Holger Gad: Befolknings- og arbejdskraftproblemer i dansk landbrug I og 11. Skrifter fra Aarhus Universitets øko- nomiske institut nr. 12 og 13. Akademisk Boghandel, 1956 og 1957.

Man kan se på Holger Gads disputats fra mange synsvinkler som den detaillercde gennemgang af landbrugets befolknings - og arbejdskraftproblemer den er. De folk, der driver landbrugspolitik vil således interessere sig for visse dele af værket, de der er interesseret i en formel økonomisk analyse vil interesere sig for andre og de, der interesserer sig for befolkningsstatistik atter andre.

I første del gennemgås befolkningsudviklingen i landbruget fra ca. 1800 til 1950, anden del er en analyse af landbrugets arbejdsmarked i tiden 1935-55 og en analyse af arbejdsforbruget og arbejdsudbyttet i dansk landbrug i tiden 11)25-

En detailleret anmeldelse af bøgerne vil blive meget lang, derfor skal anmelderen kun opholde sig ved et enkelt aspekt a. disputatsen, nemlig analysen i kapitel V, der for ham at se er væsentlig. Gad forklarer ud fra en helt elementær udbuds - og efterspørgselstankegang hvorfor arbejdskraftforbruget fra folkeholdet er faldet fra femåret 1935-40 til femåret 1950-54. Determinanterne er dels en monetær betinget forskydning af udbud og efterspørgsel på landbrugets arbejdsmarked, dels en særlig forskydning af efterspørgselen efter arbejdskraft som følge af en relativ stigning i priserne på landbrugets salgsprodukter og ændringer i de tekniske produktionsbetingelser og endelig en særlig forskydning, nemlig et fald som følge af forbedrede beskæftigelsesmuligheder uden for landbruget. Der er s¹ Lit vægte på disse determinanter, og analysen er gennemført ved at mingelere lidt med den offentlige statistik.

Der er peget på denne analyse, fordi den viser, at man ved hjælp af simpelt værktøj og ret grove tal kan komme frem til et troværdigt og væsentligt resultat, iiLir man går så kritisk til værks som forfatteren her har gjort. Hvis man kan lave en sådan analyse inden for landbrugets arbejdsmarked, må man kunne lave en tilsvarende inden for mange andre brancher.

Da værket indeholder flere tusind tal indhentet fra forskellige kilder og behandlet på forskellig vis, må det naturnødvendigt blive tung kost og der må indsnige sig formelle småfejl. Intet af de to forhold rokker dog konklusionerne, der står klare og indiskutable, hvis talmaterialet ellers holder.

På dette punkt kunne man ønske sig en vurdering af den usikkerhed der ligger på mange af tallene. En sådan vurdering ville sandsynligvis give som resultat, at usikkerheden ikke er så stor, at resultaterne i væsentlig grad må modificeres, men den burde alligevel være der.

Et andet spørgsmål er, om der i en økonomisk disputats også bør tages andre samfundsvidenskaber i anvendelse til forklaring af et fænomen, når det ellers er muligt. Denne tanke støtter anmelderen, medens forfatteren i sin forklaring af „flugten til byen" anlægger rent økonomiske betragtninger. Disse kan i nogen grad være berettigede idet folks mere eller mindre skjulte motiver automatisk indgår i udbudskurverne. Men alligevel.

Det væsentlige ved Gads indsats er imidlertid, at nu ved vi adskilligt mere om essentielle problemer i dansk landbrug end vig jorde før.