Målsætning for virksomhedernes drift.,

Fem middelstore virksomheder, ALFA, BETA, GAMMA, DELTA, EPSILON, der
alle fremstiller det samme produkt, en kontormaskine, sælger i ufuldstændig (monopolistisk)
konkurrence på det samme geografiske marked.

Virksomhederne er startet i 1954 med overtagelse af eksisterende virksomheder og sælges i 1967 til andet formål. De første 4 år er forløbet, når økonomispillet starter, jfr. figur 3 og 4. Ledelsen i hver af de fem virksomheder har samme målsætning. Formålet med virksomhedernes drift er at opnå den største mulige aktivmasse for virksomheden ved slutningen af den 10 års periode, der udløber i 1967.

Handlingsparametre.

For at nå dette mål må ledelsen i hver virksomhed planlægge sin produktions-,
afsætnings- og investeringspolitik under hensyntagen til konkurrenternes handlinger.

Ledelsen kan kun øve indflydelse på virksomhedens salgsindsats, salgspris, omkostninger
til produktudvikling, produktionsomfang og nyinvesteringer. Der er desuden
mulighed for at købe forskellige former for markedsoplysninger.

Alle beslutninger træffes ved årets begyndelse og har virkning fra samme tidspunkt.
Der skal således hvert år træffes beslutning om følgende seks økonomiske og tekniske
størrelser:

1) Salgsprisen for firmaets produkt. Prisen i udgangspositionen er 550 kr., og virksomheden
kan af praktiske grunde kun fastsætte prisen som et multiplum af 10 kr.,
fx 10 kr., 50 kr., 110 kr., 330 kr., 480 kr., 530 kr., o. s. v.

2) Salgsindsatsen for firmaets produkt. Salgsindsatsen består fortrinsvis i reklamering,
og dens størrelse kan kun fastsættes som et multiplum af 10.000 kr., fx 10.000
kr.; 20.000 kr., o. s. v.

3) Produktudviklingsomkostninger. Disse omkostninger til udvikling af firmaets produkt
såvel i produktionsteknisk som salgsmæssig henseende kan kun fastsættes til
et multiplum af 20.000 kr., fx 20.000 kr., 40.000 kr., 60.000 kr., o. s. v.

4) Produktionens størrelse i de enkelte år. Den mindste økonomisk forsvarlige produktionsserie er på 100 stk. Der kan derfor kun gennemføres en produktion, hvis størrelse er et multiplum af 100 stk. Det enkelte års produktion kan naturligvis ikke være større end produktionskapaciteten ved det foregående års slutning med tillæg af nyinvesteringen.

5) Nyinvesteringen i fast anlæg til forøgelse af virksomhedens produktionskapacitet.
En fornyelse af produktionskapaciteten med 100 stk. koster 100.000 kr., og man
kan kun torøge kapaciteten med multipla af 100 stk. ad gangen.

6) Markedsanalyser, der kan købes i tre forskellige former.
A. oplysninger om konkurrenternes afsætning i antal stk.
B. oplysninger om konkurrenternes kumulerede salgsindsats i 1000 kr.
C. oplysninger om konkurrenternes kumulerede investering i 1000 kr.

Hver af de tre former koster 10.000 kr. for et enkelt år. De kan købes enkeltvis eller
i valgfrie kombinationer.

Virksomhedens ledelse kan til salgsindsats, produktudvikling, nyinvestering og markedsanalyser
disponere over et rådighedsbeløb på 10 % af aktiverne ved det foregående
års afslutning.

Virksomhedens kassekredit er übegrænset, forudsat at der kun disponeres indenfor
de nævnte 10 % af virksomhedens samlede aktiver.

Den økonomiske sammenhæng (model).

Når virksomheden har truffet beslutning om de seks handlingsparametre, vil dens årlige afsætning være bestemt gennem afsætningsforholdene på markedet (markedsmodellen). Desuden vil virksomhedens faste og variable omkostninger være bestemt af dens egen omkostningsstruktur (omkostningsmodellen).

Markedsmodellen og virksomhedernes omkostningsstruktur er i enkeltheder kun kendt af kontrolgruppen, der råder over de relevante økonomiske modeller i form af nomogrammer. Der kan dog gives følgende oplysninger om afsætningsforholdene og omkostningsstrukturen.

1. Afsætningsforhold.

Virksomhedens afsætning vokser med de fra år til år kumulerede udgifter vedrørende salgsindsatsen, og den vokser med de fra år til år kumulerede udgifter til produktudvikling. De kumulerede produktudviklingsomkostninger medfører en ny maskinmodel hvert år. Endvidere er afsætningen afhængig af salgsprisen, idet en lav pris i forhold til den gennemsnitlige markedspris vil tendere mod at sætte afsætningen op, medens en høj salgspris i forhold til gennemsnittet vil virke modsat.

Relativt store reklame- og produktudviklingsomkostninger vil kunne opveje den nedgang i afsætningen som en relativ stor prisforhøjelse ellers vil medføre. De enkelte virksomheders afsætning fremkommer som et samspil mellem disse tre handlingsparametre.

Det samlede antal kontormaskiner, som de fem virksomheder kan afsætte, er anført i figur 1. Den totale afsætning på markedet er dog afhængig af virksomhedernes samlede salgs- og investeringspolitik, da de også konkurrerer med andre brancher om forbrugernes penge. Hvis virksomhederne fordobler deres priser i løbet af perioden, uden at salgsindsatsen m. v. forøges ganske væsentligt, vil den samlede afsætning på markedet blive mindre. Og på den anden side vil afsætningen i de enkelte år kunne blive større end anført i figur 1, hvis virksomhederne fastsætter lavere priser og større salgsindsats m. v. end i udgangsåret.

Ingen af virksomhederne vil dog kunne afsætte mere i et enkelt år end deres samlede
produktion i dette år plus lageret fra det foregående år.

2. Omkostningsforhold.

Virksomhedens variable omkostninger varierer med produktionens størrelse i det enkelte år. På grundlag af tidligere års erfaringer har virksomheden udarbejdet omstående figur 2. Figuren viser de til alternative produktionsstørrelser svarende variable enhedsomkostninger.

De faste enhedsomkostninger er afhængige af virksomhedens kumulerede produktudviklingsomkostninger,
dens investering i fast anlæg og kapacitetsudnyttelsen.

De faste enhedsomkostninger ved fuld kapacitetsudnyttelse aftager med voksende kumulerede produktudviklingsomkostninger og med voksende investering. Mangelfuld kapacitetsudnyttelse påvirker derimod de faste enhedsomkostninger i opadgående retning. Det er særligt mærkbart, hvis der er investeret et stort beløb i det faste anlæg.

Omkostningerne ved ikke at producere beløber sig til 100.000 kr. pr. år.

Budgetpraksis.

Virksomhedsledelsen meddeler sine beslutninger på et budgetark svarende til figur 3.

På skemaet noteres de budgetterede udgifter til markedsanalyser, nyinvestering, produktudvikling
og salgsindsats. Disse beløb summeres og sammenlignes med rådighedsbeløbet.

Derefter summeres ny investering og tidligere investering, og på. tilsvarende måde
beregnes de kumulerede produktudviklings- og salgsindsats-omkostninger. Disse tal
overføres af virksomheden til næste års budgetark inden afleveringen.

Til sidst beregnes produktionskapaciteten (den kumulerede investering : 1000 kr.),
og virksomhedens budgetterede produktion og salgspris noteres.

Regnskabspraksis.

Kontrolgruppen virker som regnskabsafdeling for hver af de fem virksomheder. Regnskabet udarbejdes på et skema svarende til fig. 4. Man må forestille sig, at året er gået, når regnskabet afleveres til virksomheden fra kontrolrummet. Beregningerne gennemføres på følgende måde.

Først findes de variable enhedsomkostninger af fig. 2, og de faste enhedsomkostninger findes i den økonomiske omkostningsmodel som en funktion af de kumulerede produktudviklingsomkostninger, investeringen i fast anlæg og årets kapacitetsudnyttelse. Årets produktionsomkostninger bliver de totale enhedsomkostninger ganget med årets produktion.

Dernæst findes afsætningen i den økonomiske model som en funktion af salgsprisen,
den kumulerede salgsindsats og de kumulerede produktudviklingsomkostninger. Afsætningen
ganget med årets salgspris giver omsætningen.

Lagerbeholdningen findes som årets begyndelsesbeholdning plus produktion minus
årets afsætning.

Som følge af den tekniske udvikling og dermed følgende risici optages lageret ved
årets udgang til en pris af 200 kr. pr.enhed indtil ultimo 1967.

Et eventuelt slutlager i 1967 nedskrives til 0 kr.

Kassekreditens saldo ved årets afslutning fås som begyndelse.ssaldo plus årets omsætning minus årets produktionsomkostninger minus årets produktudviklingsomkostninger minus salgsindsats minus eventuelle omkostninger til markedsanalyse og minus eventuelle udgifter til nyinvestering i fast anlæg.

Værdien af de faste anlæg ansættes til summen af de enkelte års investeringer i anlægget, og man regner med, at det kan tages i brug af en anden virksomhed til anden anvendelse ved slutningen af 10 års perioden, hvor produktionen £.f kontormaskinen ophører.

Virksomhedens samlede aktivmasse bliver herefter lig med summen af kassekredit,
slutlager og værdien af de faste anlæg.

Det understreges, at produktionskapaciteten er lig værdien af det faste anlæg divideret
med 1000 kr.

Udgangsposition

De fem virksomheder er startet i 1954, og deres udgangsposition for året 1958 er i
enhver henseende ens. De har alle samme omkostningsstruktur og samme markedspris
550 kr. og markedsandel 20 %, jfr. iøvrigt fig. 3 og 4.

Markedsanalyse.

Virksomhederne rekvirerer markedsanalyser ved at notere de tilsvarende omkostninger
på budgetarkene. Markedsanalyserne leveres på et skema svarende til figur 5.

Statistik.

Til støtte for virksomhedernes afgørelser er der i figur 6 udarbejdet et statistikark.
Det står virksomheden frit for, om den vil anvende dette, eller om den vil organisere
sit talmæssige grundlag for beslutninger på anden måde.