Proceedings of the First International Conference on Operational Research, The English Universities Press Ltd., 1958. 526 s., 50 sh.

I september 1957 afholdtes den første internationale konference i operationsanalyse i Oxford. England. 200 operationsanalytikere fra hele verden var kommet til stede for at drøfte en række afhandlinger og for i det hele taget at skabe kontakt med hinanden, også rent organisatorisk.

Indtil denne konference vidste ingen hvad en operationsanalytiker var, hvorfor man anlagde en operationel definition og sagde, at en operationsanalytiker var en, som beskæftigede sig med operationsanalyse. Dette er imidlertid efter en af de ledende indenfor professionen, professor Churchman fra Case Institute alt for pretentiøst. Efter ham er operationsanalyse det som operationsanalytikerne gerne ville være i stand til at præstere.

Der er altså et stykke vej endnu.

Dette bekræftedes i nogen grad af de afhandlinger, der var fremlagt til diskussion, og som er samlede i nærværende bog. Nu kan man dog ikke dømme operationsanalysens stade efter disse i hast sammenskrabede artikler, hvoraf nogle er gode og andre dårlige. Man finder artikler der forsøger at sætte O. R. i relation til andre videnskabsgrene, at give den en erkendelsesteoretisk baggrund, man finder artikler om metodologi, man finder artikler om teoretiske modeller og man finder en lang række anvendelser af O. R. på konkrete problemer.

Videre finder man beretninger om O. R.-aktiviteten i en række lande, og dem kunne der måske være grund til at opholde sig ved på dette sted. Medens udtrykket O. R. er kommet fra England og U. S. A., er det morsomt at se, at der på kontinentet faktisk finder en ret udbredt O. R.-virksomhed sted. I alle de vesteuropæiske lande har man jo i mange år dyrket de felter, der nu går under samlebetegnelsen O. R. Det der derfor kendetegner O. R.-aktiviteten i de forskellige lande er et mere bevidst team work mellem ingeniører, økonomer, matematikere og statistikere med henblik på at opbygge matematisk-statistiske modeller, navnlig for konkrete driftsøkonomiske problemer.

I commonwealth-landene foregår der med impulser fra U. K. en voksende O. R.-aktivitet, og i de lande, der har været under amerikansk teknisk indflydelse, som f. eks. Japan foregår der ligeledes en voksende O. R.-aktivitet. Kraftigst er denne naturligvis hjemme i staterne, hvor Case, M. I. T., Johns Hopkins, Carnegie Institute og en række andre læreanstalter sørger for undervisning og forskning indenfor området, det være sig såvel militære formål som for anvendelser i erhvervslivet.

Der er rundt omkring i de samme lande opstået en vis konsulenttjeneste indenfor O. R., og der er naturligvis dannet en række organisationer, hvoraf de største er Operations Research Society af America og Institute of Management Science i U. S. A. og Operational Research Society United Kingdom. Men også i flere kontinentaleuropæiske lande er der dannet lignende institutioner, således i Italien, Frankrig, Holland og Belgien, medens andre er under opsejling.

I anledning af konferencen har David Bendel Hertz, der er konsulent i et O. R.firma i New York foretaget en undersøgelse over de folks grunduddannelse, som er beskæftiget i O. R. i U. S. A. Det viser sig, at hovedparten, nemlig 42 % er ingeniører og at 18 % har en naturvidenskabelig baggrund, medens 27 % er matematikere eller statistikere. Kun 7 % er økonomer eller regnskabsfolk.

Dette sidste bør dog ikke forskrække, idet der først for ganske nylig er påbegyndt undervisning i O. R. på de steder, hvor økonomer traditionelt uddannes, medens der i næsten en halv snes år har været undervist på forskellige tekniske læreanstalter.