1. Elasticiteten for netto-efterspørgselskurver og netto-udbudskurver.

For en vare, der sælges under fuldkommen konkurrence, kan det ofte være hensigtsmæssigt at operere med netto-efterspørgselskurver og nettoudbudskurver(undertiden betegnet som overskudsefterspørgsel og overskudsudbud).Netto-efterspørgselen ved en bestemt pris defineres som forskellen mellem efterspurgt mængde og udbudt mængde ved den

---

*) cand. oecon., lektor ved Aarhus Universitet.

pågældende pris. Hvis denne forskel er negativ, er der tale om nettoudbud.Ønsker man fx. at analysere efterspørgselen for en bestemt udbydereller kreds af udbydere, kan denne efterspørgsel opfattes som den samlede efterspørgsel med fradrag af udbuddet fra alle andre udbydere.

I figur 1 er indtegnet efterspørgsels- og udbudskurverne på et vist marked (fodtegnet v henviser til verdensmarkedet, idet fremstillingen senere vil blive anvendt til analyse af eksporten fra Danmark, men foreløbig kan kurverne henvise til et hvilket som helst marked). Det ses, at for en pris, der er mindre end pO,p₀, er der en netto-efterspørgsel.

Vi betegner netto-efterspørgselen E"., og får

(1)

Ved differentiation m. h. t. p og multiplikation pa begge sider af lighedstegnet
med p/E% fas

(SI

hvilket er et udtryk for netto-eftersporgselskurvens elasticitet. Betegnes denne med e"_v, den oprindelige eftersporgselskurves elasticitet (ved den pagaeldende pris) med e_v, og den oprindelige udbudskurves elasticitet med Uv, og betegner vi endvidere E"/Ev med m (nettoefterspergselens inarkedsandel), kan (2) skrives pa folgende made:

(3)

I figur 2 er på tilsvarende måde indtegnet efterspørgsels- og udbudskurverne på et vist marked (fodtegnet d henviser til det danske marked, idet fremstillingen senere vil blive anvendt på eksportudbudet, men fremstillingen kan naturligvis anvendes generelt). Det ses, at for en pris, der er større end pO,p₀, er der et netto-udbud.

Elasticiteten for netto-udbudskurven kan beregnes på følgende måde,
idet netto-udbudet betegnes UUnd:

(4)

differentieres m. h. t. p og dernæst multipliceres på begge sider af lighedstegnet
med p fU" hvorved fås følgende udtryk for netto-udbudets
elasticitet.

{J'

Betegnes netto-udbudets elasticitet u"_d den oprindelige efterspørgselskurves elasticitet med ea og den oprindelige udbudskurves elasticitet med Ud, og betegnes endvidere forholdet mellem netto-udbud og samlet udbud, d. v. s. U"f Ud med k, kan (5) skrives på formen

(6)

Da det normalt kan forudsættes, at e_v og ed er negative og u_v og Ud positive, vil e'^l _v være negativ og uuⁿ _d positiv. Det vil endvidere fremgå af (3), at hvis m er lille, vil eeⁿ _o numerisk være meget stor i forhold til cv og Uv, og på tilsvarende måde ses af (6), at hvis k er lille, vil u'_d være meget stor i forhold til Ud og ea.

(Lader man specielt m gå imod o, fås den fulkommen elastiske efterspørgselskurvefor
en atomistisk udbyder på et fuldkomment marked.

---

1) Udtrykkene (3) og (6) er analoge, og safremt de anvendes pa samme sat af kurver, blivcr de identiske. Setter saledes E» = E-U = -E/« og E»/E = m samt U»/U = k, fas ved en enkel omskiivning k = , og indsaettes dette i (6), fas formel (3). Nar m — 1 der alligevel anvendes to forskellige udtryk, er det for ikke at skulle operere med negativ markedsandel.

Lader man i (6) k gå imod o, fås den fuldkommen elastiske »indkøbskurve«for
den atomistiske køber på et fuldkomment marked).

2. Efterspørgselselasticiteten for danske landbrugsvarer på det engelske marked.

Selv om smør og flæsk på det engelske marked i nogen grad er differentierede varer, forekommer forudsætningen om fuldkommen konkurrence opfyldt med tilstrækkelig god tilnærmelse til, at resultaterne fra afsnit 1 kan anvendes direkte på dette marked.

Figur 1 kan nu fortolkes på følgende måde: E_v(p) er den samlede efterspørgsel efter den pågældende vare på det engelske marked som funktion af prisen. Uv{p) er udbudsfunktionen (tilførslerne) fra alle andre leverandører end Danmark, og E* (p) er derfor efterspørgsel efter dansk eksport af den pågældende vare til det engelske marked, m betegner således den danske andel af tilførslerne til dette marked.

I stedet for udtrykket (3) for priselasticiteten for netto-efterspørgslen
efter danske landbrugsvarer, kan det undertiden være praktisk at anvende

(7)

hvor f" betegner prisflexibiliteten, d. v. s. den procent hvormed priserne
må trykkes på det engelske marked, hvis de danske tilførsler skal
kunne forøges med 1 %.

Vi får endvidere, at grænse-eksportindtægten (d. v. s. forøgelsen i eksportindtægterne
pr. yderligere eksporteret enhed) bliver

(8)

idet eksportindtægten Ex — p-E"v.

Forholdet mellem grænse-eksportindtægten og prisen bliver

<9>

Såfremt man kendte de elasticiteter, som indgår i udtrykket (7), kunne
man direkte anvende disse formler til at beregne virkningerne af en
forcering af eksporten til det engelske marked. Imidlertid er vor viden

om disse elasticiteter meget usikker, specielt m. h. t. spørgsmålet om,
hvorledes tilførslerne fra andre producenter vil reagere på en prisændring(som
udtrykt ved uv).

Denne usikkerhed m. h. t. u_v beror ikke blot på, at udbudselasticiteter er vanskeligere at beregne end efterspørgselselasticiteter, men også på, at udbudet fra andre landes producenter (incl. tilførslerne fra det engelske landbrug) vil være i væsentlig grad bestemt af landbrugspolitikken i disse lande. Såfremt ændringer i Englandsprisen ikke følges af tilsvarende ændringer i vore konkurrenters producentpriser (og evt. heller ikke af ændringer i forbrugerpriserne på disse konkurrenters hjemmemarked), men helt eller delvis afbødes af støtteordninger og reguleringer, vil udbudselasticiteten u_v være meget lav, men det er naturligvis meget vanskeligt at forudsige, hvorledes landbrugspolitikken i de forskellige lande, som sælger på det engelske marked, på længere sigt vil reagere på prisændringer på dette marked.

Det kan derfor være hensigtsmæssigt at gennemregne forskellige forudsætninger m. h. t. udbudselasticiteten for de øvrige tilførsler til det engelske marked (u_v), idet man derved kan opnå et klarere billede af, hvilken betydning bestemte forudsætninger har for resultatet.

A. Flæsk.

Den danske eksport til England udgjorde i 1960 omtrent halvdelen
af de samlede tilførsler af bacon og skinker til det engelske marked,
og vi kan derfor sætte m = 0,5.

Efterspørgselselasticiteten på det engelske marked er undersøgt af National Food Survey Committee2), som på grundlag af materiale fra perioden 1955-59 finder en priselasticitet på 0,72. Denne undersøgelse er baseret på indsamlede data fra et stort antal husholdninger og viser forbrugets reaktion på detailpriserne. Da engrospriserne må antages at variere mere end detailpriserne, vil elasticiteten over for engrospriserne (og dermed over for de danske producentpriser, som er det relevante i denne forbindelse) antagelig være noget lavere. Beregningerne i det følgende gennemføres derfor under forudsætningerne e₀ = —0,4, e_v — -0,5, e_v = -0,6 og e_v = -0,7.

Vi kan nu beregne grænse-eksportindtægten i procent af prisen under forskellige forudsætninger, idet vi sætter m = 0,5 og indsætter udtrykket (7) i (9). Samtidig multipliceres med 100 for at få resultatet i procent.

---

2) National Food Survey Committee, Annual Report 1959, H. M. S. 0., London 1961, Appendix F.

og resultatet af disse beregninger er angivet i tabel 1.

Da vor vigtigste konkurrent på det engelske baconmarked er den engelske farmer, vil udbudselasticitetens højde især afhænge af, om de garanterede priser i England nedsættes, når vi forøger tilførslerne og derved trykker markedspriserne. Man kan næppe regne med, at noget sådant vil ske i større omfang, og udbudselasticiteten må derfor antages at være lav. Ganske vist har forøgede tilførsler til det engelske baconmarked erfaringsmæssigt ført til, at den engelske produktion i et vist omfang omlægges fra bacon over på andre former for svinekød (pork), der snarere konkurrerer med andre kødvarer end med bacon. Alligevel må det anses for sandsynligt, at udbudselasticiteten på grund af støttepolitikken vil være lille.

Det forekommer derfor ikke usandsynligt, at grænseindtægten ved en
eksportforøgelse til det engelske baconmarked er under 50 % af prisen.

Under disse omstændigheder vil en forcering af eksporten til det
engelske marked klart være ufordelagtig, idet grænseomkostningerne
ved produktionen stort set må antages at være lig med prisen.

Tværtimod synes en monopolpolitik med begrænsning af eksporten til
det engelske marked (hvilket vil nødvendiggøre en direkte eller indirekte

produktionsregulering) at være fordelagtig under disse omstændigheder. Der må dog advares mod denne konklusion, idet det nok må antages, at der kun er et meget beskedent spillerum for en sådan monopolpolitik. Årsagen hertil er, at udbudselasticiteten for vore konkurrenters tilførsler sandsynligvis vil være meget højere ved prisstigninger end ved prisfald.Dette vil i hvert fald være tilfældet, hvis en dansk eksportbegrænsningmedfører så høje priser, at produktionsudvidelse bliver klart rentabeli andre lande, men dertil kommer risikoen for, at en sådan politikkan medføre, at landbrugspolitikken i England og andre lande bliverlagt om i retning af at opmuntre til større svineproduktion.

En vis begrænsning af tilførslerne også på længere sigt må dog antages at være fordelagtig, hvis priserne ligger så lavt, at en sådan regulering ikke rummer nogen fare for, at man kommer op på et prisniveau, som opmuntrer andre landes producenter til at forøge tilførslerne eller opfordrer til at omlægge landbrugspolitikken i retning af større støtte til svineproduktionen.

Sagt med andre ord må det antages, at langtids-efterspørgselskurven for dansk bacon har et knæk, og at vi må søge at holde os under dette knæk (men så tæt ved det som muligt). Desværre er det næppe let at bedømme, hvor dette knæk befinder sig og vil befinde sig i fremtiden. Faren ved at føre en dansk monopolpolitik består ikke mindst deri, at vi ved en sådan politik kan presse os selv ud af markedet, og at dette p. gr. af støttepolitikken kan vise sig en irreversibel proces (forskydning af knækket på efterspørgselskurven til venstre).

B. Smør.

Den danske eksport af smør til det engelske marked udgjorde i 1960
ca. 22 % af de samlede tilførsler til dette marked, og vi kan derfor her
sætte m — 0,22.

National Food Survey Committees undersøgelser viser en elasticitet på 0,38 for smør for perioden januar 1957—juli 1959, men på 0,57 for perioden 1954-58³). Da 1957-59 har været præget af lave priser og stort forbrug, er det naturligt, at elasticiteten er mindre i denne periode. En ikke-offentliggjort undersøgelse af J. A. C. Brown tyder imidlertid på, at National Food Survey Committees beregninger fører til for lave resultater, således at en priselasticitet på op imod 0,7 skulle være realistisk, hvis man ser på virkningerne på længere sigt.

Dels på grund af usikkerheden på disse elasticitetsberegninger, dels
iordi det er elasticiteten over for producentprisen og ikke over for detail-

---

;i) Annual Report, 1959, jfr. også Annual Report 1958.

prisen, der her er relevant, og dels endelig fordi ret lave efterspørgselselasticiteter må forventes på kort sigt (og ved højt prisniveau), mens lidt højere elasticiteter vil være relevante ved analysen af virkningerne på lidt længere sigt, gennemføres beregningerne i det følgende under forudsætningerne: e_v = —0,4, ev = —0,5, e_v = —0,6 og e_v = —0,7.

Vi får på samme måde som foran et udtryk for grænseeksportindtægten
i procent af Englandsprisen for smør:

og på grundlag heraf er tabel 2 beregnet.

Når grænseindtægten for smør i forhold til prisen er betydeligt højere
end for bacon, beror dette på den lavere markedsandel.

Da det vel næppe er sandsynligt, at andre landes tilførsler af smør til det engelske marked formindskes væsentligt, fordi den danske eksportforceres og derved trykker priserne, forekommer det rimeligt at antage, at u_v ligger under 1 og at grænseeksportindtægten er 70-80 % af smørprisen på det engelske marked. Mens denne konklusion forekommerrimelig m. h. t. virkningerne efter nogen tids forløb, må det antages, at elasticiteterne på kort sigt er endnu mindre, således at grænseeksportindtægtenmåske kun er 50-60 % af prisen, mens det på meget langt

sigt måske kan tænkes, at Uv er så stor, at grænseindtægten bliver over
90 %. Også dette må dog bero bl. a. på den landbrugspolitiske reaktion,og
evt. kan også den handelspolitiske reaktion blive af betydning.

Også for smørret må det antages, at Uv vil være højere ved prisstigninger end ved prisfald, i hvert fald fra et vist niveau, således at mulighederne for at drive monopolpolitik er ret begrænsede og risikoprægede.

Konklusionerne af disse betragtninger må blive, at en forcering af smøreksporten til England synes at kunne ske med noget mindre pristrykkende virkning end en forcering af baconeksporten (først og fremmest på grund af den mindre markedsandel), men at en sådan forcering dog må antages at være tabgivende, idet grænseindtægten vil være mindre end prisen (som må antages at være lig med grænseomkostningerne). Omvendt synes der ikke at være større fordele at opnå ved en monopolpolitik med begrænsning af eksporten (via en produktionsregulering) af mere permanent karakter, og en sådan politik må også her indebære samme risiko som for baconeksporten, at den danske eksport gradvis presses tilbage fra markedet, uden at prisen permanent bliver væsentlig højere.

3. Udbudselasticiteten for landbrugseksporten.

Eksportudbudet kan naturligvis analyseres ud fra formel (6). Det må imidlertid her erindres, at der foruden hjemmemarkedet og det engelske marked også findes andre markeder, som vi i det følgende kan betegne tredielandsmarkeder. Vi kan for enkelheds skyld forudsætte, at de mængder Danmark kan eksportere til disse markeder, er bestemt ved handelsaftaler eller ved den landbrugspolitik, der føres i de pågældende lande, således at den danske eksport ikke kan forøges ved prisnedsættelser eller ved forøgede salgsomkostninger.

Betegnes eksporten til sådanne markeder med EEnt, får vi i stedet for
formel (4)

(10)

hvor UUⁿ _d er udbudt mængde til eksport til de frie markeder (som vi sætter lig med det engelske marked), mens Ud som foran er den samlede produktion, og Ed er hj emmemarkedsforbruget. I stedet for formel (6) fås nu

I1I1 1\
(Il>

hvor Udi UUⁿ _r! er forholdet mellem produktion og eksport til frie markeder (Englandseksport), mens EdlU" er forholdet mellem hjemmemarkeds - forbrug og eksport til frie markeder, men da £< f + £ f* ikke mere er identisk med Ud (forskellen er tredielandseksporten), kan formel (6) ikke anvendes.

Formel (11) bygger imidlertid på den forudsætning, at hjemmemarkedsprisen,
Englandsprisen og tredielandsprisen (og dermed producentprisen)
er identiske..

På grundlag af formel (11) kan uden videre opstilles tabeller, der for flæsk og smør m. v. viser, hvorledes eksportudbudets elasticitet vil være afhængig af forskellige forudsætninger m. h. t. produktionens og hjemmemarkedsforbrugets

Det forekommer imidlertid af større interesse at undersøge, hvilken
virkning det har, at man anvender særlige hjemmemarkedspriser, der
afviger fra eksportpriserne.

4. Virkningerne af hjemmemarkedsordninger for landbrugsprodukter.

Såfremt producentprisen (afregningsprisen til landmanden) fastsættes som et vejet gennemsnit af eksportpris og hjemmemarkedspris, bliver producentprisen afhængig af ændringer i hjemmemarkedsprisen. Forhøjes hjemmemarkedsprisen, vil dette påvirke forbruget på hjemmemarkedet og dermed frisætte større mængder til eksport. Samtidig forhøjes producentprisen, hvilket vil føre til større produktion, og dette vil også medføre, at der bliver større mængder til eksport. Den nødvendige forcering af eksporten vil imidlertid trykke priserne på eksportmarkederne, og dette vil igen betyde, at producentpriserne bliver mindre, hvilket påny påvirker produktionsomfanget o. s. v.

Der er således tale om et ret kompliceret problem. Det kan imidlertid lade sig gøre at udlede en formel, der viser, hvor mange procent prisen på eksportmarkederne bliver trykket, for hver procent hjemmemarkedsprisen sættes op. Denne formel kan skrives på følgende måde:

(12)

hvor e_Vc,_Vil angiver, hvor mange procent eksportprisen på det åbne verdensmarked (d. v. s. Englandsprisen, p_v) vil falde, når hjemmemarkedsprisen,pa, sættes op med 1 %. EⁿJEd angiver forholdet mellem den danske eksport til det åbne verdensmarked (det engelske marked) og det danske hjemmemarkedsforbrug. Forudsætningen for dette udtryk er,

at alle de frisatte mængder p. gr. af forbrugsnedgangen og produktionsforøgelsenskal
afsættes på det engelske marked.

Denne formel er som nævnt baseret på den forudsætning, at afregning til landmændene sker efter et vejet gennemsnit af hjemmemarkeds - og eksportpriser, men derudover er det forudsat, at der er tale om det tilfælde, hvor hjemmemarkedsprisen, prisen på det åbne eksportmarked (Englandsprisen) og prisen på de lukkede eksportmarkeder (tredielandsmarkederne) samt producentprisen alle er lige høje i udgangssituationen. Formlen kan derfor ikke anvendes til analyse af en forhøjelse af en eksisterende hjemmemarkedspris, som er væsentlig højere end disse andre priser.

En mere generel formel (formel 13) kan imidlertid opstilles, som
gælder for det tilfælde, hvor der er forskelle mellem disse priser:

(13)

hvor p = producentprisen (vejet gennemsnit af ppv,pd og pt)
pd = hjemmemarkedspris
pv = eksportpris på åbne eksportmarkeder (Englandspris)
pt = eksportpris på lukkede eksportmarkeder (tredielande)

mens de øvrige betegnelser har samme betydning som foran. Også her
er det forudsat, at alle frisatte mængder skal afsættes på det åbne eksportmarked

Formel (12) fås ved at sætte p =pd =pv i formel (13).

I et tillæg til denne artikel er vist, hvorledes disse formler udledes.

Det bemærkes, at disse formler angiver virkningerne på længere sigt, efter at markedet har fundet sin ligevægt. Der kan evt. være tale om kraftige og langvarige prisudsving, før denne ligevægt nås (analogt med spindelvævsfænomenet).

Såfremt man kendte de elasticiteter, som indgår i disse formler, kunne man direkte anvende dem til at beregne virkningerne af særlige hjemmemarkedspriser. Da vor viden om disse størrelser som omtalt er meget usikker, er vi imidlertid også her henvist til at gennemregne virkningerne under forskellige forudsætninger m. h. t. disse elasticiteters størrelse.

A. Flæsk.

Den danske eksport udgør omtrent halvdelen af de samlede tilførsler af bacon til det engelske marked, og vi kan derfor sætte m = 0,5. Endvidere er Englandseksporten ca. 1,5 gange så stor som hjemmemarkedsforbruget, d. v. s. EⁿJEd — 1,5. Såfremt vi endvidere forudsætter, at forbrugets priselasticitet er 0,5 såvel i Danmark som i England, kan vi sætte ea, = e_v = —0,5.

Da Englandsprisen, hjemmemarkedsprisen og prisen på tredielandsmarkederne ikke er identiske, burde vi egentlig anvende formel (13), men dette giver lidt mere komplicerede beregninger, og priserne afviger næppe mere fra hinanden, end at det kan være rimeligt at anvende formel (12). Det må imidlertid bemærkes, at dette giver en vis unøjagtighed i resultaterne4). Da vor viden om udbudselasticiteternes højde er temmelig usikker, forekommer det imidlertid meningsløst at foretage mere detaillerede beregninger, og som basis for de følgende ræsonnementer må beregningerne antages at give tilstrækkelig god tilnærmelse.

Indsætter vi de nævnte værdier i formel (12), får vi

Ved indsættelse af forskellige værdier for uv og Ud i dette udtryk, fås
de værdier af eVv,p11, som er angivet i tabel 3.

---

4) Nogle kontrolberegninger tyder dog på, at denne unøjagtighed er af beskeden størrelsesorden, såfremt priserne ikke afviger stærkt fra hinanden. Såfremt både u_v og ua er meget store, vokser den fejl, man begår ved at se bort fra disse forskelle imellem priserne på de forskellige markeder.

Tilsvarende tabeller burde egentlig beregnes for andre forudsætninger
m. h. t. ev og ed. Virkningen af en ændring i ev kan imidlertid direkte
aflæses i tabellen. Betragter man nemlig udtrykket

ses det, at en forøgelse i den numeriske værdi af e_v på 0,1 (d. v. s. fra fx. —0,5 til —0,6) vil påvirke resultatet på nøjagtig samme måde som en forøgelse i u_v med 0,2. Deraf følger, at hvis man forudsætter e_v = —0,6 fås ep_{v,v ,p d} af tabel 3, når blot man aflæser en kolonne længere til højre, end den der svarer til det pågældende u_v. Hvis e_v forudsættes lig med —0,7, skal man aflæse to kolonner længere til højre end svarende til det pågældende Uv. For Uv større end 1,0 gælder dette ganske vist ikke mere, idet der er anvendt større intervaller end 0,2, men det volder ikke større vanskeligheder at foretage en skønsmæssig interpolation.

Der kan ikke angives en tilsvarende enkel regel for virkningen af ændrede forudsætninger m. h. t. ed. Det vil imidlertid af ovenstående udtryk fremgå, at hvis ed forudsættes at være numerisk større end 0,5, vil tallene i tabel 3 blive forhøjet. (For ttv=Ud=o, fås fx. e_{Pv .p d =} -0,4 for e_v = -0,5 og ea = -0,6 imod tabellens -0,33 for e_v = e* = -0,5).

Selv om de relevante efterspørgselselasticiteter er elasticiteterne overfor priserne ab slagteri, forekommer en elasticitet for flæsk og svinekød på 0,5 på hjemmemarkedet ikke at være for højt ansat, og tallene i tabel 3 skulle således give et rimeligt indtryk af den pristrykkende virkning på Englandsmarkedet af en forhøjelse af hjemmemarkedsprisen på flæsk.

Det ses således af tabellen, at hvis man forudsætttr, at u_v er 0 eller meget lille (d. v. s. at det ikke kan lade sig gøre at presse de andre landes flæskeproducenter ud af det engelske marked), vil en prisforhøjelse på 10 % på det danske hjemmemarked medføre et prisfald på Englandsmarkedet på mindst 3,3 % og højst 6,7 %, hvis efterspørgselselasticiteten i England er 0,5. Er efterspørgselselasticiteten i stedet 0,6, vil prisfaldet blive mindst 2,8 %. Og hvis elasticiteten for det danske hjemmemarkeds forbrug er større end 0,5, vil den pristrykkende virkning være endnu større.

Et prisfald på 6,7 % vil betyde, at afregningsprisen (producentprisen)
vil være uforandret, når markedet har nået sin ligevægt, idet Englandseksportener
ca. 1,5 gange hjemmemarkedsforbruget, og et prisfald på

6,7 % på det engelske marked vil derfor netop opveje en prisstigning
på 10 % på hjemmemarkedet.

Dette tilfælde, hvor udbudselasticiteten her i landet er meget stor, og hvor produktionen derfor udvides, indtil afregningsprisen igen falder ned imod sit oprindelige niveau, kan udmærket tænkes at give en god tilnærmelse til de virkelige forhold, hvis hjemmemarkedsprisen forhøjes på et tidspunkt, hvor prisen i forvejen befinder sig nær det punkt, hvor udvidelse af flæskeproduktionen på basis af indkøbte fodermidler bliver klart fordelagtig.

Det bemærkes, at hvis ua er meget stor, vil ePv,pd nærme sig værdien
0,67, uanset om uv, ev og ed er lidt større eller mindre, så længe de er
forholdsvis små i forhold til Ud.

Det fremgår af disse beregninger, at særlige hjemmemarkedspriser for flæsk sandsynligvis vil medføre et prisfald på det engelske marked (hvis ikke de frisatte mængder kan afsættes til andre markeder på gunstigere betingelser), som vil være af betydelig størrelsesorden set i forhold til prisforhøjelsen på hjemmemarkedet. Hvis sådanne hjemmemarkedspriser for flæsk skal ligge betydeligt over Englandsprisen, må det derfor antages, at de kun kan være landbrugspolitisk og samfundsøkonomisk acceptable, dersom der samtidig indføres een eller anden form for produktionsregulering. En anden mulighed er, at de højere hjemmemarkedsindtægter ikke udbetales som højere afregningspriser, men fordeles efter fixerede fordelingsnøgler uafhængigt af det løbende produktionsomfang i de enkelte brug.

Under forudsætning af en sådan ordning (eller fx. en forhøjelse af kornpriserne, der netop neutraliserer den forhøjelse af producentprisen, som de højere hjemmemarkedspriser medfører), vil de eksporterede mængder kun blive forøget med nedgangen i hjemmemarkedsforbruget.

Virkningerne på Englandsprisen i dette tilfælde kan imidlertid ikke fås blot ved at sætte Ud = 0 i formel (12) eller (13), idet det stadig gælder, at det lavere hjemmemarkedsforbrug vil medføre større eksportmængder og dermed en pristrykkende virkning på eksportpriser og afregningspriser.

Det kan imidlertid vises, at såfremt afregningsprisen er identisk med
eksportprisen på det engelske marked, pv, og de højere hjemmemarkedsindtægter
udbetales uafhængigt af produktionen, bliver

(14)

hvor Ud angiver den samlede danske produktion, og de øvrige betegnelhar
samme betydning som foran.

Forudsættes det også her, at efterspørgselselasticiteten på såvel det
engelske marked som på det danske hjemmemarked er —0,5, fås ved
indsættelse i formel (14), idet Ud fEd = ca. 3,4

og ved indsaettelse af forskellige vserdier for uv og ua fas resultaterne
i tabel 4.

Det fremgår af tabel 4, at under disse forudsætninger kan en prisforhøjelse på hjemmemarkedet på 10 % højst betyde et prisfald på det engelske marked på 3,3 %, og hvis Ud (og evt. også u_v) er blot nogenlunde stor, vil det inducerede prisfald på det engelske marked være væsentlig mindre.

B. Mejeriprodukter.

Den danske eksport af smør udgør som anført ca. 22 % af de samledetilførsler til det engelske marked (1960), og vi kan derfor sætte m = 0,22. Endvidere er Er fEd = ca. 1,05, idet den del af mælkeproduktionen,som er medgået til det danske forbrug af mejeriprodukter af enhver art kun er lidt mindre end den del, som er medgået til produktionaf smør til det engelske marked. Priselasticiteten på det danske

marked for mejeriprodukter kan skønsmæssigt anslås til 0,4 (baseret
på et vejet gennemsnit af elasticiteter for de enkelte mejeriprodukter)s).

Forudsætter vi også her, at nedgangen i forbruget af mejeriprodukter af enhver art såvel som produktionsforøgelsen på grund af de højere afregningspriser skal afsættes i form af smør på det engelske marked⁶), og ansættes efterspørgselselasticiteten på det engelske smørmarked til 0,6, får vi ved indsættelse i formel (12):

og ved indsættelse af forskellige værdier for uv og Ud fås resultaterne
i tabel 5.

---

5) Je& skylder lektor, dr. polit. Knud Rasmussen tak for at have stillet resultaterne af en ikke offentliggjort undersøgelse af det danske marked for mejeriprodukter til rådighed. På grundlag af Knud Rasmussens undersøgelser og med støtte i National Food Survey Committees og Browns resultater kan man anslå priselasticiteten for forbruget af mejeriprodukter taget under eet her i landet til omkring 0,5. Det er imidlertid foretrukket at anvende et lidt lavere tal, således at resultaterne af de følgende beregninger nærmest tenderer mod at undervurdere de pristrykkende virkninger, som hjemmemarkedsordningen for mejeriprodukter må antages at få på det engelske marked.

6) Såfremt den nye engelske kvota-ordning for smør (som er indført efter at denne artikel var udarbejdet), danner den effektive begrænsning for de danske tilførsler til det engelske marked, er denne forudsætning naturligvis urealistisk. I så fald vil problemerne med afsætning af de mængder, som hjemmemarkedsordningen vil frisætte, imidlertid blive endnu vanskeligere.

Tilsvarende tabeller kan naturligvis beregnes under andre forudsætninger m. h. t. e_v og ea. Det fremgår af udtrykket ovenfor, at hvis ed forudsættes at være numerisk større end 0,4, vil dette medføre, at tallene i tabellen skal forhøjes. Omvendt vil en forudsætning om numerisk større e_v betyde, at tallene bliver formindsket, mens et mindre e_v betyder, at tallene bliver forhøjet.

Også her burde strengt taget være foretaget en mere kompliceret beregning, fordi forudsætningen om samme hjemmemarkedspris og eksportpris (og samme eksportpris til de forskellige markeder) i udgangssituationen ikke er realistisk. Tilmed er forudsætningen for beregningerne, at hvert kg mælk hjembringer samme producentpris, uanset om den anvendes til smør, ost eller konsummælk. Unøjagtigheden på disse beregninger må derfor anses for at være noget større end for de tilsvarende beregninger for flæsk. I betragtning af den usikkerhed, hvormed vi kan bedømme elasticiteterne, må det imidlertid anses for rimeligt at gå ud fra disse ret grove, forenklende antagelser.

Af tabel 5 fremgår, at såfremt vi i et vist omfang er i stand til at presse vore konkurrenter ud af markedet (u_v noget større end 0), medens produktionen her i landet ikke eller kun i meget ringe grad udvides ved en forhøjelse af afregningsprisen, vil Englandsprisen i det lange løb kun falde med en forholdsvis lille procent, når hjemmemarkedsprisen

Såfremt vi derimod ikke kan presse vore konkurrenter ud af markedet ved at trykke prisen, og såfremt samtidig produktionen her i landet på længere sigt blive forøget selv i ret beskedent omfang (lille Uv og lidt større ud), vil den pristrykkende virkning på det engelske marked ved en prisforhøjelse på hjemmemarkedet kunne blive ret betydelig.

Da Englandseksporten og det samlede hjemmemarkedsforbrug af mejeriprodukter er af omtrent samme størrelse, vil et prisfald på fx. 0,20 % på Englandsmarkedet sluge ca. en femtedel af landbrugets fordel ved en een procents forhøjelse på hjemmemarkedet.

Selvom hjemmemarkedspris-ordningen for mejeriprodukter på grundlag af disse beregninger må antages at medføre en noget mindre pristrykkende virkning end tilfældet er for flæsk, kan det alligevel være af interesse at undersøge, hvorledes denne virkning modificeres, dersom man udbetaler de højere hjemmemarkedsindtægter uafhængigt af produktionen, således at afregningsprisen er identisk med eksportprisen på det engelske marked (altså en beregning, der svarer til tabel 4).

Ved indsættelse i formel (14) fås, idet Ud fEd = ca. 2,6

og ved indsættelse af forskellige værdier for uv og Ud fås resultaterne
i tabel 6.

Det ses af tabel 6, at under denne forudsætning vil en prisforhøjelse på hjemmemarkedet på 10 % højst betyde et prisfald på det engelske marked på 1,4 %, og hvis Ud er nogenlunde stor, reduceres dette yderligere.

5. Afsluttende bemærkninger.

Hjemmemarkedsordninger for landbrugsprodukter er et interessant eksempel på prisdifferentiering, som får sin særlige karakter derigennem, at prisfastsættelsen på hjemmemarkedet sker centralt og for så vidt »monopolistisk«, mens produktionsomfanget fastsættes i de enkelte landbrug ved kvantumstilpasning på basis af afregningsprisen.

Konsekvenserne af denne markedsordning bliver, at de danske forbrugerebetaler en højere pris for landbrugsprodukterne, som kun delvis kommer de danske landmænd til gode, men for en del gavner de udenlandske(især de engelske) forbrugere. De højere hjemmemarkedspriser fører til højere afregningspriser, som giver de enkelte landbrug incitamenttil større produktion, uanset at det naturligvis for landbruget som helhed måtte være rationelt at begrænse produktionen, når prisen sættesop og forbruget falder på hjemmemarkedet. De frisatte mængder på grund af det mindre forbrug og den større produktion må afsættes på de eksportmarkeder, hvor der er mulighed for at forøge salget, og

derved kan eksporten til disse markeder blive udvidet langt ud over
det optimale.

I det foregående afsnit er det forsøgt at vise, hvorledes dette tilfælde kan analyseres, ligesom det for flæsk og mejeriprodukter er forsøgt at foretage summariske talmæssige beregninger, som skulle give grundlag for et groft skøn over størrelsesordenen af disse konsekvenser7). Det må imidlertid fremhæves, at disse beregninger er baserede bl. a. på den forudsætning, at frisatte mængder skal afsættes på det engelske marked.

---

7) Den udvidelse af hjemmemarkedsordningerne, som kan forventes yennemfart pa grundlag af det nyligt afsluttede forlig mellem landbruget og regeringen, har det naturligvis ikke vseret muligt at behandle i denne artikel. Soges virkningerne heraf bedemt ved hjaslp af analoge beregninger, ml det erindres a) at eftersporgselselasticiteterne pa hjemmemarkedet ml antages at vaere mindre, nar prisen forhojes samtidig for flere substituerbare varer. b) at noget tilsvarende i et vist omfang kan gaelde for udbudselasticiteterne. c) at udbudsvirkningerne ogsa vil blive pavirket af asndringen i foderkornpriserne. d) at et frit marked for frisatte maengder neeppe kan siges at eksistere for okse- og kalveked. (Fodnote tilfajet i korrekturen).