Rensis Likert: New Patterns of Management. McGraw-Hill Book Company. New York 1961.

Dr. Rensis Likert, som er chef for »The
Institute for Social Research* ved Universityof

versityofMichigan med ledelsesteori og praksis som speciale,, har i det foreliggendeværk foretaget en analyse af nuværendeorganisationsforhold og på basisheraf forsøgt at fremsætte forslag til ændring af det bestående organisationsmønster.

Udgangspunktet er den stadig stigende specialisering som folge af den tekniske udvikling, et forhold der har bevirket en stserk indbyrdes afheengighed imellem en virksomheds forskellige grupper. Hermed er opstaet et krav til viden om samspillet mellem individ og gruppe.

Bogen former sig delvis som et opgor med den konventionelle form for virksomhedsledelse (autoritser og job-centered) til fordel for en moderne og demokratisk (employee-centered). Den konventionelle metodes levedygtighed har sin arsag i den gasngse made at mile virksomhedens resultat pa, hvorefter de vigtigste informationskilder er: produktion, salg, fortjeneste, markedsandel m. m. Men - siger Dr. Likert, der ofres langt mindre opmaerksomhed pa variable, der afslerer i hvilken tilstand den interne organisation befinder sig, sasom loyalitet, evner, motiveringer, evne til at kommunikere, til at treeffe afgorelser m. m. - Deter nedvendigt at male s&vel slutresultater som »indgribende variable« (personlighed, holdning, adfaerd, forventninger, erfaring, gruppe-traditioner, vaerdinormer, opfattelsesevne m. m.) for at finde frem til tendenser og sammenhaeng indenfor de enkelte afdelinger. I denne forbindelse er kommunikationsprocessen mellem grupperne indbyrdes og til og fra ledelsen af afgarende betydning. Deter her den demokratiske ledelsesform kommer ind i billedet, idet den skulle sikre den storste effektivitet, savel kvantitativt som kvalitativt. I dette billede indgar ogs& Dr. Likert's »overlappende gruppesystem«, som sikrer, at et medlem af en gruppe (gruppens leder) er repraesenteret i den næste gruppe hele vejen op gennem virk somhedshierakiet.

Som bevis for sine tesers rigtighed refererer Dr. Likert et eksperiment med to grupper kontorfunktionaerer ledet efter henholdsvis det konventionelle og det demokratiske princip, ligesom han gengiver en undersogelse over en frivillig organisation, idet han herved mener at have fundet tilstraekkelig dokumentation for sit »new pattern«s overlegenhed.

Der skal dog fremfores den vassentlige anke mod bogen, at den nok paviser, hvor problemerne ligger, men ikke giver nogen konkret anvisning pa deres losning; i seerdeleshed havde det vaeret betydningsfuldt med et »vaerktoj« som ledelsen selv var i stand til at anvende til maling af de sa betydningsfulde »indribende variable*. Det skal nok vsere de fserreste danske virksomheder, der har rad til at antage en sociolog til dette formal. Men deter givet, at ledelsen vil kunne hente inspiration til lasning af sine organisationsproblemer hos Dr. Likert.