Russell L. Ackoff: Scientific Method, optimizing applied research decisions. John Wiley & Sons, Inc., New York and London, 1962. 464 s., 72 sh.

Ackoff er professor ved afdelingen for virksomhedsledelse ved Case Institute of Technology og direktor for afdelingens operationsanalysegruppe. Han har som medforfatter til bogen sine to medarbejdereShiv

dereShivK. Gupta og J. Sayer Minas (førstnævnte fortrinsvis statistiker, sidstnævntefortrinsvis psykolog, men begge skolede i interdisciplinær metodik).

Ved »applied research decisions« tænkes der i bogen nærmest på undersøgelser i virksomheder, det går i hvert som en rød tråd gennem fremstillingen, at forfatterens erfaringsområde stammer fra operationsanalyse i konkrete virksomheder. Bogen diskuterer de problemer, som forskeren af en virksomhed kommer ud for, og den diskuterer de beslutninger han må træffe som forsker, inclusive deres grundlag og faldgruber. Denne diskussion føres ud fra de principper, der er nedlagt i almindelig videnskabelig metode, i hvert fald som denne syner gennem Ackoffs briller.

Kort gengivet er bogens indhold følgende. De femten kapitler kan deles i to halvdele, hvor den første beskæftiger sig med formulering af operationelle begreber og principiel metodik, medens anden halvdel beskæftiger sig med disses anvendelse.

Bogen starter med et forsøg på at afgrænse »videnskab« og »metode«; det sker ved en semantisk analyse og munder ud i den konklusion, at »metode er ensbetydende med løsning af research problemer«. Disse kan atter fremstilles ved et effektivitetsmål, som man søger at optimere som en funktion af de problemkarakteristika, man kan kontrollere og de, man ikke kan kontrollere.

Kapitel 2 søger at fastlægge selve optimeringsaktiviteten;
dette forsøg bør studeres
af alle økonomer.

Kapitel 3, der måske er bogens mest originale, analyserer problemformulering. Der sker med udgangspunkt i forskellige målsætningsmodeller og tilhørende nyttebegreber. Ackoffs tese er, at flere mål kan transformeres til et enkelt effektivitetsmål, og han giver en række eksempler herpå af høj driftsøkonomisk researchkvalitet. Nærværende anmelder mener dog ikke, at multimålsætningsproblemet er løst ved A.'s fremgangsmåde, men man er nået et godt stykke videre i erkendelsen af disse for enhver driftsøkonomisk analyse så essentielle spørgsmål.

Kapitel 4 analyserer modelbegrebet, og i kaptitel 5 foretages en indgående diskussion af den de finitions aktivitet, der er involveret i enhver problemløsning. Det gælder for begge kapitler, at deres indhold er sat i relation til problemløsning i virksomheder. Kapitel 7 behandler måling. For alle tre kapitler gælder det, at problemerne er behandlet på en for driftskonomisk analyse tilstrækkelig omfattende og relevant måde. De afslutter, hvad der ovenfor er kaldt første halvdel.

Kapitlerne 7-10 incl. er en kættersk diskussion af stikprøveteknik, estimering, hypotesetest og regressionsteknik, gængse statistiske metoder, der alt for ofte anvendes uden fornøden omtanke i empiriske

Kapitlerne 11 og 12 fremstiller de problemer, der knytter sig til at få konkrete løsninger ud af modellerne. Ackoff laver et skel mellem analytiske og numeriske metoder og gennemgår navnlig de sidste, hvoraf simaulationsspil (med rette) udsættes for særlig hård kritik.

Test af den anvendte model med henblik på yderligere udbygning, kontrol af løsningen på grundlag af modellen magter de færreste praktiske analysefolk. Kapitel 13 tvinger læseren til erkendelse af dette problems vigtighed. Den på eksplicitte modeller udviklede løsnings omplantning til praksis, og hele den praktiske organisation af undersøgelser i virksomheden behandles — på grundlag af mere og mindre behagelige erfaringer - i kapitel 14. Navnlig studerende kan suge visdom til sig af dette skriftemål.

Ackoff er en ret vidtskuende personlighed,der sætter sine erfaringer og sin metodeprædiken i relief: en personlig »verdensanskuelse« på baggrund af en fortid som værdifilosof. Hans testamente

får man i bogens sidste kapitel, og det kan vel siges at være skåret over læsten »Hvad nytter det et menneske, om han vinder hele verden o. s. v.«. Videnskaben må tjene fremskridtet, men for at dette kan realiseres og civilisationen kan overleve,har videnskabsmanden ».... a responsibilitytoward developing a science of ethics and morality; that is, a controlledmethod of solving ethical and moral problems .. .«. Ackoff er af den opfattelse, at hans i bogen beskrevne og udviklede metoder kan anvendes i denne retning. Anmelderens opfattelse er, at A.'s synspunkter ikke er helt så tossede, som de lyder; at de så er unødvendige i nærværende sammenhæng er en anden sag.

Man står her overfor en signifikant fremstilling af det metodestadium, som videnskaben om virksomhedsledelse står på for øjeblikket. Det er en original og personlig fremstilling, der dog er så tilpas objektiv i sin udvælgelse af stof, at ingen alvorligt arbejdende driftsøkonom kommer udenom den.