Ledelse og Erhvervsøkonomi/Handelsvidenskabeligt Tidsskrift/Erhvervsøkonomisk Tidsskrift, Bind 22 (1958)

Richard Bellman: Dynamic Programming, 1957, 342 p., Princeton University Press. $ 6,75.

Bellmann har i en årrække publiceret artikler om dynamisk programmering i form af RAND memoranda og i forskellige O. R. tidsskrifter. Alle disse ting er nu samlede i nærværende bog.

Det kan uden at træde nogen over ta:erne, og da navnlig når forf. selv siger, at han arbejder med en mere forståelig udgave, siges, at dette værk er ikke umiddelbart tilgængeligt og forståeligt. Nærværende anmelder har diskuteret afsnit i bogen med folk som han - og andre - anser for endog særdeles habile, som heller ikke har forstået et kuk af disse dele.

Når dette er sagt, skal det dog understreges, at man står overfor en af de virkelig betydelige bøger i de sidste år. Socialvidenskaberne kan ikke bruge den gamle ingeniør-matematik, der må formuleres nye formelle metoder. Bellman er en af de matematikere, der er mest oppe i dette arbejde, og man har imødeset hans arbejde med meget stor interesse. Forventningerne skuffes da stort set heller ikke, der er virkelig nedlagt en række grundstene, som økonomer og andre folk fra socialvidenskaberne kan tænke på at bygge noget op på. Men der er langt igen, før noget konkret kommer ud af Bellmans matematik.

Angående selve tankegangen i dynamisk programmering må det være tilladt at henvise til Bertil Hållstens artikel Dynamisk programmering och foretagsekonomiska problem i dette tidsskrift. Bellman behandler en lang række fænomener, hvor man står overfor en fler-trins proces, herunder fordeling, lager, og flaskehalsproblemer på den ene side og beslutningsproblemer og strategi på den anden. En udløber af sidstnævnte har været hans konstruktion af økonomispil. I denne bog kommer han ind på matematiken bag disse og på optimgilløsninger af dem.

På tilsvarende måde er de andre interesseområder behandlet i særskildte kapitler, der dog alle har det til fælles, at det drejer sig om fler-trins processer.

Man må imødese en udvikling efter de
retningslinier Bellman skitserer, men denne
udvikling er ikke lige om hjørnet.