Ledelse og Erhvervsøkonomi/Handelsvidenskabeligt Tidsskrift/Erhvervsøkonomisk Tidsskrift, Bind 25 (1961)Brandskadeerstatning på basis af ny værdienAdam Poulsen *) Efter at
brandforsikringsselskaberne i Danmark indførte
nyværdiforsikring Langt den største del af disse virksomheder har taget positiv stilling til nyværdiforsikringen, og antagelig vil der være en almindelig interesse for en omtale, der dels bygger på de bestemmelser, som er fastsat for nyværdiforsikringen og dels på de erfaringer, som hidtil nu er registreret. En del læsere vil
muligvis finde, at nyværdiforsikringen omfatter en
En fremstilling i dette tidsskrift bør imidlertid trænge dybere ind på problemerne end hvad der ville være påkrævet i en populær orientering; men under omtalen af en række af bestemmelserne er det anført, at de er af begrænset betydning i det normale forsikringsforhold. Erstatningsgrundlaget.Det kan være nyttigt indledningsvis at rekapitulere den sædvanlige brandforsikrings erstatningsgrundlag, således som det fremgår af de almindelige forsikringsbetingelser, der er udformet på grundlag af lov om forsikringsaftaler af 15. april 1930, §§ 36-39. Brandskade på
bygninger er der i den foreliggende relation ingen
*) Civiløkonom, direktør i Harald O, Rist A fS. Side 100
Nyværdiforsikringens bedriftsøkonomiske baggrund.Det fremgår af disse regler, at brandforsikringen for varegruppernes vedkommende yder en erstatning, der sætter skadelidte i stand til uden videre at genanskaffe, resp. genfremstille det brændte, medens de fradrag, som foretages for maksiner, redskaber og inventar bevirker, at skadelidte må supplere erstatningen med et eller andet beløb, når genanskaffelse skal ske. Det er i
forbindelse med disse fradrag, at nyværdiforsikringen
kommer Medens det på den ene side med god ret kan hævdes, at fradragene er rimelige, idet de er udtryk for den værdiforringelse, som driftsanlægget er undergået, bl. a. som følge af dets brug, har brandassurandørerne på den anden side erkendt, at den reduktion af erstatningen i forhold til genanskaffelsesomkostningerne, som fradragene bevirker, kan være en alvorlig økonomisk belastning for en virksomhed. Dette synspunkt er, bl. a. af undervisningsassistent ved Handelshøjskolen, cand. polit. Knud Hansen, gjort til genstand for interessante undersøgelser, men her skal blot nævnes, at det kun har begrænset værdi for en virksomhed at kunne forøge sin inventarkonto med samme beløb, som der anskaffes maskiner for, hvis virksomhedens likviditetsplan bryder sammen som følge af den påtvungne investering.: Side 101
Fradrag og undtagelsesbestemmelser.Da
brandforsikringsselskaberne besluttede at tage
nyværdiforsikring' Resultatet er
blevet, at der ved nyværdiforsikring ikke foretages
fradrag a. alder og brug
medens der stadig
tages hensyn til b. mode,
konjunkturer, nedsat anvendelighed eller andre
Begrundelsen for
at holde fast ved sidstnævnte fradrag er. at det vil
Skematisk kan
nyva>rdiforsikringen vises således: hvor dagsværdien svarer til det erstatningsgrundlag, som anvendes i den sædvanlige brandforsikring, medens forskelsværdien svarer til fradraget for alder og brug, således at dagsværdi -f forskelsværdi = nyværdi. En
undtagelsesbestemmelse, som har forbindelse med
fradraget for Medfører
genanskaffelse eller istandsættelse, at genstanden
bliver Såvidt det har kunnet konstateres, er denne bestemmelse endnu ikke blevet anvendt i nogen skadeopgørelse. Den tager sigte på forhold, som kun i rene undtagelsestilfælde vil va:re aktuelle, og det skyldes helt enkelt, at når der fremkommer maskiner, som åbenbart og übestrideligt er så meget mere formålstjenlige end de i brug værende, at fordelene ved de ny kan kalkuleres driftsmæssigt, vil virksomheden foretage udskiftning. Den sidste
undtagelsesbestemmelse i ny værdiforsikringen lyder:
Side 102
Såfremt
dagsværdien for en nyværdi-forsikret genstand ikke
andrager For at denne
bestemmelse skal blive aktuel kræves at alder og slid
har Sådanne maskiner
har faktisk optrådt i skadeopgørelser, men det har
Forsikringssummens fastsættelse.Det kan generelt
fastslåes, at en virksomhed, som ændrer sin
dagsværdiforsikring Almindeligvis har
forhøjelserne udgjort mellem 15 og 25 %, og disse
Til orientering
for de virksomheder, der har mulighed for at opgøre
Det diagram, som
gengives sidst i dette afsnit, og de forudsætninger
I praksis vil man
hverken have mulighed for eller interesse i at operere
Når et
driftsanlæg betragtes udfra de dispositionsmuligheder -
og ad gruppe 1, 2 og 4: Der kan indenfor disse grupper forekomme enheder, som enten falder ind under reglen om fradrag for nedsat anvendelighed m. v. eller som har en dagsværdi, der udgør mindre end 50 % af nyværdien. Sådanne enheder vil imidlertid normalt være af så ringe værdi i forhold til de samlede forsikringsværdier, at der ikke er anledning til at hæfte sig ved dem, når driftsanlæggets samlede forsikringssum skal beregnes. ad gruppe 3:
Formuleringen „anlæg, der opfylder samme formål Side 103
Hvis der i en møbelfabrik ødelægges 20 træbearbejdningsmaskiner, vil forsikringsselskabet anse genanskaffelseskravet for opfyldt, selvom der delvis anskaffes andre arter af træbearbejdningsmaskiner, når blot de opfylder samme formål, nemlig møbelfabrikation. Derimod kan det
ikke påregnes, at genanskaffelseskravet anses for
Derved ville
nyværdiforsikringen nemlig komme i modsætning til sin
Hvis der findes
anlæg af relativ stor værdi, som falder ind under
Side 104
For et ny anlæg
vil dagsværdi være lig med nyværdi og med
genanskaffelsesprisen, Man kan for et
sådant anlæg eksempelvis tænke sig at det i de
første 10 år må nedskrives med 2V2 % årligt som følge af
at det i de
næste 10 år bevarer kontant værdi, fordi yderligere
brugsforringelse at det efter
disse 20 års anvendelse a) udskiftes
eller b) stilles i reserve, hvilket bevirker, at det må nedskrives med 5 % årligt på grund af nedsat anvendelighed m. v. og med 5 % årligt på grund af alder, indtil dagsværdien er nedskrevet til 35 % af genanskaffelsesprisen, hvorefter yderligere afskrivning ikke skønnes Nyværdien og
dagsværdien vil ud fra disse forudsætninger bevæge
Side 105
Hvis pengeforringelsen ikke skulle tages i betragtning, ville forsikringssummen ved nyværdiforsikring forblive uforandret i hele den periode, hvori anlægget deltager i normal produktion (i eksemplet i de første 20 år), medens en reduktion af dagsværdien begynder straks når anlægget tages i brug. Dette forhold simplificerer fastsættelsen af forsikringssummen for nyværdiforsikring, idet hele den del af driftsanlægget, som ikke er underkastet reglen om fradrag for nedsat anvendelighed m. v., skal forsikres til genanskaffelsespris (anskaffelsespris -f- prisstigninger). Derimod fremkommer den korrekte forsikringssum ved dagsværdiforsikring ved en summation af de enkelte enheders dagsværdi, der udgør anskaffelsespris + prisstigninger -r- fradrag for alder, brug, nedsat anvendelighed m. v. Dette fradrag kan ikke beregnes som en fast procentdel af det samlede driftsanlægs forsikringsværdi, dels fordi fradragsprocenten er forskellig fra enhed til enhed og dels fordi den periode, hvori fradrag skal foretages, ligeledes varierer. Denne komplicerede beregning har kun et fåtal virksomheder påtaget sig, hvilket har medført usikkerhed med hensyn til forsikringssummens fastsættelse, men denne usikkerhed er som nævnt ikke til stede ved nyværdiforsikring. I det viste
eksempel daler ny værdikurv en efter 20 år med 5 %
årligt, Dagsværdikurven
daler også efter 20 år, men med 10 % årligt (5 % Derved fremkommer
følgende beregning Mellem det 23. og
24. år vil dagsværdien andrage mindre end 50 % Dette er
forklaringen på, at nyværdikurven fra dette tidspunkt
følger Side 106
Afslutning.En del virksomheder har fra tidligere alt løsøre brandforsikret med en samlet forsikringssum, men når nyværdiforsikring tegnes, skal de genstande, for hvilke nyværdierstatning kan ydes, (arbejds- og kraftmaskiner, redskaber, transmissioner, reservedele, fabriks-, lager-, kontor - og laboratorieinventar og øvrige driftsanlæg) forsikres med egen forsikringssum. Præmiesatsen er
den samme ved nyværdiforsikring som ved
dagsværdiforsikring. I skadetilfælde vil den erstatning, der svarer til dagsværdien, blive udbetalt efter at skadeopgørelsen er afsluttet, medens den overskydende erstatning (svarende til forskelsværdien) udbetales, når genanskaffelse har fundet sted, men den kan dog udbetales tidligere, hvis forsikringsselskabet skønner, at genanskaffelsen er sikret. For beskadigede genstande, der ved reparation kan sættes i samme stand som før skaden, medfører nyværdiforsikringen normalt ingen højere erstatning end dagsværdiforsikringen, hvilket heller ikke ville være rimeligt, idet der udover reparationsomkostningerne, som betales af brandforsikringen, ikke foreligger noget tab. De skader, som er indtruffet efter nyværdiforsikringens indførelse, har ramt såvel virksomheder, som havde tegnet nyværdiforsikring som virksomheder, der kun kunne opnå erstatning på basis af dagsværdien, og der er ikke tvivl om, at netop skaderne har stimuleret interessen for den ny forsikringsform. I et tilfælde opnåede en skaderamt fabrik kr. 352.000 mere i erstatning for maskiner og inventar i kraft af nyværdiforsikringen, og i dette og i adskillige andre tilfælde er den udvidede forsikrings værdi for de pågældende uden videre dokumenteret, men nok så vigtigt er det, at det gennem de indtrufne skader er bekræftet, at nyværdiforsikringens regler, der på papiret kan forekomme noget uoverskuelige i deres virkninger, er et meget anvendeligt værktøj til i praksis at sikre, at parterne uden vanskelighed kommer frem til et for begge tilfredsstillende resultat. Indbrudstyveriforsikring og
vandskadeforsikring kan tegnes således, |