Ledelse og Erhvervsøkonomi/Handelsvidenskabeligt Tidsskrift/Erhvervsøkonomisk Tidsskrift, Bind 26 (1962) 1Erich Schneider: Einfuhrung in die Wirtschaftstheorie, IV. Teil: Ausgewahlte Kapitel der Geschichte der Wirtschaftstheorie, 1. Band. J. C. B. Mohr (Paul Siebeck) Tubingen, 1962. 423 s.Lauge Stetting Side 358
En del af dette tidsskrifts laesere vil maske nok kende Erich Schneider bedst fra hans driftsekonomiske arbejder, der for en stor del er blevet til under hans »danske« periode som professor ved Aarhus Universitet. Men mange vil med udbytte have lsest i hans nationalokonomiske hovedvaerk »Einfuhrung in die Wirtschaftstheorie«, nar de under deres studier har sogt supplement til det begraensede pensum i nationalokonomi, der nodvendigvis ml findes i en handelshejskoles studieplan. Dette vaerk stammer fra Schneiders »tyske« periode som professor i Kiel og direkter for det store Institut fur Weltwirtschaft, og deter vel i dag den beramteste laerebog i nationalokonomi pa mellemtrinnet. Blandt de foreliggende lærebøger i nationaløkonomi kan man heller ikke anbefale nogen bedre end Schneiders »Einfuhrung« som supplement til Nyboe Andersen, Fog og Windings bog, der jo i dag anvendes som indføring i nationaløkonomien på alle vore handelshøjskoler. Navnlig bliver dette supplement anbefalelsesværdigt, efter at handelshøjskolerne med indførelsen af kurserne i matematik har fjernet den værste skræk for matematiske symboler hos de studerende thi nægtes kan det jo ikke, at »Einfuhrung« opnår noget af sin enestående klarhed og overskuelighed ved hjælp af en vis portion matematik, der dog ved nærmere eftersyn viser sig at være overordentlig let tilgængeligt. En af hemmelighederne i Schneiders pædagogik er netop den fulde udnyttelse af både de matematiske og de verbale symboler. Efter at Schneider i de tre farste bind af »Einfuhrung« har indfort lseseren i henholdsvis (1) Theorie des Wirtschaftskreislaufs, (2) Wirtschaftsplane und wirtschaftliches Gleichgewicht in der Verkehrswirtschaft, og (3) Geld, Kredit, Volkseinkommen und Beschaftigung, afslutter han nu i bind 4 og i et kommende bind 5 sit vasrk med de akonomiske teoriers historie - eller dogmehistorien, som teorihistorien ogsa er blevet kaldt med et noget teologisk udtryk. Denne plads sidst i værket vil måske forekomme nogle overraskende, men Schneider har naturligvis ret, når han siger, at de økonomiske teoriers udvikling kun kan forstås af den, der allerede har et godt kendskab til nutidens nationaløkonomiske Det er teoriernes historie, der behandles i denne bog - modellernes historie. Og som i de tidligere bind af »Einfuhrung« er mange af modellerne matematiske, men også i dette bind er de præsenteret i en overordentlig let forståelig form. Hvad man ikke far for meget af i denne bog, er den historiske baggrund for de akonomiske modellers udvikling, som i hoj ere grad anskues som en ren intellektuel vaskstproces. Hvad man heller ikke far meget af, er modelbyggernes historie, som maske ellers kunne have givet anledning til en raekke spsendendc digressioner. Disse emner er imidlertid ikke Schneiders sag, og ved at udelukke dem har han helt kunnet koncentrere sig om det mal, han har sat sig, nemlig at give en klar og overskuelig fremstilling af selve modellernes historie. I titlen pi det
foreliggende bind understregerforfatteren Side 359
det ville være urimeligt at bebrejde ham, at dette eller hint ikke er med, eller at andre ting har fået en for fremtrædende behandling. En ting kan man dog sige om stofudvalget, der nodvendigvis ma bero pa en afvejning af mange forskellige hensyn: Det giver os yngre akonomcr, der sa godt som udelukkende er vokset op med angelsaksisk litteratur, et nyttig indblik i dc tysksprogede okonomers betydning for de okonomiske teoriers udvikling. Da ensidigheden i de unge akonomers opdragelse efter anmelderens erfaring synes at veere endnu mere udtalt i de engelsktalende lande, er det ogsa af denne grund vigtigt, at bogen som sine forgsengere i vaerkct overseettes til engelsk. Dette vil mlske forresten ogsa skaffe bogen en videre laeserkreds i Skandinavien, hvad den sa afgjort fortjener. |