C. Northcote Parkinson: Parkinsons Lov. Forlaget Fremad. 118 s. ill. Kbhvn. 1958.

Deter med dyb beundring og respekt for videnskaben i al almindelighed og professor Parkinson i saerdeleshed, at man afslutter slutterlæsningen af sidstnævntes lov. Mage til seriøst og systematisk forskningsarbejde har sjældent set dagens lys. Når man samtidig tager i betragtning, hvor alsidigt det behandlede stof er uden på nogen måde at virke spredt eller usammenhængende, må det indrømmes, at det virkelig er lykkedes forfatteren at producere et fremragende værk.

Trods den nævnte alsidighed tør man nok påstå, at bogen i særlig grad henvender sig til sociologisk interesserede. Indenfor det sociologiske fagområde bringes der her ganske opsigtsvækkende oplysninger, der sikkert inden kort tid vil blive medregnet til det helt elementære stof.

Under behandlingen af udvælgelseslæren gøres der rede for tre forskellige metoder: Intelligenstestning, psykologiske interviews og den moderne kinesiske metode. Professor Parkinson kan desværre ikke anbefale nogen af de tre metoder, men mener dog, at man ved videreudvikling af den kinesiske metode kan nå til den rette måde at foretage udvælgelsen på.

I afsnittet „Personlighedssortering" eller „Cocktailformlen" redegøres der for menneskers adfærdsmønster gennem benbaringen teorien om Venstredriften og Midtundvigelse'sdriften. Disse to drifter spiller en så stor rolle for kortlæggelsen af adfærdsmønstret, at det er uforståeligt, man ikke før har taget dem i betragtning.

Tro ikke, at Parkinson kun er verbaløkonom eller verbalsociolog. Næh - han er skam også godt bevandret i symbolernes verden og evner i forbløffende grad at udvikle matematiske formler. Det får man et gribende indtryk af allerede i første afsnit af bogen - det der har givet den navn - „Parkinsons Lov". Loven er en formel, der vel nok i særlig grad er af interesse for unge ambitiøse nybegyndere indenfor den offentlige administration: Parkinson siger nemlig, at han efter nøje empiriske undersøgelser har fundet frem til følgende personlighedsformel i et offentligt administrationskontor i fredstid:

hvor x er tallet på de fornødne årlige nyantagelser, k = antallet af ansatte, der søger forfremmelse ved at få ansat underordnede, 1 = differencen mellem ansættelses - og pensionstidspunkterne, m = det antal arbejdstimer, der går med til at ekspedere interne sager indenfor ministeriet og n = antallet af reelle sager, der behandles.

Indenfor gruppelæren er det også lykkedes Parkinson at komme til et exakt resultat, der udtrykkes matematisk. Resultaterne er nået ved forskning på Det Komitologiske Institut, og det siges, at formlen oven i købet allerede er almindeligt anerkendt af eksperter på dette felt. Formlen, der angiver ineffektivitetskoefficienten under visse simple forudsætninger, lyder:

hvor x er antal medlemmer, der skal være effektivt til stede i det øjeblik, det bliver indlysende muligt for ministeriet eller komiteen at udrette noget, m = faktisk tilstedeværende antal medlemmer, 0 = det antal medlemmer, der påvirkes af oppositionsgrupper, a = medlemmernes gennemsnitlige alder, d = distancen i centimeter mellem de to længst fra hinanden siddende medlemmer, t = den siden regeringen eller komiteens nedsættelse forløbne tid i år, p = formandens tålmodighed målt efter Peabody-metoden og b = gennemsnittet af de tre ældste medlemmers blodtryk taget umiddelbart før mødet

Parkinson siger selv i bogen: „Fuldkommenhed er som bekendt endelighedens kulmination. Derefter er kun døden tilbage". Læs bogen, og kun døden vil være tilbage. Sandsynligvis latterdøden.