Trustkommissionen: Konkurrencebegrænsninger i dansk erhvervsliv. 1960., 321 sider.

Trustkommissionen har sat punktum for sit arbejde med udgivelse af en betænkning, der omhandler en generel redegørelse for konkurrenceforholdene indenfor dansk erhvervsliv. Hermed er der ialt udarbejdet 8 betænkninger: 6 specialundersøgelser af enkelte brancher, 1 lovgivningsbetænkning samt det nævnte sidste og afsluttende værk.

De 6 brancher, som er blevet undersøgt,

Kalk-, kridt- og mørtelbranchen
Kulbranchen
Planglasbranchen
Teglværksbranchen
Cementbranchen
Bryggeribranchen.

Det endelige resultat af kommissionens tiårige arbejdsperiode er blevet en samling arbejder, der giver en alsidig belysning af mange sider af dansk erhvervsliv. Disse betænkningers værdi er langt Ira begrænset til at være oplysningskilder for lovgivningsmagten. Tværtimod må man næsten sige, at kommissionens virkelige arbejde har bestået i at gøre et materiale tilgængeligt for offentligheden, som ikke før er blevet samlet og udgivet i overskuelig form. Værdien heraf kan alle indse, selv om det sikkert virker irriterende på nogle, at de er udgivet med deres vigtigste formål at belyse monopolproblemet indenfor dansk erhvervsliv Hvor meget de anførte oplysninger foriæller herom, er derimod en anden sag. hvorom der ikke hersker nær så megen enighed. Alle fornuftige mennesker - herimellem imellemkommissionen - er helt klar over de meget store, for ikke at sige uløselige problemer, man står overfor, når man med udgangspunkt i frikonkurrencemodellen og dens modstykke monopolteorien via en opmåling af monopolgraden vil gennemføre en lovgivning, som skal gøre dansk erhvervsliv mere effektivt og medvirke til udligning af en skæv indkomstfordeling. Der rejser sig bl. a. spørgsmålet, om den såkaldte frikonkurrencemodel overhovedet har noget med virkeligheden at gøre, og om den i benægtende fald er et formålstjenligt ideal at arbejde på grundlag af, når man ønsker at gennemføre en regulering af erhvervslivet for at fremme de angivne målsætninger. Til syvende og sidst er monopolkontrol opstået, fordi der har rejst sig et politisk krav herom, og ikke fordi det er lykkedes økonomerne nogensinde at bevise, at der er nogen stor gevinst at tjene med sådanne midler.

Hele problemet er for en meget væsentlig part kun en udløber af diskussionen om, hvorvidt man skal foretrække en statsdirigeret frem for en privat økonomi. Denne kan ikke føres udelukkende udfra en sammenligning mellem et erhvervsliv, behersket af fri konkurrence kontra en statsdirigeret økonomi. Der er intet nyt i en konstatering af, at frikonkurrencemodellens evne til at beskrive det virkelig samfund er meget ringe. De tre valg ,man faktisk har, er et erhvervsliv uden legale indgreb fra en monopollov, et, hvor der er åbnet mulighed herfor og en statsdirigeret økonomi. Disse tre alternativer skal sammenlignes, således som de faktisk foreligger.

I øjeblikket ved vi meget lidt herom. Dette gælder også for virkningerne af monopolkontrol i en eller anden form. Den afgørende vanskelighed er, at den beskrivende driftsøkonomi er så uudvikletog så sammenblandet med den pragmatiske,som deter tilfældet. Før man når videre på dette område, ved man i

grunden ikke ret meget om, hvad deter, man griber ind i med monopolkontrol, og derfor ikke, om man skader flere, end man gavner. Hvis man virkelig skal komme nogen vegne med disse problemer, så må forskningen løsrives både fra frikonkurrencemodellensbrilleglas og fra det politiskekrav om at der absolut skal findes syndebukke.

Trustkommissionen har både haft en snæver politisk ramme for sit arbejde og tillige måttet begrænse sine undersøgelser til det materiale, som i forvejen fandtes. Den har helt selvfølgeligt ikke kunnet andet end holde sig til en teori, som er alment accepteret i det politiske liv. Foreløbig er disse undersøgelser altså afsluttet. Verden skulle imidlertid have forandret sig meget, hvis der ikke igen rejses et politisk flertals røst for at undersøge, om der ikke kan gøres noget mere ved, at priserne er så høje, som de er. De priser, som fastsættes af erhvervslivet, betales nu engang af flere vælgere end dem, der modtager priserne som betaling for de afsatte enheder.