Hvadl ønskor husmødrene af detailhandelen? 72 sider. 20,00 kr. København 1955. I kommission hos Danske Boghandleres

Den stigende tendens til at ville foretage partielle undersøgelser om forskellige samfundsmæssige spørgsmål, må hilses med glæde.

Som det siges i forordet til denne undersøgelse, der er foretaget af Dansk Gallup Institut for Handelsministeriets Produktivitetsudvalg, må det håbes, at den diskussion som undersøgelsen vil give anledning til, vil bidrage positivt til de bestræbelser, der fra handelens side udfoldes for at øge effektiviteten i erhvervet.

De personer, man har henvendt sig til, er først og fremmest de gifte husmødre, hvorfor de slutninger, man kan drage, kun kan gælde for disse.

Der er stillet overordentlig mange spørgsmål til belysning af forholdet mellem husmødrene og detailhandelen. Jeg skal fremdrage de, som har fanget min interesse.

Man har først undersøgt husmødrenes forudsætninger for at kunne foretage rationelle indkøb og gennemgående viser det sig, at husholdningen i overvejende grad er lært hjemmefra, og det gælder især de ældre husmødre.

Varekundskaberne er det ret sløjt med, og Statens Husholdningsråds radiooplysning interesserer ikke husmødrene ret meget. Det er der jo ikke noget at sige til, for gennemgående er disse udsendelser ikke særlig morsomme at høre på.

De daglige fornødenheder køber man i ikke ringe grad det nærmeste sted; men der la^gges også vægt på, hvorledes betjeningen

Når man husker på, hvorledes kreditsystemetsærlig

systemetsærligi USA er ved at gå over gevind, er det interessant at se, at 70 pct. af husmødrene betaler deres kolonialvarer kontant; og for kjoler og frakker kommer procenten helt op på ca. 85.

Man har også spurgt nærmere om husmødrenes syn på ekspedienterne. Der spørges bl. a. om husmødrene mener, at ekspedienterne i almindelighed har tilstrækkelig varekundskab. Svarene falder ud som følger:

ja 47 pct.

nej 28 pct.

ved ikke 25 pct.

Procenterne forbavser mig ikke, og det er morsomt at se, at det især er de unge husmødre, der er kritisk indstillede. De har nemlig den største varekundskab selv.

Sluttelig skal jeg nævne spørgsmålet om selvbetjeningen. 12 pct. handler i selvbetjeningsbutikker, og de, der handler, er gennemgående tilfredse (80 %). Hovedgrunden til at disse husmødre kan lide selvbetjeningen er, at de finder det tidsbesparende at handle der.

En ting som vel især en statistiker vil spørge om er, hvor megen tiltro kan man nu have til resultaterne. Gallupinstitutet har offentliggjort antal emner, ialt 1500, og en fordeling efter alder, socialgrupper, civilstand og geografiske grupper, hvilket må hilses med glæce. Hvad derimod ikke er glædeligt, er den udpining af materialet, der er foretaget.

Som eksempel skal anføres følgende
fordeling for hele materialet.

Jeg har regnet procenterne om til absolutte
tal, jfr. oversigten.

Det turde være indlysende, at det må anses for meget dristigt - for at bruge et pænt ord - at dele et så spinkelt materiale så stærkt op, og det skal tilføjes, at der er adskillige af den slags tilfælde i bogen.

Denne undersøgelse giver mig derfor lejlighed til at fremhæve, at den udpining af et materiale, der er sket her, desværre ikke er noget enestående. Det er noget man ser gang på gang, og jeg tror ikke det kan siges kraftigt nok, at det er forkert, det der gøres. Meget ville være vundet såfremt de forskellige institutter ville erkende, at det er uforsvarligt og i stedet holde sig til mindre specificerede opgørelser, hvor tallene med en rimelig sikkerhed kan antages at give udtryk for visse tendenser. Yderligere burde det også være en selvfølge, at man altid ved siden af procentfordelingen gav de absolutte tal. Dette ville nok virke afsvalende på trangen til for stærke opdelinger.

Det, der er sagt her, skal på ingen måde være udtryk for, at jeg ikke ser med sympati på sådanne undersøgelser; men det var snart på tide, at man tog de fornødne reservationer over for tallenes pålidelighed og ikke lagde mere i tallene end hvad de kan bære.