V. Spang-Thomsen: Skattemæssige afskrivninger. En gennemgang af gældende bestemmelser. Udgivet af Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, København 1958, 126 sider.

Bogen indeholder 3 hovedafsnit, nemlig henholdsvis en indledende orientering i emnet, en gennemgang af afskrivningsreglerne, rubriceret efter aktivernes art (debitorer, varelagre, værdipapirer, skibe, maskiner m. v. og bygninger m. v.) og en gengivelse af de vigtigste love, bekendtgørelser og cirkulærer. Værket er forsynet med indholdsfortegnelse og stikordsregister. Bogen er nyttig og overskuelig. Den er med få undtagelser neutralt refererende. Det positive lovstof optager godt halvdelen af pladsen, og den særdeles instruktive gennemgang af afskrivningsreglernes anvendelse på de forskellige formuegoder fylder næsten resten. Bogen kan anbefales til undervisning og til en samlet orientering i dette vanskelige emne. Dens force ligger i overskueligheden og i den pædagogiske forenkling, som gennemgangen efter formuegodets art indebærer.

Man kunne måske indvende en del mod det indledende kapitel (om afskrivningsbegrebet m. v., se bl. a. anmelderens artikel i Erhvervsøkonomisk Tidsskrift 1959, nr. 1 og 2), men det ville være urimeligt at gøre det, da tyngdepunktet så afgjort ligger i de to følgende kapitler. I kapitel 2 kunne man nok studse lidt over følgende udtalelse (side 26, afsnit 5, om fuldt fradrag for driftsmidler, hvis deres levealder må antages ikke at overstige 3 år): „Det er normalt antaget, at denne regel navnlig vil kunne få betydning for en maskinfabriks modeller og forme cf. dog en udtalelse i modsat retning i R. o. R. 1957 pg. 612". Retskildeproblemet synes ikke helt afklaret. Hvem statuerer her normen; Spang-Thomsen eller embedsmændene i Statens Ligningsdirektorat m. fl.

Det skal indrømmes, at det skatteretlige retskildeproblem er besværligt, men man behøver ikke ligefrem at gøre det besværligere. Der foreligger endnu ingen kendelse eller dom i spørgsmålet, og det burde vel være anført som det afgørende. Herudover kunne forfatteren have forsøgt at imødegå Jørgen Andersens og dermed formentlig ligningsdirektoratets opfattelse om slidforældelse som kriterium og forsøgt at argumentere for teknisk og økonomisk forældelse indenfor 3 år som acceptabel fortolkningsmulighed netop for maskinfabrikkers modeller og forme.

Men bortset fra den slags småting skal bogen ledsages af min varmeste anbefaling til praktikeren og den studerende, idet der hér foreligger et nyt resultat af det meget prisværdige initiativ, som forfatteren i lange tider har udfoldet indenfor skatteretten.