Håndbog i regnskabsvæsen, redigeret af Palle Hansen. 1065 s., Branner og V Korch.

Håndbogen er i overvejende grad et genoptryk af den første udgave, som kom i 1952. Der er foretaget mindre rettelser i enkelte kapitler, og lønsomhedskontrollen har givet anledning til det eneste nye afsnit i bogen (kap. 27). Kapitlerne om materialer, afskrivninger og de indirekte omkostninger og deres fordeling (kap. 23, 25 og 26) er delvis omarbejdede, hvorved deres indhold er forbedret og har fået en mere hensigtsmæssig systematisk form. Bogens sidste kapitler om de tekniske hjælpemidler er suppleret med afsnit om den nyeste tekniske udvikling.

Umiddelbart ville man nok have forventet, at den nye udgave af håndbogen var blevet underkastet en større revision. Kun 3-4 af de ialt 32 kapitler er reviderede i væsentligt omfang. Trods alt er der i de forgangne 6 år kommtt en del nye synspunkter frem i litteraturen om f. eks. kalkulation, budget og standardregnskaber, som kunne inspirere til revision af en større del af kapitlerne, selv om de skal bibeholde deres håndbogsmæssige karakter.

Man bemærker iøvrigt også, at kapitlet om årsoverskuddets beregning, som. er skrevet af Palle Hansen, er holdt uændret. Og dette på trods af de artikler, Palle Hansen selv har skrevet om emnet i Erhvervsøkonomisk Tidsskrift og Revision og Regnskabsvæsen, samt hans indlæg i diskussionen på regnskabskongressen i Amsterdam sidste år.

Imidlertid bør man betænke, at håndbogen er „skrevet af praktikere for praktikere", som der står på bogens omslag, og det kan da heller ikke være meningen, at bogen skal indeholde noget bidrag til den mere teoretiske diskussion. Ud fra dette synspunkt er det utvivlsomt rigtigt, at kapitlet om årsoverskuddets beregning holdes uændret i håndbogen.

Håndbogen har en opgave, nemlig at være opslagsbog, indeholde konkrete oplysninger og give praktikeren en indføring i de emner, han har brug for, og på en måde han kan forstå. Denne væsentlige opgave synes jeg håndbogen fuldt ud opfyJder.