HANDELSHØJSKOLEN I ÅRHHUS

Diplomprøven i regnskabsvæsen. 2. del. 1960.
8 timers hovedopgave
(Uden hjælpemidler).

I.

Af S Tobleaf, Århus - en tænkt større en gros virksomhed i tobaksbranchen - har i de senere år haft en meget stærk omsætningsfremgang. Det anvendte fakturerings- og bogholderisystem, som for få år siden blev delvis mekaniseret ved indførelse af fakturerings - og bogføringsmaskiner, er ikke mere tilstrækkeligt til afvikling af det med omsætningen forbundne regnskabsmateriale.

Kapacitetsproblemet har været drøftet i forskellige konferencer mellem direktøren, kontorchefen og hovedbogholderen, og det har herunder været fremført, at det formentligt vil være nødvendigt at anskaffe et hulkortanlæg til fakturering, debitorregnskab, provisionsregnskab og salgsstatistik.

Direktøren har foreslået selskabets formand og hovedaktionær, at der foretages henvendelse
til et hulkortfirma, hvorfra en ekspert kunne udarbejde forslag til et hulkortsystem
til anvendelse i virksomheden.

Selskabets formand er dog af den opfattelse, at henvendelse til et bestemt hulkortfirma ikke bør foretages, forinden man i et bestyrelsesmøde har haft lejlighed til at drøfte sagen på et orienterende stadium, ligesom han forventer, at selskabets hovedbogholder kan udarbejde en oversigt over, hvorledes et hulkortanlæg beregnes at kunne klare anførte fakturerings- og regnskabsproblemer i virksomheden.

Som selskabets hovedbogholder har De herefter til opgave at udarbejde en grafisk oversigt, som i fortløbende sammenhæng viser et foreslået hulkortanlæg. Forretningsgangen i hulkortregnskabet beskrives i en tilsluttende redegørelse, der ikke skal omfatte arbejdsplanlæggelse. De enkelte enheder i hulkortanlægget og selve hulkortene beskrives kortfattet i en særskilt redegørelse.

I den grafiske oversigt vises de enkelte enheder ved symboler, der bl. a. kan omfatte:

II.

Selskabet forhandler forskellige mærker af:

Tobak - i forskellige en gros pakninger -.

Cigarer ] o i kasser a 50 stk. samt i 10 stk. aesker i forskellige Cerutter } * Cigarillos J en gros pakmnger.

Cigaretter - i en gros kartoner.

Vareordrer indgår dagligt fra sælgere og direkte pr. telefon eller post tra kunder,
som omfatter både kreditsalgskunder og efterkravskunder. og der beregnes forskellige
provisionssatser for direkte og indirekte salg.

Der tænkes i første omgang på indførelsen af hulkort på følgende områder, idet der
i besvarelsen ses bort fra toldregnskabsforhold:

Fakturering og
udskrivning at kreditnotaer.
Provisionsregnskab.
Debitorregnskab:
Efterkravskunder.
Kreditsalgskunder.
Daglig vareudgangsliste.

Det foreslåede hulkortsystem skal opfylde følgende formål:

Fakturaer og kreditnotaer skal udfærdiges før vareekspeditionen med anvendelse al
blanketter i „endeløse* baner. Da vareudvalget er begrænset, beregnes anvendt forud
hullede kort fra et varekartotek - et kort for hver pakning, der findes på lager.

Provisionsregnskabet. Der skal udfærdiges daglige provisionslister for hver sælger. Listerne skal være specificeret såvel pr. kunde som i direkte og indirekte salg, og med sidstnævnte inddeling skal også udfærdiges månedlige og årlige provisionslister for hver sælger. Sælgernes distrikter er geografisk opdelte.

Debitorregnskabet. Da kreditsalgskunder betaler efter månedsopgørelser. skal der
ikke føres rescontrokonti, men mellemregnskabet med efterkravs- og kreditsalgskunder
skal holdes adskilt.

a) Efterkravskunder. For hver dags salg til disse kunder skal der udfærdiges efterkravslister, ligesom der skal udarbejdes daglige indbelalingslister, som udviser indbetalte efterkravsbeløb. Desuden skal der til enhver tid kunne udfærdiges restancelister over ikke indgåede efterkravsbeløb.

b) Kreditsalgskunder. Der skal udfærdiges daglige kreditsalgslister over salget til disse kunder samt månedsopgørelser til kunderne straks efter hver måneds udgang. For indbetalinger skal udfærdiges daglige indbetalingslister ved hjælp af saldokori. Desuden skal der til enhver tid kunne udfærdiges restancelister over skyldige opgørelsesbeløb. ligesom der i månedens løb skal kunne udfærdiges opgørelse pr. dato til den enkelte kunde.

Daglig vareudgangsliste skal vise vareudgangen i totalmængde såvel pr. varenummer
som pr. varegruppe.

III.

Der ønskes udarbejdet:

1) Grafisk oversigt med anvendelse af symboler for enheder og linier for arbejdsgangen,
som i fortløbende sammenhæng viser et foreslået hulkortanlæg til virksomheden.

2) En skriftlig redegørelse for den foreslåede forretningsgang i tilslutning til den
grafiske oversigt. Der skal ikke behandles arbejdsplanlæggelse.

3) Kortfattet principiel beskrivelse af hulkort og af enhederne i det foreslåede hulkortanlæg.

HANDELSHØJSKOLEN I ÅRHHUS

Den erhvervsøkonomiske eksamen. 1960.
Erhvervsøkonomi I.
(Uden hjælpemidler)

Til opgavens besvarelse gives 8 timer.

1) Hvad forstår man ved lineær programmering?

2) Beskriv nogle driftsøkonomiske problemer, der kan løses ved hjælp al lineær
programmering.

3) En industrivirksomhed har planer om at opføre et nyt fabriksanlæg med henblik på at forøge sin eksport al et eller flere af produkterne X^, X2 og X3. Det drejer sig om produkter, der som følge af den tekniske udvikling forbruges i stærkt stigende mængder, og man forventer derfor, at afsætningsmulighederne i en årrække fremover vil være særdeles gunstige. Størrelsen af den kapital, virksomheden har til rådighed til gennemførelsen af udvidelsesplanerne, begrænser imidlertid omfanget af de påtænkte anlægsudvidelser.

Fremstillingsprocessen består for alle 3 produkters vedkommende i en successiv forarbejdningaf et udefra indkøbt halvfabrikata på maskinerne Aj, A₂, A3 og A4. Det er for virksomheden et vigtigt problem, hvor mange enheder der skal anskaffes af disse maskiner. Et harmonisk sammensat anlæg kan ikke opnås, hvis man køber det samme antal enheder af de 4 maskiner, idet disses kapacitet ikke er ens, og hver maskine kan kun købes i 1 størrelse. Det er endvidere af tekniske grunde udelukket, at man kan lade nogen af maskinerne producere i flerholdsdrift, uden at dette er tilfældet for hele fabriksanlægget. Virksomheden ønsker i øvrigt at basere sine dispositioner på den forudsætning,at fabrikationen udelukkende skal foregå indenfor normal arbejdstid, og dette er ensbetydende med, at maskinerne maksimalt kan udnyttes 400 minutter pr. dag. Virksomheden har udarbejdet en plan for produktionen på det nye anlæg og de dertil

svarende maskinanskaffelser. Efter denne plan skal dagsproduktionen på de nye maskinerandrage:
100 Kj, 400 X2X2 og 200 X3, og der skal købes følgende maskiner:

Den planlagte produktion af X1;X1; X2X2 og X3X3 og de påtænkte maskinanskaffelser indebærer,
at samtlige maskiner opnår maksimal udnyttelsesgrad indenfor normal arbejdstid
(400 minutter pr. dag).

Dækningsbidragene pr. vareenhed (= prisen -r- variabel enhedsomkostning) andrager for den allerede igangværende eksport 8,00 kr. for X^, 6 kr. for X2 og 5 kr. for X3. Man forventer at kunne opnå de samme dækningsbidrag pr. vareenhed for de varer, der skal produceres på det nye anlæg, og man regner ikke med, at dækningsbidragene pr. vareenhed for X^, X2X₂ og X3X₃ vil ændres relativt hverken på kort eller lang sigt. Da markedet set fra virksomhedens synspunkt er übegrænset til de givne priser, og de kontinuert variable omkostninger ved varernes fremstilling og afsætning er proportionale med de producerede mængder, kan virksomhedens samlede dækningsbidrag beregnes som summen af de producerede mængder multipliceret med de respektive dækningsbidrag pr. vareenhed.

Det nye fabriksanlæg vil medføre en stigning i virksomhedens faste omkostninger. En del af denne stigning er uafhængig af maskinparkens sammensætning (forudsat at det i maskinparken investerede beløb andrager de tidligere omtalte 2.400.000 kr.) og produktionens fordeling på de 3 produkter. Denne del af de faste omkostninger forventes at stige med 900 kr. pr. dag. For de resterende faste omkostningers vedkommende vil stigningen afhænge af, hvor mange enheder der anskaffes af de enkelte maskiner. Disse faste omkostninger vil stige med henholdsvis 40 kr. pr. dag, 20 kr. pr. da.g, 1000 kr. pr. dag og 100 kr. pr. dag for hver enhed, der anskaffes af henholdsvis maskine Aj, A₂, A 8A₈ og A₄.

Hvis den ovenfor omtalte plan for maskinanskaffelserne realiseres, må de faste omkostninger
derfor forventes at stige med følgende beløb:

Disse beløb inkluderer renter og afskrivninger på maskinerne og fabriksanlægget i
øvrigt, men omfatter også andre omkostningsarter. De faste omkostninger er uafhængige
af maskinparkens udnyttelsesgrad og produktionsprogrammets sammensætning.

Minutforbruget pr. vareenhed er uafhængig af produktionsprogrammets sammensætning.

De bedes besvare følgende spørgsmål:

a) Kan virksomheden uden at ændre de planlagte maskinanskaffelser forøge sin
gevinst ved at ændre den planlagte fabrikation af de 3 produkter?

Vis hvordan man kan finde det gevinstoptimale produktionsprogram for det planlagte
ved hjælp af lineær programmering.

b) Kan virksomheden, uden at den samlede udgift til maskinanskaffelserne forøges, sammensætte maskinparken på en sådan måde, at man opnår en større gevinst end den maksimale gevinst, der kan opnås på det planlagte anlæg? Hvis spørgsmålet må besvares bekræftende, bedes De finde den sammensætning af maskinparken, der vil give virksomheden maksimal gevinst, og det dertil svarende produktionsprogram, når det betragtes som en forudsætning, at den samlede udgift til maskinanskaffelserne ikke må overstige 2.400.000 kr.

HANDELSHØJSKOLEN I ÅRHHUS

Den erhvervsøkonomiske eksamen. 1960.
Erhvervsøkonomi 11.
Til opgavens besvarelse gives 4 timer.

Der ønskes en redegørelse for de salgstekniske funktioner, der omfattes af begrebet
markedstilpasning.

HANDELSHØJSKOLEN I KØBENHAVN

Den erhvervsøkonomiske eksamen. Maj 1960.
Erhvervsøkonomi 11.

Til opgavens besvarelse gives 4 timer.

Af S Specialkemi er en mindre, stærkt specialiseret fabrik inden for den kemiske industri. Den fremstiller bl. a. et produkt, til hvis fremstilling der, foruden en række andre materialer, medgår to stoffer, alpha og beta. Produktionen indebærer en række tekniske vanskeligheder, hvilket har betydet, at man har negligeret de økonomiske synspunkter. Man har hidtil i produktionen benyttet lige store mængder af alpha og beta, men da Af S Nørrebro Kemiske Fabrikker, der leverer såvel alpha som beta, lige har forhøjet prisen på disse to stoffer til henholdsvis 25 øre pr. gram for alpha og 40 øre pr. gram for beta, og da man er klar over, at de to stoffer inden for visse grænser kan erstatte hinanden, er det problem opstået, hvorvidt det ville være mere økonomisk at anvende de to stoffer i et andet kombinationsforhold. De to stoffers karakter er iøvrigt således, at lagring er umulig, således at produktionen gennemføres på grundlag af daglige leverancer fra Af S Nørrebro Kemiske Fabrikker.

Med henblik på at løse det stillede problem har en af virksomhedens teknikere ladet anstille forsøg for at konstatere i hvilket omfang de to stoffer kan substituere hinanden. Forsøget blev udført på den måde, at man først holdt mængden af alpha konstant på 100 gram og lod mængden af beta variere, hvilket resulterede i følgende produktion af det færdige produkt:

Derefter udførte man en tilsvarende række forsøg, hvor man fordoblede mængderne
af alpha og beta, hvorved man fik følgende resultater:

Som man ser, medfører en fordobling af både alpha og beta, at mængden af det færdige produkt også fordobles. løvrigt viste det sig, at man overalt kunne regne med denne proportionalitet; forøgedes mængden af både alpha og beta med 10 %, steg mængden af det færdige produkt også med 10 % o. s. v.

løvrigt skal bemærkes, at de angivne muligheder kun er tilfældigt udvalgte kombinationer, man har prøvet. Alle kombinationsforhold indenfor de angivne grænser kan tænkes. Ligeledes ville det have været muligt at fastholde mængden af beta og variere mængden af alpha; et sådant forsøg blev dog ikke udført.

Spm. 1. Idet der i virksomheden skal produceres 1000 gram dagligt af det færdige
produkt, spørges der, hvor store mængder der dagligt skal anvendes af alpha og beta,
når virksomheden ønsker at producere så billigt som muligt?

Spm. 2. Virksomheden har optaget drøftelser med leverandøren (Af S Nørrebro Kemiske Fabrikker) for at få reduceret priserne på alpha og beta, men uden særligt held. Det eneste leverandøren har erklæret sig villig til at gå med til er, at give en speciel rabat på beta, således at daglige leverancer af dette indtil 100 gram skal betales med 40 øre som hidtil, medens man er villig til at levere mængder derudover til en favørpris af 20 øre pr. gram. Derimod er man ikke villig til at give nogen rabat på alpha. Ændrer denne mulighed det optimale kombinationsforhold mellem alpha og beta?

HANDELSHØJSKOLEN I KØBENHAVN

Handelshøjskolens diplomprøve. 1. del. 1960.
Erhvervsøkonomi.
(Uden hjælpemidler).

Til opgavens besvarelse gives 4 timer.

1.

En kemisk fabrik omfatter to afdelinger, Alfa og Beta. De to afdelinger ligger i hver
sin del af byen og er ret selvstændige. Afdelingslederne lønnes delvis med tantieme af
deres respektive afdelingers overskud.

I afdeling Alfa fremstilles i forenet produktion et hovedprodukt, P, og et biprodukt,
X. Fremstillingsprisen for X kalkulerere man i afdeling Alfa på følgende måde:

Den manedlige produktion at' X er 70.000 kg, og den kalkulerede fremstillingspris
pr. kg er altsa 10 are.

(Der er ingen omkostninger i afdeling Alfa ud over de anforte).

Biproduktet X kan bl. a. bruges i afdeling Beta til fremstilling af en salgsartikel, Z.
Afdeling Beta kan også producere Z uden at anvende biproduktet X. Produktionen af
Z er så stor, at man sagtens kan bruge al den X, der fremstilles i afdeling Alfa.

Nedenfor vises fremstillingsrecepterne for Z henholdsvis uden og med brug af X. Det
koster 3 øre pr. kg at transportere X fra afdeling Alfa til afdeling Beta.

Beregn og diskuter, hvilken pris afdeling Beta højst kan være tjent med at betale
for X. Kan De iøvrigt angive nogen holdepunkter for fastsættelse af prisen for X ved
levering fra afdeling Alfa til afdeling Beta?

(Løn og øvrige omkostninger er ens ved de to fremstillingsmetoder).

2.

Forklar kort. hvilken indflydelse det kan tænkes at have på efterspørgslen efter mælk,
hvis

a) Skatten på øl forhøjes.

b) Fødselshyppigheden daler,

c) Indkomstskatten sættes op

d) Børnerige familier får øgede offentlige subsidier,

e) Huslejen stiger stærkt.

Begge opgaver skal besvares.