Sven-Erik Johansson: Penninglån oeh real lan. FFI's meddelande nr. 59. Uppsala 1959. 80 sider. Sv. kr. 7,00.

Reallån, i Danmark også kaldet indexlån, er lån, hvis rentefod er fast, mens restgælden, som skal forrentes og amortiseres, er pristalsreguleret. Man kan også sige, at ydelserne er indexregulerede. Indexlån bruges i betydelig udstrækning i Finland og Frankrig, lige som der kendes et eksempel fra Sverige, men endnu ingen i Danmark. Formen har dog betydelig teoretisk interesse, da det står mange frit at benytte sig af den. Dette gælder dog ikke kommuner og koncessionerede virksomheder, hvis lånoptagelse skal godkendes af tilsynsmyndighederne, og realkreditinstitutioner, hvis långivning er fastlagt ved lovgivning".

Problemerne i forbindelse med afgørelse af, om en långiver eller låntager skaj foretrække index- eller nominallån ei navnlig udforsket i Sverige, hvorfra foreligger et stort arbejde om „Vårdebeståndighet "af professor Tord Palander. Del arbejde, som her skal omtales, fortsættei på et vigtigt punkt, hvor Palander slap De to arbejder er finansierede henholdsvis fra livsforsikrings- og bankside.

Hvis man - som Palander - ser bon fra beskatningens indflydelse, er det forholdsvis let ud fra givne forudsætningei at afgøre, om den ene eller anden låneform skal foretrækkes. Man kan nemlig så beregne den nominelle rente, der afkastes af et givet reallån. Resultatet kar derefter uden videre sammenlignes mec markedsrenteniveauet for nominallån. Eksempel: Den fastsatte rente, d. v. s. realrenten, af et indexlån er 4 % p. a. Årli^ prisstigning antages regelmæssigt at være 3%. Rentebetaling og indexregulerins sker helårligt. Af 1 krone ved et års begyndelse konstateres ved årets slutning følgende nominelle rente: 4% af 1,03 (den regulerede krone) + 3% af 1,00 (indextillægget til restgælden ved årets begyndelse) = 7,12 %. Såfremt renten af et nominallån er under 7,12 % p. a., skulle dette lån altså være billigere. I en mere forfinet analyse må man også tage hensyn til risiko og risikovederlag, idet prisudviklingen jo ikke er regelmæssig og kendt, men tværtimod ujævn og usikker. Herom kan henvises til Palanders senere udsendte appendix, „Om ovisshet, vårderingsenheter, riskvårdering och forvand ningsspridning".

Imidlertid bør man ikke se bort fra beskatningen. Det afgørende for debitor er, hvad han skal betale i rente efter skat, altså efter fradragsret for betalt rente og eventuelt for indextillæg. Tilsvarende er det afgørende for kreditor, hvad de to lånformer giver ham netto efter skat, hvilket afhænger af indextillæggets eventuelle beskatning. Sven-Erik Johanssons værdifulde indsats er, at han på en særdeles interessant måde viser beskatningens betydning under de tre mulige skatteforudsætninger: 1) at indextillæg hverken medfører skattepligt for kreditor eller fradragsret for debitor, 2) at beskatning og fradrag sker på grundlag af den årlige regulering, eller 3) kun sker, når tillæg forfalder ved amortisation.

Under forudsætning (2) er det i hver fald for debitor ligegyldigt, hvorledes der samlede nominelle rente fordeler sig pz realrente og indextillæg, idet begge medfører fradrag. Den i eksemplet oven foi anførte ligevægtsbetingelse mellem de t( låneformer behøver altså ikke at modificeres. Det samme gælder for kreditors vedkommende (medmindre der af indextillægget betales en fra indkomstskatten afvigende

Under forudsætning (1) må ligevægts
betingelsen modificeres, idet skatteprocen
ten kommer ind i billedet. Lad os son

eksempel antage, at den marginalt er 40. Af et nominallån med rente på 7,12 % p. a. er renten efter skat derfor 0,60 • 7,12 = 4,27 % p. a. Af det nævnte reallån (rente 4 %, prisstigning 3 %) er renten efter skat derimod 0,60 • 4 + 3,00 = 5,40 % p. a. Under vor nye forudsætning bliverder først ligevægt, hvis nominallånets rente hæves fra 7,12 % til 5,40 : 0,60 = 9,00 % p. a. eller hvis reallånets sænkes fra 4,00 % til (4,27 -f- 3,00) : 0,60 = 2,12 % p. a.

Man behøver ikke at ændre beregningsforudsætningerne meget, før man under skatteforudsætning (2) når til, at renten af et indexlån skal være negativ, for at der kan blive ligevægt mellem index- og nominallån. Såfremt renten af et nominallån efter skat er f. eks. 2,5 % (som resultat af f. eks. rente på 5 % og skat på 50 % eller af en anden kombination af rente og skat), vil en forventet årlig prisstigning på over 2,5 % medføre negativ ligevægtsrente på reallånet. Forfatteren antyder, at den psykologiske virkning, hvis man prøvede at realisere en sådan låneform, kunne blive at presse det nominelle renteniveau op.

Under skatteforudsætning (3) bliver ligevægtsbetingelserne yderligt komplicerede derved, at indexfradragets værdi (for debitor) må diskonteres.

Det er indtil nu antaget, at debitors sammenligning af de to lånformer sker på grundlag af den i alt forventede nominelle rente (incl. eventuelt indextillæg) efter skat. Forfatteren viser imidlertid i sidste halvdel af sit arbejde, at sammenligning også kan ske (og vel bør ske) på grundlag af de kapitaliserede dagsværdier af låneydelserne, som debitor kommer frem til i sine investeringskalkuler ud fra sin interne rentefod. Denne vil normalt ligge højere end den samlede nominelle lånerente (ellers bør der jo ikke lånes). To lånemuligheder, der er lige gode vurderet ud fra deres samlede nominelle rente, bliver forskellige, hvis deres ydelser tidsmæssigt forskelligt fordelt og diskonteres til en anden rentefod end den hidtil omtalte ligevægtsrente. Som eksempel kan nævnes to faste lån. altså to lån hvis samlede hovedstol først forfalder ved lånetidens udløb. Der er ligevægtsrente efter skat i ovennævnte forstand mellem de to lån, hvoraf det ene ei et indexlån, det andet et nominallån. Debitors interne kalkulationsrente er højere end ligevægtsrenten. Han vil derfor foretrække indexlånet, fordi den diskonterede sum af dettes ydelser vil være mindst, da det samlede indextillæg, der antages at udgøre en væsentlig del af den samlede rentebyrde, først forfalder ved lånetidens udløb.

Om ligevægtsbetingelserne ved kapitalisation af låneydelserne og om enkeltheder i det hele taget henvises til den interessante bog og dens matematiske appendix. Hensigten med her at præsentere nogle simple eksempler har kun været at give en mundsmag.