I det moderne salgsarbejde spiller markedsanalysen en stadig større rolle i den forstand, at flere og flere virksomheder benytter sig af den. Samtidig søger markedsanalytikerne at forøge antallet af analysemetoder for at kunne tilbyde kunderne det bedst mulige billede af markedsforholdene.

Næsten enhver form for markedsanalyse bygger i statistisk henseende på repræsentative undersøgelser. De forskellige former for sampling skal imidlertid ikke omtales her; interesserede læsere henvises til statistisk speciallitteratur. Inden man begynder at interessere sig for udvælgelsen af det repræsentative udsnit, er der dog et problem, der skal løses. Universet, de elementer - f. eks. personer eller husstande - der ønskes undersøgt, skal bestemmes klart og eentydigt. Dette påpeges blot, fordi det er en ting, der ofte forsømmes, og fordi klienten nødvendigvis må deltage i dette arbejde.

Et andet problem, der er fælles for mange markedsundersøgelser, er spørgeformen. Her er det dog vanskeligt at sige noget generelt, idet problemstillingen veksler fra undersøgelse til undersøgelse. Det gælder her altid, at man skal passe på ikke at virke ledende i sine spørgsmål.

Endelig gælder det for alle undersøgelser, at resultaterne er behæftet med en vis usikkerhed. Denne usikkerhed opstår dels som følge af, at man bygger på mere eller mindre repræsentative udsnit af universet og dels på grund af spørgetekniken. Et vist skøn over den statistiske del af usikkerheden kan ofte beregnes, og man bør altid gøre sig dens størrelsesorden klart. Den mere psykologiske del af usikkerheden er det meget sværere - for ikke at sige umuligt - at danne sig et skøn over. Man kan dog sige, at de spørgetekniske problemer forøger usikkerheden yderligere.

---

1) cand. polit. Instituttet for Husholdningsanalyse.

I det følgende gives en meget kortfattet omtale af de vigtigste analysemetoder,
der anvendes her i landet idag:

I. Interviewerundersøgelser.

I.

11. Panelmetoden.

111. Produktafprøvninger blandt forbrugere.

IV. Pakkeinterviews.

V. Produktafprøvninger blandt specialister.

VI. Butiksundersøgelser.

VII. Brancheforeningsstatistik.

VIII. Officiel statistik.

IX. Diverse reklameundersøgelser.

I-V er undersøgelser vedrørende markederne på forbrugerniveau. VI er analyser blandt detailhandlerne. VII-VIII er markeds analyse vedrørende produktion. IX omhandler ikke salg af varer i dette ords almindelige

I. Interviewerundersøgelser.

Ved Hjælp af interviewere søger man at undersøge mange forskellige
forhold; de to vigtigste former for interviewerundersøgelser skal nævnes
her.

A. Ad hoc-undersøgelser (f. eks. vane- og opinionsundersøgelser, gennemtrængningsanalyser), udføres for at kortlægge forbrugs-, indkøbsvaner o. s. v. på et eller andet marked, hvor man påtænker at gøre eller har foretaget en indsats, jvnfr. 1. b.

1. a. Ved sådanne undersøgelser er der mulighed for at finde f. eks.
varernes faktiske anvendelsesområder.

b. Ved denne undersogelsesmetode seger man at danne sig sken
over savel aktuelle som potentielle kebere.

c. Man prever desuden at finde ud af, hvilke krav forbrugerne
stiller til forskellige produkter.

d. Man kan eventuelt ad denne vej danne sig visse sken over
krydselasticketerne for substituerende varer.

e. Forbindelser til evt. komplementasre varer (piber - tobak er det
klassiske eksempel) er ogsa genstand for analyser gennem denne
undersogelsesform.

Pa denne made kan man nsevne en raekke andre forhold, der er blevet belyst eller kan belyses gennem interviews. Det kan saledes anfores, at de sakaldte gennemtrgengningsanalyser, hvor man soger at fastsla effekten af f. eks. en reklamekampagne, udarbejdes ved hjaelp af interviews.

2. Interviewermetodens styrke er bl. a.:

a. man kan sporge om naesten alt, hvad folk kan huske,

b. sadanne undersogelser kan gennemfores ret hurtigt, og

c. undersogelsesformen kan varieres ret staerkt i pris og derved i
kvalitet. (Derfor er den forste markedsanalyse, en virksomhed
keber, ofte en sadan vaneundersegelse).

3. Svaghederne ved interviewermetoden er bl. a.:

a. interviewerne kan stille sporgsmal forskelligt, og derfor bliver
svar, der sadan set skulle have vaeret ens, forskellige.

b. Interviewerne kan mere eller mindre frivilligt fordreje svarene.

c. Intervieweren kan - med eller mod egen vilje - vaelge forkerte
personer som respondenter.

d. Deter normalt et ojebliksbillede - ikke en udvikling - man kan fa gennem interviewene, fordi respondenterne i praksis ikke kan huske ret langt tilbage. (Deter en statisk - ikke en dynamisk model, imdersogelsen kan belyse).

B. Ved hjaelp af interviews gennemforer man ogsa undersogelser, der
tager tidsfaktoren med ind i billedet. Dette sker ved de sakaldte
mcerkevarcbarometre etc. (brand barometers).

1. a. Princippet er det, at man foretager ugentlige undersogelser, saledes at forsta at man hver uge interviewer et antal personer (hver uge findes nye respondenter). Der bliver altsa pa en vis made ikke tale om een dynamisk, men flere pa hinanden felgende statiske undersogelser.

b. Interviewerne udstyres med nogle sakaldte omnibusskemaer,
hvor man sperger om en raekke forskellige varer.

c. Bortset fra de egentlige dataspergsmal, (d. v. s. sporgsmal om ken, alder, husstandssterrelse o. s. v.) der oftest placeres samlet i begyndelsen eller i slutningen af interviewet, er standardsporgsmalet ofte: Har De i sidste uge kobt. . ..?„...." erstattes

af forskellige varegrupper, f. eks. havregryn, vaskepulver o. s. v. — altsa ikke af navnene pa de enkelte maerkevarer. Spergsmalet kan ogsa lyde: Har De inden for de sidste 8 dage (evt. 14) dage kebt • .. .? Ved visse toiletartikler sporger man: Brugte De igar?

d. Hvis den interviewede svarer ja til sporgsmalet om kob og brug, fortsaettes med: Hvilket maerke? De almindeligste maerker inden for den pagaeldende produktgruppe kan derefter vaere nsevnt pa skemaet, for at dette skal vsere hurtigere at udfylde. (Dette rummer en vis risiko — dels kan intervieweren forfalde til at naevne dem for at fa interviewet „^til at glide", og dels kan den interviewede selv laese skemaet. Tendensen til i markedsanalyser at overvurdere de storste maerker kan forstaerkes af dette forhold). Disse spergsmal kan naturligvis suppleres med sporgsmal om

e. den indkebte meengde

f. pris

g. indkebssted m. m.

h. Et specielt forhold, hvorom der ofte sperges, skal drages frem
her; der er laesningen af uge- og dagblade. Man far herved
mulighed for at se - ikke alene hvor mange - men ogsa hvem,
der laeser de forskellige dag- og ugeblade. For udgiverne af
bladene er der tale om almindelige markedsanalyser med konstatering
af markedsandele o. s. v. For alle andre producenter
(importorer) er der imidlertid tale om undersegelser af, hvilke
mennesker, de henvender sig til ved annoncering i de forskellige

Ved disse undersogelser karakteriseres „Hvem" ikke alene med
ken, alder, erhvervsgruppe, men ogsa med kob af forskellige
varer. Endvidere gives der mulighed for at se, i hvor stor udstraekning
ens annoncer i forskellige blade rammer de samme
mennesker - de sakaldte dobbeltdaekningsanalyser.
Man naermer sig endnu mere til egentlige mediaundersogelser.
nar man ogsa sperger om folks biografbeseg samt aflytningen
af nßadionRadio Mercur".

2. a. Ved at sammensaette skemaet saledes, at en raekke forskellige varer berores, skulle man kunne undga de skaevheder (bias), der kan opsta, fordi respondenten regner ud, hvilket firma, der star bag undersegelsen.

b. En anden fordel ved omnibusmetoden er, at en rsekke firmaer
kan vasre faelles om at dele omkostningerne.

c. I forbindelse med omtalen af ad hoc-undersogelser blev det under 1.A.3.d. naevnt som en svaghed, at undersegelserne er statiske. Dette er som tidligere anfort ikke tilfasldet ved mserkevarebarometrene. Desuden er man i stand til — med ret kort varsel - at eendre spergsmalene, hvis markedsforholdene skulle kraeve det.

3. Ulemperne:

a. Samme ulempe, som omtalt under 1.A.3.a og b, genfindes her.

b. Forskydninger i markedsandele - konstateret gennem sadanne mserkevarebarometre — kan evt. udelukkende skyldes det forhold, at der er tale om forskellige respondenter pa de forskellige tidspunkter (i statistisk terminologi kan vi sige, at korrelationskoefficienten er 0).

II. Panels.

Panelmetoden bygger på den idé, at det er de samme respondenter, der
uge for uge (måned for måned) skal afgive de ønskede oplysninger.

1. Sådanne paneloplysninger kan naturligvis indsamles ved hjælp af interviewere, men oftest gøres det postalt. Årsagen hertil er den, at analyseinstituttet inden indsamlingen af oplysninger påbegyndes, må træffe aftale med respondenten om at denne indsender de ønskede oplysninger. Når først kontakten mellem de to parter er sluttet, er det jo væsentligt billigere at udsende spørgeskemaerne gennem postvæsenet end ved hjælp af interviewere.

2. Sammenlignet med mærkevarebarometre (I. B) er fordelen ved
sådanne panels:

a. Den risiko, at forskydninger udelukkende skyldes aendrede udvalg (1.8.3.b.), findes ikke her. Den forskydning, man har fundet i et panel er reel i den forstand, at inden for en vis gruppe mennesker — nemlig panelmedlemmerne — harder virkelig fundet en forskydning sted. (Om denne forskydning sa er repraesentativ for universet er et helt andet sporgsmal).

b. Inden for et panel kan man udføre nogle undersøgelser, som
ikke kan foretages på anden måde, eksempelvis kan nævnes:

a Mærkeloyalitetsundersøgelser (idet vi følger de samme
mennesker over en længere periode).

f? Indkøbshyppigheder (samme argument som ved «)

7 Analyse over forbrugerne efter indkøbt mængde.

<5 Indkebsmonstre, f. eks. indkobshyppigheder og -steder
for en vare sammenlignet med de samme forhold for en
anden vare.

c. Det forhold, at deter de samme personer, der til stadighed afgiver
svar (der er en positiv korrelationskoefficient) ger, at den
totale varians er mindre end tilfaeldet ville vaere ved flere af
hinanden uafhaengige grupper af respondenter.
Denne mindskede usikkerhed tilligemed, at vi ved, hvem det
er, der reagerer pa f. eks. en prisforhejelse, gor, at vi ved et
lavere antal svar kan tillade os at lave de interessante elasticitetsundersogelser.

Alt andet er ikke lige pa grand af tiden - ganske vist - men vi
kan gere os nogle ret palidelige skon over pris-, kryds- eller
andre elasticiteter.

d. Forkerte svar pi grund af svigtende hukommelse vil sikkert
vaere forholdsvis sjaeldne ved denne undersogelsesform, da
panelmedlemmerne forer oplysningerne op dag for dag.
e. Ved den postale panelmetode er det omtrent lige sa dyrt at have
respondenterne samlet i klynger som at have dem spredt jaevnt
ud over omradet (oftest hele Danmark). Dette forhold, der
skyldes, at portoen er den samme over alt, medferer, at geografiske
skaevheder uden vsesentlige omkostninger let imdgas.

3. Ulemper, der ber naevnes er:

a. Sadanne panelmedlemmer er («) eller kan blive (A) f. eks. mere prisbevidste end forbrugere i al almindelighed. At dette rummer en risiko kan man let indse ved at taenke pa tidligere tiders pristalsimdersogelser. (I den sidste undersogelse fra 1955 undgik man pa en fiks made denne fejlkilde).

a Der er vist ingen tvivl om, at de mennesker, man kunne
få til at føre regnskab i et helt år, f. eks. røg mindre end

befolkningen sorn helhed. De var altsa - i hvert fald pa
dette punkt - atypiske, og det samme kan maske siges om
panelmedlemmer.
De ikke-samarbejdsvillige far vi ikke repraesenteret i et
panel - det samme kan selvfelgelig siges om maerkevarebarometre.
Sandsynligvis er denne skasvhed dog mest
udpraeget ved et panel, hvor man gentagne gange skal
vise sin samarbejdsvilje.

P De mennesker, der er villige til at deltage i et panel, er
som sagt ikke 100 pet. reprsesentative ved indmeldelsen;
men bortset fra at man ma gore sig dette forhold Mart,
kan man ikke gore noget videre ved det. Man ma imidlertid
ogsa. formode, at den omstcendighed, at f. eks. husmodre
hver dag skal skrive op, hvad de keber, kan aendre
deres indkebsvaner. De gor sig i hoj ere grad klart,
hvor mange penge, de giver ud til de forskellige varegrupper,
og folgelig skifter de maske handlende, eller
maske nedsaetter de det samlede forbrug af en eller anden
forholdsvis dyr vare.
Denne tendens mod at blive „panelminded" soges modvirket
gennem en vis udskiftning, og erfaringer fra engelske
panels viser, at denne fejlkilde kan elimineres.

b. Et sadant panel mi nodvendigvis bygges op pa en bevidst udvselgelse.
Den allerforste udvselgelse kan naturligvis vaere til—
faeldig; men nar man har faet opstillet en ensket sammensaetning
(target) af sit panel, bliver udvaelgelsen bevidst. Dette
skyldes det faktum, at man soger at opretholde en vis kontinuitet
(deter jo det, der er ideen i panel). Nar et medlem udgar,
ma man soge at finde en erstatning, der i sa mange henseender
som muligt er identisk med den udgaede respondent.
Nar man saledes Soger at opfylde sit target, registrerer man
ikke de bevaegelser, der evt. matte finde sted i befolkningens
sammensastning. Denne risiko er som regel af minimal betydning,
men den kan i visse tilfaelde - f. eks. i forbindelse med de
store argange - spille en vis rolle.

c. Kontinuiteten giver ogsa en vis traeghed i sporgsmalsformuleringen
saledes at forsta, at det varer lidt inden nye varegrupper
kan belyses igennem panelet.

III. Produktafprøvninger blandt forbrugere.

Formålet med en produktafprøvning er at undersøge publikums opfattelse af en eller anden vares egenskaber. Dette sidste ord kan defineres meget vidt — lige fra egenskaber, der objektivt kan måles f. eks. et vaskepulvers evne til at fjerne snavs, til egenskaber, der kun kan „måles" subjektivt, f. eks. „brand image".

1. Produktafprøvninger kan udføres på mange forskellige måder,
idet for det første følgende forhold kan varieres:

a. Een prøve - to prøver.

b. Postalt - personligt.

c. Anonymt — navngivet.

a, b og c kan kombineres efter behov, hvilket giver 2323 = 8
muligheder og derudover er der inden for hver mulighed
flere ting, der kan veksle:

ad a. Ved to prover (two samples) testene kan man udlevere de to prever samtidigt eller efterhanden som de skal bruges. Ligeledes kan man udlevere sporgeskemaerne samtidig med at afprevningen pabegyndes, sa deltagerne er klar over, hvilke forhold, de specielt skal lsegge maerke til. Eller man kan udsende sporgsmalene ved eller efter afslutningen af afprevningen, hvilket med hensyn til helhedsindtrykket kan have visse fordele. I forbindelse med denne afprevningsform skal det ogsa naevnes, at man eksempelvis kan udsende det samme produkt i f. eks. to forskellige emballager. I det medfolgende spergeskema sperger man sa om en raekke forskellige forhold, men maske ikke om emballagen, der testes. Fremgangsmaden, der bestar i at pakke samme vare i to forskellige emballager, men sperge om andre ting, kan ogsa anvendes ved een prove testene (one sample). Man sender det samme produkt i to forskellige emballager til to forskellige udvalg og beder deltagerne sammenligne proverne med den vare, de almindeligvis bruger. Idet man gar ud fra, at sammenligningsgrundlaget er ens i de to udvalg, taeller man op, i hvilket udvalg produktet (og dermed hvilken emballage der) har faet den bedste bedommelse.

ad b. Her er ogsa flere kombinationsmuligheder, f. eks. kan
man udsende varerne med posten, medens man indsamler
svarene pr. interviewer.

ad c. Nar de produkter, der skal undersoges, udleveres anonymt, er der spergsmalet om deres identifikation. Jeg skal ikke ga i detaljer her, men blot naevne, at deter diskuteret vidt og bredt, hvorvidt man skal anvende farver, bogstaver, tal eller evt. kombinationer af disse til identifikation.

2. Denne analyseform har blandt andet den meget store fordel, at den kan ofte forhindre nylanceringer, der ville vaere endt i fiasko. Sadanne lanceringer, der slar fejl pa grund af en eller anden lille ting, man har overset, koster ofte meget store summer, foruden at man kan edelaegge et godt firmanavn. Derfor er det en gylden regel, at man aldrig ma lancere forbrugsvarer — herunder varige konsumgoder — uden at de er product-testet.

3. Man ma gore sig klart, at produktafprevningens styrke ligger i de mere objektive kvalitetsbedommelser - omstasndighederne omkring de subjektive kvalitetskriterier vil i hej ere grad vaere forskellige for og efter lancering. Derfor er det ingenlunde givet, at et produkt vil blive en salgssucces, selvom det klarede sig fint i produktafprevningen. Denne usikkerhedsfaktor er storst ved varer, hvor impulskebene spiller en forholdsvis stor rolle. I den udstraskning, deter muligt, kan man formindske risikoen ved at teste reklame m. m.

IV. Pakkeinterviews.

I traditionelle produktafprøvninger (III) spørger man repræsentanter for alle forbrugere — både aktuelle og potentielle, ja, måske endda personer eller husstande, der af en eller anden grund er afskåret fra at købe det pågældende produkt. Dette er ikke tilfældet i en ny type produktafprøvninger, der bl. a. er udført i Sverige, og endnu har denne undersøgelsesteknik ikke noget dansk navn, hvorfor jeg har valgt ordet „pakkeinterviews".

A. Princippet i denne form for markedsanalyse er det, at man laegger
sporgeskemaer inden i de ordinaire pakker, der saelges.
Det udvalg af forbrugere, der deltager i bedommelsen er altsa ander-

ledes end de traditionelle „produktafprøvningskomiteer". Men derudover
adskiller denne undersøgelsesform sig afgørende fra den tidligere
omtalte ved bl. a. tre forhold:

1. Produktet er ikke anonymt, og

2. respondenten er nogenlunde klar over, hvad varen koster.

3. Det tredie forhold er ferst og fremmest det, der kan betegnes som
et nyt vaerktej for markedsanalytikere. Spergeskemaet kan nemlig
indeholde spergsmal om meget andet end kvaliteten af det
kobte produkt.
De vigtigste ting, man kan sperge om er:

a. indkebssted,

b. indkøbstidspunkt,

c. udsalgspris,

d. forbrugstidspunkt og

e. forbrugsmåde.

B. Blandt fordelene ved denne analyseform kan naevnes:

1. Man kan med ret stor nøjagtighed få en række oplysninger, bl. a.:

a. omsætningshastighed,

b. distributionskanaler og

c. varens alder ved anvendelse.

2. Metoden er ret billig, idet man blot behøver at præmiere de indkomne
besvarelser med nogle af klientens varer.

3. Denne analysemetode egner sig specielt for varer, der har en ringe indkøbshyppighed eller ringe udbredelse, i hvilke tilfælde andre undersøgelsesformer kun ved afholdelse af meget store udgifter kan fremskaffe nogenlunde sikre resultater.

C. De vigtigste ulemper er:

1. Det kan tage endog meget lang tid inden man har brugbare resultater,
specielt når det drejer sig om varer, hvor denne undersøgelsesmetode
har sin styrke, jvnfr. B. 3.

2. Deltagerne er i forhold til markedet bestående af de potentielle
forbrugere ikke kritiske nok. (Respondenterne har i alle tilfælde
haft den indstilling, at de er villige til at købe varen).

V. Produktafprøvninger blandt specialister.

For en fuldstændigheds skyld skal den ældste form for produktafprøvninger
lige nævnes. Den er dog ikke ældre end den stadig bruges af visse
virksomheder.

Man har i sådanne firmaer sammensat et udvalg af særligt sagkyndige,
der skal bedømme nye produkter, inden disse lanceres.

1. Fordelen ved denne form for produktafprøvning er, at man får en
meget kritisk og meget hurtig bedømmelse, der kan forhindre at
ringere kvaliteter bliver lanceret.

2. Ulempen er den, at udvalget af kritikere absolut ikke er repræsentativt for køberne som helhed. Da forbrugerne ikke er nær så kvalitetsbevidste som de sagkyndige, kan disse evt. forhindre salgssuccesser, der kunne komme i stand - evt. ved hjælp af reklame.

VI. Butiksundersøgelser.

De hidtil omtalte analysemetoder vedrører undersøgelser på forbrugerniveau. (Analyse over købere er ikke altid det samme som analyser over forbrugere; men den slags mere spidsfindige ting vil jeg tillade mig at se bort fra i denne artikel).

Imidlertid kan man også undersøge andre led i omsætningen, og her
er der først og fremmest undersøgelser i detailhandelen.

A. De fleste firmaer, der sælger gennem detaillist, lader deres sælgere
prøve at sondere markedet - herunder forholdet til konkurrenterne.

1. Fordelene ved denne undersøgelsesform er først og fremmest:

a. Den er meget hurtig, idet de fleste repræsentanter sender rapporter hjem hver dag. Herved får man omgående at vide, når konkurrenterne gør en indsats, og man kan derfor træffe sine forholdsregler med det samme.

b. Den er overordentlig billig, idet sælgerne alligevel skulle
skrive hjem - marginalomkostningerne er næsten nul.

2. Blandt ulemperne skal nævnes

a. Saelgernes indtryk vil ofte overvurdere de ting, der sker pa
markedet.

Udleverer konkurrenterne f. eks. nye skilte, vil reprsesentanterne
saledes maske sige: „Det gar stserkt tilbage for os". Omvendt
hvis den pagseldende virksomhed selv gor et fremstod.

b. Saelgerne kan ikke fa lov at registrere - malt i terre tal - hvordan
det gar deres eget maerke i sammenligning med de evrige.

B. For at modvirke de ulemper, der er omtalt i forbindelse med saelgerstabens
undersogelser, har man pabegyndt de egentlige butiksundersogelser.

Disse er eventuelt oprettet i forbindelse med brancheorganisationer,
men ofte er der tale om private analyseinstitutter, der helt eller delvis
baserer deres eksistens pa butiksundersegelser.
Princippet i de lebende undersegelser i detailleddet er det, at analysebureauet
optaeller lageret inden for de varegrupper, man er interesseret
i. Denne optaelling specificeres naturligvis pa maerker, typer og
storrelser. Desuden far optaelleren lejlighed til at konstatere indkobenes
sterrelse, idet han ser alle fakturaer.

Herefter opstilles den simple ligning, hvorpå hele analyseformen
bygger:

slutlager fra foregaende periode
+ indkob i den nu afsluttede periode
-r- nuvaerende slutlager
= salget i den pagaeldende optaellingsperiode.

C. Under forbehold af, at reprsesentativiteten er i orden, far man her en
ganske noje foling med det, der sker i detailleddet. For hvert maerke
evt. for hver pakkesterrelse far man felgende at vide:

1. Salg ud af forretningerne,

2. de handlendes indkøb,

3. lagrene i detailleddet,

4. lageromsætningshastighed og

5. antal forretninger, der fører mærket (distribution)

6. optællinger af forskellige former
for display m. v.

VII. Man foretager ogsa. markedsanalyser pa et led, der ligger endnu
tidligere i omsaetningen, idet man inden for flere brancheforenin-

ger optæller salget ab fabrik. De enkelte medlemmer sender til et eller andet firma, der naturligvis er bundet af tavshedsløfte, oplysninger om størrelsen af deres produktion. Det pågældende firma adderer alle disse oplysninger og opstiller en total for branchen som helhed, og denne tilstilles medlemmerne. Herved bliver det enkelte medlem i stand til at udregne sin egen markedsandel.

VIII. Ligesom man seger at opstille markedsanalyser pa grundlag af den halvofficielle statistik, udnytter man naturligvis ogsa de oplysninger, den officielle statistik giver. Det vil dog falde uden for denne artikels rammer at komme naermere ind pa disse sporgsmal.

IX. Under 1.8.1.h. blev et par reklameundersogelser omtalt; men derudover
udarbejder man f. eks. annoncevaerdimalere. Disse udarbejdes
pa den made, at man ved opmaling i blade prever at gere
sig et sken over, hvor meget de enkelte maerker anvender til annoncering.

Med henblik pa reklame foretager man ogsa annonce- og temaundersogelser;
men hermed kommer vi over i motivanalysen, som
ikke skal behandles her.

Det har i denne artikel kun været meningen at give et summarisk overblik over de metoder, der anvendes af danske markedsanalytikere idag. Det drejer sig om et område, hvor udviklingen foregår meget stærkt, og derfor er denne opremsning måske ikke engang udtømmende ved dens offentliggørelse.