Ledelse og Erhvervsøkonomi/Handelsvidenskabeligt Tidsskrift/Erhvervsøkonomisk Tidsskrift, Bind 26 (1962) 1Nogle elasticitetsberegninger for landbrugsprodukter.Formalet med dennc artikel er at analysere nogle problemer i forbindelse med afssetningsforholdene for danske landbrugsprodukter, specielt virkningerne at sasrlige hjemmemarkedspriser, som man i de senere ar er begyndt at anvende som et led i landbrugspolitikken her i landet. I afsnit 1 er udledt nogle udtryk for elasticiteten af netto-eftersporgselskurver og netto-udbudskurver, som kan vaere af interesse ikke blot for landbrugsvarer. 1 afsnit 2 anvendes disse udtryk som grundlag for nogle beregninger over grasnseeksportindtaegten for den danske eksport af smer og flsesk til det engelske marked under forskellige forudsaetninger m. h. t. elasticiteternes storrelse. I afsnit 3 er antydet, hvorledes det danske eksportudbud til det engelske marked afhcenger af produktionens prisfolsomhed og eftersporgselselasticiteten pa hjemmemarkedet. Og i afsnit 4 diskuteres virkningerne af saerlige hjemmemarkedspriser for flask og mejeriprodukter ud fra nogle udtryk for sammenhaengen mellem Englandsprisen og hjemmemarkedsprisen under forskellige forudsaetninger. Udledningen af disse udtryk er anfort i et matematisk tillaeg til artiklen. J. Vibe-Pedersen *) 1. Elasticiteten for netto-efterspørgselskurver og netto-udbudskurver.For en vare, der sælges under fuldkommen konkurrence, kan det ofte være hensigtsmæssigt at operere med netto-efterspørgselskurver og nettoudbudskurver(undertiden betegnet som overskudsefterspørgsel og overskudsudbud).Netto-efterspørgselen ved en bestemt pris defineres som forskellen mellem efterspurgt mængde og udbudt mængde ved den *) cand. oecon., lektor ved Aarhus Universitet. Side 110
pågældende pris. Hvis denne forskel er negativ, er der tale om nettoudbud.Ønsker man fx. at analysere efterspørgselen for en bestemt udbydereller kreds af udbydere, kan denne efterspørgsel opfattes som den samlede efterspørgsel med fradrag af udbuddet fra alle andre udbydere. I figur 1 er indtegnet efterspørgsels- og udbudskurverne på et vist marked (fodtegnet v henviser til verdensmarkedet, idet fremstillingen senere vil blive anvendt til analyse af eksporten fra Danmark, men foreløbig kan kurverne henvise til et hvilket som helst marked). Det ses, at for en pris, der er mindre end pO,p0, er der en netto-efterspørgsel. Vi betegner
netto-efterspørgselen E"., og får (1) Ved
differentiation m. h. t. p og multiplikation pa begge
sider af lighedstegnet (SI hvilket er et udtryk for netto-eftersporgselskurvens elasticitet. Betegnes denne med e"v, den oprindelige eftersporgselskurves elasticitet (ved den pagaeldende pris) med ev, og den oprindelige udbudskurves elasticitet med Uv, og betegner vi endvidere E"/Ev med m (nettoefterspergselens inarkedsandel), kan (2) skrives pa folgende made: (3) Side 111
I figur 2 er på tilsvarende måde indtegnet efterspørgsels- og udbudskurverne på et vist marked (fodtegnet d henviser til det danske marked, idet fremstillingen senere vil blive anvendt på eksportudbudet, men fremstillingen kan naturligvis anvendes generelt). Det ses, at for en pris, der er større end pO,p0, er der et netto-udbud. Elasticiteten for
netto-udbudskurven kan beregnes på følgende måde,
(4) differentieres m.
h. t. p og dernæst multipliceres på begge sider af
lighedstegnet {J' Betegnes netto-udbudets elasticitet u"d den oprindelige efterspørgselskurves elasticitet med ea og den oprindelige udbudskurves elasticitet med Ud, og betegnes endvidere forholdet mellem netto-udbud og samlet udbud, d. v. s. U"f Ud med k, kan (5) skrives på formen (6) Da det normalt kan forudsættes, at ev og ed er negative og uv og Ud positive, vil e'l v være negativ og uun d positiv. Det vil endvidere fremgå af (3), at hvis m er lille, vil een o numerisk være meget stor i forhold til cv og Uv, og på tilsvarende måde ses af (6), at hvis k er lille, vil u'd være meget stor i forhold til Ud og ea. (Lader man
specielt m gå imod o, fås den fulkommen elastiske
efterspørgselskurvefor 1) Udtrykkene (3) og (6) er analoge, og safremt de anvendes pa samme sat af kurver, blivcr de identiske. Setter saledes E» = E-U = -E/« og E»/E = m samt U»/U = k, fas ved en enkel omskiivning k = , og indsaettes dette i (6), fas formel (3). Nar m — 1 der alligevel anvendes to forskellige udtryk, er det for ikke at skulle operere med negativ markedsandel. Side 112
Lader man i (6)
k gå imod o, fås den fuldkommen elastiske
»indkøbskurve«for 2. Efterspørgselselasticiteten for danske landbrugsvarer på det engelske marked.Selv om smør og flæsk på det engelske marked i nogen grad er differentierede varer, forekommer forudsætningen om fuldkommen konkurrence opfyldt med tilstrækkelig god tilnærmelse til, at resultaterne fra afsnit 1 kan anvendes direkte på dette marked. Figur 1 kan nu fortolkes på følgende måde: Ev(p) er den samlede efterspørgsel efter den pågældende vare på det engelske marked som funktion af prisen. Uv{p) er udbudsfunktionen (tilførslerne) fra alle andre leverandører end Danmark, og E* (p) er derfor efterspørgsel efter dansk eksport af den pågældende vare til det engelske marked, m betegner således den danske andel af tilførslerne til dette marked. I stedet for
udtrykket (3) for priselasticiteten for
netto-efterspørgslen (7) hvor f" betegner
prisflexibiliteten, d. v. s. den procent hvormed
priserne Vi får endvidere,
at grænse-eksportindtægten (d. v. s. forøgelsen i
eksportindtægterne (8) idet
eksportindtægten Ex — p-E"v. Forholdet mellem
grænse-eksportindtægten og prisen bliver <9>
Såfremt man
kendte de elasticiteter, som indgår i udtrykket (7),
kunne Side 113
om disse
elasticiteter meget usikker, specielt m. h. t.
spørgsmålet om, Denne usikkerhed m. h. t. uv beror ikke blot på, at udbudselasticiteter er vanskeligere at beregne end efterspørgselselasticiteter, men også på, at udbudet fra andre landes producenter (incl. tilførslerne fra det engelske landbrug) vil være i væsentlig grad bestemt af landbrugspolitikken i disse lande. Såfremt ændringer i Englandsprisen ikke følges af tilsvarende ændringer i vore konkurrenters producentpriser (og evt. heller ikke af ændringer i forbrugerpriserne på disse konkurrenters hjemmemarked), men helt eller delvis afbødes af støtteordninger og reguleringer, vil udbudselasticiteten uv være meget lav, men det er naturligvis meget vanskeligt at forudsige, hvorledes landbrugspolitikken i de forskellige lande, som sælger på det engelske marked, på længere sigt vil reagere på prisændringer på dette marked. Det kan derfor være hensigtsmæssigt at gennemregne forskellige forudsætninger m. h. t. udbudselasticiteten for de øvrige tilførsler til det engelske marked (uv), idet man derved kan opnå et klarere billede af, hvilken betydning bestemte forudsætninger har for resultatet. A. Flæsk.Den danske
eksport til England udgjorde i 1960 omtrent halvdelen
Efterspørgselselasticiteten på det engelske marked er undersøgt af National Food Survey Committee2), som på grundlag af materiale fra perioden 1955-59 finder en priselasticitet på 0,72. Denne undersøgelse er baseret på indsamlede data fra et stort antal husholdninger og viser forbrugets reaktion på detailpriserne. Da engrospriserne må antages at variere mere end detailpriserne, vil elasticiteten over for engrospriserne (og dermed over for de danske producentpriser, som er det relevante i denne forbindelse) antagelig være noget lavere. Beregningerne i det følgende gennemføres derfor under forudsætningerne e0 = —0,4, ev — -0,5, ev = -0,6 og ev = -0,7. Vi kan nu beregne grænse-eksportindtægten i procent af prisen under forskellige forudsætninger, idet vi sætter m = 0,5 og indsætter udtrykket (7) i (9). Samtidig multipliceres med 100 for at få resultatet i procent. 2) National Food Survey Committee, Annual Report 1959, H. M. S. 0., London 1961, Appendix F. Side 114
og resultatet af
disse beregninger er angivet i tabel 1. Da vor vigtigste konkurrent på det engelske baconmarked er den engelske farmer, vil udbudselasticitetens højde især afhænge af, om de garanterede priser i England nedsættes, når vi forøger tilførslerne og derved trykker markedspriserne. Man kan næppe regne med, at noget sådant vil ske i større omfang, og udbudselasticiteten må derfor antages at være lav. Ganske vist har forøgede tilførsler til det engelske baconmarked erfaringsmæssigt ført til, at den engelske produktion i et vist omfang omlægges fra bacon over på andre former for svinekød (pork), der snarere konkurrerer med andre kødvarer end med bacon. Alligevel må det anses for sandsynligt, at udbudselasticiteten på grund af støttepolitikken vil være lille. Det forekommer
derfor ikke usandsynligt, at grænseindtægten ved en
Under disse
omstændigheder vil en forcering af eksporten til det
Tværtimod synes
en monopolpolitik med begrænsning af eksporten til
Side 115
produktionsregulering) at være fordelagtig under disse omstændigheder. Der må dog advares mod denne konklusion, idet det nok må antages, at der kun er et meget beskedent spillerum for en sådan monopolpolitik. Årsagen hertil er, at udbudselasticiteten for vore konkurrenters tilførsler sandsynligvis vil være meget højere ved prisstigninger end ved prisfald.Dette vil i hvert fald være tilfældet, hvis en dansk eksportbegrænsningmedfører så høje priser, at produktionsudvidelse bliver klart rentabeli andre lande, men dertil kommer risikoen for, at en sådan politikkan medføre, at landbrugspolitikken i England og andre lande bliverlagt om i retning af at opmuntre til større svineproduktion. En vis begrænsning af tilførslerne også på længere sigt må dog antages at være fordelagtig, hvis priserne ligger så lavt, at en sådan regulering ikke rummer nogen fare for, at man kommer op på et prisniveau, som opmuntrer andre landes producenter til at forøge tilførslerne eller opfordrer til at omlægge landbrugspolitikken i retning af større støtte til svineproduktionen. Sagt med andre ord må det antages, at langtids-efterspørgselskurven for dansk bacon har et knæk, og at vi må søge at holde os under dette knæk (men så tæt ved det som muligt). Desværre er det næppe let at bedømme, hvor dette knæk befinder sig og vil befinde sig i fremtiden. Faren ved at føre en dansk monopolpolitik består ikke mindst deri, at vi ved en sådan politik kan presse os selv ud af markedet, og at dette p. gr. af støttepolitikken kan vise sig en irreversibel proces (forskydning af knækket på efterspørgselskurven til venstre). B. Smør.Den danske
eksport af smør til det engelske marked udgjorde i 1960
National Food Survey Committees undersøgelser viser en elasticitet på 0,38 for smør for perioden januar 1957—juli 1959, men på 0,57 for perioden 1954-583). Da 1957-59 har været præget af lave priser og stort forbrug, er det naturligt, at elasticiteten er mindre i denne periode. En ikke-offentliggjort undersøgelse af J. A. C. Brown tyder imidlertid på, at National Food Survey Committees beregninger fører til for lave resultater, således at en priselasticitet på op imod 0,7 skulle være realistisk, hvis man ser på virkningerne på længere sigt. Dels på grund af
usikkerheden på disse elasticitetsberegninger, dels
;i) Annual Report, 1959, jfr. også Annual Report 1958. Side 116
prisen, der her er relevant, og dels endelig fordi ret lave efterspørgselselasticiteter må forventes på kort sigt (og ved højt prisniveau), mens lidt højere elasticiteter vil være relevante ved analysen af virkningerne på lidt længere sigt, gennemføres beregningerne i det følgende under forudsætningerne: ev = —0,4, ev = —0,5, ev = —0,6 og ev = —0,7. Vi får på samme
måde som foran et udtryk for grænseeksportindtægten
og på grundlag
heraf er tabel 2 beregnet. Når
grænseindtægten for smør i forhold til prisen er
betydeligt højere Da det vel næppe er sandsynligt, at andre landes tilførsler af smør til det engelske marked formindskes væsentligt, fordi den danske eksportforceres og derved trykker priserne, forekommer det rimeligt at antage, at uv ligger under 1 og at grænseeksportindtægten er 70-80 % af smørprisen på det engelske marked. Mens denne konklusion forekommerrimelig m. h. t. virkningerne efter nogen tids forløb, må det antages, at elasticiteterne på kort sigt er endnu mindre, således at grænseeksportindtægtenmåske kun er 50-60 % af prisen, mens det på meget langt Side 117
sigt måske kan
tænkes, at Uv er så stor, at grænseindtægten bliver over
Også for smørret må det antages, at Uv vil være højere ved prisstigninger end ved prisfald, i hvert fald fra et vist niveau, således at mulighederne for at drive monopolpolitik er ret begrænsede og risikoprægede. Konklusionerne af disse betragtninger må blive, at en forcering af smøreksporten til England synes at kunne ske med noget mindre pristrykkende virkning end en forcering af baconeksporten (først og fremmest på grund af den mindre markedsandel), men at en sådan forcering dog må antages at være tabgivende, idet grænseindtægten vil være mindre end prisen (som må antages at være lig med grænseomkostningerne). Omvendt synes der ikke at være større fordele at opnå ved en monopolpolitik med begrænsning af eksporten (via en produktionsregulering) af mere permanent karakter, og en sådan politik må også her indebære samme risiko som for baconeksporten, at den danske eksport gradvis presses tilbage fra markedet, uden at prisen permanent bliver væsentlig højere. 3. Udbudselasticiteten for landbrugseksporten.Eksportudbudet kan naturligvis analyseres ud fra formel (6). Det må imidlertid her erindres, at der foruden hjemmemarkedet og det engelske marked også findes andre markeder, som vi i det følgende kan betegne tredielandsmarkeder. Vi kan for enkelheds skyld forudsætte, at de mængder Danmark kan eksportere til disse markeder, er bestemt ved handelsaftaler eller ved den landbrugspolitik, der føres i de pågældende lande, således at den danske eksport ikke kan forøges ved prisnedsættelser eller ved forøgede salgsomkostninger. Betegnes
eksporten til sådanne markeder med EEnt, får vi i stedet
for (10) hvor UUn d er udbudt mængde til eksport til de frie markeder (som vi sætter lig med det engelske marked), mens Ud som foran er den samlede produktion, og Ed er hj emmemarkedsforbruget. I stedet for formel (6) fås nu I1I1 1\
Side 118
hvor Udi UUn r! er forholdet mellem produktion og eksport til frie markeder (Englandseksport), mens EdlU" er forholdet mellem hjemmemarkeds - forbrug og eksport til frie markeder, men da £< f + £ f* ikke mere er identisk med Ud (forskellen er tredielandseksporten), kan formel (6) ikke anvendes. Formel (11)
bygger imidlertid på den forudsætning, at
hjemmemarkedsprisen, På grundlag af formel (11) kan uden videre opstilles tabeller, der for flæsk og smør m. v. viser, hvorledes eksportudbudets elasticitet vil være afhængig af forskellige forudsætninger m. h. t. produktionens og hjemmemarkedsforbrugets Det forekommer
imidlertid af større interesse at undersøge, hvilken
4. Virkningerne af hjemmemarkedsordninger for landbrugsprodukter.Såfremt producentprisen (afregningsprisen til landmanden) fastsættes som et vejet gennemsnit af eksportpris og hjemmemarkedspris, bliver producentprisen afhængig af ændringer i hjemmemarkedsprisen. Forhøjes hjemmemarkedsprisen, vil dette påvirke forbruget på hjemmemarkedet og dermed frisætte større mængder til eksport. Samtidig forhøjes producentprisen, hvilket vil føre til større produktion, og dette vil også medføre, at der bliver større mængder til eksport. Den nødvendige forcering af eksporten vil imidlertid trykke priserne på eksportmarkederne, og dette vil igen betyde, at producentpriserne bliver mindre, hvilket påny påvirker produktionsomfanget o. s. v. Der er således tale om et ret kompliceret problem. Det kan imidlertid lade sig gøre at udlede en formel, der viser, hvor mange procent prisen på eksportmarkederne bliver trykket, for hver procent hjemmemarkedsprisen sættes op. Denne formel kan skrives på følgende måde: (12) hvor eVc,Vil angiver, hvor mange procent eksportprisen på det åbne verdensmarked (d. v. s. Englandsprisen, pv) vil falde, når hjemmemarkedsprisen,pa, sættes op med 1 %. EnJEd angiver forholdet mellem den danske eksport til det åbne verdensmarked (det engelske marked) og det danske hjemmemarkedsforbrug. Forudsætningen for dette udtryk er, Side 119
at alle de
frisatte mængder p. gr. af forbrugsnedgangen og
produktionsforøgelsenskal Denne formel er som nævnt baseret på den forudsætning, at afregning til landmændene sker efter et vejet gennemsnit af hjemmemarkeds - og eksportpriser, men derudover er det forudsat, at der er tale om det tilfælde, hvor hjemmemarkedsprisen, prisen på det åbne eksportmarked (Englandsprisen) og prisen på de lukkede eksportmarkeder (tredielandsmarkederne) samt producentprisen alle er lige høje i udgangssituationen. Formlen kan derfor ikke anvendes til analyse af en forhøjelse af en eksisterende hjemmemarkedspris, som er væsentlig højere end disse andre priser. En mere generel
formel (formel 13) kan imidlertid opstilles, som
(13) hvor p =
producentprisen (vejet gennemsnit af ppv,pd og pt)
mens de øvrige
betegnelser har samme betydning som foran. Også her
Formel (12) fås
ved at sætte p =pd =pv i formel (13). I et tillæg til denne
artikel er vist, hvorledes disse formler udledes.
Det bemærkes, at disse formler angiver virkningerne på længere sigt, efter at markedet har fundet sin ligevægt. Der kan evt. være tale om kraftige og langvarige prisudsving, før denne ligevægt nås (analogt med spindelvævsfænomenet). Såfremt man kendte de elasticiteter, som indgår i disse formler, kunne man direkte anvende dem til at beregne virkningerne af særlige hjemmemarkedspriser. Da vor viden om disse størrelser som omtalt er meget usikker, er vi imidlertid også her henvist til at gennemregne virkningerne under forskellige forudsætninger m. h. t. disse elasticiteters størrelse. Side 120
A. Flæsk.Den danske eksport udgør omtrent halvdelen af de samlede tilførsler af bacon til det engelske marked, og vi kan derfor sætte m = 0,5. Endvidere er Englandseksporten ca. 1,5 gange så stor som hjemmemarkedsforbruget, d. v. s. EnJEd — 1,5. Såfremt vi endvidere forudsætter, at forbrugets priselasticitet er 0,5 såvel i Danmark som i England, kan vi sætte ea, = ev = —0,5. Da Englandsprisen, hjemmemarkedsprisen og prisen på tredielandsmarkederne ikke er identiske, burde vi egentlig anvende formel (13), men dette giver lidt mere komplicerede beregninger, og priserne afviger næppe mere fra hinanden, end at det kan være rimeligt at anvende formel (12). Det må imidlertid bemærkes, at dette giver en vis unøjagtighed i resultaterne4). Da vor viden om udbudselasticiteternes højde er temmelig usikker, forekommer det imidlertid meningsløst at foretage mere detaillerede beregninger, og som basis for de følgende ræsonnementer må beregningerne antages at give tilstrækkelig god tilnærmelse. Indsætter vi de
nævnte værdier i formel (12), får vi Ved indsættelse
af forskellige værdier for uv og Ud i dette udtryk, fås
4) Nogle kontrolberegninger tyder dog på, at denne unøjagtighed er af beskeden størrelsesorden, såfremt priserne ikke afviger stærkt fra hinanden. Såfremt både uv og ua er meget store, vokser den fejl, man begår ved at se bort fra disse forskelle imellem priserne på de forskellige markeder. Side 121
Tilsvarende
tabeller burde egentlig beregnes for andre
forudsætninger ses det, at en forøgelse i den numeriske værdi af ev på 0,1 (d. v. s. fra fx. —0,5 til —0,6) vil påvirke resultatet på nøjagtig samme måde som en forøgelse i uv med 0,2. Deraf følger, at hvis man forudsætter ev = —0,6 fås epv,v ,p d af tabel 3, når blot man aflæser en kolonne længere til højre, end den der svarer til det pågældende uv. Hvis ev forudsættes lig med —0,7, skal man aflæse to kolonner længere til højre end svarende til det pågældende Uv. For Uv større end 1,0 gælder dette ganske vist ikke mere, idet der er anvendt større intervaller end 0,2, men det volder ikke større vanskeligheder at foretage en skønsmæssig interpolation. Der kan ikke angives en tilsvarende enkel regel for virkningen af ændrede forudsætninger m. h. t. ed. Det vil imidlertid af ovenstående udtryk fremgå, at hvis ed forudsættes at være numerisk større end 0,5, vil tallene i tabel 3 blive forhøjet. (For ttv=Ud=o, fås fx. ePv .p d = -0,4 for ev = -0,5 og ea = -0,6 imod tabellens -0,33 for ev = e* = -0,5). Selv om de relevante efterspørgselselasticiteter er elasticiteterne overfor priserne ab slagteri, forekommer en elasticitet for flæsk og svinekød på 0,5 på hjemmemarkedet ikke at være for højt ansat, og tallene i tabel 3 skulle således give et rimeligt indtryk af den pristrykkende virkning på Englandsmarkedet af en forhøjelse af hjemmemarkedsprisen på flæsk. Det ses således af tabellen, at hvis man forudsætttr, at uv er 0 eller meget lille (d. v. s. at det ikke kan lade sig gøre at presse de andre landes flæskeproducenter ud af det engelske marked), vil en prisforhøjelse på 10 % på det danske hjemmemarked medføre et prisfald på Englandsmarkedet på mindst 3,3 % og højst 6,7 %, hvis efterspørgselselasticiteten i England er 0,5. Er efterspørgselselasticiteten i stedet 0,6, vil prisfaldet blive mindst 2,8 %. Og hvis elasticiteten for det danske hjemmemarkeds forbrug er større end 0,5, vil den pristrykkende virkning være endnu større. Et prisfald på
6,7 % vil betyde, at afregningsprisen (producentprisen)
Side 122
6,7 % på det
engelske marked vil derfor netop opveje en prisstigning
Dette tilfælde, hvor udbudselasticiteten her i landet er meget stor, og hvor produktionen derfor udvides, indtil afregningsprisen igen falder ned imod sit oprindelige niveau, kan udmærket tænkes at give en god tilnærmelse til de virkelige forhold, hvis hjemmemarkedsprisen forhøjes på et tidspunkt, hvor prisen i forvejen befinder sig nær det punkt, hvor udvidelse af flæskeproduktionen på basis af indkøbte fodermidler bliver klart fordelagtig. Det bemærkes, at
hvis ua er meget stor, vil ePv,pd nærme sig værdien
Det fremgår af disse beregninger, at særlige hjemmemarkedspriser for flæsk sandsynligvis vil medføre et prisfald på det engelske marked (hvis ikke de frisatte mængder kan afsættes til andre markeder på gunstigere betingelser), som vil være af betydelig størrelsesorden set i forhold til prisforhøjelsen på hjemmemarkedet. Hvis sådanne hjemmemarkedspriser for flæsk skal ligge betydeligt over Englandsprisen, må det derfor antages, at de kun kan være landbrugspolitisk og samfundsøkonomisk acceptable, dersom der samtidig indføres een eller anden form for produktionsregulering. En anden mulighed er, at de højere hjemmemarkedsindtægter ikke udbetales som højere afregningspriser, men fordeles efter fixerede fordelingsnøgler uafhængigt af det løbende produktionsomfang i de enkelte brug. Under forudsætning af en sådan ordning (eller fx. en forhøjelse af kornpriserne, der netop neutraliserer den forhøjelse af producentprisen, som de højere hjemmemarkedspriser medfører), vil de eksporterede mængder kun blive forøget med nedgangen i hjemmemarkedsforbruget. Virkningerne på Englandsprisen i dette tilfælde kan imidlertid ikke fås blot ved at sætte Ud = 0 i formel (12) eller (13), idet det stadig gælder, at det lavere hjemmemarkedsforbrug vil medføre større eksportmængder og dermed en pristrykkende virkning på eksportpriser og afregningspriser. Det kan
imidlertid vises, at såfremt afregningsprisen er
identisk med (14) Side 123
hvor Ud angiver
den samlede danske produktion, og de øvrige betegnelhar
Forudsættes det
også her, at efterspørgselselasticiteten på såvel det
og ved
indsaettelse af forskellige vserdier for uv og ua fas
resultaterne Det fremgår af tabel 4, at under disse forudsætninger kan en prisforhøjelse på hjemmemarkedet på 10 % højst betyde et prisfald på det engelske marked på 3,3 %, og hvis Ud (og evt. også uv) er blot nogenlunde stor, vil det inducerede prisfald på det engelske marked være væsentlig mindre. B. Mejeriprodukter.Den danske eksport af smør udgør som anført ca. 22 % af de samledetilførsler til det engelske marked (1960), og vi kan derfor sætte m = 0,22. Endvidere er Er fEd = ca. 1,05, idet den del af mælkeproduktionen,som er medgået til det danske forbrug af mejeriprodukter af enhver art kun er lidt mindre end den del, som er medgået til produktionaf smør til det engelske marked. Priselasticiteten på det danske Side 124
marked for
mejeriprodukter kan skønsmæssigt anslås til 0,4 (baseret
Forudsætter vi også her, at nedgangen i forbruget af mejeriprodukter af enhver art såvel som produktionsforøgelsen på grund af de højere afregningspriser skal afsættes i form af smør på det engelske marked6), og ansættes efterspørgselselasticiteten på det engelske smørmarked til 0,6, får vi ved indsættelse i formel (12): og ved
indsættelse af forskellige værdier for uv og Ud fås
resultaterne 5) Je& skylder lektor, dr. polit. Knud Rasmussen tak for at have stillet resultaterne af en ikke offentliggjort undersøgelse af det danske marked for mejeriprodukter til rådighed. På grundlag af Knud Rasmussens undersøgelser og med støtte i National Food Survey Committees og Browns resultater kan man anslå priselasticiteten for forbruget af mejeriprodukter taget under eet her i landet til omkring 0,5. Det er imidlertid foretrukket at anvende et lidt lavere tal, således at resultaterne af de følgende beregninger nærmest tenderer mod at undervurdere de pristrykkende virkninger, som hjemmemarkedsordningen for mejeriprodukter må antages at få på det engelske marked. 6) Såfremt den nye engelske kvota-ordning for smør (som er indført efter at denne artikel var udarbejdet), danner den effektive begrænsning for de danske tilførsler til det engelske marked, er denne forudsætning naturligvis urealistisk. I så fald vil problemerne med afsætning af de mængder, som hjemmemarkedsordningen vil frisætte, imidlertid blive endnu vanskeligere. Side 125
Tilsvarende tabeller kan naturligvis beregnes under andre forudsætninger m. h. t. ev og ea. Det fremgår af udtrykket ovenfor, at hvis ed forudsættes at være numerisk større end 0,4, vil dette medføre, at tallene i tabellen skal forhøjes. Omvendt vil en forudsætning om numerisk større ev betyde, at tallene bliver formindsket, mens et mindre ev betyder, at tallene bliver forhøjet. Også her burde strengt taget være foretaget en mere kompliceret beregning, fordi forudsætningen om samme hjemmemarkedspris og eksportpris (og samme eksportpris til de forskellige markeder) i udgangssituationen ikke er realistisk. Tilmed er forudsætningen for beregningerne, at hvert kg mælk hjembringer samme producentpris, uanset om den anvendes til smør, ost eller konsummælk. Unøjagtigheden på disse beregninger må derfor anses for at være noget større end for de tilsvarende beregninger for flæsk. I betragtning af den usikkerhed, hvormed vi kan bedømme elasticiteterne, må det imidlertid anses for rimeligt at gå ud fra disse ret grove, forenklende antagelser. Af tabel 5 fremgår, at såfremt vi i et vist omfang er i stand til at presse vore konkurrenter ud af markedet (uv noget større end 0), medens produktionen her i landet ikke eller kun i meget ringe grad udvides ved en forhøjelse af afregningsprisen, vil Englandsprisen i det lange løb kun falde med en forholdsvis lille procent, når hjemmemarkedsprisen Såfremt vi derimod ikke kan presse vore konkurrenter ud af markedet ved at trykke prisen, og såfremt samtidig produktionen her i landet på længere sigt blive forøget selv i ret beskedent omfang (lille Uv og lidt større ud), vil den pristrykkende virkning på det engelske marked ved en prisforhøjelse på hjemmemarkedet kunne blive ret betydelig. Da Englandseksporten og det samlede hjemmemarkedsforbrug af mejeriprodukter er af omtrent samme størrelse, vil et prisfald på fx. 0,20 % på Englandsmarkedet sluge ca. en femtedel af landbrugets fordel ved en een procents forhøjelse på hjemmemarkedet. Selvom hjemmemarkedspris-ordningen for mejeriprodukter på grundlag af disse beregninger må antages at medføre en noget mindre pristrykkende virkning end tilfældet er for flæsk, kan det alligevel være af interesse at undersøge, hvorledes denne virkning modificeres, dersom man udbetaler de højere hjemmemarkedsindtægter uafhængigt af produktionen, således at afregningsprisen er identisk med eksportprisen på det engelske marked (altså en beregning, der svarer til tabel 4). Ved indsættelse i
formel (14) fås, idet Ud fEd = ca. 2,6 Side 126
og ved
indsættelse af forskellige værdier for uv og Ud fås
resultaterne Det ses af tabel 6, at under denne forudsætning vil en prisforhøjelse på hjemmemarkedet på 10 % højst betyde et prisfald på det engelske marked på 1,4 %, og hvis Ud er nogenlunde stor, reduceres dette yderligere. 5. Afsluttende bemærkninger.Hjemmemarkedsordninger for landbrugsprodukter er et interessant eksempel på prisdifferentiering, som får sin særlige karakter derigennem, at prisfastsættelsen på hjemmemarkedet sker centralt og for så vidt »monopolistisk«, mens produktionsomfanget fastsættes i de enkelte landbrug ved kvantumstilpasning på basis af afregningsprisen. Konsekvenserne af denne markedsordning bliver, at de danske forbrugerebetaler en højere pris for landbrugsprodukterne, som kun delvis kommer de danske landmænd til gode, men for en del gavner de udenlandske(især de engelske) forbrugere. De højere hjemmemarkedspriser fører til højere afregningspriser, som giver de enkelte landbrug incitamenttil større produktion, uanset at det naturligvis for landbruget som helhed måtte være rationelt at begrænse produktionen, når prisen sættesop og forbruget falder på hjemmemarkedet. De frisatte mængder på grund af det mindre forbrug og den større produktion må afsættes på de eksportmarkeder, hvor der er mulighed for at forøge salget, og Side 127
derved kan
eksporten til disse markeder blive udvidet langt ud over
I det foregående afsnit er det forsøgt at vise, hvorledes dette tilfælde kan analyseres, ligesom det for flæsk og mejeriprodukter er forsøgt at foretage summariske talmæssige beregninger, som skulle give grundlag for et groft skøn over størrelsesordenen af disse konsekvenser7). Det må imidlertid fremhæves, at disse beregninger er baserede bl. a. på den forudsætning, at frisatte mængder skal afsættes på det engelske marked. 7) Den udvidelse af hjemmemarkedsordningerne, som kan forventes yennemfart pa grundlag af det nyligt afsluttede forlig mellem landbruget og regeringen, har det naturligvis ikke vseret muligt at behandle i denne artikel. Soges virkningerne heraf bedemt ved hjaslp af analoge beregninger, ml det erindres a) at eftersporgselselasticiteterne pa hjemmemarkedet ml antages at vaere mindre, nar prisen forhojes samtidig for flere substituerbare varer. b) at noget tilsvarende i et vist omfang kan gaelde for udbudselasticiteterne. c) at udbudsvirkningerne ogsa vil blive pavirket af asndringen i foderkornpriserne. d) at et frit marked for frisatte maengder neeppe kan siges at eksistere for okse- og kalveked. (Fodnote tilfajet i korrekturen). Matematisk tillæg.I det
følgende skal kort anføres, hvorledes de foran
opstillede formler Der anvendes
følgendes betegnelser: Ud = den
samlede producerede mængde i Danmark. Ev = det
samlede forbrug på de åbne udenlandske markeder
(verdensmarkedet). Uv = den
samlede udbudte mængde på de åbne udenlandske markeder
EEHo = Ev—Uv =
den samlede efterspørgsel efter eksport fra Danmark
EEut = samlet
eksport fra Danmark til de lukkede udenlandske markeder
U*i —
Ud—Ed—Enf = det danske eksportudbud til de åbne
udenlandske l>d =
hjernmemarkedsprisen i Danmark. Ved lukkede
udenlandske markeder forstås markeder, hvor de
mængder,Danmark bestemt ved
handelsaftaler eller ved den landbrugspolitik, som føres
i På grundlag af
disse betegnelser har vi endvidere: Vi skal først
udlede formel (13), idet vi går ud fra følgende
efterspørgsels Da vi ønsker at
finde den ændring i ligevægtstilstanden, som følger
Vi kan nu
opstille definitionen på gennemsnitsprisen
(afregningsprisen): eller med
anvendelse af efterspørgsels- og udbudsfunktionerne:
(I) og endvidere
efterspørgselsfunktionen efter dansk eksport til de åbne
(II) og
udbudsfunktionen for den danske eksport til disse
markeder (III) (I) fås og dette udtryk
differentieres nu implicit m. h. t. pd, hvorefter
resultatet (IV) Af (II) og (III)
fås, idet £» = U"d og dette udtryk
differentieres implicit m. h. t. pd (hvorved bemærkes,
at (V) Vi indsætter nu
udtrykket (IV) i (V) og løser m. h. t. dpv/dpd, hvilket
Multipliceres
dette udtryk med pd/pv på begge sider af lighedstegnet,
Hvis dette udtryk
multipliceres med i teller og naevner, fas hvilket er
identisk med formel (13). Det bemærkes, at
eenv er elasticiteten for nettoefterspørgselen på de
Formel (12) fås
ved at sætte £ = pd = pv i dette udtryk. Hvis man forudsætter, at producentprisen er lig med eksportprisen på de åbne udenlandske markeder, pv, idet de højere hjemmemarkedsindtægter og evt. højere tredielandsindtægter fordeles uafhængigt af produktionen, kan formel (14) udledes på følgende måde: Idet p = pv i
udbudsfunktionen Ud = Ud{p), fås og heraf, idet
EEnd = U"rl i ligevægtstilstanden implicit
differentiation heraf fås og ved løsning m.
h. t. dpv/dpa fås og heraf hvilket er det
samme som hvilket er
identisk med formel (14).
|