Ledelse og Erhvervsøkonomi/Handelsvidenskabeligt Tidsskrift/Erhvervsøkonomisk Tidsskrift, Bind 25 (1961)

United Nations: Patterns of Industrial Growth 1938-1958.

P. Nyboe Andersen

Midt i al den strid, der står omkring De forenede Nationers virksomhed i storpolitikken, kan det være nyttigt at minde om, at F. N. udretter et stort oplysningsarbejde vedrørende internationale forhold. Hertil hører ikke mindst tilvejebringelsen af international statistik vedrørende stadig flere områder af samfundslivet. Således foreligger nu den første samlede statistik vedrørende verdensproduktionen indenfor industri og minedrift for perioden 1938-1958. Statistiken omfatter produktionsindex m. v. for 75 enkelte lande og områder, d.v.s. praktisk taget hele verden udenfor østblokken.

Af stor værdi er også de internationale sammendrag og sammenligninger, som optager de første 150 sider af bogens 470. Der findes her et værdifuldt materiale til belysning af den økonomiske fremgang, dels i verden som helhed dels i følgende 6 regioner: Afrika og Mellemøsten, U.S.A. og Canada, Latin-Amerika, Øst- og Sydøst-Asien, Europa samt Oceania. Endvidere benytter man en opdeling af samtlige regioner efter deres industrialiseringsgrad, og man belyser for de forskellige regioner og grupper dels udviklingstendenserne i produktion og beskæftigelse indenfor industri og minedrift, dels produktiviteten pr. beskæftiget, beskæftigelsens forskydning mellem de forskellige produktionsgrene, produktion pr. indbygger, befolkningens erhvervsfordeling etc. En række af bogens konklusioner illustreres ved udmærkede diagrammer.

Uden at der her skal gås nærmere ind på disse konklusioner skal blot som eksempler nævnes, at der ikke kan konstateres nogen korrelation mellem produktionens vækst og prisniveauets stigning. Eventuelle forhåndformodninger om, at stærk fremgang i produktion skulle være forbundet med betydelig prisstigning, bekræftes ikke af materialet. Endvidere kan nævnes, at sværindustrien for verden som helhed er gået stærkere frem end den lette industri. Af de enkelte brancher viser kemisk industri den stærkeste stigning, tekstil og konfektion den svageste.

Minedrift viser som helhed mindre fremgang end den egentlige industri, hvilket skyldes kulproduktionens stagnation, hvorimod olieproduktionen er steget næsten ligeså voldsomt som den kemiske industri.

Hvad angår den del af den samlede befolkning, som er beskæftiget i minedrift og industri, er det påfaldende, at alle regioner viser fremgang med undtagelse af Asien - altså den region, der i forvejen havde den laveste procent i disse erhverv og det størcte behov for yderligere industrialisering.