Ledelse og Erhvervsøkonomi/Handelsvidenskabeligt Tidsskrift/Erhvervsøkonomisk Tidsskrift, Bind 21 (1957)

Marvin Frankel, British and American Manufacturing Productivity. University of Illinois Bulletin, Bureau of Economic and Business Research, Urbana Illinois. $ 1,50. 130 s.

Erik Johnsen

Side 118

Blandt de forsøg, der i efterkrigsperioden er gjort på at sammenligne produktiviteten i U.S.A. med produktiviteten i andre dele af verden indtager denne lille bog en pæn position.

Forfatteren har været kritisk overfor sine mange kilder, og hans statistiske metoder har hverken været for raffinerede eller for simple. Hans nøgternhed i konklusionerne gdr, at man ikke føler trang til at modsige ham, og alligevel finder han frem til noget væsentligt.

Studiet gælder en sammenligning af 34 industrigrene i U.S.A. og England med hensyn til de faktorer, der øver indflydelse på produktiviteten.

En af de faktorer, der er bestemmende for forskellen i produktivitet, er de naturlige resourcer. De har efter Frankel næppe spillet den rolle, man sædvanligvis tillægger dem, dels har ikke alle U.S.A.'s industrigrene lige gode forhold i denne retning, og dels har den britiske industri haft relative gode forsyningsmuligheder takket være skibsfarten.

Hvis man som et udtryk for produktivitetsforskellen tager forholdet mellem amerikansk og engelsk „kapital" (her lig energiforbrug) pr. arbejder, er produktiviteten meget større i en række amerikanske industrier. Men der kan ikke blive tale om nogen generalisation.

Med hensyn til „store virksomheders" indflydelse på produktivitetsforskellen er det sandsynligt, men ikke sikkert, at stordriften er til størst fordel for den amerikanske produktivitet, selv om den gennemsntlige virksomhedsstørrelse er nogenlunde den samme i de to lande.

De relative størrelser af de forskellige
industriers „effektive" marked i de to
lande spiller nogen rolle; markedsstrukturener

Side 119

renerud fra et produktivitetssynspunkt
mest favorabel i Staterne.

Heller ikke den hurtigere vækst i fabriksarbejderbefolkningen i U.S.A. i forhold til England kan forklare produktivitetsforskellene. Det kan derimod visse industrielle opvækstforhold, som er specielt amerikanske, som f. eks.: „rigelige resourcer, en vis arv af dygtighed og foretagsomhed, investeringsmuligheder, stærkt fremadskridende teknologi og markeder med ret ensartede produkter". Til gengæld kan man ikke bevise, at disse forhold har spillet nogen rolle.