A. Rautavaara og S. E. Kock: Samarbejde og tillid. Nyt Nordisk Forlag 1961. 263 sider. Kr. 20,50 uindb.

Samarbejde og tillid, der har undertitlen »Grundbog for arbejdsledere«, er skrevet af undervisningsråd Antiro Rautavaara, der er rektor ved Instituttet for Industriens Arbetsledning i Helsingfors, og professor i virksomhedsøkonomi ved handelshøjskolen ved Åbo Akademi Sven E. Kock. Den danske udgave er blevet bearbejdet efter danske forhold af forstander, cand. jur. Knud Bruun-Rasmussen.

Bogen sigter i første række på arbejdsledere og personer, der vil uddanne sig til dette hverv. Den bygger dels på erfaringer, der er gjort af arbejdsledere direkte på arbejdspladserne og dels på de resultater, der er nået inden for teorien. 1 kapitlet »Lederskab og autoritet« behandler forfatterne de tre vanskelige begreber: lederskab, lederegenskaber og autoritet. Derefter følger to kapitler, der hovedsagelig beskæftiger sig med arbejdsledelsens og virksomhedens organisation. Disse kapitler bringer ikke noget egentligt nyt, men må nærmest opfattes som introduktion til kapitlerne IV-X, der alle behandler personaleledelsens mål og- midler. Forfatterne har anvendt den traditionelle opdeling af ledere i demokratiske ledere, bureaukratiske ledere etc., som grundlag for en systematik og beskrivelse, der giver impulser til en teoretiker og formentlig bedre kan accepteres af praktikere end den traditionelle systematik. Forfatterne betragter personaleledelsen ud fra fem synspunkter:

administrativ personaleledelse
unsporende personaleledelse
irettesættende personaleledelse

mæglende personaleledelse
vejledende personeleledelse

Kapitel XI, »Hvordan arbejdslederen
fremmer sine underordnedes tryghed og
trivsel«, omhandler de pavirkninger, som
arbejdslederen ma regne med, at hans
medarbejdere er udsat for fra hjem, naboer
etc. I det folgende kapitel, »Arbejdslederens
eget oplysningsprogram«,
ger forfatterne en indsats for at fa arbejdsledere
til at udvikle sig selv.
Som afslutning pa bogen er der tilfejet
et kapitel med sporgsmil og situationer
i direkte tilknytning til de foregaende
kapitler samt et kapitel om ekstern og
intern arbejdslederuddannelse. De eneste
indvendinger, der kan rejses mod denne
fremragende bog, mi rettes mod det sidste
kapitel, der forekommer meget ufuldstsendigt.
Kapitlet kan give det indtryk,
at de neevnte eksterne arbejdslederuddannelser
er de eneste, og at der kun
finder eksterne arbejdslederuddannelser
sted inden for industri (i videre betydning).