Karl-Erik Warneryd: Motiv och Beslut i Foretagsledningens Marknadspolitik. P. A. Norstedt och Sorters Förlag. Stockholm 1957. 365 sider. Sv. kr. 34,-.

I de senere år har man kunnet glæde sig over en stigende interesse for empirisk forskning inden for driftsøkonomien, og der er fremkommet adskillige vægtige undersøgelser. Som et vigtigt bidrag til vor afsætningsøkonomiske viden foreligger nu K.-E. Wårneryds undersøgelse over afsætningspolitikken inden for 6 udvalgte svenske brancher (bomuldsvæverierne, konfektionsindustrien, skotøj sindustrien, automobilbranchen, vaske- og toiletartikelbranchen samt chokolade- og konfekturebranchen). Det omfattende materiale er indsamlet på forbavsende kort tid af Wårneryd og hans medarbejdere ved hjælp af en kombination af udsendte spørgeskemaer og interviews.

Det er ikke nogen lille opgave, Wårneryd har stillet sig selv. I stedet for at begrænse sig til nogle afgrænsede problemer blemersøger han at belyse alle sider af de udvalgte virksomheders afsætningsforhold. Som det angives i forordet søger han at belyse virksomhedernes forventninger, målsætning, deres indstilling over for konkurrenceforholdene, en vurdering af de forskellige konkurrencemidlers effektivitet, virksomhedernes faktiske afsætningspolitik, visse økonomiske forhold inden for foretagendet som eksempelvis kapacitetsudnyttelsen og de faste omkostningers relative størrelse samt endelig den aktuelle konkurrencesituation.

Det er lykkedes at indsamle en imponerende mængde oplysninger om disse forhold, men Wårneryd nøjes ikke med en blot ophobning af materiale. Han har en ganske bevidst hensigt med sit materiale, nemlig at få efterprøvet en række forskellige hypoteser, der opstilles i bogens begyndelse. Disse hypoteser er meget generelt formulerede, og det viser sig da også, at forfatteren for at kunne efterprøve dem ud fra det foreliggende materiale har måttet konkretisere sine hypoteser stærkt. Denne efterprøvning ved hjælp af forskellige statistiske metoder har nødvendiggjort, at Wårneryd i så stor udstrækning som muligt har forsøgt at få svar, der kunne opstilles kvantitativt. Dette gælder eksempelvis effektiviteten af forskellige handlingsparametre, som han formår de forskellige respondenter til at opstille i en bestemt rangorden.

Nu er det jo altid lettere at kritisere en empirisk undersøgelse, end selv at foretage den, men selv om Wårneryd har adskillige kritiske vurderingr af sine metoder og resultater, må læseren dog adskillige gange stille sig lidt skeptisk over for de anvendte metoder. At bede et foretagende opstille en bestemt rangfølge for forskellige konkurrencemidler og derpå anvende materialet til en statistisk bearbejdning, må være en farlig metod.

Anmelderen vil ikke benægte, at der
kan fås noget fornuftigt ud af at spørge
virksomhederne om, hvad der er vigtigst:

pris, reklame, srvice o. s. v., men han vil være ikke så lidt skeptisk over for de modtagne svar. Man kan jo risikere, at det går, som når man spørger folk, hvad der er vigtigst: solen eller månen, og man får svaret, at det må være månen, for den lyser om natten, hvor det er mørkt, medens solen lyser om dagen, hvor det er lyst alligevel.

I det hele taget virker efterprøvningen af de enkelte hypoteser som det mindst overbvisende i bogen. Den formelle statistiske analyse synes i hvert fald for visse problemers vedkommende at være en lidt håndfast metode i disse tilfælde. Selv om Wårneryds forsøg på at opnå så stor eksakthed som mulig er prisværdig, får man til gengæld undertiden indtrykket af større nøjagtighed, end materialet kan svare til. De mange decimaler i talangivelser, hyppigst procenttal, giver indtryk af større nøjagtighed end berettiget. Ikke mindst da procenttallene for visse gruppers vedkommende angives på et meget lille materiale. Og hvorfor angive, at flertallet i en gruppe har den eller den opfattelse, når det viser sig, at gruppen består af 4 virksomheder? Flertallet må vel så nødvendigvis være 3.

Der kan rejses yderligere indvendinger, såvel mod de anvendte metoder, som mod de konklusioner der drages. Men lad disse ligge. Det er vigtigere at fremhæve betydningen af det arbejde, som Wårneryd og hans medarbejdere har udført. Bogen vrimler med oplysninger, som er værdifulde og relvante, for teoretikeren såvel som praktikeren. Det er lykkedes at give en omfattende oversigt over et stort område, hvor vor viden hidtil har været spredt og tilfældig. Og hvad der ikke mindst er af betydning: undersøgelsen synes at åbne adskillig veje for videre empirisk forskning fremover. Denne generelle undersøgelse bør følges op af detaillerede og mer dybtgående undersøgelser af snævrere afgrænsede fagområder og måske også inden for et mere begrænset antal virksomheder. Der er nok at tage fat på.