|
Ledelse og Erhvervsøkonomi/Handelsvidenskabeligt Tidsskrift/Erhvervsøkonomisk Tidsskrift, Bind 27 (1963)Torben Agersnap: Arbejdslivets sociologi. Munksgaard, København 1963. 90 sider, kr. 8,50.Erik Johnsen Torben Agersnaps bog er en bearbejdning af en forelæsningsrække for Søndagsuniversitetet. Formålet har været at give en let forståelig introduktion til arbejdssociologiens problemstillinger, metoder og væsentligste resultater. Dette formål er ?nået. Der er ikke alene tale om populærvidenskab af højt karat, men der foreligger på disse sider en veritabel statusopgørelse over arbejdssociologien, som også den ikke-læge læser kan have fornøjelse Dispositionen er følgende: arbejdsgruppens betydning, effektivitet og trivsel, teknik og trivsel, virkninger af tekniske ndringer, i virksomheden, ledelse og samarbejde, samt en fortegnelse over 45 referencer. Det har alle dage undret nærværende anmelder, at man når og hvis éns studieopjekt er en gruppe personer, alligevel lader de enkelte individer træde så klart fiem i undersøgelsesmetodikken frem for at se på en aggregeret aktivitet og et aggrégeret resultat. En sådan fremgangsmåde medfører, at man som sociolog næppe bliver meget klogere på gruppeadfærd end psykologen er. Agersnap diskuterer således otte kriterier, som man kan hæfte sig ved i en gruppeanalyse, og af disse ei strengt taget kun gruppens størrelse og varighed, samt medlemmernes indbyrdes kontakt ikke-individualpsykologiske karakteristika sammen med det »ydre teknisk-organisatoriskc miljø«. Dette er taget som eksempel på el: af de mange spørgsmål bogen automatisk rejser. Anmelderen vil videre være interesseret i en fordybet diskussion af de fire grupperinger af personlige ønsker (s. 32), der anses som værende tilstrækkelige målefaktorer for trivselen i en arbejdsgruppe. Han finder nemlig ikke vederlag, sikkerhed, kontakt og interessant arbejde umiddelbart operationelle, selv om han har på fornemmelsen, at de udtrykker en akceptabel model af formålsforholdene. Gennem bogen går hypoteser, teoridannelser og eksperimenter hånd i hånd, og Agersnap stiller en række kætterske spørgsmål og er iøvrigt særdeles kritisk i sin indstilling. Man føler derfor, at det A. præsenterer, som det man ved, virkelig er velunderbygget. Og det er vigtigt, når man skal lade sig vejlede m. h. t. virkninger af tekniske ændringer, konflikter og virksomhedsledelse, som bogens sidste tre afsnit behandler. Nærværende
iagttager opfatter bogen |