A. Schnettler: Öffentliehe Betriebe, Betriebswirtschaftliche Bibliothek, Essen.

Det er ikke ualmindeligt at høre, at de af det offentlige ejede erhvervsvirksomheder ikke i samme grad som de private lægger vægt på at anvende driftsøkonomien i det daglige arbejde.

Såfremt der er noget om snakken, er det et alvorligt spørgsmål for landets økonomi, fordi den sektor af erhvervslivet, som de offentlige virksomheder omfatter, er betydelig og i mange lande af voksende omfang. Man kan således nævne. at antallet af beskæftigede i Vesttyskland ved den sidste tælling udgjorde 3,2 million, deraf var 1,8 million beskæftigede i offentlig administration, skolevæsen o. s. v. og 1,4 million i offentlige erhvervsvirksomheder. Spørgsmålet er endnu mere betydningsfuldt i England, hvor hele erhvervsgrene er overført til det offentlige (National Coal Board, British Transport Commission, British Iron and Steel Corporation etc., jfr. s. 327).

Spørgsmålet om en rationel driftsøkonomi i sådanne virksomheder er derfor af almen betydning ikke mindst for skatteyderne, og det er derfor af interesse, at man i serien Betriebswirtschaftliche Bibliothek også har behandlet de offentlige virksomheder gennem udgivelse af professor dr. Albert Schnettlers bog Offentlische

I sit forord fremhæver forfatteren, at deter de offentlige virksomheders driftsøkonomi han ønsker at behandle, og at fremstillingen særlig tager sigte på at være en håndbog (nachschlagewerk). Man må håbe, at den i den kommende tid vil kunne findes i mange offentlige virksomheders

Forfatteren indleder med at trække et skarpt skel mellem offentlige virksomhederog offentlig administration, idet han side 27 anvender følgende definition: Von 6'ffentlichen Unternehmen kann also gesprochen werden, wenn es sich um vermogensrechtlicheine

mogensrechtlicheineEinheit bildende Institutionenhandelt, Die zum Zwecke der wirtschaftlichen Leistungserstellung Betriebeorganisieren, wobei die Verfolgung erwerbswirtschaftlicher Ziele begriffsnotwendigeVoraussetzung ist, aber nicht illeiniges Ziel zu sein braucht.

Selv om fremstillingen med ægte tysk grundighed lægger en overordentlig vægt på systematiseringen med begreber og underbegreber og derved bliver relativt tungt læselig, er det ud fra selve problemstillingen øjensynligt, at den centrale fremstilling må samle sig om den egentlige driftsøkonomi og særlig om virksomhedens regnskabsvæsen, hvor man fremhæver overgangen fra det kameralistiske til det forretningsmæssigt prægede regnskab med den direkte opgave at være til støtte for ledelsen i dennes praktiske dispositioner.

Mange af de problemer, der således behandles, er kendt af alle, der beskæftiger sig med driftsøkonomi, og man kunne rejse spørgsmålet om der ikke i de offentlige virksomheder findes noget, som de private virksomheder med fordel kunne drage lære af. Jeg skal besvare dette med at henvise til afsnittet om den fordel de offentlige virksomheder har ved i høj grad at foretage sammenligning af omkostningsforholdene indenfor beslægtede virksomheder, man kan f. eks. henvise til de sammenligninger, der foretages af gasværker (s. 245), nærtrafikmidler etc. Sådanne sammenligninger forudsætter en gennemarbejdet kontoplan, og det er øjensynligt, at man her er inde på en systematisk anvendelse af driftsøkonomien, der på adskillige områder fører videre med hensyn til f. eks. løsning af rationaliseringsproblemer.

Fremstillingen viser, at bogen særlig egner sig som håndbog, og vil sum sådan have sin betydning for alle, der arbejder med i stigende grad at anvende driftsøkonomien indenfor offentlige virksomheder. Det er sikkert en opgave, der også har interesse her i landet, og bogen bør derfor findes i adskillige håndbiblioteker.