Kjeld Greftegreff: Inntekt og beslektede begreper i økonomisk teori. Universitetsforlaget, Oslo, Bergen, 1962. 150 s., kr. 14,-.

Denne lille bog er en ganske fremragende gennemgang af økonomiske teoretikeres indkomstbegreber, som de fremtræder i deres hovedværker.

Første del behandler klassikerne til og med Marx. Anden del behandler den tyske skole og amerikanske forfattere (og alle de væsentlige er med). Tredje del gennemgår nutidige kredsløbssystemer: Keynes, Lindahl og Frisch. Fælles for gennemgangen er en sober refereren af kernepunkterne i de forskellige indkomstog

Størst interesse knytter sig dog til Greftegreffs inetateoretiske forsøg på at samordne de forskellige begrebsdannelser, hvilket sker i et »tillegg« på 13 sider.

M. h. t. indkomstbegrebet eksisterer der efter G. (og heri er de fleste vel enige) tre kategorier: 1) indkomst som en strøm af fysiske goder og tjenesteydelser, 2) de abstrakte ydelser, som de fysiske objekter afkaster og 3) den psykiske oplevelse af behovstilfredsstillelse. Greftegreff siger nu (s. 121), at disse begreber er enten fysiske (1 og 2) eller psykiske (3) men ingen af dem er økonomiske. Det, der adskiller et økonomisk begreb fra de andre, er, at det er et værdibegreb. Citat:

. . . Værdielementet mangler i de tre nævnte definitioner. Værdielementet kan ikke være de fysiske goder eller den psykiske tilfredsstillelse, men må være værdien af den tilfredsstillelse, som goderne gixier individet . . .

Anmelderen har funderet over dette i
et par måneder, og han må med beklageligselverkendelse
meddele, at det går

over hans forstand. Hvad han derimod begriber er, at ... »objektivt vil værdien, altså indtægten, komme til syne i godernesindbyrdes bytteværdi«. Men det må vel betyde, at éns indtægt er det, man får, når andre vurderer éns indsats for at behovstilfredsstille dem. At denne vurderingså kun eksisterer i økonomisk teorimed homo oeconomicus som menneskemodeler en anden sag.

Greftegreff har udkastet et ganske interessant synspunkt, men det er vist ikke nogen løsning på indkomstbegrebets problem.

Kapitalbegrebet definerer G. analogt (s. 130) som værdien af summen af en fremtidig indkomststrøm. Nytte bliver ligeledes (s. 125) til den subjektive værdi i dag af den tilfredsstillelse som bestemte goder ventes at give i fremtiden.

G. vil sikkert være enig i, at vurdering af forskellige alternativers sandsynlige konsekvenser er et væsentligt kendetegn for økonomisk tankegang. At disse bevidste vurderinger i det omfang sådanne overhovedet foretages, foretages ved prissammenligninger for bestemte ydelser, er også klart. Priserne for nogle af disse ydelser er indkomst. Hvis man definerer værdien af køberens tilfredsstillelse (i G.'s forstand) som disse priser, bliver der - men også kun da - en operationel mening i hans indkomstbegreb.

Men som sagt: bogen er en fortrinlig
gennemgang af den økonomiske litteraturs