James R. Newman, ed.: The World of Mathematics, bd. I—IV, 2535 s., Simon and Schuster, 1956.

Anmeldelsen af dette værk sker på stikprøvebasis. Den første stikprøve gælder redaktørens bibliografi på side 2537. Newman er jurist med matematik som hobby, og han har brugt 15 år til at samle principielle artikler om teoretisk og anvendt matematik sammen til brug for den interesserede

Den næste stikprøve gælder afsnittet part VI: Mathematics and the Social Sciences, pp. 1143-1325. Det er ikke godt. Det indeholder to ældre artikler af Fechner og Galton, der begge viser eksempler på matematikens brug i psykologien. Man kunne her med større fordel have aftrykt een af artiklerne Lazarfelds bog, Mathematical Thinking in the Social Sciences. Endnu værre er det at optrykke dogmehistoriske artikler af Malthus, Cournot og Jevons i indledningen til matematik og økonomi. Derimod har redaktøren haft en heldigere hånd for så vidt angår nyere økonomi, idet han har trykt Leonid Hurwicz' fremragende anmeldelse af Morgenstern og Neumans bog og en artikel af S. Vaj da: Theory of Games. Men det giver jo et helt skævt billede af matematisk økonomi; nok er spilteorien et vigtigt element i moderne økonomi, men det er ikke så vigtigt, at kun denne bør omtales. Der findes jo en lang række gode oversigter over økonomisk matematik, hvorfor ikke aftrykke een af dem? Men det forhindrer ikke at de to faktisk aftrykte artikler er læseværdige.

Afsnittet slutter med en artikel af Abraham Kaplan: Sociology Learns the Language of Mathematics, som har den standard m. h. t„ overblik over hele området, de øvrige burde have haft.

Den tredje stikprøve gælder afsnit Vil: The Laws of Chance, hvis tyngdepunkt er Ernest Nagels artikel: The Meaning of Probability.

Dykker man ned i afsnit XX: Mathematics in Warfare, finder man to artikler fra den tidligere operationsanalyse, som begge er klassiske, nemlig Lancht:sters: Mathematics in Warfare og Morse & Kimballs: How to hunt a submarine. På dette område, hvor der er rig lejlighed til at boltre sig, bliver det ved de nævnte artikler.

En tilfældig stikprøve byder een at læse en artikel om Johan Kepler skrevet af Sir Oliver Lodge. Den er let læselig. Det samme resultat giver adskillige andremere eller mindre tilfældige stikprøver,og det er dette, som er grunden til at bøgerne anmeldes her. Når en ikkefagmandvælger noget ud, som han kan forstå er der en vist sandsynlighed for at andre ikke-fagmænd også kan forstå det. Lad så være at udvalget hverken er komplet eller lige relevant, på 2500 sider står der dog en del, som man kan have nytte af. Alle aspekter af matematiken er

behandlet på een eller anden måde, historisk,teoretisk,
anvendt eller som i det
sidste afsnit: humoristisk.

Dette er ikke nogen lærebog, men en samling forholdsvis let læste introduktioner til matematikens forskellige grene, som er gjort yderligere simple ved redaktørens forbindende tekst.