Den 25. november 1960 afsagde lioJesteiet doni i en sag urn notering af en under- Iransport pa en entreprisesum vedrerende opfarelsen af nogle vaerkstedsbygninger lor Sovasrnet. Sagen, der er reiereret i Ugeskrift for Retsvssen 1961, s. 66, har vasret diskuteret en del inden lor kredse i erhvervslivet, der beskaeftiger sig med byggeri og dets finansiering, og den vil derfor formentlig have interesse for dette tidsskrifts la?sere.

Sagens baggrund.

De naermere omstaendigheder i sagen var fnlgende: Den 8. november 1956 gav et cntreprenorselskab, der havde entreprisen pa opforelsen af nogle vrtrkstedsbygninger lor Sovasrnet, transport til sin bankforbindelse pa hele selskabets entreprisesum med lilkommende tilgodehavender for ekstraarbejder og prisstigninger. I transporten hed det, at entreprenarselskabet transporterede og endelig overdrog tilgodehavendet hos Savsernet til banken, og at selskabet var fyldestgjort for transporten. Banken. der linansierede entreprenorselskabet, anmeldte den 6. december s. a. transporten over for bygherren, Sova:rnets Bygningsdistrikt, der over for banken anerkendte anmeldelscn raed forbehold om storrelsen af det borttransporterede beleb.

Nogle maneder senere, den 1. april 1957, gav entreprenerselskabet en af sine materialeleverandorer undertransport pa en del af den til banken borttranporterede entreprisesum, hvilken undertransport blev anmeldt over for banken den 2. april 1957 og noteret med bemsrkning om, at banken var uden ansvar for betalingen og ikke havde nogen oversigt over, hvornar raterne pa entreprisen forfaldt. Undertransporten blev ikke anmeldt over for bygherren.

Undertransporthaveren (leverandcren) modtog flere gange betalinger gennem banken
i henhold til transporten og fik sidst den 24. oktober 1957 udbetalt 3.350 kr. af
tiansportbelabet.

Den 31. oktober 1957 tradte entreprenarselskabet i likvidation, og likvidationsboet I'esluttede at anlasgge sag mod undertransporthaveren for at fa kendt undertransporten ugyldig i forhold til likvidationsboet samt for at fa omstedt den i henhold til tiansporten sidst stedfundne betaling.

*) Cand. jur., kontorchef, Danske Bankers Fællesrepræsentation

Landsretssagen.

Likvidationsboet stottede sin pastand om transportens ugyldighed pa reglen i gceldsbrevlovens § 31, stk. 1. Efter denne regel har overdragelse af et simpelt gaeldsbrev til eje eller pant ikke gyldighed mod overdragerens kreditorer, medmindre skyldneren fra overdrageren eller erhververen har faet underretning om overdragelsen. Reglen antages at kunne anvendes analogt pa fordringer, der ikke er knyttet til et gasldsbrev, altsa ogsa pa et tilgodehavende, som der var tale om i naervserende sag. Da. undertransporten til leveranderen som naevnt ikke var anmeldt over for bygherren, der matte anses som skyldner, mente likvidationsboet, at undertransporten var ugyldig i forhold til entreprenorselskabets kreditorer. Kravet om, at den stedfundne betaling skulle ga tilbage, stottede likvidationsboet pa, at betalingen, der var sket umiddelbart for entreprenorselskabets likvidation, var sket i henhold til en transport, der var ugyldig i forhold til likvidationsboet.

Undertransporthaveren pastod heroverfor frifindelse med den begrundelse, at anmeldelse over for banken, der havde primasr transport pa hele entreprisesummen, matte anses for fyldestgerende, idet banken ved at modtage og notere transport pa hele fordringen i relation til gseldsbrevlovens krav om meddelelse til skyldneren var indtradt som skyldner for entreprisesummen i stedet for bygherren.

Landsrettens dom.

Landsretten gav likvidationsboet medhold, men fandt dog ikke, at betalingen skulle ga tilbage. I landsretsdommens prasmisser henvistes til, at banken ikke ved at modtage transport pa entreprisesummen eller ved at notere undertranporter var indtradt som skyldner eller kunne betragtes som repraesentant for skyldneren, hvorfor bygningstjenesten fortsat var den, der efter gaeldsbrevloven skulle have underretning om undertransporten, hvilket ikke var sket.

Sagen for højesteret.

Landsrettens dom blev anket til hojesteret, hvor appellanten (undertransporthaveren) til statte for, at undertransporten var gyldig over for likvidationsboet, henviste til en udtalelse fra Advokatradet. I denne, der tiltneder en udtalelse fra Sagfererforeningen af 1924, siges det bl. a.:

»Det har efter vor erfaring i entreprenor-, bank- og advokatkredse hidtil vaeret fast praksis, at hovedtransporten blev anmeldt for bygherren, medens der ikke er givet bygherren underretning om de af hovedtransporthaveren noterede undertransporter.

Inden for advokatkredse har notering af undertransporter hos den bank, som har modtaget transport pa hele entreprisesummen (hovedtransport), hidtil varet anset for tilstraekkeligt bade i relation til bygherren og undertransporthaverne, og deter foreningens opfattelse, at yderligere sikringsforanstaltninger ikke alene er unodvendige, men ogsa vil besvserliggore retsanvendelsen.«

I udtalelsen henvises der i evrigt til Axel H. Petersen »Entreprenortransporter«
(1959), s. 18, samt til en artikel af samme i Juristen 1959, 457, hvor det bl. a. anfares:

»Det forekommer meget ofte, at en entreprenor f. eks. til en bank giver transport
pa hele entreprisesummen til sikkerhed for arbejdspenge, som udbetales

ham af banken under byggeriets gang, og at banken derefter noterer undertransporter
fra entreprenøren, sædvanligvis til materialeleverandører og underentreprenøren
med respekt af bankens krav.

Det har hidtil i retsanvendelsen været antaget, at det til beskyttelse af sådanne undertransporter var tilstrækkeligt, at notering blev foretaget af den, til hvem hovedtransporten var udstedt, og at det var ufornødent tillige at anmelde undertransporterne over for den, som skal betale i henhold til hovedtransporten, d.v.s. bygherren.«

Til brug for sagens farelse for landsret og hojesteret var der endvidere indhentet
udtalelser fra Danske Bankers Faellesreprsesentation. I den farste udtalelse var bl. a.
anfert folgende:

»Faellesrepraesentationen mener ikke at kunne pavise nogen bankpraksis angaende notering af undertransporter i tilfaelde som det foreliggende. Nogle banker noterer sadanne transporter, medens andre generelt afviser notering af undertransporter.

FaellesreprEesentationen mener ikke at kunne pavise nogen praksis for, at
bankerne i tilfaelde som det foreliggende henviser fremkomne transporter til
notering hos bygherren eller dennes befuldmaegtigede.«

Højesterets dom, flertallet.

Hojesteret stadfaestede landsrettens dom med 4 stemmer mod 3. De afgorende stemmer lagde Vcegt pa, at transporten til banken, uanset at transporten led pa endelig overdragelse af den fulde entreprisesum med eventuelle tillasg, var en transport til sikkerhed, saledes at banken, nar den havde opnaet dffikning for sit tilgodehavende. ikke kunne krasve yderligere betaling i henhold til transporten. Herefter fandt disse dommere, at Sevaernets Bygningsdistrikt, der havde noteret transporten, stadig matte unses som skyldner i forhold til entreprenarselskabet. Endvidere tiltradte flertallet, at banken ikke kunne betragtes som repraesentant for bygherren, idet der ikke i bygherrens notering af transporten kunne siges at ligge nogen bemyndigelse til banken til at optrsede som dennes reprassentant. Da der herefter ikke var foretaget den efter gaeldsbrevlovens § 31, stk. 1, fonwdne underretning til skyldneren, var transporten ikke tfyldig ; forhold til likvidationsboet. Derimod fandt flertallet ikke, at der var grundlag for at kraeve, at den far likvidationen stedfundne betaling skulle ga tilbage.

Dissens.

Af de tre dissentierende dommere ville to give undertransporthaveren medhold med den begrundelse, at bygningstjenesten ved notering af entreprenørselskabets iiovedtransport til banken var ophørt at stå som skyldner over for entreprenørselskabet °g i stedet var blevet forpligtet til at betale ydelserne efter entreprisekontrakten til banken, uanset at transporten alene måtte anages at være givet banken til sikkerhed for Hnansieringen af entreprisen. Undertransporten til entreprenørselskabets leveradører måtte derfor, selv om den var formuleret som en transport på entreprenørselskabets tilgodehavende hos bygningstjenesten, anses for en transport på det tilgodehavende, som entreprenørselskabet havde fået hos banken ved hovedtransporten. Underretning

til banken som skyldner matte derfor anses for fyldestgorende efter gaeldsbrevlovens
§ 31, stk. 1.

Den tredie dommer var i resultatet enig med de to andre dissentierende dommere, men med en anden begrundelse. Ifolge denne dommer var bygningstjenesten ikke ved noteringen af entreprenerselskabets transport til banken endelig frigjort som skyldner over for entreprenarselskabet, men alene forpligtet til at indbetale entreprenorselskabets fulde tilgodehavende til banken uanset storrelsen af bankens tilgodehavende hos selskabet. Da banken ved notering af undertransporten fra entreprenorselskabet til detti:s leverandar havde forpligtet sig til efter selv at have faet fyldestgerelse i entreprisesummen at betale til undertransporthaveren sa vidt midlerne strakte, ville en anmeldelse af undertransporten over for bygningstjenesten ikke tjene noget formal. Anmeldelsen i henhold til gaeldsbrevloven af hovedtransporten matte herefter ogsa have virkning for undertransporten.

Konklusion.

Dommen ma fore til, at den hidtil anvendte fremgangsmade i entreprcnar- og ndvokatkredse med kun at anmelde undertransporter over for hovedtransporthaveren andres, saledes at anmeldelse ma finde sted bade over for bygherre og hovedtransporthavere. Hvis man ikke onsker at anmelde over for bygherren, ma hovedtransporthaveren af bygherren bemyndiges til at notere fremkommende undertransporter.