Finansieringsmulighederne for industrivirksomheder er som bekendt ikke lagt i de samme generelle rammer som finansieringen af landbruget og boligbyggeriet. En stor del af finansieringen sker ved hjaelp af egenkapital, medens banklan, leverandarkreditter og lignende tilknytningskreditter udgor storsteparten af industriens fremmedkapital.

Industriens virksomheder består af en broget flok af virksomheder med vidt forskellige
finansieringsproblemer, varierende efter virksomhedens størrelse, organisation,
finansielle struktur og de investeringer, der skal finansieres.

En af de mest generelle situationer, hvor industrivirksomheder står over for et finansieringsproblem, vedrører finansieringen af en ny bygning. Man tænker sig en industrivirksomhed, der hidtil har virket i lejede lokaler og nu påtænker at flytte ud i en nybygning. Hvordan skal finansieringen af et sådant projekt gennemføres? Hvilke kilder står til virksomhedens rådighed? Man kan ikke sige noget generelt herom. Finansieringsplanerne må udarbejdes på basis af forholdene i den enkelte konkrete sag, herunder virksomhedens økonomiske stilling. I det følgende skal derfor kun antydes nogle muligheder, der står åbne for den mindre industrivirksomhed, der driver virksomhed i egne bygninger. De store virksomheder kan finansiere investeringer af egen opsparing eller ved udvidelse af aktiekapital eller udstedelse af partialobligationslån, og en redegørelse herfor falder uden for nærværende artikels rammer.

Boligbyggeri og landbrug finansieres over kapitalmarkedet via realkreditinstitutionerne og kan opna lan op til 75 % af handelsvserdien for boligbyggeriets vedkommende og til 70 % for landbrugs vedkommende. Disse erhverv kan paregne en fremmed kapitaliinansiering pa 70-75 % af investeringen - ofte 100 %, hvis der er uudnyttet pantesikkerhed i forvejen. Industrien har ikke tilsvarende muligheder.

Lån i kreditforeninger.

Af muligheder for at fa lan med pant i den faste ejendom, der opfares, kan farst og fremmest nrevnes lan i »Kreditforeningen for Industrielle Ejendomme«. Denne foreninggiver lan med 36 ars, 20 ars og 10 ars lobetid og betaler enten lanene i kasseobligationer,som lantageren selv skal Sedge til dagens obligationskurs, eller i kontanter.Linet ydes pa basis af en vurdering og ma ikke overstige 50 % af vurderingen

*) Cand. polit., kontorchef, Dansk Landbrugs Realkreditfond.

af ejendommens grund og bygninger med tillæg af 25 % af værdien af eventuelle
maskiner. Lån ydes normalt med 1. prioritets panteret, men kan ydes på 2. prioritet.
De nærmere vilkår for lånene fremgår af nedenstående tabel:

(Ved den effektive kreditorrente forstås den rente, som obligationskøberen får. For at komme til den effektive debitorrente skal lægges administrationspræmie 0,5 % af hovedstolen samt tillæg for det indbetalte indskud, som dog fås tilbage, når lånet er færdigamortiseret. Ser man bort fra indskuddet, skal man lægge ca. 0,6 % til de 10-årige lån, ca. 0,7 % for det 20-årige lån og ca. 0,8 for det 36-årige lån. Herved kommer den effektive rente op i nærheden af 8 % med de for tiden gældende obligationskurser).

Kontantlan ydes med en labetid pa 36 ar og baseres pi foreningens salg af 4 %'s obligationer. Den arlige ydelse af et sadant lan beregnes saerskilt og afhsenger af dagskursen for de obligationer, som saelges for at skaffe penge til lanets udbetaling. Den svarer saledes til ydelsen af det forannaevnte 36 ars obligationslan. Fordelen ved at fa udbetalt lanet i kontant form ligger i, at man far ejendommen lavere nominelt behseftet, hvad der kan gare laneoptagning af efterstaende midler lettere, at man kan fradrage hele renteydelsen i indtaegten, samt at den effektive rente af lanet ofte bliver en anelse lavere. Nominelt lavt forrentede obligationer kan normalt saelges til relativt bedre kurs end hojere forrentede obligationer. Den effektive kreditorrente er p. t. 7,14 %.

Kreditforeningens formelle lånegrænse på 50 % er ikke udtryk for, at man kan påregne halvdelen af den pågældende investering finansieret gennem kreditforeningslån. Den reelle lånegrænse for opnåelse af kreditforeningslån er lidt varierende efter karakteren af den ejendom, som der tilbydes pant i, men næppe meget over 30-35 %. De øvrige bykreditforeninger yder også lån med pant i industriejendomme, hvorimod hypotekforeningerne er afskåret herfra.

Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk.

For at bedre finansieringsmulighederne for industrien, navnlig dens faste investeringer, oprettede Danske Bankers Fasllesreprssentation, Danmarks Sparekasseforening <>g Danmarks Nationalbank i samarbejde med Industriradet i 195S »Finansieringsinstituttet for Industri og Handvaerk«. Dette institut giver lan pa basis af ejendommens samlede ekonomiske stilling, herunder rentabiliteten af de investeringer, der skal finansieres, og noget generelt om instituttes virksomhed kan man ikke sige. LSnene ydes med labetider, der er afpasset efter de investeringer, der enskes finansieret, og linene ydes som serielan, d.v.s. med lige store halvarlige afdrag. Lan til bygninger ydes normalt med bbetid 10-12 ar, og lan til maskiner normalt 5-6 ar. Linene udbetales kontant og forrentes med en aftalt rente, der er fast for hele lanets lebetid °g afpasset efter renteforholdene pi tidspunktet for lanets udbetaling. Lanene er uopsigelige fra savel debitor som kreditor.

Finansieringsinstituttet har en aktiekapital pa 60 mill. kr. og skaffer lanemidlerne
gennem salg af obligationer. I modsastning til realkreditinstitutterne, der udsteder
obligationer kontinuerligt i takt med udbetaling af lan, udsteder finansieringsinstituttet
samlede obligationslan, der overtages af mteresserede til en kurs, der bestemmes
af markedet pi emitteringstidspunktet. De herved fremskaffede midler kan derefter
anvendes til udlan. Renten ligger p. t. pa omkring 9 %. Der betales en stiftelsesprovision,
hyppigst 1 %, men ingen lobende provisioner. Instituttet har p. t. udbetalt
ca. 170 mill. kr. i lan.
Lan i banker.

Industriens vigtigste kilde til finansiering af laste investeringer er - bortset fra egenkapital - bankerne. Vilkar for banklan med hensyn til sikkerhed, lobetid og rente er varierende. Banklan ydes pa basis af virksomhedens samlede akonomiskc stilling, og lobetiden vil oftest kunne afpasses efter investeringens karakter. Banker yder dog sjasldent lan med en lobetid pa mere end 10 ar, ofte ydes lan dog i den form, at der aftales et halv- eller kvartarligt afdrag, svarende til hvad investeringen formodes at kunne baere, og at en eventuel resterende del af lanet forfalder til fuld indfrielse over 5 eller 10 ar. Virksomheden opnar herved, at afdraget ikke bliver for stort, at den far tid til at gare investeringen lonnende, og banken far lejlighed til at tage stilling til, om den vil lade den resterende del af lanet forblive indestaende, nar det forfalder. Dette vil under forudsaetning af virksomhedens uforstyrrede drift normalt ingen problemer volde.

Renten af banklån er variabel i forhold til nationalbankens diskonto eller indlånsrenten. Normalt ligger renten fra 1-2% % over diskontoen. Herudover betales oftest en stiftelsesprovision på 1-3 %, afhængig af lånets løbetid, hvis lånet ydes som udlån med faste afdrag. Hvis det gives i form af kassekredit, betales normalt % % i provision kvartårligt, men ingen stiftelsesprovision.

Renten spiller sjældent nogen afgørende rolle for rentabiliteten af industriinvesteringer.
Det afgørende for industriens virksomheder er derfor oftest, om pengene kan
skaffes og i mindre grad til hvilken pris, de kan fås.

En industrivirksomhed, der skal skaffe penge til nye faste anlaeg, kan ofte nejes med banklan ng ma navnlig foretraskke det pa tidspunkter, hvor obligationsrenten er hojere end den forventede normale obligationsrente. De kan derefter pa. et kursmaessigt gunstigt tidspunkt optage kreditforeningslan til indlosning af banklan. Da bankerne i sadanne situationer oftest ma rationere deres kreditgivning, vil man sage at fa kunderne til at optage realkreditlan i videst mulig udstraekning.