Hvorledes kalkulerer man elektriske forbrugsartikler.

I det foreliggende tilfælde drejer det sig om en vare med et nogenlunde konstant forbrug med regelmæssige sæsonsvingninger og med faste aftagere, hvilket gør det muligt at tilrettelægge et produktionsbudget for 1 år ad gangen med en regelmæssig produktion fordelt over hele året, og hvor resultatet som regel ikke viser større afvigelser fra budget. Budget og kalkulationer udarbejdes af regnskabschefen i samarbejde med driftsledelsen.

Produktionen er fordelt på 4 maskingrupper, 2 automatiske hurtiggående grupper til fremstilling af standardtyper (i det følgende betegnet som gruppe I) og 2 langsommere grupper, hvor specialtyper, som kræver meget håndarbejde, bliver fremstillet. Den stykmæsisige fordeling er: Gruppe I = 81,5 %, gruppe II = 17 %, gruppe 111 = 1,5 %.

Da produktionen fra disse grupper er året varierende i sammensætning af materialer, løn og omkostninger er det nødvendigt at fordele de budgetterede produktionsomkostninger på hver gruppe efter dennes særlige forhold, inden de fordeles på de i gruppen producerede enheder.

Kalkulationernes hovedposter er:

Materialer, der beregnes efter kalkulerede standardpriser, som includerer told og fragt. Eventuelle prisbevægelser i løbet af året posteres over prisdifference konto. Man opnår herigennem, at materialeforbruget kun påvirkes af variation i typefordeling samt merforbrug.

Materialeomkostninger: omfatter lageromkostninger, lagerrenter,
hjælpematerialer og tab på ukurant materiale og fordeles på produktionsenhederne
i forhold til materialeforbrug på den pågældende type.

Direkte løn: Den på produktionsgrupperne beregnede lønningsudgift
fordeles i forhold til fremstillingstempo for de enkelte typer. Aflønningen
på de hurtiggående grupper er gruppeakkord.

Faste omkostninger: Som sådanne betragtes afskrivninger på maskiner og inventar beregnet på genanskaffelsespris. (Differencen mellem disse og skattemæssige afskrivninger tages som indtægt i det afsluttende driftsregnskab).

Renter og forsikring af maskiner.

Husleje, beregnet efter gruppens areal med tillæg af udenomsplads.

Gager og honorarer til direktion, bestyrelse, revision og driftsledelse,
d. v. s. driftsleder og assistenter.

Basis for fordeling er den i grupperne investerede kapital i maskiner.
Efter fordeling på grupperne udregnes tarif pr. maskintime, som fordeles
på typer i henhold til tempo.

Skema I:

Fordeling af faste omkostninger:

Budgetteret omkostningsbeløb: x

fordeliiiigsbasis: investeret maskinkapital

Skema II:

Bevægelige omkostninger: Fordeles i henhold til arbejdstimer på
grupperne således:

Budgetteret omkostningsbeløb: y
fordelingsbasis beregnede arbejdstimer

a. direkte pa grupperne beregnes gage, gratiale og pensionsydelse for

gruppens formand. Maskinvedligeholdelse (basis maskinvasrdien),
kraft- og gasforbrug i henhold til beregnede produktionsenheder.

b) I henhold til beregnede arbejdstimer i grupperne beregnes indirekte
lon og gager (med undtagelse af driftsledelse).
Sociale omkostninger.
Bogholderi og planning.
Rejseomkostninger, kontorudgifter m. m.
idet man anser disse udgifter for at vaere afhaengige, dels af produktionens
storrelse og dels af den pa de enkelte typer anvendte
arbejdstid (skema II). Nogle eksempler viser i det folgende forskellen
pa sammensastningen af produktionsprisen i materialer, lon og
og omkostninger pa enheder af forskellig storrelse og forskellig fremstillingsmetode.

Ved sammenligning af de 3 første eksempler ses tydeligt, hvilken besparelse på løn og bevægelige omkostninger, der fremkommer ved automatisering, medens til gengæld de faste omkostninger ligger noget højere. Eksempel 4 er påvirket af en materialepris pr. enhed, som er ca. 6 gange materialeprisen for eksempel 3.

Der vil sikkert altid være forskellige opfattelser af, hvad der er faste og bevægelige omkostninger; i mange tilfælde afhængig af produktionens ens- eller uensartethed, ligesom man ofte gennem erfaring over nogle år kan finde det rimeligt at overføre en position fra den ene omkostningsgruppe til den anden.