Tore Browaldh: Företagaren och samhället, Bonniers, Stockholm, 1961, 151 s, S. kr. 16,50.

Nir man som forfatteren er administrerende direkter for Svenska Handelsbanken og i ovrigt sidder inde med en omfattende teoretisk viden og megen erfaring fra perioder som vicedirektor i den svenske arbejdsgiverforening og chef for Europaridets ekonomiske, sociale og kulturelle afdeling, ma man selvsagt have gode forudsaetninger for at delagtiggore andre i velunderbyggede vurderinger og fremlaegge synspunkter, der vasrd at lytte til. Hidtil har forfatteren gjort sin skyldighed gennem foredragsvirksomhed, og det er nogle af sine foredrag, han nu har bearbejdet og ladet udgive i bogform. Det er ikke sket uden betsenkelighed, for bogen stiller andre krav til sin forfatter end den lyttende forsamling til sin foredragsholder, og en bankmand har det med forsigtighed praecis som en borgmester. At han alligevel vovede pelsen tilskriver han i forordet den menneskelige svaghed for engang at se sit navn pi en bogs titelblad. Dette lidt kokette forsvar for bogens tilblivelse kunne han nu have sparet sig. Dens ni afhandlinger kan godt klare for sig. Deres gedigne stof kan man ikke fele sig snydt med.

Bogens forste del med Lellestitlen BAt orientera sig i samhallet" bestir af fire afhandlinger om virksomhedslederen i velferdsstaten,hans stilling til og i den politisk-ekonomiskedebat, bernesbetydningfor ham og hans tro pa og viden om den ekonomiske politik. Andendel, Jnfor sextitalet" omfatter fem afhandlinger, hvoraf de fire beskaeftiger sig med det svenske samfunds og erhvervslivsvilkir og muligheder i trcsserne.Befolkningens

serne.Befolkningenstilvæxt, forskydning og forbrug, industriens kapacitet og mulighedermed henblik på markedsudviklingen,kapitalbehovet, penge- og finanspolitikog endnu flere spørgsmål sættes under debat, og et særligt afsnit vies den kemiske industri, hvis krav til forskning og investering rejser specielle problemer. I anden dels sidste afhandling gennemgåsdet største af alle problemer: „Krig eller samforstånd".

Hvad indholdet af de fire afhandlinger med specielt sigte mod svenske forhold angar lean der pi en rxkke punkter let drages sammenligninger med danske problemstillinger, og i mange henseender vil forfatterens vurderinger og rad, som forovrigt sammenfattende er prseget af mere optimisme end angst, kunne tjene som gavnlig orientering ogsa om den kommende udvikling i Danmark. Deter dog nok bogens forste del og den sidste afhandling i anden del, der vil interessere dette skrifts Isesere mest. n^F6retagaren i valfardsstaten" er saledes en meget msettet fremstilling af udviklingen pa arbejdsmarkedet. Den spsender fra de gTelle modssetningers tid til nutidens saglige og ret forsonlige droftelser mellem arbejdsmarkedets parter, herunder arbejderorganisationernes tiltagende forstaelse af virksomhedernes ekonomiske problemer. Et af kendtegnene er at udtryk som storfinans, profit, udbytning og socialisering naesten er forsvundet fra parternes debat om lanog arbejdsvilkar. Nu er det produktivitet, investeringsbehov og fuld beskseftigelse, der danner grundlag for droftelserne. Lad det her vaere sagt, at man vel nok i Danmark pa visse omrader kan have vanskeligt ved at acceptere, at vi skulle vasre naet lige si langt som svenskerne hvad den okonomiske forstaelse angar. Overenskomstforhandlingerne i foraret 61 var uneegteligt ikke alt for egnede til at kune jacvnfores med Browaldhs bedernmelse. Men i Sverige er man altsa noget fremmeligere, og Browaldh gar da ogsa videre og siger, at tiden nu ma vxre moden til. at man ogsl pa andre omrader ma ophare med talen om den storst mulige gevinst som virksomhedernes mil: „Den moderna samhallsvetenskapen har klart visat att individens handlande bestammes av manga olika motiv och varderingar. Tanken att naringslivets foretradare i och med att de driver en ekonomisk rorelse skulle uppge dessa varderingar och motiv for att uteslutande drivas av en onskan att erna storsta mojliga vinst faller pa sin egen orimlighet". Deter godt at hore den slags ting af en mand af Browaldhs format. At tilsvarende synspunkter har vaeret heevdet i dette skrift er det vel ikke übeskedent at naevne.

En anden vasgtig artikel er „F6retagaren och samhallsvetenskaparna". Her far man del i forfatterens praktiske erfaringer om den vaerdi, der for en virksomhedsleder ligger i kendskabet til andre discipliner end den ekonomiske. Svarene pa de spargsmal, som i dag og i den kommende tid vil rejse sig i erhvervslivet, kan ikke hentes i den klassiske akonomis teser. Exempelvis har sociologien og psykologien gjort det klart, hvor langt man befinder sig fra den oprindelige opfattelse af de store foretagenders ledere, og deter derfornodvendigt for den moderne virksomhedsleder at basere sine vurderinger ogsa pa den viden, der kan hentes hos forskere af omrader, der graenser op til akonomien*).Blandt en lang raekke hjaelpekildernasvner forfatteren ogsa den psykologisk-paedagogiskevidenskab semantics, der her i landet gar under navnetden almindelige semantik ellcr betydningsvidenskab.Men her skuffer forfatterenlidt for sa vidt som han najes med at give nogle enkelte tommelfingerregler.Netop fordi semantikken er sfi ny og nseppe har naet at vinde fodfsestc hos ret mange akonomer og erhvervsfolk,

---

*) Se også Erik Johnsen: Psykologi for økonomer, E.T. 3 f6l.

kunne man have onsket en bredere behandling.Browaldh vidner kun om den vasrdi, semantikken har haft for ham selv, og naevner, hvordan han si at sige omsaetter sine begreber og vurderinger til index. Ger man ikke det, formar man ikke at skabe sig korrekte indtryk af situationer,begreber og personer, og det gar ud over beslutningerne. Det kan vaere rimeligtat tilfoJe, at tankeretningens skaber, den polske greve Alfred Korzybski gar endnu videre ved at haevde, at man i virkelighedenslet ikke kan gore sig forstieligpi en fornuftig mide, hvis man ikke tilpasser sit sprog efter semantikkens regler**).

Ogsi forfatterens artikel om „Tro och vetande i ekonomisk politik" gor krav pi sasrlig opmaerksomhed. Deter endnu, harder han, en vaesentlig skavank ved ekonomiske diskussioner, at de alt for ofte feres ud fra ret sserprsegede synsvinkler. Vel er forenklede modeller vigtige, men lige si vigtigt er det at fi reduceret risikoen for, at vi misforstir hinanden. Browaldh er ikke ene om at anfaegte erhvervsfolkenes og akonomernes sprog og evne til at forklare sig, og deter rime- Hgt at erindre, at samfundet ikke bare bestir af individer, hvis adfaerdsmanster bestemmes af visse okonomiske motiver. Browaldhs behandling af spargsmilet om krig eller samexistens er tankevaekkende. Forfatteren 'har ikke meget til overs for de mange og uovervejede forsag, der er gjort for fredens bevarelse. Mennesker har altid vseret alt for ivrige til at foresla hurtige losninger uden forst at have gjort sig klart, fovilke problemer eller kombinationer heraf, der skal loses. Han opregner en maengde af dem, der kan siges at skabe risikoen: Befolkningstilvasxten og den deraf falgende trussel om hungersned, landenes kapitalbehov, den sociale og politiske uro i udviklingslandene, spaendingen mellem landene i ost og vest, FN's organisation med vetoretten og stemmeretten pr. land. Han naevner ogsi den manglende evne til at forsta hinanden, som ikke blot skyldes sprogforskelle, men nok sa meget forskelle i tradition, kulturmonster, udtryksform, miljp o. s. v., og her kunne man fristes til igen at komme ind pa semantics". De mange problemer, hvis lasning ville kunne fjerne krigstruslen. gennemgas. Browaldh mener blandt dem alle at kunne pege pa det vsesentligste: ..Krigen har som regel inletts av diktaturer. Detta om nagot ar en fingervisning for hur fredsproblemet skall angripas. Hart arbete behovs for spridning av demokrati inte minst i de nya lander som nu forsoker valja mellan olika samhallsformer. Det andrum som vi for narvarande har genom den s. k. terrorbalansen maste utnyttas for att sprida demokratin si val att massforintelsesvapnen en gang kan forvisas till krigsmuse"ernas avdelning for oanvanda uppfinningar".

---

**) Interesserede henvises til Wolfgang Stegmuller: Das Wahrheitsproblem und die Idee der Semantik, Wien 1957. En udmærket populær fremstilling er givet af Stuart Chase: The Tyranny of Words, Methuen 1938.