Robert N. McMurry: Rådgiver for ledere, 232 s.. Nyt Nordisk Forlag, 1961. Kr. 22,50.

Denne bog bestir af en samling spergsmilog svar nsermest i damebrevkassestil. Spergsmalene skal vaere stillet af amerikanskevirksomhedsledere, og svarene er givet af et konsulentfirma i Chicago, som siden 1943 har givet sig af med at vejledevirksomhedsledere i personaleproblemerog andre spargsmal af personlig art. Konsulentfirmaets indehaver erhvervede i 1934 den filosofiske doktorgrad ved universiteteti Wien og har senere drevet studier i Chicago. Han stir selv som samlingensredaktor og finder det i et forord nodvendigt at forsikre laeseren orn, at han reprsesenterer et seriost firma, som i irenesleb har erhvervet en viden og en erfaring,der

faring,dergår langt ud over hvad den enkelte virksomheds leder eller personalechefhar mulighed for gennem et langt liv. Med sådanne forudsætninger, mener Mc- Murry, ville andre have skrevet en lærebogom dynamisk virksomhedsledelse og personaleadministration. Men sådan er han ikke. I hvert fald ikke endnu. Foreløbigønsker han med denne bog at fremstilleproblemerne, så enhver kan fatte dem.

Bogen er let laesning, og McMurry anbefaler den selv som velegnet middel til at forkorte ledige stunder med. En kort gengivelse af nogle af de 89 B^sager" kan give et ganske godt begreb om sporgsmalenes og svarenes art. Farst er der en direktor, som ikke aner, hvad han skal stille op med sin stjernesaslger, der har iaet for vane at kore rundt i en flot Jaguar og aflaegge besog i natklubber. McMurry fortaeller ham, at han bare skal lade manden fornoJe sig, si lsenge der ikke af den grund gar splinter af firmaet. Sa er der underdirektoren, som finder sin direktors senilitet uudholdelig. Han far tie rid: 1) Vent pa at ligvognen henter den gamle, 2) vask hsenderne og Sog et andet job og 3) klag til selskabets ejere. En direktors kone sidder i kraft af arv og ssereje pa 51 % af aktiekapitalen, og hun generer sin mand pi bestyrelsesmaderne. Manden far det rad at tage sig noget mere af sin kone! En anden direktor forstar ikke, at det kniber med at fa svar, nir han skriver til andre firmaer og udbeder sig oplysninger om folk, der har segt stillinger hos ham og refereret til de pagaddende firmaer. McMurry rider direktaren til at bruge telefonen og notere oplysningerne pa et i forvejen udarbejdet skema. En underdirektor har efter fabrikantens dod faet en rival til den direktorstol, der er blevet ledig. Heldigvis er manden ugift og bor i naerheden af fahrikantenken, og hun har nogle gange gerne ladet ham hjaelpe sig med graesplaneslaning. McMurry oJner strax lasningen: ningen:Byt sværdet med slåmaskinen! Enken har jo en nydelig rede parat, og da vil han også på fabrikken have sejr vunden. Et ganske kort spørgsmål lyder: Hvordan lærer man en ung forretningsmand at træffe hurtige og kloge beslutninger. Det lærer man ham slet ikke, siger McMurry, for det lærte den unge mand - eller han lærte det ikke - da han som dreng skulle beslutte, om han skulle købe en vandpistol eller en drage for sine sparepenge!

Bogen er fra McMurrys side ment alvorligt, og den ville for sa vidt ogsi vaere det, hvis man skulle identificere sporgergruppen med amerikansk erhvervslivs ledere. Men det skal man heldigvis ikke. Man fir tvaertimod af sporgsmalene delvis bekraeftet den mistanke, at McMurry har fundet sig et godt marked med en klientkreds, der for en stor del bestir af folk, hvis forudsastninger for at kunne lede deres virksomheder ikke er saerligt udtalte. Derfor mi han nodvendigvis si ofte korrigere sine klienters opfattelse, og si er det jo oplagt, at bogen kan prassenteres som usasdvanlig og dristig.

Der er ingen grund til at tro, at Mc- Murry er nogen grov fidusmager. Han er tydeligvis ikke uden kendskab til psykologiog sociologi, og han bekender sig flere steder til organisationslaerens metoder.Men deter ham magtpiliggende at fa fremhaevet forskellen mellem hans firmaog andre organisationsfirmaer. Det gor han ved at sige, at hans problemlosninger i reglen ikke er i overensstemmelse med de gasldende teorier om forretnings- og personaleadministration. Laerebogers reglerom virksomheders organisationsmsessigeopbygning er ham en pestilens. Han foretraekker individuelle der tager skyldigt hensyn til bestiende forholdog navnlig magt- og kompetencefordeling.Han skal ikke have noget af at laegge sig alvorligt ud med magthavere! Hans forherligelse af autokrati og naesegrusebeundring for solkonger kombinerer

han med åbenlys foragt for demokratisk virksomhedsledelse, velfærdsforanstaltningerog pensionsordninger. Jo, han ved skam, hvordan man leder en virksomhed! Han er ikke som de andre, der kun har lært om disse ting af det der „står i bøgerne"og derfor hager sig fast i skemaer og diagrammer, der aldrig helt kan passe til den enkelte virksomhed. Ikke ét sted i bogen får man fornemmelsen af, at han inderst inde skammer sig.

Forstander, cand. jur. Knud Bruun- Rasmussen har i et forord givet bogen pæne ord med på vejen. Det må siges at være usædvanligt venligt af ham.