Ledelse og Erhvervsøkonomi/Handelsvidenskabeligt Tidsskrift/Erhvervsøkonomisk Tidsskrift, Bind 23 (1959)

Helge Nørgård: Danmarks Erhvervsforhold i statistisk belysning med afsnit om socialpolitik og finanspolitik. Foreningen til unge handelsmænds uddannelse. Handelshøjskolen i København. Skriftrække A, no. 11. E. Harck's forlag, København 1958.

Jørgen Gram

Side 120

I formodning om, at Nørgårds bog i kvalitet ville betyde et fremskridt, hvad angår det materiale, der står til rådighed i erhvervsbeskrivelse, gik man i gang med at gennemgå værket med de unge studenter. Først når man har været bogen igennem et par gange, ser man helt, hvilket udmærket arbejde, der her foreligger. - Allerede i forordet kommer forfatterens pædagogiske sans frem. Det berettes således, at der er gået overvejelser forud, om hovedvægten skulle lægges på aktuelt stof, der måske hurtigt kunne forældes eller på emner, man kan regne for mere tidløse. Trods den fristelse, der kunne bestå i at koncentrere sig om den første art stof (med tilhørende hyppige nye udgaver) har forfatteren hovedsagelig helliget sig det sidstnævnte aspekt.

Bogen handler, som titlen siger, om erhvervsforhold. Kun det første kapitel går uden for denne målsætning og behandler statsretslige problemer - statsmagtens tredeling, endvidere kommunernes styre og til sidst erhvervsorganisationerne som bindeled til erhvervsbeskrivelsen.

Efter det traditionelle afsnit om befolkningen og dennes fordeling på erhverv foretages der en gennemgang af landets hovederhverv: landbrug, industri og håndværk, handel (udenrigs- og indenrigs-), transport, pengeinstitutter, finansiering og forsikring. Derefter gennemgås den sociale lovgivning, forholdene på arbejdsmarkedet detog de offentlige finanser. Endelig tages tråden op til sidst fra et af de første kapitler og føres videre i et helhedssyn: den samlede produktion og indkomst.

Kapitlet om befolkningen indeholder den interessante og sikkert rigtige oplysning, at der er „talmæssig balance mellem de to køn ved 20 års alderen, hvorefter kvinderne i stigende grad kommer i overvægt". Men bortset fra denne uhøflighed er de penible emner omkring befolkningens udvikling behandlet diskret. Afsnittet om erhvervsstrukturen begynder meget skikkeligt, men kommer snart ind i de stærkt koncentrerede begreber omkring nationalprodukt og -indkomst - et meget vanskeligt forståeligt stof, i hvert fald for studenter. Det ville nok være på sin plads i en senere udgave at indflette let fattelige figurer indeholdende de berømte husholdninger, foretagender, den røde bygning, Nationalbanken og hvad der ellers er impliceret i samfundsmaskineriet. Man må huske, at unge mennesker i stigende grad vænnes fra at læse tættrykte sider som i gamle dages opinions-aviser og er henvist til ugeblad-lignende dagblade, hvor så godt som alt er fortalt i billeder og tegneserier.

I erhvervsbeskrivelse vil det altid i vidt omfang bero på et skøn, hvilke tal og andrefakta, man vil betragte som de væsentlige.I konsekvens heraf vil man oftestkunne diskutere, hvorvidt tabellerne er bygget hensigtsmæssigt op. Som den drevne talmand Nørgård er, må man i de allerfleste tilfælde bifalde hans afgørelser, når det gælder om at fremhæve eller skæreuvæsentlige ting bort. Exempelvis kunneman dog i tabel 4.8 over høstudbyttet have haft gavn af at se, hvordan enkelte udpræget gode eller dårlige år har virket på høstens størrelse. Dette ville have fremhævet de klimatiske forholds umådeligebetydning for svingningerne i landbrugetsrentabilitet, et faktum man kan være tilbøjelig til at overse ved at lade blikket glide hen over den stigende trend

Side 121

for høstudbyttet gennem de sidste 75 år. Omvendt har det ikke megen interesse at få serveret 1955 og '56, som vel kun er med, fordi de er de sidst tilgængelige tal.

Kapitlerne om industri, handel, udenrigsomsætning og transport er alle velskrevne og tager alt relevant stof med. De er en fornøjelse at læse. Et meget vanskeligt emne at behandle i en samfundsbeskrivelse er begrebet Nationalbanken. Når det forholder sig således, skyldes det naturligvis dette amfibiums mærkværdige statutter, som for moderne økonomer er ganske uden mening, specielt hvad angår det berygtede „sikre pengevæsen" og midlerne til at opretholde det. Da læsere uden forkundskaber på samme måde som talrige andre folk fra det „praktiske" erhvervsliv ofte er belemret med vrangforestillinger om, at pengene mister deres værdi, når der kommer for mange af dem „mellem hænderne på folk", ville det nok have været godt at tage fat på disse problemer allerede fra starten af studiet, selv om man derved bevægede sig over i retning af nationaløkonomien. Dette ville dog ikke gøre nogen skade, thi takket være de indgroede misforestillinger, studenterne møder med, tager det mindst to år at lede dem på rette spor. Emnet valutakurser skulle nok også have været behandlet udførligere. Det er i høj grad præget af opremsninger af kurser på forskellige tidspunkter, uden at der er givet ret megen forklaring om, hvorfor sagerne forholder sig som de gør. Det forstår man ikke en pind af - for at citere et hyppigt anvendt ungdommeligt slang-udtryk. Der må lange diskussioner og forklaringer til, inden det dæmrer. Mange af vanskelighederne beror dog på, at ligesom når det gælder pengevæsenet, er vanetænkningen i højsædet. Man er på forhånd overtydel om de rædsler, et land udsætter sig for ved at devaluere - uden at have gjort sig klart, at en devaluerings eventuelle fiasko blandt andet beror på, om man handler, som mekanismen tilsiger. Pristalsreguleringen ringenhar efterhånden været i kraft så længe, at den opvoksende slægt i denne index-tænkningens tidsalder tager den for en naturlov. Man spørger også undertiden sig selv, hvad skole-elever egentlig lærer om moderne økonomisk historie. Kan man overhovedet regne med nogen forudsætninger på dette felt?

Når det gælder sociallovgivningen må man berømme forfatteren for den evne til udvælgelse af dette omfangsrige stof, han her har lagt for dagen. Det er jo ellers lige til at drukne i. I betragtning af, at den såkaldte socialreforms værdi turde være noget dubiøs, kunne man dog have ønsket udviklet i noget større omfang, hvad denne „reform" egentlig gik ud på og navnlig, hvad der manglede i den. I modsætning til lovene af 1891 og senere år op til 1921 var der jo ikke i 1933komplexet tale om nogen reform i den forstand, at man løste væsentlige spørgsmål, der trænger sig på i praxis, og som straks efter behandles under overskriften „principper": forsørgelse-forsikring; skøn - ret; frivillighed - tvang, etc. Hvis Steincke havde været så stor, som han selv tror, han er, ville disse besværligheder have været ude af verden med hans „reform" og afsnittet have været historisk stof om, hvad man havde at døje med op til 1933. En lejlighed til at kommentere navnlig det udhulede begreb forsikring, som dansk sociallovgivning hovedsagelig bygger på, er hermed desværre forpasset.

Afsnittene, der beskriver arbejdsløsheden,er kompetent skrevet, når man undtager,at forfatteren desværre ikke har fået den idé, at skrive om noget man kunne kalde arbejdsløshed som led i den økonomiske politik. Det kan ikke være danske læsere ukendt, at en stor del af vor permanent høje ledighed skyldes fagforeningernespolitik med hensyn til lønkravog faggrænser, tillige med skiftende regeringers vexlende kompetence til at styre landet. Selv om det ikke drejer sig om et politisk manifest, kan man nok belærelæserne

Side 122

lærelæserneom tilværelsens hårde realiteter.

Alt tilsammen må bogen anbefales enhver, som ønsker en forholdsvis let tilgængelig håndbog ved siden af den officielle statistik. Efterhånden som denne har tendens til at blive mere udemokratisk i den forstand, at den forsynes med mere sparsom text, hvor man ellers har kunnet læse meget af, hvad der står i tabellerne, vil voksende kredse have nytte af at sætte sig ind i de faktiske forhold på denne måde og derved få en baggrund for tallene. Jørgen Gram.