitlig tidsafstand svarende til den gns. tidsafstand mellem et »omsætningstidspunkt« og betalings tidspunkterne.

D. v. s.

00

hvor xi angiver den del af periodens omsætning, der betales efter ti tidsenheders

De Xj-er og ti-er, der indgår i formlen, fremkommer i praksis på følgende

Virksomheden har med sine kunder aftalt en række betalingsfrister,

der er afvigende fra kundegrupe til kundegruppe. Det forudsættes et øjeblik,at kunderne virkelig overholder betalingsaftalerne. Nu kan f. eks. en måneds omsætning opdeles i den del, der betales kontant, den del, der betales efter een måneds forløb, den del, der betales efter 2 månedersforløb, o. s. fr. Denne opdeling svarer til xo efter to tidsenheders forløb, xi efter t\ tidsenheders forløb, o. s. v. i formel (2).

De enkelte Xi-er udtrykt i procent af periodens samlede omsætning betegnes »omsætningens procentuelle fordeling på kredittidsgrupper«, idet vi ved en kredittidsgruppe forstår en gruppe kunder, med hvilke virksomheden har aftalt samme salgskredittid. Almindeligvis må man regne med, at denne procentuelle fordeling varierer i tidens løb, f. eks. fra måned til måned.

Ved den praktiske anvendelse af formel (2) opstår der let tvivl om, hvad der skal forstås ved den til et bestemt omsætningsbeløb svarende betaling, hvilket er afgørende for størrelsen af U i formlen. Vi begynder derfor med at opstille følgende definition af begrebet gns. salgskredittid.

1. definition: Ved den gns. salgskredittid for en periodes omsætning
forstås den gns. tidsafstand mellem omsætningen og de betalinger, der
i henhold til de aftalte betalingsfrister svarer dertil.

D. v. s.

(2a)

hvor xi er en del af periodens omsætning, der i henhold til betalingsaftalerne
skal betales efter U tidsenheders forløb.

Formel (2a) udtrykker, hvad periodens salgskredittid i gennemsnit vil blive, hvis kunderne betaler deres køb i perioden som forudsat i de trufne betalingsaftaler. Derfor foretrækker vi ifremover at kalde salgskredittiden i henhold til formel (2a) for den gns. aftalte salgskredittid. Denne gns. kredittid er m. a. o. i princippet en forkalkuleret eller forventet

Man kan imidlertid anlægge en helt anden betragtningsmåde, der nu
skal forsøges illustreret ved hjælp af et eksempel:

Der tænkes aftalt følgende betalingsfrister:

50 % af oms. be tales efter 2 mdr.s forteb

50% - - - - 4 -

Den månedlige omsætning andrager 200, og det forudsættes, at betalingsfristerne
overholdes. Det månedlige omsætnings-, betalings- og
saldoforløb fremgår herefter af fig. 2.

I figuren har man vist beregningen af den virkelige salgskredittid for
juni måneds omsætning. Der er to mulige beregningsmåder.

a) Figurens venstre halvdel: De betalinger, der ifølge betalingsaftalerne
svarer til månedens omsætning, findes, og den gns. tidsafstand

b) Figurens højre halvdel: I stedet kan man beregne i hvor mange
måneder juni måneds omsætning gennemsnitlig har været indeholdt
i debitorsaldoen.

I dette eksempel, hvor den månedlige omsætning er konstant i tiden og hvor betalingsaftalerne overholdes, giver de to betragtningsmåder samme talmæssige resultat. Der vil senere blive vist eksempler på, at de to betragtningsmåder kan føre til afvigende resultater.

Disse overvejelser fører frem til en alternativ definition af begrebet
gns. salgskredittid.

2. definition: Ved den gns. salgskredittid for en periodes omsætning forstås det antal tidsenheder, hvori denne omsætning i gennemsnit, har eksisteret - eller vil eksistere - som en åbenstående post blandt virksomhedens udestående fordringer.

Denne form for gns. salgskredittider vil i det folgende blive kaldt
effektive salgskredittider.

D. v. s.

(2b)

hvor xi er den del af periodens omsætning, der har været - eller vil
være - indeholdt blandt virksomhedens udestående fordringer i U tidsenheder.

Det centrale er her, at en periodes omsætnings- og betalingsforløb ved kredittidsberegningen ikke specificeres på enkelte kunder eller kundegrupper (kredittidsgrupper), men betragtes under eet således at de modtagne betalinger hele tiden afskrives på de omsætningsbeløb blandt de åbentstående poster, der er ældst i tid.²)

---

2) Det ma understreges, at det kun <:r ved selve kredittidsberegningen, man betragter periodens omsaetnings- og betalingsforlob under eet. Af juridiske grunde - og af hensyn til en individuel bedommeLse af risikoen ved kreditengagementer med de enkelte kunder - er grundlaget for den lebende administration af varedebitorerne stadig de enkelte kundekonti.

Denne betragtningsmåde indebærer følgende fordele

1) Begrebet effektiv salgskredittid er klart defineret både som forventet
og som virkelig størrelse.

2) Som følge af princippet om betalingernes afskrivning »på ældste åbentstående poster« kan en virkelig salgskredittid beregnes efter en vis rimelig tid uanset restancer eller evt. manglende betaling af enkelte dele af periodens omsætning.

3) Beregningen af den gns. effektive salgskredittid er relativ enkel sammenlignet med beregninger, der forudsætter en registrering af de til de enkelte dele af omsætningen svarende faktiske betalinger og betalingstidspunkter.

Men effektive salgskredittider har også mindre fordelagtige egenskaber. Det skal nu ved hjælp af taleksempler vises, hvorledes gns. aftalte og gns. effektive salgskredittider kan afvige indbyrdes selv i tilfælde, hvor betalingsaftalerne overholdes. Sådanne afvigelser vil fremkomme, hvis virksomhedens omsætning varierer i tiden, blot virksomheden har et nogenlunde differentieret betalingssystem.

3. Taleksempler.

Omsætningens procentuelle fordeling på kredittidsgrupper tænkes at andrage føl
gende:

20 % mod kontant

30 % på een måneds kredit

20 % - tre mdr.s

30 % - seks -

Denne fordeling forudsættes konstant i tiden. Den gns. aftalte kredittid bWver da
2,7 mdr. for en hvilken som helst periode indenfor det betragtede tidsrum.

Vi tænker os dernæst to alternativt mulige omsætningsforløb:

I. Sæsonsvingninger omkring et i tiden konstant omsætningsgennemsnit.

11. En stadig stigende månedlig omsætning.

Den månedlige omsætning i den 12-måneders periode, vi vælger at betragte, fremgår
af tabel 1. Talmaterialet er indrettet sådan, at den gns. månedlige omsætning er
ens i de to omsætningsalternativer.

Ved beregningen af de gns. effektive salgskredittider forudsættes det, at betalingsaftalerne overholdes. Ved selve udmålingen af de enkelte tidsafstande går vi for nemheds skyld ud fra, at en måneds omsætning og betalinger finder sted primo måneden. Det svarer i virkeligheden til, at omsætningen i gennemsnit opstår midt i måneden, og at månedens betalinger ligeledes i gennemsnit indgår i midten af måneden.

Beregningen af den gns. effektive salgskredittid ved omsætningsalternativ I fremgår
af tabel 2.

De effektive salgskredittider for de enkelte måneder indenfor perioden januar fdecember fremgår af yderste højre kolonne i teibelten. Den gns. effektive salgskredittid for hele den betragtede periode kan derefter beregnes med omsætningen i de enkelte måneder som »vægte«. Resultatet bliver 2,7 mdr. - nøjagtig det samme som den gns. aftalte salgskredittid.

Dette resultat følger af, at den betragtede periode falder sammen med sæsonens
»længde« - 12 mdr. Som det sies af tabellen, afviger de enkelte måneders effektive
salgskredittider temmelig meget fra den gns. aftalte salgskredittid.

Hvis virksomheden derfor ønsker at sammenligne en periodes aftalte og effektive
salgskredittider - og omsætningen er underkastet sæsonsvingninger - bør der kun sammenlignes
for perioder, der har samme længde som sæsonen.

Beregningen af den gns. effektive salgskredittid ved omsætnings alternativ II fremgår
af tabel 3.

Gennemsnittet af de enkelte måneders effektive salgskredittider andrager i perioden
januar fdecember 2,57 mdr., hvilket er 0,13 mdr. mindre end den gns. aftalte salgskredittid
for samme periode.

Hvis man betragter de enkelte måneders effektive salgskredittider nøjere, ses det, at månedens effektive salgskredittid nærmer sig den gns. aftalte gennem værdier, der i dette tilfælde til stadighed er mindre end denne. Dette følger af, at der er regnet med en stadig forøgelse i den månedlige omsætning på 20 hver måned. Forøgelsen vil, efterhånden som omsætningen bliver større og større, aftage mere og mere i betydning. Den effektive salgskredittid vil derfor konvergere mod den gns. aftalte.

Havde der derimod været tale om et stadigt fald i omsætningen af en eller anden størrelse hver måned, ville den effektive salgskredittid, efterhånden som omsætningen blev mindre og mindre, vokse i forhold til den gns. aftalte - dog ikke ud over en vis grænse.

I stedet for ændringer, der udg'ør el: bestemt beløb hver måned, kunne man tænke sig, at omsætningsændringen udgjorde een i tiden konstant procentdel af forrige måneds omsætning. I disse tilfælde vil de effektive salgskredittider afvige fra den gns. aftalte på lignende måde.

I praksis vil man hyppigt støde på tilfælde, hvor omsætningen er underkastet kraftige sæsonsvingninger kombineret med langtidsændringer i selve omsætningsstørrelsen. Dertil kommer, at omsætningens procentuelle fordeling på kredittidsgrupper varierer i tidens løb. I sådanne tilfælde kan man ikke umiddelbart sætte lighedstegn mellem den effektive og den aftalte salgskredittid selv under forudsætning af, at betalingsaftalerne overholdes. Derfor vil man heller ikke kunne bruge en direkte sammenligning mellem faktisk effektiv og gns. aftalt salgskredittid som mål for afvigelserne fra de aftalte betalingsbetingelser.

4. Sammenhængen mellem kapitalbehov og salgskredittid

4.1. Deter vist almindeligt antaget, at det kapitalbehov, der opstår som følge af ydelse af kundekredit, i hvert fald efter en slags »tommelfingerregel« kan beregnes som produktet af den gns. salgskredittid og omsætningen pr. tidsenhed.

Denne regel gælder dog kun eksakt under følgende forudsætninger:

1) Konstant omsætning pr. tidsenhed.

2) En i tiden konstant procentuel fordeling på kredittidsgrupper.

Reglen finder ofte anvendelse ved skønsmæssige beregninger af den ændring i kapitalbehovet, der kan påregnes som følge af en omsætningsændring af en given størrelse. Reglen kan tillige bruges ved beregninger af det gns. kapitalbehov i de tilfælde, hvor omsætningen er underkastet sæsonsvingninger, der gentager sig tilnærmelsesvis identisk fra periode til periode.3)

4.2. Vi vil i det følgende forsøge at diskutere sammenhængen mellem
salgskredittid og kapitalbehov under nogle mere generelle - og mere
realistiske - forudsætninger:

---

3) En del af de kapitalbehovsformler, der er udviklet for afbetalingshandel, bygger pa de samme strikse forudssetninger som anfart ovenfor, f. eks. K_s =u(1 - a) (n + 1) /2, hvilket er formlen for det sakaldte »stationsere« kapitalbehov, hvor u er den (konstante) manedlige omssetning, a den brekdel, kunderne betaler ved afbetalingshanlernes indgaelse, og n kontrakternes lobetid i mdr. Del: ses, at formlen udtrykker kapitalbehovet som produktet af den (konstantc) manedlige »kreditomsastning« og den gns. (aftalte) salgskredittid for »kreditomsaetningen, jfr. ievrigt Barge Barfod: »Konsumkreditten i Danmark«, Sekretariatet for Danmarks Erhvervsfond og Handelsministeriets Produktivitetsudvalg, Kabenhavn 1960, og Barge Barfod: »Om afbetalingssystemets virkninger pa kapitalbehov og omsastningv:, Handelsvidenskabeligt Tidsskrift 1954, samt den der anforte speciallitteratur.

1) Omsætningen varierer i tiden.

2) Det samme er tilfældet med omsætningens procentuelle fordeling på kredittidsgrupper. Denne variation skyldes dels variationer i størrelsen af de enkelte kundegruppers indkøb hos virksomheden, dels, at der undertiden aftales ændringer i betalingsbetingelserne.

3) En del af kunderne overholder ikke de aftalte betalingsfrister.

En bestemt gns. aftalt salgskredittid for en periode kan principielt fremkomme ved en række alternativt forskellige procentuelle fordelinger på kredittidsgrupper. Til hver alternativ procentuel fordeling svarer der - ved given totalomsætningsvariation — en bestemt forventet kapitalbehovsvariation i tiden. En anden alternativ procentuel fordeling vil - i de fleste tilfælde - medføre en anden forventet kapitalbehovsvariation.

Forholdet kan illustreres ved el simpelt eksempel:

Alternativ 1) 25 % af oms. betales efter 2 mdr.s forteb
75% - - - - 6 -
Gns. aftalt salgskredittid: 5,0 mdr.

Alternativ 1) 50 % af oms. betales efter 4 mdr.s forlob
50% - - - - 6 - - .
Gns. aftalt salgskredittid: 5,0 mdr.

Til disse to alternativer svarer der — ved given totalomsætningsvariation
- forskellige kapitalbehovsvariationer i tiden.

Det afgørende er imidlertid, at man ud fra kendskabet til totalomsætningens hidtidige størrelse og dens fordeling på kredittidsgrupper kan regne sig til størrelsen af og tidspunkterne for betalingerne i den kommende tid - under forudsætning af, at betalingsfristerne overholdes. Kombineres denne betragtningsmåde med omsætningsbudgetterne for kommende perioder kan det forventede eller budgetterede kapitalbehov i de enkelte tidspunkter i en kommende periode beregnes.

Forbindelsen mellem en periodes gns. aftalte salgskredittid og en kommende periodes kapitalbehov er altså - under realistiske forudsætninger - ikke en simpel forbindelse mellem to tal, men derimod en forbindelse mellem et tal og en (forventet) talrække. Forbindelsen kan kun etableres, hvis man har kendskab til det, der ligger bagved en bestemt gns. aftalt salgskredittid, d. v. s. til omsætningens procentuelle fordeling på kredittidsgrupper.

4.3. Det næste spørgsmål, der skal søges besvaret, er spørgsmålet om
forbindelsen mellem den effektive salgskredittid og kapitalbehovet.

Kapitalbehovet måles - i et givet tidspunkt - ved differencen mellem
to accumulerede beløbsrækker. Den ene af disse rækker, den accumuleredeomsætning,
svarer til de accumulerede indbetalinger, såfremt hele

salget blev betalt kontant. De faktisk stedfundne accumulerede indbetalingerudgør
den anden af de to rækker.

Kapitalbehovets størrelse i et givet tidspunkt udtrykker m. a. o. den
tidsmæssige forkydning mellem disse to accumulerede beløbsrækker -
opgjort i beløb . Dette er vist i fig. S.

Det tidspunkt, for hvilket kapitalbehovets størrelse ønskes beregnet betegnes på figuren te. Det tidspunkt før te, hvor de accumulerede faktisk stedfundne indbetalinger i tidspunkt te er lig med den accumulerede omsætning, betegnes ti.

Afstanden te — h repræsenterer den tidsmæssige forskydning mellem
de to accumulerede beløbsrækker. For disse to tidspunkter gælder det, at

Da

er

(4)

Den tidsmæssige forskydning -- te — ti - er i princippet identisk med begrebet effektiv salgskredittid. Tidspunkterne ti og te er netop defineret således i forhold til hinanden, at den accumulerede omsætning frem til og med tidspunkt ti er fuldt afskrevet som udestående fordring ved hjælp af de faktisk stedfundne: indbetalinger frem til og med tidspunkt te.

Kapitalbehovets størrelse i et givet tidspunkt heregnes altså principielt ved at summere omsætningen fra det pågældende tidspunkt og bagud i tiden over en periode, som svarer til længden af den senest konstaterede effektive salgskredittid.

Holder denne fortolkning stik, hvis virksomheden ved kredittidsbetragtninger af praktiske grunde opfatter f. eks. en hel måned som den mindste tidsenhed, der kan arbejdes med. En undersøgelse af dette forhold vil vise, at man i praksis - ud fra saldoen ult. en måned, udtrykt i foregående mdr.s omsætning - højst kan skønne over den effektive salgskredittid for en enkelt foregående måneds omsætning, nemlig for den seneste måned, der i det pågældende tidspunkt er blevet betalt enten fuldt ud eller delvis.

Om den effektive salgskredittid for en sådan delvis betalt måned
faktisk kommer til at svare til dette skøn afhænger af, om resten af den

delvis betalte måneds omsætning faktisk betales i måneden umiddelbartefter
beregningstidspunktet. Afgørende for, om dette bliver tilfældet,er:

a) De faktiske betalingers størrelse i måneden umiddelbart efter.

b) Størrelsen af den delvis betalte måneds omsætning.

Saldoens størrelse i et givet tidspunkt, udtrykt i foregående mdr.s omsætning, er således i almindeligbed ikke særlig velegnet til belysning af den virkelige salgskredittids størrelse, end ikke for omsætningen i en enkelt foregående måned.

I bestræbelserne for at udvikle særlig enkle indikatorer benytter man undertiden i praksis netop saldoen ult. en eller anden måned, udtrykt i foregående mdr.s omsætning, direkte som udtryk for den virkelige salgskredittid for en - undertiden længere - periode, der slutter det pågældende tidspunkt.

I sig selv er dette principielt forkert. Endvidere er fremgangsmåden almindeligvis ikke særlig oplysende, og man kan ved ukritiske sammenligninger med de dertil svarende størrelser på andre tidspunkter danne sig et helt forkert billede af udviklingen i den virkelige salgskredittid.

5. De til aftalte salgskiedittider svarende effektive salgski edittider.

5.1. Ideen med at udvikle begrebet effektiv salgskredittid var at få et udtryk for den virkelige salgskredittid. Det har nu vist sig, at forbindelsen mellem effektiv salgskredittid og kapitalbehov almindeligvis er ret kompliceret, hvilket vil svække begrebets anvendelighed ved praktisk regning. Endvidere påvirkes den effektive salgskredittids størrelse af sådanne »kedittidsfremmede« faktorer som totalomsætningens variationer i tiden.

Sidstnævnte problem kan principielt løses ved at omregne fra aftalte til effektive salgskredittider. Imidlertid findes der almindeligvis ingen enkle regler for en sådan omregning selv i de tilfælde, hvor virksomhedens kunder overholder de aftalte betalingsfrister fuldt ud.

For at kunne løse problemet er det derfor nødvendigt for den betragtede periode at finde et udtryk for den til den gns. aftalte salgskredittid svarende effektive salgskredittid. Denne kredittid, som man kunne kalde den forventede effektive salgskredittid, repræsenterer den effektive salgskredittid, der vil fremkomme, såfremt betalingsaftalerne overholdes. Den virkelige salgskredittids størrelse bedømmes derefter ud fra en sammenligning mellem den forventede og den faktiske effektive salgskredittid for den periode, der betragtes.

Denne procedure er søgt illustreret i nedenstående fig. 4.

Ligesom i tidligere figurer er omsætningen, accumuleret fra virksomhedens start, betegnet ved 2 h (t). Denne accumulerede beløbsrække svarer til de accumulerede indbetalinger ved kontant betaling. Vi konstruerer nu den accumulerede indbetalingsrække, der ville fremkomme, hvis virksomhedens kunder fra virksomhedens start og fremover hele tiden havde overholdt betalingsfristerne. På figuren er denne accumulerede beløbsrække betegnet ved 2h{x). Den lodrette afstand mellem de to stiplede kurver på figuren angiver da den kapitalbehovsvariation, der kan forventes som følge af de aftalte betalingsfrister og totalomsætningens variationer og fordeling på kredittidsgrupper.

Kunderne har imidlertid ikke helt overholdt betalingsaftalerne. Dette er på figuren vist ved den fuldt optrukne kurve betegnet 2h (t), der repræsenterer de faktisk stedfundne indbetalinger;, accumuleret fra virksomhedens

I tidspunkterne h henholdsvis te, jfr. fig. 4, kan man finde de to
tidspunkter, hvor den accumulerede omsætnings størrelse netop er lig
med størrelsen af de accumulerede faktiske indbetalinger i £i henholdsviste.

viste.Derved har man fået afgrænset en periode - markeret på figuren
som »Perioden« - for hvis omsætning det vil være muligt at beregne

1) den gns. aftalte salgskredittid

2) den gns. forventede effektive salgskredittid

3) den gns. faktiske effektive salgskredittid.

Det, der er opnået ved denne betragtningsmåde, er en slags transformalion af aftalte salgskredittider til effektive salgskredittider. Når periodens gns. aftalte salgskredittid er blevet transformeret til en forventet gns. effektiv salgskredittid, kan man sammenligne med periodens faktiske gns. effektive salgskredittid. Derved sammenlignes størrelsen af to kredittider, der er under lige stor indflydelse af nøjagtigt samme begivenhedsforløb, regnet fra virksomhedens start og op til tidspunktet for den betragtede periodes afslutning - med een vigtig undtagelse: Forholdene omkring betalings aftalerne s overholdelse.

Forskellen mellem periodens forventede og faktiske effektive salgskredittid bliver derfor et udtryk for den samlede virkning indenfor perioden af afvigelserne fra de trufne betalingsaftaler, udtrykt i salgskredittid.

Det følgende eksempel skal tjene til illustration af denne betragtningsmåde.

5.2. Taleksempel.

Vi benytter et af de foregående taleksempler - omsætningsalternativ 11.

Den gns. aftalte salgskredittid for perioden januar fdecember blev dengang beregtil 2,70 mdr. Derefter blev samme periodes effektive salgskredittid under forudsætning af betalingsaf talerne s overholdelse beregnet til 2,57 mdr. Som det ses, var dette i virkeligheden ensbetydende med en beregning af den gns. forventede effektive salgskredittid for perioden januar fdecember.

Vi tænker os nu, at de faktiske betalinger andrager de i tabel 4 anførte beløb. For
nemheds skyld antages det, at virksomhedens kunder i tiden op til april måned har
overholdt betalingsbetingelserne.

På grundlag af denne tabel kan den gns. faktiske effektive salgskredittid beregnes
til 2,83 mdr. for perioden januar f december. D. v. s., at den virkelige (effektive) salgskredittid
er blevet 0,26 mdr. længere end forventet.

Som det fremgår heraf, ville en direkte sammenligning med den gns. aftalte salgs
kredittid indebære en undervurdering af, i hvor høj grad kunderne har fraveget beta
lingsaftalerne i den pågældende periode.

II. Skitse til et planlægnings- og rapporteringssystem.

1. Skal den financielle ledelse kunne planlægge og realisere det mindste kapitalbehov, der er forbundet med en omsætning af den ønskede størrelse og sammensætning, må det være muligt for den at følge udviklingen ikke blot i det samlede kapitalbehov, men også i de vigtigste forhold, der er afgørende herfor.

Den efterfølgende skitse tilsigter at tilvejebrige en del af det talmateriale, der er nødvendigt: for udførelsen af denne del af ledelsesfunktionen, idet vi ligesom i det foregående hovedafsnit kun beskæftiger os med den del af kapitalbehovsproblemerne, der skyldes ydelse af kredit på salget.

2. Grundlaget.

De primære data er virksomhedens omsætningsbudget for den kommende budgetperiode, splittet op på f. eks. de enkelte måneder. Den budgetterede månedlige omsa^tning kan derefter fordeles på kredittidsgrupper, d. v. s. på kundegrupper med hvilke der er aftalt samme salgskredittid. Udtrykt i procent af månedens budgetterede omsætning udgør denne fordeling den budgetterede procentuelle fordeling på kredittidsgrupper.

Hvorvidt fordelingen bør være specificeret på de enkelte måneder eller hvorvidt det er tilstrækkeligt med een procentuel fordeling gældendefor hele budgetperioden, vil afhænge af omstændighederne. Vi tænker os i det følgende, at virksomheden kan nøjes med een budgetteretfordeling, gældende for hele den kommende periode. Denne forudsætningvil

udsætningvilikke berøre det principielle indhold i de følgende ræsonnementer.

Lad os tænke os, at den budgetterede procentuelle fordeling for den
kommende 12-måneders periode jan.f dec. ser således ud:

20 % mod kontant

30 % på een måneds kredit

20 % ~ tre mdr.s

30% - seks - - .

Fordelingen indebærer, at den aftalte kredittid for den kommende
periode i gennemsnit budgetteres til 2,70 mdr.

Den budgetterede totalomsætning med dens fordeling på måneder og kredittidsgrupper manifesterer den planlagte salgs- og kreditpolitik. Den kommende periodes kapitalbehov vil imidlertid ikke - selv på planlægningsstadiet - alene være påvirket af disse forhold. Totalomsætningens størrelse og fordeling på kredittidsgrupper i tiden op til den kommende budgetperiodes begyndelse må tages med i billedet.

Lad os tænke os, at den faktiske fordeling på kredittidsgrupper i de
sidste seks måneder før budgetperiodens begyndelse har andraget følgende.

Lad os endvidere tænke os, at omsætningstallene i tabel 1 - omsætningsalternativ I - svarer til den månedlige omsætning i de sidste seks måneder før budgetperioden samt til den budgetterede månedlige omsætning i den kommende periode. Dette tyder ikke på særlig initiativ og idérigdom hos vor tænkte virksomhed, men vi benytter disse tal for nemheds skyld.

Det vil nu være muligt at opstille de budgetterede omsætningsbeløb
og betalinger måned for måned efter følgende retningslinier:

Den budgetterede månedlige omsætning hentes direkte fra omsætningsbudgetterne.De budgetterede månedlige betalinger findes som de omsætningsbeløb, der i henhold til de aftalte betalingsfrister forfalder til betaling i de pågældende måneder. Fremgangsmåden ved beregningenaf

genafbetalingsbeløbene er skitseret i tabel 5 for de første seks budgetmånedersvedkommende.

Beregnes betalingerne på den viste måde forudsættes det ikke alene, at de aftalte betalingsfrister overholdes i tiden fremover, men også, at dette har været tilfældet i tiden op til budgetperiodens begyndelse. Denne form for budgetterede betalinger, som skal bruges i forbindelse med kredittidsrapporteringen, betegnes i det følgende forventede betalinger.

De budgetterede betalinger i egentlig forstand fremkommer ved at tage hensyn til påregnelige nettoafvigelser fra betalingsaftalerne i den kommende periode, udtrykt måned for måned i overskydende eller manglende betalinger i forhold til de forventede beløb.

De forventede månedlige betalinger efter korrektion for nettoafvigelserne
betegnes i det følgende som de egentlige budgetterede betalinger
.4) Herefter ser eksemplet ud som vist i tabel 6.

---

4) Opstillingen af de egentlige budgetterede betalinger er et vigtigt led i udarbejdelsen af virksomhedens likviditetsbudget.

De forventede saldi udtrykker, hvad kapitalbehovet vil blive i den kommende periode, såfremt virksomhedens kunder såvel i tiden før som i selve budgetperioden overholder de aftalte betalingsfrister fuldt ud. De forventede saldi repræsenterer det kapitalbehov, der vil opstå, såfremt virksomhedens kreditpolitik hele tiden realiseres fuldt ud.

De budgetterede saldi angiver de beløb, virksomheden regner med, at kapitalbehovet vil andrage i den kommende periode. Forskellen mellem de forventede og budgetterede saldi angiver - måned for måned - hvad det fremover vil koste virksomheden - udtrykt i kapitalbehov - at acceptere de budgetterede afvigelser fra betalingsaftalerne i forening med de afvigelser, der i tiden op til budgetperioden allerede er accepteret.

Herefter er kapitalbehovsbudgettet stort set klar til at kunne sammenholdes med de faktiske tal, der vil fremkomme, efterhånden som perioden skrider frem. Den løbende registrering af de enkelte måneders faktiske omsætning, fordelt på kredittidsgrupper, udgør det vigtigste grundlag for denne sammenligning.

Forinden vi går videre i denne systematik skal det vigtige spørgsmål
om samspillet mellem salgspolitik, kreditpolitik og kapitalbehov
drøftes gaske kort, set under den her anlagte synsvinkel.

3. Samspillet.

Det er tidligere blevet nævnte at virksomheden med henblik på ydelse af kundekredit bl. a. skal træffe aftale med kunderne om betalingsfrister og kreditmaksimum. Disse aftaler skal træffes under hensyn dels til den omséetning, der ønskes opnået med de enkelte kunder, dels til kundernes kreditværdighed og endelig under hensyn til de krav, de trufne aftaler stiller til virksomhedens kapitalbehov.

Lad os som eksempel tænke os, at virksomheden, efter at budgettet for den kommende periode er blevet opstillet, af salgspolifciske grunde ønsker at forøge omsætningen med en af de mere betydende kunder. Salgsafdelingen skønner, at en forlængelse af den aftalte salgskredittid med den pågældende kunde er en nødvendig foranstaltning til fremme af dette formål.

Vi kan f. eks. tænke os, at deri hidtil gældende salgskredittid for den pågældende kunde har andraget 6 måneder. Omsætningen med kunden er for den kommende periode budgetteret til 10 % af totalomsætningen med samme sæson som denne. rsomsætningen kunden er således ved en aftalt salgskredittid på 6 måneder budgetteret til 480 på basis af det igangværende taleksempel.

Salgsafdelingen skønner nu, at en forla;ngelse af salgskredittiden fra 6 til 9 måneder kan danne basis for en årsomsætning med kunden på 600, Hvilken virkning får det på kapitalbehovet, såfremt den finansielle ledelse går ind på forslaget, f. eks. under forudsætning af, at det hidtidige kreditmaksimum på 450 for denne kunde opretholdes.

Ved bedømmelsen heraf kan ledelsen først se på virkningerne på den gns. aftalte kredittid. Denne vil - som budgetteret størrelse - stige fra 2,7 mdr. til ca. 3,0 mdr. Samtidig stiger den budgetterede månedlige omsætning i gennemsnit fra 400 til 410. D. v. s., at stigningen i det gns. kapitalbehov kan påregnes at blive ca. 410 • 3,0 — 400 • 2,7 = 1230 - 1080 = 150.

Dette er en ret summarisk betragtningsmåde. Et bedre grundlag for bedømmelsen af,
om man af finansielle grunde kan gå ind for den foreslåede salgsfremmende foranstaltning,
kan fremskaffes på følgende måde:

Ud fra den budgetterede årsomsætnings procentuelle fordeling på de enkelte måneder - sæsonfordelingen - kan man for hver mulig salgskredittid beregne saldiene ult. måned indenfor budgetperioden, udtrykt i % af årsomsætningen. Eksempler herpå for salgskredittider på 6 henholdsvis 9 mdr. fremgår af tabel 7.

Udfra sådanne tabeller - der een gang udarbejdet for en række mulige salgskredittider er nemme at arbejde med - kan man beregne de nettoændringer i det budgetterede kapitalbehov, der vil blive følgen af den foreslåede ændring i salgskredittiden, forudsat at den nye aftalte salgskredittid bliver overholdt. Disse nettoændringer kan ved hjælp af tabellerne specificeres på de enkelte tidspunkter indenfor budgetperioden, ligesom evt. ændringer i tidspunktet for det maksimale kapitalbehovs indtræffen vil fremgå. Derved kan tillige størrelsen af et evt. '.kreditmaksimum bedømmes.

4. Den løbende sammenligning mellem plan og virkelighed.

Vi vender tilbage til den egentlige gennemgang af det skitserede planlægnings- og rapporteringssystem. Vi tænker os, at de to første måneder af budgetperioden er gået., Den faktiske omsætning og fordelingen på kredittidsgrupper tænkes at have andraget følgende:

Disse tal svarer til gns. aftalte salgskredittider på 2,72 mdr. for
januar og 2,86 mdr. for februar mod gennemsnitlig 2,70 mdr. i budgettet.

Ulige interessantere ville: det være at vide noget om, hvad dette fremover betyder for kapitalbehovets størrelse og variationer. Til det formål korrigerer vi de forventede og budgetterede betalinger under hensyn til den nye viden om den faktiske omsætnings størrelse og fordeling på kredittidsgrupper. Derved fremkommer de anførte tal i tabel 8.

Som det ses af tabellen, jfr. kolonnen »difference«, kan de budgetterede betalinger for den resterende del af budgetperioden korrigeres for ændringerne i den seneste udvikling. Sådanne korrektioner er et vigtigt led i likviditetsplanlægningen og -kontrollen.

Endvidere kan de forventede og budgetterede saldi korrigeres for de
samme forhold jfr. tabel 9.

De korrigerede budgetterede saldi, der er vist i tabellen, angiver kapitalbehovets sandsynlige udvikling i den resterende del af budgetperioden under hensyn til det, der er indtruffet i den allerede forløbne del af budget perioden.

De korrigerede forventede saldi angiver det kapitalbehov, virksomheden forventer i hvert enkelt tidspunkt, forudsat at betalingsaftalerne hele tiden overholdes. Disse tal er til stadighed å jourførte under hensyn til den seneste udvikling i omsætningens størrelse og fordeling på kredittidsgrupper.

De korrigerede forventede saldi kan opfattes som det forventede
resultat af den hidtil planlagte salgs- og kreditpolitik - udtrykt i form
af et kapitalbehov.

Differencen mellem de korrigerede forventede og de virkelige saldi kan opfattes som resultatet af de hidtil accepterede afvigelser fra betalingsaftalerne - udtrykt i form af en kapitalbehovsforøgelse eller formindskelse m. a. o. som resultatet af de hidtil indtrufne afvigelser mellem virksomhedens planlagte og faktiske kreditpolitik.

5. Rapporteringen.

Efter udgangen af hver måned udarbejdes følgende rapporter

1) Den senest forløbne måneds omsætning, fordelt på kredittidsgrupper. Oversigten afsluttes med en beregning af månedens gns. aftalte salgskredittid til sammenligning med den dertil svarende budgetterede størrelse.

2) Korrigerede likviditets- og kapitalbehovsbudgetter for den resterende
del af budgetperioden.

3) Beregning af størrelsen af nettoafvigelserne fra betalingsaftalerne
- opgjort i beløb.

Alt efter behov kan årsagerne til evt. væsentlige afvigelser eller til
betydningsfulde udviklingstendenser detailanalyseres.

Det: betragtes i dette system som en selvfølge, at kun væsentlige afvigelser og udviklingstendenser rapporteres til den kommercielle og financielle topledelse ud fra det alment anerkendte - og lidt sjældnere praktiserede — »mcinagement by exception«-princip.

6. Salgskr edittidsberegninger.

Som det fremgår af de foregående punkter er egentlige kredittidsberegninger hidtil blevet skubbet noget i baggrunden i dette system. Dette skyldes, at forsøg på, ved hjælp af et enkelt gennemsitstal som f. eks. gns. salgskredittid, at udtrykke alt hvad der er væsentligt i denne forbindelse i en form, der sikrer rigtige fortolkninger, stort set, efter vor opfattelse, må slå fejl. Hele den her rejste problemkreds kan kun i begrænset omfang gøres til genstand for en gennemsitsbetragtning, i hvert fald under praktisk relevante forudsætninger.

Dette forhindrer dog ikke, at man i forbindelse med specialanalyser
kan gøre brug af de begreber og betragtningsmåder, der er blevet drøftet
i det foregående hovedafsnit.

Stiller man f. eks. spørgsmålet: Er den virkelige salgskredittid fra een given periode til en anden steget eller faldet? så må dette principielt søges besvaret i henhold til den betragtningsmåde, der er skitseret i fig. 5.

De to perioders gns. aftalte salgskredittider kan sammenlignes direkte. Opgang eller nedgang, udtrykt i måneder, findes. Da det er aftate kredittider, der er tale om, kan ændringen fra den ene periode til den anden ikke med sikkerhed betragtes som virkeliggjort i fuldt omfang. På den anden side kan man ikke sammenligne de to perioders gns. faktiske effektive kredittider direkte.

Vejen går over en sammenligning af samme periodes forventede og faktiske effektive salgskredittider. Opgang eller nedgang i perioden A's faktiske effektive kredittid - udtrykt i % af den forventede - findes. Analogt for periode B. Udfra en sammenligning af disse to procentvise afvigelser afgøres det, om afvigelserne fra betalingsaftalerne som helhed er steget eller faldet fra periode A til periode B.

Det fundne resultat sammenholdes med stigningen eller faldet i den gns. aftalte kredittid - d. v. s. med det talmæssige udtryk for, om der var planlagt en forlængelse eller en forkortelse af salgskredittiden fra periode A til periode B. En sammenvejning af bevægelserne i de to faktorer kan derudfra forsøges.