Ledelse og Erhvervsøkonomi/Handelsvidenskabeligt Tidsskrift/Erhvervsøkonomisk Tidsskrift, Bind 22 (1958)

R. G. D. Allen, Mathematical Economics, MacMillan & Co., Ltd., London 1956. 768 sider. Pris: 63 sh.

P. Nørregaard Rasmussen

Side 180

Der findes blandt økonomer, som interesserer sig for matematisk økonomi, to alternative pædagogiske opfattelser: Nogle mener, at matematik er matematik og ikke andet end det; derfor må økonomer, der skal arbejde med dette instrument, studere matematik direkte. Andre mener, at når økonomer skal lære matematik, så bør dette ske i umiddelbar tilslutning til økonomien, således at man hele tiden kan se det relevante i at beherske dette instrument, hvortil kommer, at man akkurat lige så godt kan indeksersere matematikken ved eksempler hentet fra økonomien og så lære økonomi samtidig.

Allen hylder den sidste opfattelse. Det viste han klart i sin bog fra 1938 (Mateinatics for Economists), som stadig er et uovertruffet arbejde i sin art. Og han viser det måske endnu stærkere i det her anmeldte arbejde, hvor økonomien indtager en så dominerende plads, at bogen med rette er kommet til at hedde Matematical Economics, cfr. 1938-bogens titel. (Den danske lærebog - P. Nørregaard Rasmussen og Lauge Stetting, Matematik for økonomer, København 1958 - er også skrevet ud fra denne Allen'ske opfattelse, som alt andet ufortalt har den fordel, at det herved bliver muligt at fastholde de studerendes interesse for faget. Notabene: Forudsat de studerende virkelig alvorligt interesserer sig for økonomi).

Allen's 1938-bog har den for en lærebog fortrinlige egenskab, at den ikke alene er en indføring i området, men tillige kan anvendes som en udmærket matematisk håndbog, man kan. blive ved at vende tilbage til. Om det samme vil gælde for denne bog, kan man først sige efter længere tids erfaring. Men der synes at være gode muligheder, ikke alene p. g. af en fyldig indholdsfortegnelse og et index, men tillige (og særligt) fordi bogen er skrevet i en form, som tillader dette. Den er i højere grad en samling af en række afsluttende, mindre afhandlinger, end det er en fra begyndelsen til enden sammenhængende

Dette er delvis en følge af, at bogen i betydeligt omfang bygger videre på eller supplerer 1938-bogen, idet den giver en behandling af sådanne dele af matematikken,som i den ældre bog blev uomtalt eller i hvert fald kun fik en ganske kort omtale. Det drejer sig om komplekse tal (kap. 4), differential- og differensligninger(kap. 5 og 6), matricer (kap. 12 og 13) samt spilteori (kap. 15). Disse kapitler giver rent (eller næsten rent) matematiske fremstillinger. De resterende af de 20 kapitlerer blandet matematik og økonomi, d.v.s. fremstillinger af dele af matematiskøkonomi - og her igen sådanne dele, som (bl. a. p. g. af udviklingen i de sidste20 år) ikke finder en tilstrækkelig behandlingi

Side 181

handlingi1938-bogen. De behandlede emnerer: Dynamiske modeller (kap. 1), multiplikatorog accelerator (kap. 2 og 3), konjunkturmodeller (kap. 7-9), ligevægtsteori(kap. 10), input-output (kap. 11), lineærprogrammering (kap. 16 og 17), omkostnings - og værditeori (kap. 18 og 19) samt summationsproblemet (kap. 20). I et appendix gives en indføring i operatorregning,mens et andet appendix giver løsningerfor de mange opgaver, som findes spredt rundt i bogen. Hvert kapitel ledsagesaf en kort bibliografi.

Som det vil fremgå, har denne bog bl. a. karakter af et supplementsbind til den a;ldre bog, som også bør læses først, for så vidt som den nye bog er vanskeligere og forudsætter en træning og viden svarende nogenlunde til 1937-bogen. Når den nye bog kræver mere af sine læsere, hænger det først og fremmest sammen med, at det behandlede stof er vanskeligere, hvorfor man sætter så meget større pris på den helt enestående klarhed.

Det kan virke tilfældigt her at fremhæve noget frem for noget andet. Men det må nævnes, at man næppe noget sted finder en bedre fremstilling af lineær programmering (kap. 16). Ligeledes er kapitlerne 2 og 3 om multiplikator og accelerator af høj standard. På den anden side er fremstillingen af lineær afhængighed mellem vektorer måske lovlig knap. Man kunne også ønske, at en pædagog af Allens format havde søgt et give en fremstilling af stokastiske processer. - Hvorom alting er, man åbner bogen med store forventninger. Man skuffes ikke, men sætter den på hylden glædende sig over også at have en håndbog af høj karat.