Ledelse og Erhvervsøkonomi/Handelsvidenskabeligt Tidsskrift/Erhvervsøkonomisk Tidsskrift, Bind 21 (1957)

Troels Glud: Om renteforskelle og emissionspolitik pa obligationsmarkedet. 286 sider. Kbhvn. 1957.

Heinrich Schlebaum

Side 258

For nogle år siden skrev Troels Glud et omfattende og værdifuldt værk om kreditforeningsinstitutionens historie her i landet. I efteråret har han udsendt et mere analytisk og ra:sonnerende arbejde om visse sider af kursdannelsen for obligationer.

Bogen falder i to dele. I første del diskuteres kursdannelsen for papirer med forskellig løbetid og med forskellig nominel rente. Forfatteren diskuterer her bl. a., hvorvidt der er tale om en overeller undervurdering af udtrækningschancen for ældre, lukkede obligationsserier. På samme måde gennemgås kurs- og renteforskellene for obligationer med forskellig nominel rente.

Pladsen her tillader ikke nogen indgåendediskussion af denne undersøgelse. Anmelderen finder, at der her er samlet en mængde nyttigt materiale til belysning af de rejste problemer. Men der bør nok arbejdes videre med dem. Det synes nemlig som om forfatteren kan lide at. deltage i den klassiske diskussion om. hvilken af saksens blade det er, der klipper.Når undertegnede bl. a. i et tidligeremindre arbejde har hævdet, at overvurderingaf udtrækningschancen påvirkerkursdannelsen for ældre obligationer, så hævder Glud heroverfor, at ændringer i udbuddets størrelse - en vis materialeknaphed - er tilstrækkeligt til at forklare de fundne renteforskelle. Det lyder imidlertidikke plausibelt, at en ændring af mængden f. eks. af ældre obligationer skulle kunne forandre renten på disse i forhold til renten på obligationer af åbne serier, hvis der ikke fandtes præferenser på markedet. Nu er det vistnok ikke i bogen ment så kategorisk, men efter anmelderensmening

Side 259

melderensmeninger udbudsforholdene kommet til at dominere så stærkt i analysen,at den ikke virker fuldt ud overbevisende.Den samme skævhed præger efter anmelderens mening også afsnittene om obligationer forskellig nominel rente.

Anmelderen finder sig kun lidet overbevist af den fremstilling, der specielt gives af emissionspolitiken for statsobligationer. Derimod har han haft megen glæde af at læse det lille kapitel om begrebet effektiv rente og forudsætningerne for beregningen heraf. I dette kapitel ligger en god disposition for en videregående og antageligt mere givtig analyse af de rejste problemer: En analyse af de forskellige købergruppers reaktioner set ud fra de i nævnte kapitel anførte synspunkter og derefter en jævnføring med ændringerne i udbudsrelationerne.

I bogens anden del søger Glud derefter at omsætte de i første del fundne resultater i en rationel emissionspolitik fra kreditforeningerne. Han anbefaler, at kreditforeningerne udsteder fællesobligationer, at der åbnes uamortisable serier og at det gældende forbud mod nominelt højrentede obligationer ophæves. Resultaterne i dette afsnit hviler i høj grad på resultaterne i første del. De bemærkninger, der er gjort herom, får derfor også relevans for bogens anden del.

Disse betragtninger rokker dog ingenlunde ved den kendsgerning, at der her foreligger et virkelig værdifuldt og læseværdigt diskussionsindlæg på et område, hvis problemer nok kan trænge til at blive taget op til diskussion.