Kalkulationsprincipper for F.D.B.'s møbelfabrik, Tarm.

F. D. B.'s møbelfabrik producerer ca. 30 forskellige møbeltyper, der kan fremstilles i forskellige træsorter (bøg, eg, teak o. 1.), der igen kan optræde i forskellige „farve"variationer (cellulosebehandlet, oliebehandlet, sortbehandlet o. 1.). Hovedproduktionsområdet er stole - drejede stole, spisestuestole og armstole - men desuden fremstiller man lænestole med løse hynder, moderne polstrermøbler, borde, vægreoler og senge - brixe.

Produkterne gennemlober normalt folgen.de trin fra ravarestadium til
faerdigvarestadium.

Produktionen foregår i fabrikatkmsserier „fra råvarestadie til F. M. lager", „fra F. M. lager til træhvidt-lager" og „fra træhvidt-lager til F-varelager". Seriestørrelserne indtil F. M. lageret dækker fra 1-3 måneders normalsalg, mens seriestørrelsen på de sidste produktionstrin dækker betydelig kortere salgsperioder.

---

1) cand. oecon., F. D. B.

Kalkulationerne udarbejdes som forkalkuler, men af hensyn til materialeforbrugs - og tid- og lønforbrugskontrollen pr. type, træsort og evt. farvevariation udarbejdes løbende efterkalkulationer for disse to omkostningsarters vedkommende. I det følgende vil kun praksis vedrørende udarbejdelsen af forkalkylerne blive behandlet.

Kalkulationerne udarbejdes af fabrikens bogholder, der har ansvaret for såvel det interne som det externe bogholderi. Det „tekniske" grundlag for forkalkulationerne (materiale- og tidsforbrugene) fås fra dispositionskortet (normalkortet). Det økonomiske grundlag (normpriser på råvarer, løn ftime o. s. v.) fastsættes dels af fabrikens leder og tages dels fra omkostningsbudgettet.

Kalkulationens opbygning følger nøje produktionsprocessens forløb.
Der findes således 3 forskellige kalkulationisark:

a) fra råvarestadie til F. M. del (figur 1)

b) fra F. M. del til færdigvare (figur 2 a og b)

c) et samleark (fra råvare til F-vare) (figur 3).

ad a. For hver type og træsort findes der et kalkulationsark for hver enkeltdel, som for hver stol består af (sæde, forben, kopstykke o. 1., ialt ca. 8 ark). Kalkulationerne udarbejdes endvidere for en normalserie, f. eks. 500 sæder. Formularets udseende fremgår af figur 1.

De „tekniske" data - normmaterialeforbrug og normtider - fås som nævnt fra dispositionskortene. Normmaterialeforbruget er incl. kalkuleret svind ved opskæring, tørring og i maskinværkstedet. Det er fastsat af fabrikens leder på grundlag af forsøg og erfaringstal fra andre tilsvarende typer. Normtiden er for akkordarbejdets vedkommende fastsat ved hjælp af tidsstudier. Tallene på kalkulationsskemaet er totaltiden for alle operationer på den pågældende del i maskinværkstedet. På dispositionskortet findes derimod normtiden for hver operation (maskine).

Normtiden for timelønsarbejde og maskintid (MT) er fastsat på
grundlag af erfaringstal af fabrikens leder i samråd med værkføreren.

De „økonomiske" data - råvarepriser, I-lagertillæg og omkostningssatser
- fastsættes på følgende måde:

Råvarepriserne — benævnt normpriser - fastsættes af fabrikens leder på grundlag af faktiske købspriser for eksisterende lager og ordrebeholdning og feller forventninger om prisudviklingen indenfor kalkulationsperioden.

X-lager (indkøbslager) -tillægget beregnes på kendt måde som budgettere.delageromkostninger

gettere.delageromkostningerdivideret med budgetteret råvareforbrug.
Lageromkostningerne indeholder omkostningsarter som husleje, lagerløn,lagerrenter
o. lign.

Omkostnings'satserne er indenfor hvert fabrikationsomkostningssted spaltet op i lønsatser, sats for variable forarbejdningsomkostninger og for faste forarbejdningsomkostninger. Satserne bestemmes ved at dividere omkostningsbeløbene fra omkostningsbudgettet med den produktive arbejdstid ifl. beskæftigelsesbudgettet.

Hvis lønsatsen ikke er specificeret, indeholder den også ferieløn og sociale ydelser (sygepenge, arbejdstøj o. 1.) til de organiserede arbejdere i den pågældende afdeling. Under variable forarbejdningsomkostninger indgår driftsudgifter for maskiner, damp- og el-kraft.

Ved den produktive arbejdstid forstår man totaltid i den pågældende produktionsafdeling -=- biarbejdstid (eks. rengøring, transporttid o. 1.). Den produktive tid er endvidere beregnet under forudsætning af effektiviteten = 100, således at der ikke i forkalkulationerne tages hensyn til eventuelle løn,.fordele" på dyrtidstillægget ved højere effektivitet.

Man vil endvidere lægge mærke til, at variable og faste forarbejdningsomkostninger
er tilregnet på tidsbasis efter det „Schneiderske
princip".

Ved opsummering af de forskellige udregnede beløb når man frem
til „F. M. lagerpris" ialt, og F. M.-pris fdel kan beregnes.

Nederst pa kalkulationsformularet - i afsnittet „spidskalkulationen" - foretages en opdeling af de samlede omkostninger i variable (trae, lan og variable forarbejdninigsomkostninger) og faste (I-lager-tillaeg og faste forarbejdningsomkostninger), ligesom omkostningernes procentvise fordeling pa de naevnte omkostningsarter udregnes. Denne opdeling er nodvendig af hensyn til kalkulationen for det faerdige mobel (jvfr. figur 3).

ad b. For hver type træsort og farve findes der et kalkulationsark.
Som figur 2 - forside (a) og bagside (b). Kalkulationen udarbejdes
også for en normalserie, f. eks. 500 stole.

Kalkulationen indeholder på forsiden oplysninger om omkostninger ved samling, behandling o. s. v. og på bagsiden oplysninger om materialeforbruget på de forskellige produktionssteder. Grundlaget for de anførte tekniske og økonomiske data er det samme som anført under pkt. a.

Man vil bemærke, at der på kalkulationsarket foruden omkostningsbeløbene
for normalserien foretages udregning af omkostningerne pr.
styk.

ad c. Oplysningerne fra de under pkt. a og b nævnte kalkulationsformularer samles på kalkulationsark for 1 stk. færdigmøbel, se figur 3. Der findes således et ark for hver type, træsort og farve. På kalkulationsarket tillægges I-lagertillægget for materialer anvendt ved samling, behandling o. s. v. Ve,d at summere de nu anførte tal findes produktionspris (produktionspris for polstret møbel). Heraf udregnes et FV-lager(færdig-varelager) og adm. (administrations) tillæg på 19 %. Dette tillæg er beregnet som budgetterede færdigvarelager- og administrationsomkostninger divideret med budgetteret færdigproduktion til produktionspris.

Herefter kan kalkulationsprisen findes ved addition af produktionspris
og FV-lager og adm. tillæg.

Den nederste del af kalkulationen er delt op i to dele. I venstre del findes igen „spidskalkulationen", hvor totalkalkylerne er spaltet op - i absolutte og procentuelle tal - i de anførte grupper. I højre del fortsættes kalkulationen over nettosalgspris (fabrikens salgspris) til detailpris (vejledende udsalgspris for brugsforeningerne).

Afsluttende bemærkninger.

Forkalkulationerne ændres for eksisterende typer maksimalt en gang om året, medmindre der sker væsentlige ændringer i normpriser, normtider, lønniveau el. lign. I så tilfælde udarbejdes der straks nye forkalkulationer.

Løbende (periodisk) føres der imidlertid gennem det interne driftsregnskab kontrol med, om de faktiske forbrugstal stemmer overens med de kalkulerede. Specificeret mulighed for kontrol mellem de faktiske og normerede data findes for normprisernes vedkommende på råvarekartotekskortene for ,de enkelte emner og for materiale- og tidsforbrugets vedkommende i en efterkalkulation pr. normalserie. Endelig udarbejdes til kontrol med tidsforbruget en ugentlig- effektivitetsstatistik pr. afdeling (værksted) og pr. person.

M. h. t. kontrol af satserne for variable og faste omkostninger samt kalkulationstillæggene for I-lager og for FV-lager og adm. kan denne kun udøves total i omkostningsstatistikken og er absolut det enkelte produkt uvedkommende. Af samme grund kunne man måske spørge, hvorfor man medtager de „faste" omkostninger på stykkalkulationen. De bruges nemlig ikke til noget, idet fabrikens salgspris findes ved at trække normal forhandleravance fra den detailpris, man mener at kunne få for varen.

Årsagen til at de „faste" omkostninger endnu ikke er slettet på stykkalkulationenmå

kalkulationenmåimidlertid nærmest søges deri, at ikke alle instanser, der skal bruge kalkulationerne, fuldt ud har accepteret og er fuldt fortroligmed tanken om kun at tilregne stykkalkulationen de variable omkostninger. Før dette sker vil de faste omkostninger ikke blive slettet.

- Kravet om at kende det enkelte produkts spidskalkulationspris (så nøjagtigt som den - set ud fra praktiske formål - kan opgives) er jo allerede opfyldt gennem at der på kalkulationen findes en opdeling af kalkulationsprisen i variable og faste omkostninger.