C. West Churchman and Philburn Ratoosh, ed.: Measurement: Definitions and Theories. John Wiley and Sons, Inc., 1959. 274 s.

Problemkredsen omkring målemetoder er i de seneste år atter akcentueret, navnlig for socialvidenskabernes vedkommende. I december 1956 afholdt the American Association for Advancement of Science et symposium om måleproblemer og en del - velvalgte - afhandlinger foreligger hermed for et større forum. Udvalget er inddelt i en første del: Some Meanings of Measurement, del 2: Some Theories of Measurement, del 3: Some Problems in the Physical Sciences og en fjerde del: Some Problems in the Social Sciences.

Problemstillingen karakteriseres meget klart af Peter Caws i det første essay, der selv om det omhandler de specielle forhold der gør sig gældende i fysikken, kan gælde alle videnskaber: Measurement presupposes something to be measured, and, unless we know what that something is, no measurement can have any significance. Sammenhængen mellem matematik-statistik og måling kommer ligeledes klart frem i hans definition på måling:

Measurement is the assignment of particular mathematical characteristics to conceptual entities in such a way as to permit (1) an anambigous mathematical description of every situation involving entity and (2) the arrangement of all occurrences of it in a quasiserial order.

Medens disse krav - så vidt man forstår - er mindre problematiske i rent fysiske videnskaber har de gennem tiderne stillet psykologi, sociologi og økonomi overfor visse vanskeligheder. Man har her f. eks. brug for noget, der kan måle „nytte" foruden at dette vanskeligt afgrænsede begreb bruges som måleenhed for andre fænomener. Der synes ligefrem at være en principiel forskel på naturvidenskabernes og samfundsvidenskabernes måleenheder. Hvis man f. eks. vil måle nytten af en krone, viser det sig at denne værdi er forskellig fra person til person og for den enkelte person til forskellige tider. Ligeledes hvis man vender problemet om og spørger efter hvor mange kroner, der går på en nytteenhed. I adskillige socialvidenskabelige problemstillinger står man i den situation at selve måleenheden er variabel, medens den har en højere grad af konstans i naturvidenskabelige

Med udgangspunkt i nytteeksemplet har Luces artikel „A Probabilistic Theory of Utility and its Relationship to Fechnerian Scaling" særlig relevans sammen med Coombs „Inconsistency of Preference as a Measure of Psychological Distance" og Davidson-Marschack: „Experimental Tests of a Stochastic Decision Theory".

Kirchers afhandling om Measurement and Managerial Decisions bringer - hvor vigtigt problemet end er og hvor spændende titlen end lyder - intet væsentligt frem.

Denne bogs forskellige indlæg er atter et vidnesbyrd om en nær sammenhæng mellem matematik og socialvidenskabelig metode. Erik Johnsen.