Ledelse og Erhvervsøkonomi/Handelsvidenskabeligt Tidsskrift/Erhvervsøkonomisk Tidsskrift, Bind 26 (1962) 1Civilekonomen hinsidan.Ved Erik Johnsen Svenska
Civilekonomforeningen har i ar fejret sit 50 Irs
jubilaeum ved bl. a. at Der skal i det felgende gengives en raskke tabeller og diagrammer, der ma anses for at have direkte interesse for danske civilakonomer. Medens der skal knyttes enkelte kommentarer til det svenske (direkte aftrykte) materiale, skal der ikke anferes mulige danske sammenligningsgrundlag. Et sadant foreligger til en vis grad i den af F. D. C. udarbejdede kinstatistik, der ikke er offentliggjort; da den imidlertid er udsendt til samtlige deltagere i undersogelsen, vil adskillige af tidsskriftets lsesere have et sammenligningsgrundlag, medens andre ma nojes med personlige data. Inden den svenske
civilakonom kortlsegges, skal der lige gares opmasrksom
pa, at Rapporten er inddelt i tre hovedafsnit, nemlig et resume, en analyse af civitekonomen pa det svenske arbejdsmarked og en analyse af civilokonomen pa det udenlandske arbejdsmarked. Der skal her lasgges hovedvasgt pa de dele af afsnit 2, der beskriver grunddata (som fordeling efter kon og alder m. v.), nuvcerende stilling, vejen til den nuvwrende stilling, scerlige aspekter ved den sidste skiften stilling, anscettelsens varighed, indkomststatistik og de kvindelige civilokonomer. A. Grunddata.Der er til og med
1960 udgaet 6.108 civilokonomer fra de svenske
handelshajskoler. 1) Sune Carlson (formand), Nils Sjoblom, Bo Wiedenberg, Goran Sonden, Håka: Raihle, Carl-Axel Torwid, Fritz Aim, Gosta Ronn og Per Lindberg. Side 325
I nserveerende
undersegelse indgar det i tabel 1 anforte antal2).
Aldersfordelingen er angivet
i tabel 2, medens en mere indgaende fordeling er
Medens der ikke skal nævnes tal for, hvor eksaminerne er taget, er det vigtigt at gøre opmærksom på, at eksamensalderen for den svenske civiløkonom er ca. 26 år (fordelingens medianværdi) i 1960-61, medens den for 30-40 år siden var ca. 22 år. Det skal også nævnes, at hver tiende civiløkonom har dobbelteksamen (hvad der i dette specielle tilfælde medvirker til at trække eksamensalderen opad). Det skal sluttelig nævnes, at ca. 10 % af kandidaterne har haft ansættelse i udlandet efter eksamen. Efter denne spredte fægtning skal ansættelsesforholdene refereres. B. Ansættelsesforhold.De svenske civilokonomers branchetilknytning er anskueliggjort i figur 1*). De enkelte branchers andel har undergaet sma asndringer i tidens lob, men industrien er den dominerende aftager af civilakonomer medens handelen kun nar ca. halvdelen heraf. I Danmark er der i modseetning hertil en naesten ligelig fordeling mellem de to hovedgrupper. 2) De i naervaerende rapport angivne tabelnumre og teksten til tabellerne svarer ikke til de i den originale underssgelse angivne. Der vil derfor for hver tabel i nasrvaerende uddrag blive henvist til originalens tabelnummer og dennes sidetal under navnet undersogelsen, slledes for naervasrende tabel: Undersogelsen tabell 1, s. 27. 3) Undersøgelsen tabeli 3, s. 29. 4) Undersøgelsen diagram 1, s. 35. Side x?.l\
Der er en vis
mening i at bringe den nojagtige erhvervsfordeling; det
ske 5) Undersogelsen bilaga 3, s. 148. Side 327
Går man over til at se på arbejdspladsernes størrelse, tegner figur 2 et billede heraf 6). Det viser, at omkring en tredjedel af civiløkonomerne har deres arbejde i virksomheder med 1 til 99 ansatte, ca. en tredjedel med 100-999 ansatte og godt en fjerdedel i virksomheder med over 1000 ansatte. 6) Undersøgelsen diagram 2, s. 41. Side 328
Hvad arbejder civiløkonomerne med i virksomhederne? Dette kan besvares på mange forskellige måder; nærværende undersøgelse har valgt at opdele på funktioner, som det er anskueliggjort i figur 37). Dette gælder dog kun de ca. 80 %, der regner sig for specialiserede, bl. a. ud fra det kriterium, at man anvender mere end halvdelen af sin tid på det pågældende arbejde. Der foreligger en
aldersfordeling for disse grupper, fra hvilken det kun
skal nævnes, Særlig interesse
knytter sig til »ansættelsesforhold« hvor civiløkonomen
har ejerinteresser 7) Undersøgelsen diagram 3, s. 45. Side 329
ca. 15 % har
ejerinteresserB). Disse interesser er specificeret i
tabel 59), det er »mindre« Endelig kan det
nævnes, at den geografiske fordeling af civiløkonomernes
arbejdssteder C. Vejen til nuvcerende stilling.Denne analyse er morsom for sa vidt som den adskiller sig fra den almindelige demografiske beskrivelse og kommer ind pa civilokonomernes motivation til stillingsskift, samt siger noget om i hvilket omfang virksomhederne hugger kvalificeret arbejdskraft fra hinanden. For det første kan man fastslå, at brancheskift er hyppigt, hvis det altså er muligt at lave en fornuftig definition af branche. De konkrete tal remgår af tabel 610).610). For det andet kan man fastslå, at funklionsskifte er næsten lige så hyppigt, som det fremgår af tabel 711). Man kunne fristes til at kippe med flaget for den svenske civiløkonom-uddannelse, idet de to tabeller - positivt tolket - kan give et vist grundlag for at slutte at civiløkonomensbaggrund er så bred (og dermed almindelig metodepræget), at han kan anvendes mange steder. Rapportøren skal dog overlade tolkningen til den enkelte iagttager.Derimod kunne der måske være grund til at pege på at produktionsplanlaeggereog 8) Undersøgelsen tabell 13, s. 50. 9) Undersøgelsen tabell 15, s. 51. 10) Undersøgelsen tabell 16, s. 53 11) Undersøgelsen tabell 17, s. 54, Side 330
laeggereogpersonaleadministratorer
springer hyppigt fra branche til branche. Del Som kuriosum og som eksempel pa menneskelig tilpasningsevne kan nsevnes, at i Goteborg arbejder farst og fremmest »Goteborgere« og i Stockholm forst og fremmest »Stockholmere«. Vejen fra Stockholm til Goteborg synes - analogt med forholdene i et naboland - laengere end den modsatte vej. Videre har man
undersagt hvorledes civilokonomen er kommet i kontakt
med sin Side 331
Motiveringen for den seneste sendring af tilknytning til ansaettelsessted har man Sogt at fa frem ved at sparge om hvilke af en raekke nßermere bestemte faktorer, der har vseret medvirkende ved skiftet. Svarerne herpa er talt op, og man har foretaget en rangordning pi dette grundlag fra 1 til 1412). Nogle af disse tal er i tabel 8 angivet i parantes. Videre har man spurgt om det vigtigste incitament til det seneste skift. Disse er angivet i rsekkefelge i tabel 813).813). 12) Undersøgelsen tabeli 18, s. 65. 13) Undersøgelsen tabell 19, s. 66. Side 332
Side 333
Man har
yderligere forsøgt at få det motiv frem, der har fået
civiløkonomerne til at 1. Det vigtigste
incitament har været for de, der nu er kommunalt
ansatte: 2. Umiddelbar
lønforhøjelse forekommer som en af de tre almindeligste
begrun 3. Civiløkonomer,
der nu er i statslig eller kommunal tjeneste, i bank-
eller Videre har man
sorteret materialet op efter hvilke funktioner, der er
mest efterspurgt Sluttelig har man
i tabel 10 sammenstillet det staerkeste incitament til
stillingsskift Undersegelsen konkluderer her: Et selvstsendigt initiativ til stillingsskift grander sig ofte pa trivselsfaktoren og umiddelbare ekonomiske og sikkerhedsbetonede faktorer. Stillingsskift pa arbejdsgiverens initiativ grunder sig derimod mere pa prestigehensyn og pa forventning om mere omfattende arbejdsopgaver og bedre fremtidsudsigter. 14) Undersøgelsen s. 67-68 15) Undersøgelsen tabeli 21. s. 70. 16) Undersøgelsen tabell 22, s. 71. Side 334
Rapportøren skal
overlade til læseren selv at drage sine konklusioner af
tallene og med disse tabeller. Han skal dog ikke undlade at ride sin egen kæphest: et stillingsskift skal opfylde flere formål på een gang, og disse tillægges af den skiftende forskellige vægte; det er således en kombination af motiver, der bliver afgørende (og dette kan ikke ses af disse tal, men man kunne meget vel have fået det frem ved et supplerende spørgsmål). Side 335
Som en afsluttende udløber af denne diskussion skal der gengives nogle tabeller, der belyser, hvor ofte civiløkonomen skifter stilling. M. h. t. opdeling på brancher har man antal år i samme stilling (medianværdien) anført i tabel 1117). I tabel 12 er samme materiale sorteret op efter funktion i virksomheden18). Endelig er i tabel 13 foretaget en opgørelse over et ti-års stillingsskift for forskellige aldersklasser19). Disse tal
bekræfter det indtryk nærværende rapportør har erhvervet
i sin egenskab 17) Undersøgelsen tabell 24, s. 74. 18) Undersøgelsen tabell 25, s. 75. 19) Undersøgelsen tabell 27, s. 78. Side 336
D. Indkomstforholdene.De felgende tal
giver oplysning om de svenske civilakonomers
totalindkomst, ikke Generelt kan
det siges, at indkomsten stiger med alderen, at
»stockholmerne« tjener Et ganske
omfattende og dog overskueligt billede af indkomst-,
alders- og branchefordeling Deler man op pa
de funktioner, civilakonomerne bestrider, tegner
indkomstbilledet Tallene i figur
4 taler for sig selv. Derimod kan man sporge, hvorfor
produktionsfunktionenkaster 20) Undersøgelsen diagram 10, s. 90-91. 21) Undersøgelsen tabell 32, s. 96. Side 337
kombineret med
en civilingenioreksamen. En sserlig undersagelse viser
nernlig, at Hver tredje civilekonom har biindtcegt, som det fremgar af tabel 1522). Medianvaerdien af disse er 2.740 (sv.) kr. Ordnes de efter brancher, kommer ikke-akademisk undervisning ind som en flot nr. 1, og ordnes de efter regulasrt overarbejde kommer revision ind med dobbelt si meget som den nsestvigtigste. Det bar naevnes
at civilekonomens medianindkomst pa sv. kr. 40.000 i
1960 er Endelig er det
maske af interesse at pege pa, at den kvindelige
civilokonom er Civilekonomen
i udlandet tjener vasentlig mere, men er ikke desto
mindre godt til— 22) Undersøgelsen tabell 35, s. 99. Side 338
Side 339
Side 340
E. Konklusion.Lad denne rapport
af en rapport slutte ved sidstnævntes begyndelse:
civilekonomen år en man i 37-årsåldern, arbetar inom industrin och foretrådesvis i Stor-Stockholmsregionen, har specialiserade arbetsuppgifter inom redovisning( inkl. finansiering, budgetering, kostnadsberåkning, statistik o. d.), byter relativt sållan anstållning - och då han gor det år det i forstå hand for att få vidgade och intressantare arbetsuppgifter - hade 1960 en inkomst på 40.000 kr. och har over huvud taget en god position i samhållet. Efter at have studeret en rent beskrivende undersøgelse vil man alle dage stille sig selv og andre dette spørgsmål: Nå, og hva så? Ja, for det første må man håbe, Svenska Civilekonomforeningen kan bruge materialet som grundlag for en egentlig fagforeningspolitik, og hvis man ikke kan, så forsøger at køre hulkortene gennem sorteremaskinen på anden vis eller lave supplerende spørgsmål. For det andet må man håbe, at den enkelte civiløkonom bliver lykkeligere af at se sig som partiel demografisk model, som et abstrakt malet portræt, om man vil. For det tredje må man håbe, at den der vælger livsstilling på grundlag af undersøgelsen, ikke kommer til at trække medianindkomsten og den almindelige status ned. For det fjerde må man håbe, at de personer, der står for civiløkonomuddannelsen tager de konstaterede arbejdsfelter ad notam og lægger undervisningen til rette herefter. For det femte må man håbe, at de, der har lavet undersøgelsen har haft lige så stor fornøjelse af at lave den, som vi på den anden side har haft af at læse og kommentere den. |