Svenska Civilekonomforeningen har i ar fejret sit 50 Irs jubilaeum ved bl. a. at
udsende en rapport Civilekonomen i arbetslivet, der bygger pa en interviewundersogelse
foretaget af en af foreningen nedsat komite1).

Der skal i det felgende gengives en raskke tabeller og diagrammer, der ma anses for at have direkte interesse for danske civilakonomer. Medens der skal knyttes enkelte kommentarer til det svenske (direkte aftrykte) materiale, skal der ikke anferes mulige danske sammenligningsgrundlag. Et sadant foreligger til en vis grad i den af F. D. C. udarbejdede kinstatistik, der ikke er offentliggjort; da den imidlertid er udsendt til samtlige deltagere i undersogelsen, vil adskillige af tidsskriftets lsesere have et sammenligningsgrundlag, medens andre ma nojes med personlige data.

Inden den svenske civilakonom kortlsegges, skal der lige gares opmasrksom pa, at
han svarer til den danske H. A.er m. h. t. uddannelse, al den stund man ikke har
diplomstudier ved de svenske handelshajskoler.

Rapporten er inddelt i tre hovedafsnit, nemlig et resume, en analyse af civitekonomen pa det svenske arbejdsmarked og en analyse af civilokonomen pa det udenlandske arbejdsmarked. Der skal her lasgges hovedvasgt pa de dele af afsnit 2, der beskriver grunddata (som fordeling efter kon og alder m. v.), nuvcerende stilling, vejen til den nuvwrende stilling, scerlige aspekter ved den sidste skiften stilling, anscettelsens varighed, indkomststatistik og de kvindelige civilokonomer.

A. Grunddata.

Der er til og med 1960 udgaet 6.108 civilokonomer fra de svenske handelshajskoler.
og af disse er 3.944 (eller 64,6 %) medlemmer af SCF. Kvinderne udger 3,1 % af
de, der har taget eksamen.

---

1) Sune Carlson (formand), Nils Sjoblom, Bo Wiedenberg, Goran Sonden, Håka: Raihle, Carl-Axel Torwid, Fritz Aim, Gosta Ronn og Per Lindberg.

I nserveerende undersegelse indgar det i tabel 1 anforte antal2).

Aldersfordelingen er angivet i tabel 2, medens en mere indgaende fordeling er
anskueliggjort ved omstaende figur 43).

Medens der ikke skal nævnes tal for, hvor eksaminerne er taget, er det vigtigt at gøre opmærksom på, at eksamensalderen for den svenske civiløkonom er ca. 26 år (fordelingens medianværdi) i 1960-61, medens den for 30-40 år siden var ca. 22 år. Det skal også nævnes, at hver tiende civiløkonom har dobbelteksamen (hvad der i dette specielle tilfælde medvirker til at trække eksamensalderen opad). Det skal sluttelig nævnes, at ca. 10 % af kandidaterne har haft ansættelse i udlandet efter eksamen. Efter denne spredte fægtning skal ansættelsesforholdene refereres.

B. Ansættelsesforhold.

De svenske civilokonomers branchetilknytning er anskueliggjort i figur 1*). De enkelte branchers andel har undergaet sma asndringer i tidens lob, men industrien er den dominerende aftager af civilakonomer medens handelen kun nar ca. halvdelen heraf. I Danmark er der i modseetning hertil en naesten ligelig fordeling mellem de to hovedgrupper.

---

2) De i naervaerende rapport angivne tabelnumre og teksten til tabellerne svarer ikke til de i den originale underssgelse angivne. Der vil derfor for hver tabel i nasrvaerende uddrag blive henvist til originalens tabelnummer og dennes sidetal under navnet undersogelsen, slledes for naervasrende tabel: Undersogelsen tabell 1, s. 27.

3) Undersøgelsen tabeli 3, s. 29.

4) Undersøgelsen diagram 1, s. 35.

Der er en vis mening i at bringe den nojagtige erhvervsfordeling; det ske
tabel 35).

---

5) Undersogelsen bilaga 3, s. 148.

Går man over til at se på arbejdspladsernes størrelse, tegner figur 2 et billede heraf 6). Det viser, at omkring en tredjedel af civiløkonomerne har deres arbejde i virksomheder med 1 til 99 ansatte, ca. en tredjedel med 100-999 ansatte og godt en fjerdedel i virksomheder med over 1000 ansatte.

---

6) Undersøgelsen diagram 2, s. 41.

Hvad arbejder civiløkonomerne med i virksomhederne? Dette kan besvares på mange forskellige måder; nærværende undersøgelse har valgt at opdele på funktioner, som det er anskueliggjort i figur 37). Dette gælder dog kun de ca. 80 %, der regner sig for specialiserede, bl. a. ud fra det kriterium, at man anvender mere end halvdelen af sin tid på det pågældende arbejde.

Der foreligger en aldersfordeling for disse grupper, fra hvilken det kun skal nævnes,
at reklame og rationalisering har forholdsvis mange unge folk, medens f. eks. indkøbsfunktionen
fortrinsvis varetages af ældre.

Særlig interesse knytter sig til »ansættelsesforhold« hvor civiløkonomen har ejerinteresser
i firmaet. Dette er illustreret ved tabel 4, af hvilken det fremgår, at

---

7) Undersøgelsen diagram 3, s. 45.

ca. 15 % har ejerinteresserB). Disse interesser er specificeret i tabel 59), det er »mindre«
virksomheder, det her drejer sig om.

Endelig kan det nævnes, at den geografiske fordeling af civiløkonomernes arbejdssteder
følger den bymæssige bebyggelse noget mere end proportionalt, idet 70 %
er ansat i storby-områder, dvs. Stockholms-, Goteborgs- og Malmø-området,

C. Vejen til nuvcerende stilling.

Denne analyse er morsom for sa vidt som den adskiller sig fra den almindelige demografiske beskrivelse og kommer ind pa civilokonomernes motivation til stillingsskift, samt siger noget om i hvilket omfang virksomhederne hugger kvalificeret arbejdskraft fra hinanden.

For det første kan man fastslå, at brancheskift er hyppigt, hvis det altså er muligt at lave en fornuftig definition af branche. De konkrete tal remgår af tabel 610).6¹⁰). For det andet kan man fastslå, at funklionsskifte er næsten lige så hyppigt, som det fremgår af tabel 711).

Man kunne fristes til at kippe med flaget for den svenske civiløkonom-uddannelse, idet de to tabeller - positivt tolket - kan give et vist grundlag for at slutte at civiløkonomensbaggrund er så bred (og dermed almindelig metodepræget), at han kan anvendes mange steder. Rapportøren skal dog overlade tolkningen til den enkelte iagttager.Derimod kunne der måske være grund til at pege på at produktionsplanlaeggereog

---

8) Undersøgelsen tabell 13, s. 50.

9) Undersøgelsen tabell 15, s. 51.

10) Undersøgelsen tabell 16, s. 53

11) Undersøgelsen tabell 17, s. 54,

laeggereogpersonaleadministratorer springer hyppigt fra branche til branche. Del
forste haenger vel sammen med en veludviklet produktionsteori, det andet med at
praktisk know-how om mennesker i en organisation kan anvendes i alle brancher.

Som kuriosum og som eksempel pa menneskelig tilpasningsevne kan nsevnes, at i Goteborg arbejder farst og fremmest »Goteborgere« og i Stockholm forst og fremmest »Stockholmere«. Vejen fra Stockholm til Goteborg synes - analogt med forholdene i et naboland - laengere end den modsatte vej.

Videre har man undersagt hvorledes civilokonomen er kommet i kontakt med sin
arbejdsgiver. Savel for forste-gangs ansatte som fler-gangs ansatte er annoncering
det vigtigste middel med ca. 40 %.

Motiveringen for den seneste sendring af tilknytning til ansaettelsessted har man Sogt at fa frem ved at sparge om hvilke af en raekke nßermere bestemte faktorer, der har vseret medvirkende ved skiftet. Svarerne herpa er talt op, og man har foretaget en rangordning pi dette grundlag fra 1 til 1412). Nogle af disse tal er i tabel 8 angivet i parantes. Videre har man spurgt om det vigtigste incitament til det seneste skift. Disse er angivet i rsekkefelge i tabel 813).8¹³).

---

12) Undersøgelsen tabeli 18, s. 65.

13) Undersøgelsen tabell 19, s. 66.

Man har yderligere forsøgt at få det motiv frem, der har fået civiløkonomerne til at
iøge de nuværende brancher. Konklusionen heraf er14):

1. Det vigtigste incitament har været for de, der nu er kommunalt ansatte:
umiddelbar lønforhøjelse,
i revisionsvirksomhed: mere selvstændigt arbejde,
øvrige brancher: mere omfattende og mere interessante arbejdsopgaver.

2. Umiddelbar lønforhøjelse forekommer som en af de tre almindeligste begrun
delser kun for civiløkonomer i statslig eller kommunal tjeneste.

3. Civiløkonomer, der nu er i statslig eller kommunal tjeneste, i bank- eller
bankiervirksomhed samt ikke akademisk undervisningsvirksomhed, angav oftere
som motiv tryggere ansættelsesvilkår end de øvrige civiløkonomer.

Videre har man sorteret materialet op efter hvilke funktioner, der er mest efterspurgt
i den forstand, at den nye arbejdsgiver har taget initiativ til stillingsskiftet.
Dette er angivet i tabel 915).915).

Sluttelig har man i tabel 10 sammenstillet det staerkeste incitament til stillingsskift
nar den ansatte selv tog initiativ overfor incitamentet, nar arbejdsgiveren tog initiative*:").

Undersegelsen konkluderer her: Et selvstsendigt initiativ til stillingsskift grander sig ofte pa trivselsfaktoren og umiddelbare ekonomiske og sikkerhedsbetonede faktorer. Stillingsskift pa arbejdsgiverens initiativ grunder sig derimod mere pa prestigehensyn og pa forventning om mere omfattende arbejdsopgaver og bedre fremtidsudsigter.

---

14) Undersøgelsen s. 67-68

15) Undersøgelsen tabeli 21. s. 70.

16) Undersøgelsen tabell 22, s. 71.

Rapportøren skal overlade til læseren selv at drage sine konklusioner af tallene og
iøvrigt erklære sig enig med undersøgelsens forfattere i, at man bør være forsigtig

med disse tabeller. Han skal dog ikke undlade at ride sin egen kæphest: et stillingsskift skal opfylde flere formål på een gang, og disse tillægges af den skiftende forskellige vægte; det er således en kombination af motiver, der bliver afgørende (og dette kan ikke ses af disse tal, men man kunne meget vel have fået det frem ved et supplerende spørgsmål).

Som en afsluttende udløber af denne diskussion skal der gengives nogle tabeller, der belyser, hvor ofte civiløkonomen skifter stilling. M. h. t. opdeling på brancher har man antal år i samme stilling (medianværdien) anført i tabel 1117). I tabel 12 er samme materiale sorteret op efter funktion i virksomheden¹⁸). Endelig er i tabel 13 foretaget en opgørelse over et ti-års stillingsskift for forskellige aldersklasser¹⁹).

Disse tal bekræfter det indtryk nærværende rapportør har erhvervet i sin egenskab
af menigmand: revisoren som indbegrebet af stabilitet, konsulenten som springfyr,
°g lysten til og muligheden for hop aftagende med alderen.

---

17) Undersøgelsen tabell 24, s. 74.

18) Undersøgelsen tabell 25, s. 75.

19) Undersøgelsen tabell 27, s. 78.

D. Indkomstforholdene.

De felgende tal giver oplysning om de svenske civilakonomers totalindkomst, ikke
om deres \en i en specifikt stilling.

Generelt kan det siges, at indkomsten stiger med alderen, at »stockholmerne« tjener
mere end »goteborgerne« og at indkomsterne er hoj ere for de, der ikke har skiftet

Et ganske omfattende og dog overskueligt billede af indkomst-, alders- og branchefordeling
er optegnet i figur 420).420).

Deler man op pa de funktioner, civilakonomerne bestrider, tegner indkomstbilledet
sig som angivet i tabel 1421).

Tallene i figur 4 taler for sig selv. Derimod kan man sporge, hvorfor produktionsfunktionenkaster
sa meget mere af sig end de ovrige funktioner, der er angivet i
tabel 14. Undersogerne mener selv, at det kan skyldes, at civilakonomeksamen er

---

20) Undersøgelsen diagram 10, s. 90-91.

21) Undersøgelsen tabell 32, s. 96.

kombineret med en civilingenioreksamen. En sserlig undersagelse viser nernlig, at
dobbelteksamen giver kandidaten en arlig indkomst der ligger fra 5 til 10,000 kr.
over den, der »kun« har en civilokonomeksamen.

Hver tredje civilekonom har biindtcegt, som det fremgar af tabel 1522). Medianvaerdien af disse er 2.740 (sv.) kr. Ordnes de efter brancher, kommer ikke-akademisk undervisning ind som en flot nr. 1, og ordnes de efter regulasrt overarbejde kommer revision ind med dobbelt si meget som den nsestvigtigste.

Det bar naevnes at civilekonomens medianindkomst pa sv. kr. 40.000 i 1960 er
steget ikke übetydeligt siden.

Endelig er det maske af interesse at pege pa, at den kvindelige civilokonom er
noget mere specialiseret end sin mandlige kollega og at him tjener mindre.

Civilekonomen i udlandet tjener vasentlig mere, men er ikke desto mindre godt til—
passet.

---

22) Undersøgelsen tabell 35, s. 99.

E. Konklusion.

Lad denne rapport af en rapport slutte ved sidstnævntes begyndelse:

civilekonomen år en man i 37-årsåldern, arbetar inom industrin och foretrådesvis i Stor-Stockholmsregionen, har specialiserade arbetsuppgifter inom redovisning( inkl. finansiering, budgetering, kostnadsberåkning, statistik o. d.), byter relativt sållan anstållning - och då han gor det år det i forstå hand for att få vidgade och intressantare arbetsuppgifter - hade 1960 en inkomst på 40.000 kr. och har over huvud taget en god position i samhållet.

Efter at have studeret en rent beskrivende undersøgelse vil man alle dage stille sig selv og andre dette spørgsmål: Nå, og hva så? Ja, for det første må man håbe, Svenska Civilekonomforeningen kan bruge materialet som grundlag for en egentlig fagforeningspolitik, og hvis man ikke kan, så forsøger at køre hulkortene gennem sorteremaskinen på anden vis eller lave supplerende spørgsmål. For det andet må man håbe, at den enkelte civiløkonom bliver lykkeligere af at se sig som partiel demografisk model, som et abstrakt malet portræt, om man vil. For det tredje må man håbe, at den der vælger livsstilling på grundlag af undersøgelsen, ikke kommer til at trække medianindkomsten og den almindelige status ned. For det fjerde må man håbe, at de personer, der står for civiløkonomuddannelsen tager de konstaterede arbejdsfelter ad notam og lægger undervisningen til rette herefter. For det femte må man håbe, at de, der har lavet undersøgelsen har haft lige så stor fornøjelse af at lave den, som vi på den anden side har haft af at læse og kommentere den.