Diplomprøven i regnskabsvæsen, 2. del (4 timers biopgave) ved Handelsskolen i Århus.

I

En større fabrikationsvirksomhed omfatter 4 særskilte fabrikationsafdelinger, der fremstiller hver sin art af produkter i massefabrikation. Antallet af produkter inden for de enkelte afdelinger udgør 10-20, men produkterne forekommer desuden i forskellig

Produktionen foregår delvis til lager, men for en ikke ringe del af produktordrerne
må der regnes med nogen leveringstid.

Færdigvarelagrenc sorterer under de respektive fabrikationsafdelinger. Pakning
og forsendelse af varer foregår fra færdigvarelagrene efter ordre fra eksportafdelingen.

II

Virksomhedens eksportafdeling er af praktiske grunde opdelt i 4 hovedafdelinger
efter sproget i aftagerlandene (engelsk, tysk, fransk og spansk).

Den personelle organisation i eksportafdelingen er opbygget således:

De enkelte eksportafdelingers arbejdsområde omfatter såvel modtagelse af ordrer, fakturering, udfærdigelse af forsendelsespapirer som etablering af fragtaftale og kontrol med forsendelsen. Bogføringen af fakturaerne samt inkassation af beløbene er derimod eksportafdelingerne uvedkommende,

Ordrer, der ofte omfatter varer fra samtlige fabrikationsafdelinger, kan også omfatte
ordrer til senere levering eller til successiv levering.

Ordrerne indgår:

1) skriftligt eller telegrafisk fra kunden,

2) ved telefonisk henvendelse fra kunden,

3) ved direkte telefonisk henvendelse til kunden og
4) ved ordre gennem udenlandske agenter.

III.

Der ønskes udarbejdet forslag til instruks for eksportafdelingens forretningsgang
i forbindelse med indføring af et blanketssytem, som giver bedst mulig sikkerhed mod
fejlekspeditioner og forglemmelser.

Forretningsgangen skal endvidere tilrettelægges med effektiv kontrol med betalte
fragter (forskellige leveringsaftaler) og være understøttet af en grafisk oversigt,
som viser blanketanvendelsen.

Den erhvervsøkonomiske eksamen (8 timers opgave i Erhvervsøkonomi I) ved Handelshøjskolen i Århus.

En større, dansk industrivirksomhed Af S HALMDAHL fremstiller i uensartet masseproduktion en række produkter, der afsættes på dagligvaremarkedet. Det drejer sig om egentlige mærkevarer. Beslægtede mærkevarer fremstilles af nogle få store og en række mindre, indenlandske virksomheder. Import af varer af denne art er uden betydning. De konkurrerende firmaers priser er ikke ens, og der findes ingen prisaftaler i branchen. Alligevel har prisbevægelserne på de konkurrerende varemærker i årene siden krigen været praktisk lait parallelle.

Af S HALMDAHL's budgetkomité har udarbejdet et budget for det kommende år. Dette budget er opstillet under den forudsætning, at virksomheden i det kommende år hverken ændrer de hidtidige salgspriser, den hidtidige reklameindsats eller det hidtidige varesortiment. Efter budgettets fremkomst er der imidlertid af forskellige afdelingsledere fremsat følgende forslag overfor direktionen:

1. At prisen på varemærket Xi nedsættes fra 4,00 kr. pr. stk. til 3,75 kr. pr. stk.

2. At prisen på varemærket X2 forhøjes fra 6,50 kr. pr. stk. til 6,75 kr. pr.' stk.

3. At produktionen af varemærket X3 helt nedlægges

4. At man samtidig med, at produktionen af X3 nedlaegges, optager produktionen
af et nyt varemaerke X4.

5. At det for varemærket Xi budgetterede beløb til reklame fordobles.

De bedes med udgangspunkt i de oplysninger, der fremgår af vedføjede bilag, tage
stilling til og kommentere disse forslag. Der lægges vægt på, at De i Deres redegørelse
tager i betragtning, at salgsafdelingens forventninger om afsætningens størrelse (jfr.

bilag 4) er behæftet med usikkerhed, og at De f. eks. ved break-even-diagrammer
belyser denne usikkerheds betydning for de konklusioner, De når til.

Omkostningsbudgettets tal refererer til den for det kommende år budgetterede produktion (afsætning), jfr. bilag 1. Der er i omkostningsbudgettet regnet med de i det kommende år forventede, gennemsnitlige genanskaffelsespriser på de goder og tjenesteydelser, som denne produktion vil kræve. Af de anførte omkostningsposter er „Øvrige særomkostninger" at henregne til virksomhedens stilstandsomkostninger, jfr. nedenfor. Særomkostningsposterne 1, 2 og 3 samt omkostningsposten 6 omfatter alle omkostninger, der varierer med produktionen (afsætningen) af varemærkerne Xi, X2 og X3. Nedlæggelse af produktionen af een eller flere af disse 3 varemærker vil heller ikke påvirke andre af virksomhedens omkostninger end de ovenfor anførte.

Om de enkelte af de side 2 anførte omkostningsposter bemærkes: Post 1 omfatter særomkostninger, såsom råmaterialeomkostninger, direkte løn (exclusive røtfr-omkostninger forårsaget af 2-holds-drift), provision, emballageomkostninger m. v., der varierer proportionalt med den producerede ( = den afsatte) mængde af det pågældende

Post 2 omfatter særomkostninger, der varierer i spring med produktionen af det pågældende varemærke. For alle 3 varemærker gælder, at produktionen kan stige 20 % over, hhv. falde 40 % under, den budgetterede produktion, uden at dette vil medføre nogen ændring af disse springvist varierende særomkostninger. Hvis produktionen af et varemærke helt nedlægges, kan hele det for varemærket budgetterede omkostningsbeløb spares.

Post 3 omfatter de i omkostningsbudgettet afsatte beløb til reklame for de respektive varemærker. Salgsafdelingen er efter omhyggelige analyser af markedet kommet til det resultat, at man med denne reklameindsats og de i bilag 1 anførte salgspriser kan forvente at opnå den i bilag 1 angivne afsætning af de 3 varemærker.

Post 4 omfatter renter og afskrivninger (beregnet på genanskaffelsespriser) på maskiner, som udelukkende benyttes til det pågaddende varemærkes fremstilling, og som derfor ikke skal fornyes, hvis produktionen af varemærket nedlægges. Fornyelse af sådanne maskiner vil ikke være aktuel de første 5 år. Ved at afhænde maskinerne nu, kan man kun få demonteringsomkostningerne dækket.

Post 6 omfatter de budgetterede meromkostninger som følge af, at den budgetterede produktion af varemærker Xi, X2 og X3 nødvendiggør 2-holdsdrift i afdeling M i en del af budgetperioden. Den nærmere forklaring på, hvordan tallene er beregnet, er følgende:

Under fremstillingsprocessen passerer varemærkerne Xi, X2 og X3 afdeling M. I denne afdeling findes der en meget kostbar specialmaskine, der af tekniske grunde ikke kan undværes ved fremstillingen af disse produkter, og som på den anden side overhovedet ikke kan anvendes til virksomhedens øvrige produktion. Maskintimeforbruget pr. stk. på specialmaskinen andrager for varemærker Xi, X2 og X3 hhvs. 0,01 maskintime, 0,04 maskintime og 0,02 maskintime. Disse tal for maskintimeforbruget pr. stk. er teknisk bestemte og uafhængige af produktionens størrelse. Producerer man udelukkende ved 1-holds-drift, kan specialmaskinen benyttes indtil 2000 maskintimer pr. år. Producerer man i 2-holds-drift hele året, kan specialmaskinens benyttelsestid til 4000 maskintimer pr. år. Udnytter man specialmaskinen ud over 2000 maskintimer pr. år, forøges fremstillingsomkostningerne for de overskydende maskintimer fra 100 kr. pr. maskintime til 120 kr. pr. maskintime. Grænsemaskintimeomkostningen er med andre ord for en udnyttelsesgrad på 1-2000 maskintimer pr. år lig 100 kr., og for en udnyttelsesgrad på 2001-4000 maskintimer pr. år lig 120 kr. I omkostningsbudgettet har man under proportionale særomkostninger (post 1) ansat specialmaskinens variable omkostninger til 100 kr. pr. maskintime for hele den budgetterede produktion af Xi, X2 og X3. Da denne produktion medfører et maskintimeforbrug på specialmaskinen på: 50.000 • 0,01 + 60.000 • 0,04 + 40.000 • 0,02 = 3700 maskintimer, bliver der imidlertid herudover en meromkostning som følge af 2-holdsdrift på 1700 maskintimer å 20,00 kr. pr. maskintime. Denne meromkostning på i alt 34.000 kr. er fordelt på de 3 varemærker efter disses budgetterede maskintimeforbrug og opført i omkostningsbudgettet under post 6.

Specialmaskinen i afdeling M betragtes af budgetkomiteen som „nøglefaktoren" i produktionen af varemærkerne Xi, X2 og X3. „Produktbidraget" pr. enhed af „nøglefaktoren" fremkommer ved, at „produktbidraget" pr. stk. divideres med maskintimeforbruget (på specialmaskinen) pr. stk.

Bilag 4. Salgsafdelingens forventninger om de cendringer i afscetningen, sotn de foreslaede
cendringer i salgspolitikken vil have til folge.

1. En nedsættelse af prisen på varemærket Xi fra kr. 4,00 pr. stk. til kr. 3,75 pr. stk. forventes at resultere i en afsætningsstigning for Xi på 10-15 % af den budgetterede afsætning, d.v.s. på mellem 5000 og 7500 stk., i det kommende år. Afsætningen af de øvrige varemærker forventes at være upåvirket heraf.

2. En forhøjelse af prisen på varemærket X2 fra kr. 6,50 pr. stk. til kr. 6,75 pr. stk. forventes at resultere i en afsætningsnedgang for X2 på mindst 20.000 stk. og for X3 (trods uændret pris på dette varemærke) på mindst 8000 stk. i det kommende år. Afsætningen af varemærket Xi forventes ikke at blive påvirket heraf.

3. Nedlægges produktionen af X2, forventes afsætningen af X3 at falde med mindst
12.000 stk. i det kommende år. Afsætningen af varemærket Xi forventes derimod
ikke at blive påvirket heraf.

4. Hvis varemærket X2 udgår af virksomhedens varesortiment og erstattes af det nye varemærke X4, forventes afsætningen af X3 at falde med ca. 12.000 stk. d.v.s. fra den budgetterede afsætning på 40.000 stk. til 28.000 stk.) i det kommende år. Afsætningen af Xi forventes at være upåvirket heraf. Hvis der ofres 15.000 kr. på reklame for det nye varemærke X 4, og salgsprisen for dette varemærke fastsættes til 2,25 kr. pr. stk., forventes afsætningenaf X4 at blive 75.000 stk. i det kommende år.

5. Hvis særomkostningerne til reklame for varemærket Xi forøges fra det budgetterede beløb på 6.000 kr. til 12.000 kr., forventes afsætningen af Xi forøges fra det budgetterede beløb på 6.000 kr. til 12.000 kr., forventes afsætningen af Xi at stige med ca. 15 % af den budgetterede afsætning, d.v.s. med ca. 7500 stk. i i det kommende år. Afsætningen af de øvrige varemærker forventes ikke at blive påvirket heraf.

6. Størrelsen af afsætningen af varemærkerne Xi, X2 og X3 menes ikke at have
indflydelse på afsætningen af virksomhedens øvrige varemærker.

Bilag 5. Budgetterede særomkostninger for det nye varemærke Xs.

Som anført i bilag 4 forventer salgsafdelingen, at man til en salgspris på 2,25 kr. pr. stk. kan afsætte 75.000 stk. af det nye varemærke X4 i det kommende år, forudsat at der bruges 15.000 kr. til reklame for dette varemærke. Særomkostningerne (beregnet på basis af genanskaffelsespriser) for en årsproduktion på 75.000 stk. af X 4 vil andrage følgende beløb:

Om de enkelte af disse poster bemærkes:

Post 1 omfatter særomkostninger, der varierer proportionalt med den producerede
(= den afsatte) mængde af varemærket X*.

Post 2 andrager indtil en årsproduktion på 100.000 stk. af varemærket X4 samme beløb uanset produktionens størrelse, tovudsat at X4 overhovedet produceres. Hvis produktionen af X4 i en senere periode nedlægges, vil denne omkostningspost bortfalde.

Post 3 angiver sær omkostninger til reklame for X4, jfr. ovenfor.

Post 4 omfatter renter og afskrivning på en maskine, som virksomheden må anskaffe, hvis man ønsker at igangsætte en produktion af varemærket X4. Denne maskine, hvis økonomiske levetid er beregnet til 10 år, kan ikke anvendes i virksomhedens øvrige produktion. Afskrivningen på maskinen er ansat til 10 % af maskinens nuværende anskaffelsespris, og renten til 9 % af det halve af denne anskaffelsespris.

Varemærket X4 passerer under sin fremstillingsproces specialmaskinen i afdeling M. Maskintimeforbruget pr. stk. på denne maskine ar uanset produktionens størrelse 0,01 maskintime. Eventuelle meromkostninger som følge af 2-holds-drift i afdeling M er ikke medregnet i de ovenfor anførte særomkostninger. Bortset fra disse eventuelle meromkostninger omfatter de anførte særomkostninger alle omkostningsposter, der varierer med produktionen af varemærket X4.

Den erhvervsøkonomiske eksamen (4 timers opgave i Erhvervsøkonomi 3) ved Handelhøjskolen i Århus.

Med udgangspunkt i definitioner af begreberne monisme og dualisme anvendt i forbindelse med regnskabsvæsenets organisation ønskes en redegørelse for samspillet mellem bogholderikredsene og hovedtræk i posteringsgangen i et dualistisk kontosystem under følgende forudsætninger:

a) Bogholderikredsene adskilt, men forbundet gennem mellemregningskonti.

b) Bogholderikredsene adskilt og ikke forbundet gennem mellemregningskonti.

Redegorelsen, der skal omfatte savel lobende posteringer som kontoafslutningen, skal
understottes af grafiske fremstillinger, der indtegnes pa kontorammer med folgende
kontoklasser:

0 - Kapitalanskaffelsen,

(> - Omkostningsbsercre,

1 - Kapitalanvendelsen,

7 - OrdinEere indtaegter og udgifter,

2 - Interne omvurderinger,

8 - Sekundasre og ekstraordinaere indtaegter
og udgifter,

3 - Omkostningsarter,
4 — Omkotsningssteder,

9 - Afslutningskonti.

5 - Afregningskonti,

Den erhvervsøkonomiske eksamen, aftenstudiet, 1. del (4 timers opgave i Erhvervsøkonomi) ved Handelshøjskolen i København .

Udvælg nogle forskellige kartelformer og redegør for deres betydning for konkurrenceforholdene.

Handelshøjskolens diplomprøve, 1. del (4 timers opgave i Erhvervsøkonomi) ved Handelshøjskolen i København.

1. Hvilke faktorer bestemmer efterspørgslen efter en konsumentvare?

2. Gør rede for de hovedformer, hvorunder en udvidelse af et selskabs aktiekapital
kan gennemføres, og diskuter deres økonomiske virkning for selskabet og for
aktionærerne.

Begge opgaver skal besvares.

Den erhvervsøkonomiske eksamen (4 timers opgave i Erhvervsøkonomi II) ved Handelsehøjskolen i København.

De er ansat i sæbefabrikken Af S STJERNESTØV, der er en af landets ledende fabrikker inden for branchen. Fabrikkens hovedartikel er så afgjort „Marilynsæben", idet 85 % af salget falder på dette produkt, der er en af de mest populære sæber på det danske marked.

For „Marilyn-sæbens" vedkommende gælder følgende: 95 % af salget finder sted
til grossister, idet kun stormagasiner og enkelte større detailhandlere køber direkte.
Grossister findes inden for følgende brancher:

Parfume- og toiletartikler.

Levering til frisørsaloner

Galanterivarer.

Kolonial.

Grossistprisen er ens for alle grupper og ligger fast. Sæben leveres i kartoner å
8 stk. sæbe. Ved køb af mindst 100 kartoner til samlet levering får alle grossister
en kvantumsrabat 5 %.

Prisen pr. karton å 8 stk. sæbe fra fabrik er 2,80 kr. (grossistpris), vejledende pris ved salg fra grossist til detailhandler er 3,60 kr. (detailhandlerpris). Den vejledende udsalgspris ved salg fra detailhandler til forbruger er sat til kr. 0,85 pr. stk. sæbe (udsalgspris).

Praktisk talt alle grossister i de tre første grupper overholder den vejledende detailhandlerpris. Derimod har fabrikken været foruroliget over, at i hvert fald to grossister inden for kolonialbranchen videresælger „Marilyn" til købmændene til grossistpris, altså 2,80 k. pr. karton, således at deres eneste mulige fortjeneste kan bestå i kvantumsrabatten på de 5 %.

Fabrikkens ledelse ønsker nu prisproblemet drøftet, foranlediget af en henvendelse fra den betydeligste grossist inden for toilet- og parfumebranchen, og man er forberedt på, at der vil komme tilsvarende henvendelser fra andre grossister. Den omtalte henvendelse er gengivet i bilag 1. Bilag 2 gengiver fabrikkens kalkulation for Marilynsæben.

Bilag 3 giver en skønsmæssig fordeling af detailsalget af Marilyn-sæben.

Fabrikkens direktør har bedt Dem tage stilling til sagen, idet han gerne vil have
følgende spørgsmål besvaret:

1. Hvilke muligheder har vi for at forlange detailhandlerprisen overholdt al grossisterne?

2. Vil det være hensigtsmæssigt at nægte at levere varer til kolonialgrossister
for at undgå den priskonkurrence, de påfører de andre brancher?

3. Kan vi eventuelt søge at levere direkte til detailhandlerne og følgelig nægte
at levere til grossister?

4. Er der mulighed for at slå ind på en anden form for rabatpolitik?
5. Giver spørgsmålet iøvrigt anledning til overvejelser ang. vor prispolitik?

Bilag 1.

Til

Af S Sæbefabrikken Stjernestøv,
Julius Thomsens plads 10,

V.

Med nærværende skrivelse undlader vi ikke at anerkende modtagelsen af Deres
ærede af 7. f. ni. og har bemærket os, at den vejledende udsalgspris på Marilynsæben
er forhøjet fra 80 til 85 øre.

Vi skal ikke nægte, at vi ser med beklagelse på denne prisforhøjelse, selvom vi forstår, at stigende råvarepriser og lønninger har nødvendiggjort dette skridt. Da andre sæbemærker er steget tilsvarende, forventer vi ikke, at det vil berøre salget nævneværdigt.

Derimod er vi meget utilfredse med, at visse kolonialgrossister er i stand til at at levere Marilyn-sæben til priser, som vi slet ikke kan konkurrere med, ja, vi har endog fået forelagt dokumenterede tilfælde, hvor en kolonialgrossist har leveret til grossistpris (2,80), hvilket naturligvis må forudsætte, at De har givet Deres kolonialgrossister en ekstra rabat, som vi andre åbenbart holdes udenfor.

Vi vil derfor bede Dem svare, om De har i sinde at fortsætte med en sådan forskelsbehandling
af Deres kunder, for i så fald vil De ødelægge det mangeårige samarbejde,
som vi har nydt godt af.

For at kunne imødegå konkurrencen, må vi derfor forlange en tilsvarende rabat,
da vi ellers må regne med, at vore kunder inden for parfumeri- og toiletartikler samt
frisørstanden vil blive udkonkurrerede ud af omkringboende købmænd.

De bedes yderligere svare os på, hvad De har tænkt Dem at gøre for at sikre
Dem, at de fastsatte detailhandler- og udsalgspriser overholdes.

De må forstå, at en tilfredsstillende løsning på dette irriterende problem er af
største vigtighed for os, og vi forbliver

med højagtelse

(ulæselig underskrift).

Skønsmæssig fordeling af detailhandlersalget af Marilyn-sæben.

Den erhvervsøkonomiske eksamen (4 timers opgave i Erhvervsøkonomi 2) ved Handelshøjskolen i Århus.

1. Gør rede for:
a) hvad der forstas ved et lans effektive rente,
hvilke oplysninger man ma have til sin radighed for at kunne bestemme den
effektive rente for et lan,
og hvordan man dels for de almindeligst forekommende typer af lan kan beregne
den effektive rente,
b) hvilke andre forhold end den effektive rente, en erhvervsvirksomhed må tage
i betragtning, når den skal vælge mellem alternative lånetilbud.

2. Beregn den effektive rente for følgende lån:

a) Et annuitetslån af følgende beskaffenhed:

b) Et serielån af følgende beskaffenhed:

Restgælden (d.v.s. hovedstol ■*- afdrag) forrentes med 4 % pr. termin, at
erlægge ultimo hver termin.
Ved besvarelsen af 2) kan man benytte de under 3) anførte formler samt
vedføjede tabeller.

3. Bevis folgende formler til bestemmelse af den effektive rentefod for hhvs. annuitetslan
og serielan.

Annuitetsformlern:

hvori U = lånets hovedstol -*- kurstab og omkostninger ved lånets optagelse,
y = ydelsen pr. termin (erlægges ultimo terminen),
i = lånets effektive rentefod,
n = det antal terminer, lånet løber over.

Serielåns formlen (for serielån, hvori hovedstolen — summen af afdragene):

hvori U = lånets hovedstol ■*■ kurstab og omkostninger ved lånets optagelse,
a = afdraget pr. termin (erlægges ultimo terminen),
n = det antal terminer, lånet løber over,
i = lånets effektive rentefod.
r = den nominelle rentefod, hvormed restgælden (d.v.s. hovedstol ■*■ afdrag)
forrentes. Renten erlægges ultimo hver termin.

tabeller til brug ved beregning af et låns effektive rente.

1 + (1 + i)+n
1) Vaerdien af storrelsen: er for de anforte vserdier af i og n:
1

2) For r = 4 %, n = 20 og de nedenfor anferte vaerdier af i andrager sterrelserne:
r 1 r
- og - (1 -i- -) henholdsvis:
i n i