Stig Andersen, H. Ballegaard, J. Quist Jensen og Eli Reimer: Overenskomsten stilles op, 70 sider + bilag. Arbejdsgivernes kontaktserie, 1961.

Man latter ikke, at den presse, som ellers plejer at fordybe sig i foreteelserne på arbejdsmarkedet, har kunnet lade være med at juble over fremkomsten af denne ikke særligt voluminøse bog. Bogen indeholder et vel gennemtænkt og praktisk gennemførligt forslag til en hårdt tiltrængt systematisering og en sproglig renselse af de kollektive overenskomster om løn- og arbejdsvilkår. Enhver, der i praxis har haft disse overenskomster på nært hold, kender til fulde og har ofte beklaget det ulyksalige virvar og den uklarhed, der har præget overenskomsterne. Og så får man i denne lille bog, hvis skabere ufortrødent er gået i krig med uvæsenet, en stringent fremstilling af, hvordan tingene kan gøres. Ingen har vel været i tvivl om, at man på et eller andet tidspunkt måtte se at komme virkningerne af de mange art' slendrian til livs, men hidtil har det været skralt med bestræbelserne. Nu har man fået vejledningen! Efter første gennemlæsning gør man sig uvilkårligt tanker om, hvor mange mæglingsmøder og voldgiftssager, der kunne være undgået, om denne vejledning var fremkommet for år tilbage og vel at mærke var blevet fulgt. Paragraffernes tågesnak, det skinbarlige vrøvl og de fantastiske exempler på rædselsfuldt sprog, som i årenes løb har af lej ret sig i de mange overenskomster, ster,kan vi nu blive kvit, og i stedet for kan vi fa systematisk opstillede aftaler, der er forstaelige, overskuelige og sammenlignelige bade for de mennesker, aftalerne skal daekke, og for dem, der i avrigt skal beskseftige sig med lan- og urbejdsvilkarene. Hvis naeste ars overenskomstfornyelser ikke kombineres med en systematisering og omskrivning som den i denne bog foresliede, gor man ingen uret ved at bekende sig til den opfattelse, at overenskomsternes forfattere plejer overenskomstmystikken af rent egoistiske grunde.

Det er klart, at standardisering, omredigering og sproglig fornyelse af overenskomsterne ikke vil være noget ringe arbejde. Men hver den, der under overenskomstforhandlinger, mæglingsmøder og voldgiftssager har prøvet at trænge til bunds i ordsvalder og indviklede bestemmelser med rod i en fjern fortid, vil være overbevist om, at arbejdet vil lønne sig. Tænk blot på den tapre skare af organisationsfolk, som mod yderst rimelige dagpengebeløb må rejse land og rige rundt for at finde ud af og forklare lokale folk, hvad de regler, de selv har været med til at forme, egentlig går ud på!

En mere udførlig omtale af „Overenskomstenstilles op" findes i tidsskriftet .,^{Arbejdsgiveren"} for 15. september 1961. Interesserede bør læse nævnte omtale, fordi den bl. a. også behandler et exempel fra „jernet", som på fyldestgørende måde viser systematiseringsforslagets praktiske

gennemførlighed. Kun mangel på gensidig
tillid og god vilje hos parterne kan stille
sig hindrende i vejen.

1 maj 1961 kom i arbej dsgivernes konlaktserie Erik Ohrts udmserkede gennemgang af arbej dsvurderingens systemer. 1 September kom sa nOverenskomsten stilles op'\ Det bliver bestemt svsert at fortsastte serien pa det niveau!