Preston P. Le Breton and Dale A. Hen ning: Planning Theory. Prentice Hall 1961. 357 sider.

Forfatterne er professorer i administration
ved University of Washington i
Seattle.

Man horer ofte den pastand fremsat, at deter ligegyldigt for forstaelsen, om udsagn praesenteres ved matematiske symboler eller om det sker verbalt. Der er for anmelderen ingen tvivl om, at naervaerende tekst ville have vundet i overskuelighed og klarhed ved anvendelse af matematisk symbolik i stedet for de trehundrede og fireogfyrre sider verbal diskussion, der nasrmer sig snak. Man savner efter laesning af denne bog et overblik over planlsegningsteori (hvad der muligvis har sine naturlige grunde i en sadans manglende eksistens), og man ved ikke, hvad forfatternes essentielle bidrag til eller blot syn pa. en sadan er.

Emnevalget lyder ellers fornuftigt: Planlægningens rolle og planlægningens dimensioner (hermed menes tretten nærmere specificerede forhold, man bør tage i betragtning ved planlægning). Herefter kommer en »struktur for planlægningsteori«: bestemmelse af behov, valget, data indsamling og behandling, samt test. Det følgende afsnit behandler de personer, der involveres i planlægning: topledelsen, komitéer og specialister. Endelig afsluttes der med to afsnit om henholdsvis kommunikation og betydningen af at overbevise forskellige led i planlægningsproceduren. Et resumé afslutter bogen. (Dette resumé bør man formentlig stifte bekendtskab med, idet det i en nøddeskal prætenderer at give bogens bidrag til planlægningsteori).

Forfatternes bidrag kan først og fremmest siges at være en uvejet og vegt formuleret oversigt over nogle fohold man »ikke bør glemme« under en planlægning. De afslutter side 344 med at sige: »Planning theory represents a rich and fruitful ground for future research and development - activities which we hope will be furthered through the publication oi this book.« Ja, klarere kan det stadig ikke siges.