Svendborg Konservesfabrik fremstiller grønt- og frugtkonserves, marmelade
og frugtsafter, danske vine samt dermed beslægtede produkter.

Fabrikationen sker i serieproduktioner, idet råvarerne dels forarbejdes
direkte til det færdige produkt og dels oparbejdes til halvfabrikata,
som færdigproduceres i takt med salget.

Som et betydningsfuldt hjælpemiddel i den daglige drift indgår kalkulationen og dens forgreningsled, og dens placering strækker sig over indkøbs- og produktionsafdelinger, teknisk ledelse, laboratorier samt regnskabs- og salgsafdeling.

I princippet er kalkulationsarbejdet delt op i følgende 2 hovedområder:

I. Det vurderende forarbejde

11. Det kontrollerende efterarbejde

I. Det vurderende forarbejde.

Forud for højsæsonen, d. v. s. i februar-april måneder foretages en
budgetlægning og herunder udarbejdes forkalkulationer på den planlagte

Forkalkulationerne er opbygget saledes:

1) forbrug af ravarer og hjaelpestoffer

2) - vareemballage

3) - arbejdslen

4) - variable omkostninger

5) - produktionsafgifter

6) Spidskalkulation I

1) H. D., driftsbogholder.

7) forbrug af springvis variable omkostninger

8) Spids kalkulation II

9) forbrug af faste omkostninger
10) Kalkulationspris

ad 1) Det kvantitative forbrug af råvarer og hjælpestoffer beregnes af laboratoriet og feller driftsleder efter foretagne forsøg eller på basis af tidligere års gennemsnits- eller erfaringstal. Resultaterne udskrives på recepter, hvoraf et eksemplar tilgår produktionsmestrene og et andet til regnskabsafdelingen for kalkulationsbrug.

ad 2) Emballageforbruget beregnes af driftslederen på basis af tidligere
års erfaringstal, idet det vurderede forbrug registreres på et
dispositionskort, som ligeledes tilgår regnskabsafdelingen,

Normprisfastsættelsen på emballage og hjælpestoffer foretages af
indkøbsdisponenten, som fører priserne ind i regnskabsafdelingens beholdnings
- og prisreguleringsbøger.

For råvarernes vedkommende indgår den faktiske kostpris som normpris, idet regnskabsafdelingen for hver enkelt kalkulation udarbejder en tabel i kurveform, hvoraf man umiddelbart kan aflæse kalkulationsprisen ved varierende råvarepriser.

Denne elasticitet ved kalkulationsopbygningen har vist sig at være
af stor praktisk betydning ved vurdering af svingende råvarepriser og
disses vægt i det færdige produkt.

ad 3) Grundlaget for normarbejdstidsfastsættelsen udarbejdes af en
tidsstudie- og metodeforbedringsingeniør, idet materialet er vejledende
for driftslederens endelige mormtidsfastsættelse.

Driftslederens resultater registreres på et dispositionskort, som overgår til regnskabsafdelingen for kalkulationsbrug, og endvidere forsynes lønningskontoret med en kopi til brug ved beregning af daglige ydelsesresultater.

Timesatserne beregnes af regnskabsafdelingen på basis af erfaringstal
— under hensyn til bonus og akkordtillæg — samt pristallets almindelige

ad 4) Variable omkostninger omfatter:

a) indirekte produktionslon

b) forbrug af damp.

c) - vand

d) - - el

e) sociale ydelser

f) fragt pa faerdigvarer.

Den indirekte produktionsløn omfatter rengøring, arbejde på indkøbs - og færdigvarelagre, ekspedition, vedligeholdelse af forsendelsesemballage samt intern transport. Under sociale ydelser er medregnet arbejdstøj, omkostninger ved drift af marketenderi, sygepenge etc., derimod er ferieløn indkalkuleret i den direkte produktionslønsats.

Med indsats af relativ stor arbejdskraft søgte vi i nogle år at foretage en eksakt teknisk fordeling af det variable omkostningsområde, men kom til den erkendelse, at det i praksis var umuligt at beregne et blot nogenlunde nøjagtigt forbrug af disse omkostningsarter på den enkelte vareart.

Under hensyn hertil samt gruppens beskedne andel af totalomkostningerne
er vi gået over til at fordele beløbene efter kvantitet og senere
et procentuelt tillæg for hver enkelt omkostningsart.

Den sidste løsning er arbejdsmæssig enkel samtidig med at totalkontrollen er effektiv. Vi er klar over, at der på varegrupperne imellem kan forekomme uretfærdigheder, men mener, at denne er så lille, at den i almindelighed ingen betydning har.

Regnskabsafdelingen budgetterer på basis af tidligere års erfaringstal
tilpasset aktuelt prisniveau.

ad 7) Springvis variable omkostninger omfatter:

a) vedligeholdelse af maskiner og inventar

b) reklameomkostninger

c) renter på varelagre.

På grundlag af en aktuel vurdering samt tidligere års erfaringstal
udarbejder driftslederen en oversigt over de vurderede omkostninger
ved vedligeholdelse af maskiner og inventar for det kommende år.

Reklamebudgettet udarbejdes af salgschefen, og renteberegningen
på varebeholdninger foretages af regnskabsafdelingen.

ad 8) „Faste omkostninger" budgetteres af regnskabsafdelingen i samarbejde
med de instanser, som berøres af omkostningsarten eller omkostningsstedet.

Såvel springvis variable som faste omkostninger opdeler regnskabsafdelingen
i følgende 2 hovedgrupper:

I direkte fordeleligt på vareart

II ufordelelig.

Den ufordelelige omkostningsgruppe, som omfatter den store masse,
føres over på varegrupperne efter en simpel fordeling på det budgetterede

ad 6 - 8, 10) Gennem opdeling af omkostningerne efter variabilitet
opnår vi at kunne beregne følgende 3 kalkulationspriser:

1) Spidskalk I (eclusive springvis variable og faste omkostninger)

2) spidskalk II (exclusive faste omkostninger)

3) kalkulationspris.

Ved prisfastsættelsen lægges afgørende vægt på resultaterne 1 og 2. Derimod anser vi den fulde kalkulationspris for værende af ringe værdi, afhængig som den er af tilfældig fast omkostningspåligning, Og sammenholdes den med konkurrenternes markedspriser, må ydermere tages hensyn til forskelligheder i afskrivningssatser, faktiske anlæg og anlægsvur.deringer m. m.

Under hensyn hertil overvejer vi at ophøre med fast omkostningsfordeling, og vi har forlængst undladt en sådan i efterkalkulationen, idet vi mener gennem vore inddækningsberegninger at besidde et langt bedre apparat.

II. Det kontrollerende efterarbejde.

Det kontrollerende efterarbejde sker dels i takt med produktionen
og dels måneds- og kvartalsvis.

Hele området, som samler sig i efterkalkulationerne, månedlige driftsoverisigter
og kvartalsregnskaber, kan opdeles således:

1) salgskontrol

2) materialeforbrugskontrol

3) ydelseskontrol

4) variabel omkostningskontrol

5) beregning af dækningsgrad, nulpunkt og risikomargm

6) omkostningskontrol.

ad 1) Salgskontrollen omfatter en simpel månedlig mængde- og krone-kontrol, hvor de faktiske afsætningscifre sammenholdes med budgettet. Endvidere foretages en månedlig kvantumssammenligning med foregående år og opdelt på geografisk område.

ad 2) Materialekontrollen tilsigter en registrering af faktisk materialeforbrug for anvendelse ved udregning af efterkalkulationer samt en oversigt over afdelingernes udnyttelsesgrad på råvarer, hjælpestoffer og emballage.

Kontrollen udøves på følgende steder under materialernes gennemløb:

a) kvantumskontrol på indkøb

b) beholdningskontrol på indkøbslagre

c) forbrugs- og udbyttekontrol ved produktionen

d) beholdningskontrol på færdigvare- og halvfabrikatalagre.

Beholdningskontrollen iflg. punkt b og d udøves gennem kartoteksregistreringer
af tilgang og udgang.

Forbrugs- og udbyttekontrollen foretages på ethvert tidspunkt under produktionen, hvor der foreligger en klar afgrænsning af et kvantum råvarer modsvarende den færdige produktion, og det vil for ca. 80 % af produktionen svare til en daglig resultatberegning.

I de 20 % tilfælde spiller råvarepriserne en så beskeden rolle, at det
næppe kan betale sig at foretage en daglig tilbagevejning af til produktionen
udleveret, men ikke anvendte råvarer.

Regnskabsafdelingen beregner materialeresultaterne på den måde, at afvigelserne norm og faktisk imellem gøres op i kvantum og beløb. Det udregnede talmateriale stilles dagligt til mestrenes og driftslederens disposition, herudover udarbejdes et månedligt sammendrag, hvori tillige stærkt afvigende ,dagsresultater opføres, og denne rapport udleveres også til direktøren.

ad 3) Ydelseskontrollen tilsigter en registrering af faktisk lønforbrug
til anvendelse ved udregning af efterkalkulationer samt en oversigt over
afdelingernes effektivitet.

Kontrollen har vi opdelt således:

a) Sammenligning af norm og effektiv arbejdstid

b) Sammenligning af norm og effektiv lønsatser

d) Specifikation af overarbejde og årsagen hertil

d) Specifikation af bonustillæg.

Arbejdsresultaterne udregnes dagligt af lønningskontoret, som opstiller en oversigt, hvoraf de specificerede delresultater fremgår samt et sammendrag heraf på de enkelte mestres ansvarsområder og et totalt dagsresultat.

Materialets specificerede tilpasning retter sig efter, hvor stor en andel arbejdslonnen udger af den samlede produktionspris, idet vi i takt hermed arbejder med ydelsesresultater (- og modsvarende normberegninger) pa felgende forskellige grundlag.

a) personeffektivitet

b) operation

c) totalt for emballagestørrelse

d) totalt for vareart

e) totalt for varegruppe

f) totalt for omkostningssted eller afdeling

Efter sæsonafslutningen af hver vareart udarbejdes efterkalkulationer,
idet de faktiske forbrugstal for materialer, tid og løn stilles ind i
forkalkulationernes skema umiddelbart overfor de budgetterede cifre.

For produktionsområder, som løber jævnt hele året rundt, udarbejdes
efterkalkulationer en eller to gange om året.

Efterkalkulationerne udarbejdes kun til trin „spidskalkulation I" altså
inclusive variable omkostninger, som indgår i efterkalkulationen med
forkalkulationens procentsatser.

ad 4) Variable omkostningskontrol sker kvartalsvis, hvor de kalkulerede
procentsatser sammenholdes med faktisk afholdte omkostninger.

Herudover foretages en daglig kontrol med den indirekte produktionsløn. Som kontrolgrundlag er vi efter at have anvendt forskellige andre muligheder gået over til at drage sammenligning med tilsvarende periodetal for foregående år.

ad 5) Månedsvis udarbejdes inddækningsoversigt med angivelse af
dækningsgrad, nulpunkt og risikomargin. Oversigten er inddelt i hovedvaregrupper
og indeholder tillige delresultaterne:

prisreguleringer

materialeforbrug

ydelser.

ad 6) Fast omkostningskontrol foretages efter regnskabsårets afslutning,
hvor afholdte omkostninger sammenholdes med budgettet.

Herudover foretages stikprøvevis kontrol på enkelte omkostningsarter
i det omfang, som større udsving eller andre forhold må kræve
det.

Hele det efterkontrollerende kontrolarbejde og kalkulationer udarbejdes
af regnskabsafdelingen, som stiller det udregnede materiale til
ledernes disposition.

I højeste ledelsesinstans rapporteres fortrinsvis kun de væsentlige
budgetafvigelser, og sådanne afvigelser drøftes på de almindelige produktionsmøder.