Ledelse og Erhvervsøkonomi/Handelsvidenskabeligt Tidsskrift/Erhvervsøkonomisk Tidsskrift, Bind 26 (1962) 1

Thor A. Bak og Jonas Lichtenberg: Videregående matematik for ikke-matematikere. Jul. Gjellerups Boghandel, København 1960 og 1961. 362 dupl. s. plus opgavehæfte. Kr. 50.

Erik Johnsen

Side 175

11. forfatternes forord er bogen resultat af et kursus i anvendt matematik afholdt På Danmarks farmaceutiske Højskole for farmaceutiske kandidater, læger, biokemikere m. fl. Det foreliggende udsnit af matematikken er altså ikke beregnet på de problemer, socialvidenskaben behandler, herunder navnlig ikke på, hvad driftsøkonomien beskæftiger sig med af modelbyggeri.

Bogen er dog ikke dermed uden interesse for okonomer, der vil videre ind i matematikken end gymnasiepensumet. Man star nemlig her overfor en uhyre lieusigtsmcessig og klar fremstilling af matematik for ikke-matematikere, forstaet pa den made, at der gives en koncis og let tilgasngelig fremstilling af den side af den matematiske metode, praktikeren (eller IKKe-matematiKerenJ har Drug ror. Der er ikke »beviser« i saedvanlig forstand, hvilket dog ikke pa nogen made hammer den logiske opbygning af stoffet. Hvis de dele af matematikken, som bogen har taget ud, er relevante for det publikum, de er beregnet pa (og det savner anmelderen forudsastninger for at kunne afgore), sa er forfatterne kommet meget tffit til deres mal.

Bogen er opdelt i seks hovedafsnit: vektorer og tensorer, funktion af en variabel. funktion af flere variable, uendelige raekker, differentialligninger og numerisk analyse. I den undervisning, civilakonomer gennemgar i matematik, laegges der liovedvasgt pa funktion af en variabel og pa det, der her er kaldt uendelige ranker (ganske vist kun dele af det, denne bog giver). Dermed er ikke sagt, at dette pensum er det mest relevante. Skal matematikundervisningen for civikikonomer felge med i den ojeblikkelige udvikling i den driftsokonomiske modelbygning, ma den i hojere grad koncentrere sig om diskrete og endelige modeldannelser, samt om lineasr algebra og naturligvis den grundla;ggende maengdelasre. Endelig ma der gores mere ud af numerisk analyse.

Efter dette program kan en civiløkonom have mest direkte fornøjelse af afsnit I om vektorer og afsnit VI om numerisk analyse. Er han alment interesseret, kan han have fornøjelse af hele fremstillingen.

Side 176

Dette arbejde viser hvor hensigtsmasssigt matematik kan praesenteres for ikkematematikere, deter absolut et arbejde, cler bar falges op af en tilsvarende fremstilling for ikke-matematiske socialvidenskabsfolk. For at sikre indholdets relevans ber der dog etableres et samarbejde mellem matematikerne - cler skal skrive bogen - og- vi andre, der skal bruge den.