HANDELSHØJSKOLEN I KØBENHAVN

Handelshojskolens diplompreve, 1. del, 1962.
Erhvervsekonomi.

Logaritmetabel og regnestok ma benyttes. Til opgavens besvarelse gives 4 timer.

Sporgsmal 1:
I hvilke forbindelser spiller rentefodens hejde en rolle for en virksomheds driftsakonomiske

Sporgsmdl 2:

En virksomhed fremstiller i lobende serieproduktion 350 stk. pr. uge af en vare A, der afsaettes til en fast pris ab fabrik pa kr. 170,- pr. stk. Varens graenseomkostninger er kr. 110,-. Virksomhedens kapacitet er 800 maskintimer pr. uge. Hver enhed, der fremstilles af A, beslaglaegger 2 maskintimer pr. uge.

Udenfor dette lebende program modtager virksomheden en foresporgsel om leverance af en vare B pa 50 stk. Virksomheden beregner, at en eventuel produktion af B vil beslaglasgge 6 maskintimer pr. uge for hver enhed, der skal fremstilles, og at der til hver enhed vil medga arbejdslan, materialer m. v. til ialt kr. 124. De faste vaerkstedsomkostninger og andre faste udgifter andrager kr. 8.400,- pr. uge.

Hvorledes vil De kalkulere en tilbudspris pi B-ordren?

Vil Deres tilbudspris va=re influeret af, hvilken leveringstid De kan fa kaberen til at akceptere? Kan der findes momenter i Deres overvejelser, som ikke er knyttet til nogle af de ovenfor navnte data? Findes der omvendt oplysninger ovenfor, som De ikke vil lade fa indflydelse pi Deres overvejelser?

Begge spargsmll skal besvares.

HANDELSHØJSKOLEN I KØBENHAVN

Den erhvervsøkonomiske eksamen 1962.
Erhvervsøkonomi 11.

(Uden hjadpemidler). Til opgavens besvarelse gives 4 timer.

Pa grundlag af en vurdering af nedenstlende 3 erhvervsvirksomheders konkurrencemaessige stilling enskes en diskussion af, i hvilket omfang ledelsen i de tre virksomheder ml forventes at handle konjekturalt eller autonomt, samt en redegorelse for, pa hvilken mlde den fastlasrte handlemade vil plvirke vala:et af handlingsparametre.

1) En hlndsabefabrik, hvis marker er nationalt reklameret og distribueret. Den har en markedsandel pi 25 %. De 50 % af markedet er delt nogenlunde ligeligt mellem 3 andre fabrikker, medens en rsekke mindre virksomheder tilsammen reprasenterer de sidste 25 %.

2) Aalborg Portland Cementfabrik (Cementcentralen), som har 80 % af salget på
hjemmemarkedet. Resten dækkes af Dansk Andels Cementfabrik A. m. b. A.

3) Dagbladet B.T. Oplagstallene for de sidste 4 halvår for dette dagblad og andn
københavnske middags- og aftenaviser er:

HANDELSHØJSKOLEN I KØBENHAVN

Den erhvervsøkonomiske eksamen 1962.

Erhvervsøkonomi 111.

(Uden hjaelpemidler; rente- og logaritmetabeller dog tilladt). Til opgavens besvarelse
gives 4 timer.

En landmand har forpagtct en landejendom, hvor han opdraetter ungkreaturer til
slagtning.

Under forudsaetning af en given fodringsintensitet eksisterer der en sammenheeng
mellem slagtealder, slagtevaegt samt kodets kvalitet og dermed prisen pi dette. Denne
sammenhaeng er gengivet i tabcl I.

Der regnes ikke med andre indtzegter end indtaegterne ved slagtning, idet der ses
bort fra en eventuel vaerdi af gedning og huder, ligesom der ikke regnes med nogen
maelkeydelser i dissc aldersklasser.

Landmanden har ikke selv noget opdraet af spaedekalve, men keber disse for en
pris af 175 kr. pr. kalv.

Han avler 20.000 fe (foderenheder) grovfoder pr. ar og anvender hele avlen til opdraet af kreaturer til slagtning. Det samlede antal dyr, han kan fa frem til slagtning er begrasnset af dennc masngde grovfoder, men afhaenger af i hvilken alder dyrene slagtes. Sammenhaengen er gengivet i tabel 11, der er opstillet saledes, at den gaelder for en samlet periode pi 2% ar.

Udover anvendelsen af grovfoderet og udgiften til keb af spaedekalve ma landmanden
regne med folgende udgifter:

I beregningerne skal der for nemheds skyld regnes med, at disse udgifter er proportionale
savel med antal dyr som med antal mineder.

Endvidere regner han med, at af de faste omkostninger til forpagtningsafgift, vedligeholdclse
af bygninger og lign. skal kreaturopdraettet baere 4.000 kr. pr. ir.

Til at finansiere kreaturopdraettet er han nodt til at line de nedvendige pengemidler;
disse fremskaffes fra privat kilde til en effektiv rente af 12 % p. a.

Idet det forudsættes at driften er tilrettelagt kontinuert, hvilket betyder at dyrene
slagtes et ad gangen med lige store tidsmæssige mellemrum, skal følgende spørgsmål
besvares:

Der ønskes en besemmelse af den optimale slagtealder for kreaturerne, d. v. s. i hvilken alder det bedst kan betale sig for landmanden at slagte kreaturerne? Vil den optimale slagtealder kunne tænkes at være en anden, hvis landmanden disponerer over übegrænsede mængder af (gratis) grovfoder, men kun er i stand til at fremskaffe en begrænset mængde kapital?

(Der må gerne regnes med afrundede tal).

HANDELSHØJSKOLEN I ÅRHUS

1. del af diplomproverne 1962.
Erhvervsakonomi.

(Uden hjælpemidler). Til opgavens besvarelse gives 4 timer

1. a. Forklar hvad man forstar ved substituerende og komplementasre produktionsfaktorer,

b. Beskriv forskellige former for substitution mellem to produktionsfaktorer og
illustrer ved hjaslp af substitutionskurver,

c. Vis hvordan man ved givne priser pa de to produktionsfaktorer kan finde den
maengdekombination, der for en given produktionsstarrelse medfarer den laveste
totale udgift til forbruget af de to produktionsfaktorer.

2. Under overvejelserne omkring starten af en produktionsvirksomhed har man
opstillet folgende forventede storrelser:

Det forudsaettes yderligere, at

Beregn virksomhedens kapitalbehov (anlaegskapital+driftskapital) 1, 2, 3, 4, 5, 6,
7, 8, 9, 10, 11 og 12 mdr. samt 1, 1,5, 2, 2,5, 3, 4 og 5 ar efter virksomhedens
start, idet der ikke sker udbetaling af gevinsten.

Hvornar optrseder det storste kapitalbehov?

Ved opgavens losning skal der ikke tages hensyn til at minederne svarer til forskellige
antal arbejdsdage.

Lasningen ma gerne illustreres grafisk.

HANDELSHØJSKOLEN I ÅRHUS

Den erhvervsøkonomiske eksamen 1962.

Erhvervsøkonomi 111.

(Uden hjaelpemidler). Til opgavens besvarelse gives 4 timer.

Som medarbejder i en stDrre virksomheds organisationsafdeling har De til opgave
at foretage en analyse af ordreafdelingens arbejdsfordeling i samarbejde med chefen
for ordreafdelingen.

Afdelingen omfatter følgende personer

Forud for analysearbejdet anmodes De om at udarbejde en redegørelse med:

1) Forslag til arbejdsgang for analysearbejdet.

2) En udførlig fremstilling af de forskellige metoder, som kan anvendes til udarbejdelse
af stillingsbeskrivelser (arbejdsbeskrivelser) med fremhævelse af fordeli
og ulemper ved de enkelte metoder,

3) Udførlig beskrivelse af arbejdsfordelingsskemaers indhold og anvendelse.

4) Kortfattet fremstilling af frekvensstudier og disse studiers anvendelsesmulighed«
ved analyse af ordreafdelingens arbejdsforhold.