William J. Baumol: Business Behavior, Value and Growth. The Macmillan Company, New York, 1959, 159 sider

Denne lille, let læste bog består af to dele, der har lidt svært ved at hænge sammen. Det gør sådan set bogen endnu lettere læselig, for hvis man kun interesserer sig for statisk oligopolteori, kan man nøjes med at læse den første halvdel; og er man i stedet interesseret i problemer omkring økonomisk vækst, kan man uden gene læse anden halvdel alene. Forfatteren gør sig ganske vist de hæderligste anstrengelser for at kæde de to dele sammen - hvilket åbenbart er nødvendigt, når de skal anbringes i samme bog - men hans eget forord tyder på. at han ikke selv synes, at det er lykkedes særlig godt. Men egentlig gør det ikke noget. Baumol har simpelthen skrevet om nogle problemer, som interesserer ham, og gjort det i en dejlig uhøjtidelig stil.

For dette tidsskrifts læsere kan der ikke være tvivl om, at det er den første halvdel, man fortrinsvis vil læse. Den indeholder et forsøg på at give en generel teori, der skal forklare, hvorledes prisdannelsen foregår i virkelighedens verden. Udgangspunktet er, at den traditionelle gevinstmaksimeringshypotese forkastes. Ud fra erfaringer og samtaler med forretningsfolk er han kommet til den opfattelse, at den typiske driftsherre ikke stræber mod maksimal gevinst, men blot mod en vis minimumsgevinst, f. eks. bestemt ud fra en ønsket afkastningsgrad af den investerede kapital. Er blot denne gevinst nået, vil han søge at sælge så meget som muligt, d. v. s. maksimere den totale omsæt-¹; ning. Ud fra denne forudsætning udvikles^ en prisforklaring, der nok i visse træk minder om full cost teorien, men dog er forskellig herira. Det stemmer med anmelderens observationer, at Baumols udgangspunkt i mange tilfælde er mere realistisk end den traditionelle gevinstmaksimering, og hans analyser er derfor afgjort al interesse. Selve hans grundlæggende model synes dog at være forkert. I hans figur s. 65 angiver Baumol, at det ligevægtspunkt, der opfylder hans forudsætninge*-, skal være Q_c. Dette kan ikke være rigtigt. Den størst mulige omsætning nåis, hvor priselasticiteten er —1, hvilket som figuren er konstrueret, synes at ligge til venstre for det af forfatteren opgivne.₁ punkt, og hvor bibetingelsen om en bestemt minimumsgevinst også er opfyldt, idet gevinsten ved det rigtige ligevægtspunkt overstiger

Undertiden får man indtryk af, at Baumol er tilbøjelig til at opfatte sin teori som en generel, deskriptiv pristeori. Dette er næppe forsvarligt. Den giver visse tankevækkende synspunkter, der kan samarbejdes med andre opfattelser og kan medvirke til forklaring af visse foreteelser, men den kan langtfra forklare alt. I det hele taget tror jeg ikke på, at det overhovedet er muligt at udforme en forholdsvis enkel og dog generelt gældende beskrivende pristeori. Dertil er virkeligheden for mangfoldig.

Bogens anden del skal kun kort omtales. Den giver visse teoretiske synspunkter på forskellen mellem udviklede og underudviklede lande. Forfatterens hovedtese er, at det afgørende for at opnå en stærkere udvikling i de underudviklede lande i er. at der i disses samfundsstruktur skaå

bes en effektiv stimulans for at få virksomhederne til at øge produktion og salg. Dette, mener han, skulle kunne nås gennem et hensigtsmæssigt skattesystem, evt. kombineret med forskellige former for subsidier.