Anatol Rapoport: Fights, Games and Debates. The University of Michigan Press, Ann Arbor, 1960. 400 s.

J Forfatteren er professor i matematisk biologi ved University of Michigan, men hans bog - hvor spilmodeller indtager en central plads - har ikke noget med matematisk spilteori at gøre. Som han selv siger i forordet, henvender bogen sig til de, der studerer menneskelige konfliktsituationer, det være sig indenfor den enkelte person, mellem personer, i og mellem organisationer såvel på nationalt som på internationalt plan, altså et principielt studium i konflikt.

Når bogen anmeldes her, er det fordi forfatteren er en meget bredt orienteret forsker indenfor adfærdsvidenskaben, som har noget på hjerte vedrørende den spilteori, der også optræder i økonomiske situationer.

Bogens titel går på følgende melodi: Der eksisterer en kamp situation (»fight«), når f. eks. en person møder en anden og opdager, at enten må han selv væk eller også må opponenten væk. I et spil (»game«) er derimod opponenten et ønsket og uundværligt led i det, man foretager sig. I en diskussion (»debate«) er formålet at få opponenten til at se en ting på samme måde, som man selv ser den, at overbevise ham.

Disse tre er så forskellige konfliktsituationer, at hver kræver sin egen analyse og modelapparat. Rapoports tese er dog, at man ved at akceptere - fordi det er i overensstemmelse med eget formål - et bestemt modelapparatur, nemlig en matematisk udformning af situationerne, f. eks. som spilteorien, kan man konvertere kampsituationen til en debat og spillet til en debat med mere mening i.

Herefter kan man gå i gang med teknikken. Forf's indsats er dog mere af kritisk art end den er opbyggelig. Og det er denne kritiske filosofiske gennemgang af grundlaget for spilteorien - og dermed for essensen også i økonomiske konflikter (part II), der kan anbefales interesserede til studium.

Rapoport konkluderer - og heri kan man kun være enig - at der findes i øjeblikket ingen teori, der i sig selv kan forklare endsige løse nogen konflikt, men der findes adskillige tilløb, der kan bidrage. Rapoport har i en række artikler beskæftiget sig med egne empiriske studier over sådanne problemer. Man ville hellere have set en konklusion herover end den megen filosoferen over »The blindness og the mass« og »The ethics of debate«, som optager bogens første og sidste del.