De samvirkende Købmandsforeninger i Danmark (herefter benævnt DSK) var blandt
de første her i landet som optog et bredt anlagt moderniserings- og rationaliseringsarbejde
indenfor butikshandelen.

Begyndelsen blev gjort i 1937, da DSK oprettede et arkitektkontor, som skulle vaere
kobmaendene behjaelpelig med butiksmodernisering.

1 1949 pabegyndtes regelmasssige regnskabsundersogelser - normtal for kabmand -
som siden har vaeret et vsesentligt fundament i rationaliseringsarbejdet.

I 1953 ansattes 6 merkantile konsulenter. som sammen med arkitektkontoret dannedc
giundstammen i DSK's Kobmandstjeneste, et rationaliseringskontor, som ved udgangen
af 1961 har 28 medarbejdere med folgende fordeling af arbejdsopgaver:

I perioden 1953-1961 er ialt moderniseret og etableret 1154 butikker med felgende
fordeling pa butikstyper:

Gennemsnitsinvestering pr. butik ligger pa mellem kr. 40.000 og kr. 50.000, hcraf
andrager mellem 60 % og 70 % investering i udvidelser af salgsarealet - d.v.s. handvcerkerudgifter
til murer, temrer, el-installation - gulvbelsegning, sanitet etc.

Restbelabet er anvendt til inventarkob. hovedsageligt nyt trasinventar samt koleinventar.

---

*) Chefkonsulent, DSK's Købmandstj eneste.

Udviklingen har medfort en stadig sterre investering pr. projekt, og det arlige
antal af fuldt moderniserede butikker er derfor ikke oget sasrligt trods den stadig
staerkt voksende medarbejderstab.

Som typiske eksempler pa denne udvikling har vi udvalgt to butikker fra vort
arbejdsomrade i 1960/61 til belysning af arbejdsmetoder og arbejdsvilkar indenfor
Kebmandst j enesten:

1. Ombygning af S-butik til komb. levnedsmiddelbutik.

2. Moderne fodevarebutik (supermarked) med fuldt fodevaresortiment.

De akonomiske problemer var i begge disse to projekter ret store, vaesentlig sterre
end de fleste private kobmaend ville kunne klare uden bistand.

Derfor har DSK da ogsa gennem en arraekke arbejdet pa at tilvejebringe supplerende
kapital til udlan til dygtige og initiativrige kobmaend.

Der findes i dag tre finansieringsmuligheder for kobma2ndene:

1. Marshall-lanefonden - udlanskapacitet 4 mill, kroner
forrentning 6 %
amortisering over 5 ar.

2. Kabmaendenes Finansierings Institut (KFI)
Selvejende institut med en kautionskapacitet via banker pa ca. 11 millioner
kroner.
Forrentning: normal bankrente + a/4a/4 % til administration og reserve.
Afdragstid op til 10 ar.
Maximalt lanebelob pr. projekt kroner 125.000.

3. Instituttet for Kobmands-Etablering (IKE)
Selvejende institut med kautionskapacitet via banker pa op mod 14 mill. kr.
Forrentning: normal bankrente + % % til administration og reserve.
Afdragstid op til 10 ar; men undtagelsesvis 15 ar.
Maximalt lanebelob pr. projekt kroner 350.000.

De to sidstnævnte finansieringsinstitutter er dannet af købmændene og deres leverandørkreds
i forening.

Efter denne korte gennemgang af de tekniske og økonomiske muligheder, der er
til rådighed for købmændenes rationaliseringsindsats, kan vi gå i enkeltheder med de
to projekter:

Projekt nr. 1 — ombygning købmand:

Købmand X driver forretning i en provinsby på Sjælland i et villakvarter, som er under stadig men langsom udbygning. Det samlede udbyggede område andrager nu 394 lejligheder, hvoraf halvdelen er bygget før 1930 (sølvbryllupskvarter). Nyt byggeri i de kommende år max. 100 1-familiehuse.

I omradet er placeret 5 kfibmandsbutikker, 1 slagter, 1 bager og 1 tobak & vin.

Omsaetningsfordeling:

Kvarterets samlede køb af kolonial, frugt og grønt:

394 familier å kr. 2.500 pr. familie ca. 1.000.000 kr.

udEekket forbrug 1.000.000
H- 915.000
85.000

Denne handel ligger dels i byen (kædeforretninger og kooperation) dels i butikker
ved indfaldsvejen til byen.

Kvarterets eneste slagterbutik er forkert placeret i et tyndt yderomrade - omsaetningsmaessigt
uden betydning.

Kødforbruget købes i byen og på indfaldsvejen. Bagerforretningen placeret ved
siden af købmand X, god placering og veldrevet, dækker størstedelen af kvarterets
forbrug.

Kobmand X overvejer nu steerkt at udbygge sin forretning, som blev udvidet og moderniseret i 1958 til S-butik p& ca. 100 m², til kombineret levnedsmiddelbutik med slagter og viktualieafd. samt evt. udvidelse af arealet, sa der bliver plads til QUICKVASK.

Kobmand X har ledig grund foran iV-i etages beboelses ejendom og vil her kunne
udbygge ca. 125 m2m2 erhvervslokaler.

Vort arkitektkontor udfærdigede grov skitse over nyindretning af butikker.

lnveslerings- og finansieringsplan.

De udarbejdede specifikationer over kurstab, forrentning og afdrag er udeladt.
men indgar altid i vore opstillinger af investeringsanalyser til kebmsendene.

Specificerede anlægsomkostninger (forenklet):

Driftsbudget (forenklet):

Kabmand X gennemgar sammen med konsulenten disse beregninger, men finder
investeringen for stor i forhold til salgsmuligheder og indtjening.

Hertil kommer, at tilbygningen ma forventes at formindske beboelsesejendommens
salgsvserdi.

Kobmand X beslutter sig derfor til at placere sig i et nyt boligomrade i samme by.
Der udarbejdes salgsbudget, anlaegsbudget og driftsbudget til kebmanden, som pa
dette grundlag kan trseffe sine dispositioner.

Projekt nr. 2.

Butikstorvet pa X-vej i Y-by.

Antal husstande i det naturlige kundeomrade til butikstorv:

Butikstorvet er pabegyndt i efteraret 1961 og forventes klar til abning i foraret 1962.
Butikstorvet taenkes indrettet til at omfatte felgende varegrupper

l'urbruget i omradet vil blive ca.: