Opgave i erhvervsøkonomi (4 timer) ved den erhvervsøkonomiske eksamen 1956 ved Handelshøjskolen i Århus.

Brødrene Sølvsten s maskinfabrik blev i 1932 omdannet fra ansvarligt selskab lil aktieselskab. Firmaet fremstillede på dette tidspunkt nogle få typer af standardiserede køleskabe, og hovedparten af produktionen solgtes til mejeriudsalg. Fra slutningen af trediverne gik firmaet i stigende grad over til at producere større køleanlæg i enkeltfabrikation. Disse køleanlæg fremstilledes i overensstemmelse med de enkelte køberes særlige behov og ønsker, og de solgtes bl. a. til mejerier, slagterier og skibsværfter. Selskabet blev efterhånden kendt for at levere køleanlæg af særdeles høj kvalitet, og i kraft heraf steg selskabets omsætning og antallet af beskæftigede stærkt i årene efter den anden verdenskrig. Gennem henlæggelser og udvidelser af aktiekapitalen er selskabets egenkapital femdoblet siden 1932.

Virksomheden er siden omdannelsen til aktieselskab blevet ledet af en direktør, der er handelsuddannet. Dennes nærmeste medarbejdere har i hele perioden været de samme fire personer, og der er ikke siden 1932 gennemført væsentlige ændringer i afgrænsningen af disse personers ansvars- og myndighedsområde. Det drejer sig om driftslederen, regnskabschefen, salgschefen og chefingeniøren. Driftslederen har ansvaret for indkøb og produktion. Fabrikationsafdelingen er opdelt i 8 underafdelinger, som hver ledes af en mester. Det eksterne og det interne regnskabsvæsen, herunder kalkulationerne, sorterer under regnskabschefen. Salgschefen forestår ledelsen af det løbende salg. Chefingeniøren og dennes medarbejdere har til opgave at tage sig af alle spørgsmål vedrørende konstruktioner, kvalitetsændringer og nyopfindelser. Denne afdeling må derfor nøje følge den tekniske udvikling i ind- og udland. Endvidere må afdelingen i intimt samarbejde med salgsafdelingen foretage undersøgelser af de enkelte kundeemners særlige behov for at kunne konstruere og tilbyde køleanlæg, der dækker kundens behov på den bedst mulige måde. Salgschefen er i øvrigt også selv ingeniør.

De nævnte fire afdelingschefer er efter den nugældende organisationsplan sideordnede. Spørgsmål, der berører flere af afdelingerne, finder i almindelighed deres løsning gennem direkte og uformelle forhandlinger mellem de implicerede afdelingschefer. Opstår der uenighed, forelægges sagen for direktøren, som træffer den endelige afgørelse. En gang om ugen mødes afdelingscheferne hos direktøren til drøftelse af spørgsmål af særlig vigtighed.

Selskabet beskæftiger i dag ca. 200 arbejdere. Den stærke stigning i produktionen siden krigen har, i forbindelse med overgangen til enkeltfabrikation, medført, at driftslederen er blevet overbelastet med arbejde. Denne overbelastning har trods driftslederens store erfaring og personlige dygtighed haft til følge, at leveringsfristen

ikke overholdes, at firmaet i modsætning til tidligere hyppigt modtager klager over fabrikationsfejl, at omkostningerne er steget for stærkt, og at driftslederen må anvende alt for stor en del af sin tid til forhandlinger med tillidsmænd og fagforeninger om uoverensstemmelser med arbejderne. Disse uoverensstemmelser skyldes navnlig arbejdernesutilfredshed med de tilbudte akkordsatser. Der er ikke i firmaet ansat nogen tidsstudieingeniør. Medens virksomheden førhen havde en stabil arbejderstab, må der nu ansættes mange nye folk til erstatning for de arbejdere, der forlader virksomheden.

Til imødegåelse af denne uheldige udvikling blev driftslederen for % år siden efter eget ønske aflastet for en del af sit arbejde, idet firmaet ansatte en indkøbschef og en produktionsplanlægningschef. Disse nye medarbejdere er driftslederens direkte underordnede og i organisationsplanen sideordnet de 8 mestre. Denne ordning har imidlertid ikke virket tilfredsstillende. Driftslederen har fundet det vanskeligt at skulle delegere nogen del af sit ansvars- og myndighedsområde til de nye medarbejdere. F. eks. ønsker han stadig alle indkøbsordrer forelagt til godkendelse uanset ordrens størrelse. Endvidere forhandler han stadig dagligt med mestrene om, hvilke ordrer der skal sættes i arbejde. Herved bringer han forstyrrelser i den produktionsplanlægning, som er tilrettelagt af produktionsplanlægningschefen.

Direktøren har derfor nu forelagt sine afdelingschefer en ny organisationsplan. I henhold til denne plan skal der nyansættes en tids- og metodestudieingeniør samt en personalechef. Planen tilsigter i øvrigt en effektiv begrænsning af driftslederens myndigheds - og ansvarsområde.

Planen er gengivet i fig. 1.

De bedes løse følgende opgaver:

1) Gør rede for fordele og ulemper ved direktørens organisationsplan.

2) Giv en sammenfattende vurdering af denne plan som middel til løsning af virksomhedens

3) Giv en motiveret oversigt over de arbejdsopgaver, som det efter Deres mening
ville være ønskeligt at overføre til komitéen for produktion og indkøb, hvis direktørens
organisationsplan gennemføres.

4) Skitser en alternativ organisationsplan, som efter Deres opfattelse vil være egnet
til overvindelse af virksomhedens vanskeligheder. Gør rede for Deres eget forslags
fortrin og eventuelle svagheder sammenlignet med direktørens plan.

Opgave i erhvervsøkonomi (8 timer) ved den erhvervsøkonomiske eksamen 1956 ved Handelshøjskolen i Århus.

En dansk industrivirksomhed, Af S Arpa, fremstiller 4 varer, som afsættes på dagligvaremarkedet. Vi vil betegne disse varer henholdsvis X, Y, Z og V. Virksomheden sælger på hjemmemarkedet varerne direkte til detailhandlere. Disses videresalg af varerne har imidlertid en udpræget distributiv karakter, idet salgsindsatsen overfor de danske forbrugere for hovedpartens vedkommende udføres af Af S Arpa selv. Dette firmas andel af branchens samlede omsætning på hjemmemarkedet udgør ca. 30 %, og bortset fra nogle småproducenter findes der i branchen kun 2 danske konkurrenter. Disse 2 virksomheder er af samme størrelsesorden som Af S Arpa. Da branchen er beskyttet af importrestriktioner, er der ingen import til Danmark af branchens varer. Der er praktisk talt ingen forskel på den tekniske kvalitet af Af S Arpa's produkter og konkurrenternes tilsvarende produkter. De 3 store virksomheden i branchen søger imidlertid gennem mærkning af varerne, gennem den anvendte emballage og gennem reklame samt andre former for salgsindsats at op>bygge en præferencestilling hos de danske forbrugere for deres respektive varer. Ingen af branchens virksomheder har indgået kartelaftaler af nogen art, og der er ikke udsigter til, at de store virksomheder i den kommende tid vil kunne nå til enighged om at afslutte aftaler om priser, reklame, markedsdeling eller lignende. Der er heller ingen financielle forbindelser mellem branchens virksomheder.

Varerne X og Y er indbyrdes konkurrerende varer. Det samme gælder varen Z i forhold til varen V. Derimod består der et komplementaritetsforhold mellem varen X og varen Z samt mellem varen Y og varen V. Disse afsætningsmæssige relationer mellem varerne har dog kun betydning, når varerne sælges på hjemmemarkedet. Af S Arpa lægger i reklamen på det danske marked stor vægt på at fremhæve firmanavnet.

I udlandet reklamerer Af S Arpa overhovedet ikke for sine produkter. Eksportsalget sker nemlig til udenlandske grossister, der forestår hele salgsarbejdet på deres respektive markeder. De udenlandske grossister sælger varerne sammen med andre firmaers podukter. Af S Arpa har ikke nogen permanent eksport. I perioder med stor efterspørgsel fra udlandet søger firmaet imidlertid at øge sin indtjening ved at udnytte sine kapacitetsreserver til eksportproduktion.

Det er teknisk set ikke nogen nødvendighed, at varerne X, Y, Z og V produceres i samme virksomhed. Når dette alligevel er tilfældet i Af S Arpa, skyldes det dels afsætningsmæssige hensyn og dels ønsket om at opnå en højere udnyttelsesgrad af det faste anlæg, end man ellers ville have mulighed for. Af S Arpa's produktion er begrænset af, at der i fremstillingsprocessen anvendes 3 meget kostbare maskiner (jfr. nedenfor). Firmaets variable omkostninger er, når man bortser fra sær- og sambestemte produktionsforberedelsesomkostninger samt hjemmemarkedets salgsfremmende omkostninger, ved normaltidsproduktion (d.v.s. uden anvendelse af overarbejde eller flerholdsdrift) proportionale med de producerede mængder af de respektive varer. Grænseomkostningen (exclusive de salgsfremmende omkostninger) er således for enhver af varerne uafhængig af den producerede mængde af såvel den pågældende vare som de øvrige varer, forudsat at der ikke benyttes overarbejde eller flerholdsdrift.

De bedes løse følgende opgaver:
Opgave 1.

Giv en principiel redegørelse for:

a) Hvilken pris- og salgsindsatspolitik De vil anbefale Af S Arpa med hensyn til
salget på hjemmemarkedet.

b) Hvilke analyser og beregninger De vil finde det ønskeligt at gennemføre forud
for eventuelle ændringer i hjemmemarkedets priser og salgsindsats.

Virksomhedens anlæg forudsættes at have en given størrelse, og besvarelsen kræver
ingen talmæssige udregninger.

Opgave 2.

Hvor mange dusin af henholdsvis varerne X, Y, Z og V skal Af S Arpa producere
med henblib på eksport i det kommende år, når det forudsættes:

a) At virksomheden tilstræber størst mulig overskud,

b) at virksomheden udelukkende benytter normaltidsproduktion (d.v.s. ikke anvender
overarbejde eller flerholdsdrift),

c) at eksportsalget, uanset eksportens omfang for de enkelte varer, skal ske til de
i tabel 1 anførte priser ab fabrik. Disse priser ligger for alle varerne ca. 20 %
under priserne på hjemmemarkedet.

d) at grænseomkostningerne ved normaltidsproduktion for de eksporterede varer andrager de i tabel 1 anførte beløb pr. dusin, differencen mellem pris og grænseomkostninger i tabel 1 angiver varens grænsegevinst ved eksportsalg. Grænsegevinsten er for enhver af varerne uafhængig af eksportens omfang.

ee) at eksportproduktionen alene er begrsnset af, at der pa maskinerne A, Bog C er et begrasnsd: antal maskinminutter disponible til produktion af eksportvarer. Det i det kommende ar til eksportproduktion disponible antal maskinminutter pi de 3 maskiner er anfort i tabel 2. e

f) at der til produktion af henholdsvis varerne X, Y, Z og V pr. dusin medgår
det i tabel 2 anførte antal maskinminutter på henholdsvis maskinerne A, B og C.

De bedes forklare, hvorledes de beregninger, der er nødvendige for besvarelsen
af opgave 2, er udført. Redegørelsen for princippet i beregningerne kan gøres ganske
kortfattet.

Opgave til diplomprøven i regnskabsvæsen (2. del. 8 timers hovedopgave) 1956 ved Handelshøjskolen i Århus.

I.

En nyvalgt bestyrelse for Trikotagefabrikken Flexo Af S, Herning, finder, at de
anvendte regnskabsrapporter er utilstrækkelige, ligesom bogholderiet ikke findes tilfredsstillende.

Spørgsmålet har været diskuteret i flere bestyrelsesmøder sammen med direktøren og bogholderen, og det er besluttet, at der skal føres et særskilt driftsbogholderi, men det har vist sig, at der er uenighed om, hvad dette bogholderi og altså også regnskabsrapporterne skal give udtryk for.

Den ene gruppe mener, at hovedopgaven for det interne regnskabsvæsen må være at give grundlag for afdelingskontrollen med mængde, tid og prissvingninger gennem periodeafgrænsning, standardprisberegning, fuldstændig omkostningsfordeling samt anvendelse af standardsatser til postering af afdelingernes ydelser. Samtidig må resultatet analyseres i de periodiske opgørelser over den internt beregnede nettofortjeneste.

Den anden gruppe mener derimod, at hovedopgaven for det interne regnskabsvæsen må være at give bedst muligt grundlag til beregning for afdelingskontrollen med mængde, tid og prissvingninger gennem periodeafgrænsning, standardprisberegning, fuldstændig omkostningsfordeling samt anevndelse af standardsatser til postering af afdelingernes ydelser. Samtidig må resultatet analyseres i de periodiske opgørelser over den internt beregnede nettofortjeneste.

Den anden gruppe mener derimod, at hovedopgaven for det interne regnskabsvæsen må være at give bedst muligt grundlag til beregning af de omkostninger, som de fremstillede og solgte produkter har forårsaget (bidragsmetoden), medens en fuldstændig omkostningsfordeling er af mindre interesse. De periodiske regnskabsrapporters resultatopgørelse bør efter gruppens indstilling vise varegruppernes og herunder kundekategoriernes sektorbidrag samt de opdelte funktionsomkostninger.

Selskabets formand er af den opfattelse, at regnskabs- og rapportsystemet må kunne
indrettes således, at begge grupper uden større ekstra arbejde må kunne tilfredsstilles.

Som grundlag for videre drøftelser har bestyrelsen anmodet Dem som regnskabskonsulent om at udarbejde en grafisk kontooversigt med kortfattede tekstforklaringer og tilsluttende redegørelse, der giver oplysning om, hvordan et afdelingsregnskab for selskabet kontomæssigt og resultatanalytisk i hovedtræk kan organiseres. Med udgangspunkt i afdelingsregnskabets kontooversigt ønskes desuden en sagkyndig redegørelse i tilslutning til formandens indstilling. Herudover har bestyrelsen bedt Dem udarbejde udkast til en principiel resultatopgørelsesblanket, som kan anvendes ved periodisk regnskabsrapportering efter bidragsmetodens indta^gts- og omkostningsfordeling.

II.

Fabrikken Flexo, der har egen fabriks- og kontorbygning, fremstiller trikotage
varer og dameundertøj i seriefabrikation.

Indkøbte garner oplægges på råvarelageret, hvorfra garnerne udleveres til fabrikation
efter rekvisitioner, som påføres nøjagtige vægtangivelser. Der må regnes med vægtsvind
under oplagringen.

I særligt afsnit af råvarelageret opbevares tillægsmaterialer - knapper, elastik, sygarn
m. m. - samt råvarer (kemikalier) til farveriet. Tillaegsmaterialer udleveres til systuer
og farveri efter særlige rekvisitioner.

Produktionsafdelingerne omfatter spoleri, trikotagevæveri, stofvæveri, farveri samt
systue med underafdelinger for klipning og brodering.

Spoleriet opspoler trioktagegarner, der indkøbes farvede, fra råvarelageret. Garnerne vejes tør og efter spolingen og overføres til trikotagevæveriet, som fremstiller trikotagevarerne på særlige maskiner. Syarbejdet, presning og pakning af disse varer udføres i særligt aisnit af trikotageafdelingen, og de pakkede varer overføres til færdigvarelageret.

Stofferne til dameundertøj fremstilles i stofvæveriet, der modtager garner hertil
direkte fra råvarelageret. Garnerne overføres til vævemaskiner, der væver stofferne,
opmåles i meter for derefter at blive overført til stoflageret.

De vævede stoffer overføres efterhånden til farveriet, hvor stofferne farves og
(ørres for derefter igen at indgå på stoflageret.

Efter produktionsordrer rekvireres stofferne til behandling i systuen. Stofferne udklippes og påføres broderier eller motiver i særlige afdelinger i systuen, hvorefter de enkelte dele sammensys, presses og lægges i æsker for derefter at blive overført til færdigvarelageret.

De fremstillede varer afhændes - delvis på provisionsbasis - til grossister og detailhandlere,
og det forudsættes, at salget bogføres spaltet såvel efter varearter som efter
kundekategorier.

III.

1) Grafisk kontooversigt med kortfattede tekstforklaringer for et driftsbogholderi for virksomheden anlagt efter standardmetoden. (Afdelingsregnskab med fuldstændig omkostningsfordeling). I kommentarer ønskes redegørelse for vigtigere posteringer og saldi i driftsbogholderiets centrale område. Der ønskes herunder redegjort for de enkelte bestanddele i de standardsatser, der foreslås anvendt ved afregningen af de forskellige omkostningssteders ydelser. Indirekte produktionsomkostninger kræves ikke specificeret i omkostningsarter.

2) En redegørelse omfattende muligheden af at tilrettelægge afdelingsregnskabet
således, at der uden større ekstraarbejde også kan gives regnskabsrapportering
svarende til bidragsregnskabets oplysninger.

3) Principiel resultatopgørelsesblanket (skematisk), som kan anvendes ved periodisk
regnskabsrapportering efter bidragsmetodens indtægts- og omkostningsfordeling.

Opgave til diplomprøven i regnskabsvæsen (2. del. 4 timers biopgave) 1956 ved Handelshøjskolen i Århus.

I.

De er anmodet om at udarbejde opgørelse over den skattepligtige indkomst for
skatteåret 1956-57 (opgørelsesperiode 1. januar-31. december 1955) for fabrikant XJOinther.

Fabrikantens regnskab er ført af en boghgolder, som i samråd med sin chef har
opstillet følgende driftsregnskab:

Statusoversigten udviser folgende, idet bemaerkes, at der pa de formueskattepligtige
aktiver, som er genstand for afskrivning, er beregnet afskrivning med de normalt anvendte

I. Fabrikant Winther overtog sin nuværende virksomhed den 1. juli 1950 for en
samlet sum på 710.000 kr., hvilket beløb fordelte sig således: Fabriksbygning incl.
grund: 482.000 kr., kraftmaskiner: 62.000 kr., specialmaskiner: 74.000 kr., værktøj
m. v.: 18.000 kr., lagerinventar: 8.000 kr., kontorinventar: 6.000 kr., goodwill:
60.000 kr.
Ejendomsskylden var på købets tid 500.000 kr., hvoraf 50.000 kr. faldt på grundværdien.

2. Varebilerne er anskaffet således: varebil I købt 1. juli 1951 for 12.000 kr. og
varebil II 2. januar 1952 for 9.600 kr.
Personbilen er anskaffet 1. juli 1952 for 20.000 kr. og er afhændet 1. oktober
1955 for 18.000 kr. Der er ikke ved regnskabsårets slutning taget endelig stilling
til køb af ny personbil. Personbilen har i øvrigt været benyttet halvt i forretningsøjemed
og halvt privat.

3. Der er i 1955 udskiftet 2 specialmaskiner, hvoraf den ene ved købet i 1950 var noteret til 18.000 kr. og nu er solgt for 6.000 kr., medens den anden, som den 1. juli 1950 var vurderet til 12.000 kr., har måttet kasseres og har indbragt 450 kr. - De 2 maskiner, som er anskaffet i stedet har hver især kostet 24.000 kr. Udskiftningen fa:idt sted pr. 1. juli 1955.

4. I forbindelse med anskaffelsen af de forannævnte 2 specialmaskiner er der foretaget en omflytning af de øvrige maskiner, således at bl. a. maskinernes rækkefølge er ændret som led i en intern rationalisering. Flytningen er foretaget af fabrikkens egne mekanikere under ledelse af en konstruktør. Af driftsmæssige rsager arbejdet foregået om natten og der er som ekstralønninger udbetalt i alt 5780 kr., hvoraf 4780 kr. er optaget i regnskabet under arbejdslønninger, medens 1000 kr. er påført konto for konstruktørlønninger.

5. Under posten vedligeholdelse af maskiner er medregnet 8.600 kr. for udformning
og støbning af fundament til de 2 nye maskiner.

6. Kontoen vedligeholdelse af værktøj føres meget nøje og korresponderer med en
nøje foretagen årlig vurdering af den på statustidspunktet eksisterende beholdning
af værktøj.

7. Fabrikant Winther har i 1955 foretaget en del rejser for firmet omfattende 77 rejsedage med overnatninger. - Rejseudgifterne er under konto for repræsentation og reklame optaget med 10.220 kr., hvoraf 3.200 kr. omfatter en rejse til Spanien. Virksomheden har ikke tidligere haft aftagere i Spanien, men fabrikant Winther anser det for muligt at oparbejde et marked der for en af fabrikkens specialartikler. - Rejsen har dog endnu ikke givet positivt resultat i form af salgskontrakter. - Skattemyndighederne forlanger fabrikantens egetforbrug under rejser værdiansat til 10 kr. pr. dag.

8. Blandt reklameudgifterne finder De anført 18.000 kr. som er betalt for retten
til anbringelse af en neonreklame på et hustag i den købstad, hvor virksomheden
er beliggende. - Udnyttelsesretten gælder for 5 år fra 1. oktober 1955.

9., Fabrikant Winther har overvejet at ændre prioriteringen af sin ejendom og har med sin sagfører drøftet muligheden herfor. De fremkomne lånetilbud er dog ikke særlig tillokkende, og planerne er derfor skrinlagt indtil videre. — Under kontoen for ejendommens skatter og afgifter finder De i forbindelse med sagen posteret udgifter til attester, udskrifter af tingbøger m. v. med 155 kr. samt sagførersalær med 800 kr.

10. Fabrikant Winther har den 1. maj 1955 giftet sig med frøken Sommer, som nogle år har været ansat i virksomheden, som hans sekretær. - Frk. Sommer har været aflønnet med 900 kr. pr. måned, og hun fratrådte sin stilling samtidig med giftermålet. - I april måned har hun. i et ferielotteri vundet en rejse til Italien til en værdi af 1000 kr. - en gevinst som hun dog straks afhændede for 800 kr. kontant.

11. Fabrikanten har af sine private hævninger betalt forfaldne skatter med 23.456 kr. og har som følge af for sen indbetaling måtte erlægge yderligere 72 kr. i strafrenter. Fru Winther har før 1. maj betalt skatter med 400 kr. og derefter har hendes mand overtaget skattebilletten og betalt den resterende forfaldne del med 680 kr.

12. Fru Winther har ikke før sit giftermål afholdt forsikringsudgifter, medens fabrikant Winther har betalt syge- og ulykkesforsikring med 210 kr. samt i præmie på en livsforsikring, som kommer til udbetaling på hans 65 års fødselsdag, 950 kr. - Endvidere har han i slutningen af 1954 indbetalt 15.000 kr. kontant på en livrente, som træder i kraft, når han fylder 70 år.

13. Bankkonto er tilskrevet renter med 3.213 kr.

II.

Mellem revisorassistent Jørgen Streng og fru Jytte Streng er opstået så dyb uenighed, at parterne er enedes om at gå hver til sit og den 1. februar 1955 ophævedes samlivet. - Hun fortsatte efter bruddet sit erhverv som syerske, men modtog i øvrigt som underholdsbidrag fra sin mand 200 kr. månedlig fra 1. februar uanset, at separationen først var officiel fra 1. juni 1955. Ved separationsvilkårene fastsattes det månedlige bidrag til 300 kr.

Senere på året enedes parterne dog om at genoptage samlivet, hvilket skete den 30.
september 1955. Fru Streng stillede dog som betingelse herfor, at hun ophørte med sit
erhverv og med udgangen af november 1955 fratrådte hun sin stilling.

I kalenderåret 1955 stiller ægteparrets indkomstforhold sig herefter således:

Jørgen Streng: Fast løn i alt 14.650 kr., fradragsberettigede skatter 2.070 kr., fradragsberettigede
forsikringsudgifter 510 kr.

Jytte Streng: Årsindtægt 4.189 kr. fordelt med 450 kr. i januar, 1380 kr. i perioden
februar-maj, 1430 kr. i perioden juni-september og endelig 929 kr. fra oktober til
erhvervets ophør. - Fradragsberettigede forsikringsudgifter andrager 360 kr.

Der spørges:

1. Hvilken indflydelse får de indtrådte begivenheder på Jørgen Strengs skatteansættelse
for skatteåret 1955-56?

2. Til hvilket beløb vil Jørgen Strengs skattepligtige indkomst være at opgøre for
skatteååret 1956-57?

Opgave i erhvervsøkonomi (4 timer) ved den erhvervsøkonomiske eksamen 1956 ved Handelshøjskolen i København.

Direktionen for A/S „Sproge Plasticfabrik" har besluttet sig til at tage hele selskabets politik op til analyse og overvejelse. Som led i disse overvejelser onsker man bl. a. foretaget en analyse af indtjeningsforholdene for vare B 7, der kan betragtes som et industrielt halvfabrikata, idet deter en lille genstand i plastic, der udelukkende Stelges til maskinfabrikker og lignende, hvor den indssettes som enkeltdel i visse typer maskiner. Fabrikken er enefremstiller af denne artikel i plastic pa det danske marked, hvorimod der er andre fabrikker, der fremstiller en tilsvarende genstand i andre materialer.

Som grundlag for sine overvejelser udbeder direktionen sig fra produktionsafdelingen oplysninger om produktionskapaciteten og dennes udnyttelse (gengivet som bilag 1). Salgsafdelingen anmodes om at foretage en afsaetningsanalyse for varen og specielt at undersoge mulighederne for at oparbejde en eksport af B 7 (salgsafdelingens rapport er i uddrag gengivet i bilag 2). Ligeledes udbeder man sig fra kalkulationsafdelingen kalkulationen for B 7 (bilag 3).

Felgende spargsmal angaende B 7 onskes besvaret:

1. Ma den hidtidige pris formodes at have vseret optimal?
2. Vil det kunne betale sig at pabegynde en eksport?

3. I bekraeftende fald: Hvor meget kan det betale sig at eksportere?

Bilag 1.

Til direktionen fra produktionsafdelingen.

B 7 maskinen har en beregnet kapacitet pa 500 stk. ugentlig. Kapaciteten har aldrig vaeret udnyttet tilfredsstillende. I den seneste tid har produktionen ligget omkring 130-140 ugentlig. Selv om vi ikke har nogen erfaringer at bygge pa, antages det, at en produktion indtil 500 stk. fortsat vil kunne ske for 1 kr. pr. stk. i variable omkostninger, men da de faste omkostninger sa vil veje mindre til, vil en bedre kapacitetsudnyttelse i hoj grad vaere onskelig.

En produktionsudvidelse ud over 500 stk. vil kunne ske med staerkt forogede omkostninger, idet arbejdet da ma forega i overarbejde. Vi vil saledes antage, at en produktionsudvidelse fra 500 til 550 stk. vil krseve ca. 100 kr. i meromkostninger, og en udvidelse fra 550 til 600 stk. vil i det mindste betyde meromkostninger pa 400 kr., hvis en sldan udvidelse overhovedet er mulig.

Bilag 2.

'Til direktionen fra salgsafdelingen.

Vi kan herved aflzegge endelig rapport om salgsanalysen for B 7.

Vi kan saledes vanskeligt sige noget konkret om den fremtidige udvikling for B 7.
da afsaetningen vil vaere afhsengig af maskinindustriens afsaetningsmuligheder, som
vi ikke er i stand til at bedomme pi forhand.

Derimod harder vist sig visse muligheder for at bedamme prisens betydning for afsaetningen, idet vi dels har kunnet vurdere B 7 i forhold til tilsvarende produkter i andre materialer, og dels har kunnet bygge pi en raekke samtaler med vore kunder. For tiden ligger vort salg pi ca. 135 stk. om ugen til en pris af 2,50 kr. Ifalge vort

skøn skulle en prisnedsættelse til 2 kr. medføre, at salget steg til ca. 165. Vi har også
forsøgt at vurdere virkningerne af en prisforhøjelse, og vort bedste skøn er følgende:

Det behøver dog næppe at understreges, at disse vurderinger ifølge sagens natur er
meget usikre, og selv om de er baseret på indgående overvejelser, må de kun anses
for skønnede tal.

Angående mulighederne for at påbegynde en eksport af B 7 har resultaterne vist sig yderst gunstige. Der synes at være afsætningsmuligheder både i Tyskland, Frankrig og Tyrkiet. I Tyskland har vi således været i forbindelse med en grossist, der erklærede sig villig til foreløbig at aftage alt, hvad vi kan producere. En afgørende forudsætning er dog, at prisspørgsmålet kan løses, idet han betinger sig en pris på maksimalt 2,25 danske kr. pr. stk. frit leveret. Når herfra skal trækkes transportomkostninger, gebyrer og andre leveringsomkostninger, må vi regne med, at det betyder en nettopris ab fabrik på ca. 2 kr. (for afsætning i Frankrig og Tyrkiet må prisen være endnu lavere). Efter vor mening skulle det være forsvarligt at påbegynde en eksport på dette grundlag, fordi det vil medføre en så stor produktion, at de faste omkostninger pr. stk. bliver reduceret, og det skulle da være muligt at opstille en priskalkulation, hvorefter salgsprisen ikke bliver over 2 kr. ab fabrik. Seimtidig vil det betyde, at prisen på hjemmemarkedet kan nedsættes som følge af de lavere produktionsomkostninger pr. stk., hvilket vil fremme salget på hjemmemarkedet.

Bilag 3.

Opgave i erhvervsøkonomi (8 timer) ved den erhvervsøkonomiske eksamen 1956 ved Handelshøjskolen i København.

De er ansat i regnskabsafdelingen i en større import- og engrosforretning i fødevarebranchen i København. En af virksomhedens kunder er Af S Heimdal, der er beliggende i en af de største købstæder, og som driver handel engros med kolonialvarer samt fabrikation af visse specialartikler i branchen. Af S Heimdal åbnede for nogle år siden en kolonial-detailbutik i sin by, og på grundlag af de indhøstede erfaringer agter firmaet efterhånden at lave flere lignende butikker; foreløbig er der mere konkrete planer om S nye butikker, der .skulle åbne inden for et år.

Det kniber imidlertid for Af S Heimdal at finansiere denne udvidelse af virksomheden, og firmaet har nu rettet henvendelse til den virksomhed, De er ansat i, med forslag om at udvide den varekredit på gennemgående kr. 40.000, Deres virksomhed hidtil har ydet Af S Heimdal, til kr. 150.000; Af S Heimdal vil til gengæld i videst muligt omfang koncentrere sine indkøb hos Deres virksomhed. Kapitalbehovet til de 3 nye butikker anslås til ca. kr. 185.000, og Af S Heimdals bankforbindelse har lovet at sætte kassekreditten op med kr. 75.000, hvis Deres firma går ind på det skitserede arrangement; dermed skulle udvidelsen være sikret finansielt.

Direktøren for Deres virksomhed skal en af de nærmeste dage (27. januar 1954) have et orienterende møde med Af S Heimdals direktør om sagen, og det er derfor meningen i løbet af et par uger at afholde et møde mellem de to virksomheders ledende folk, hvor man kan tage endelig stilling til forslaget.

De får til opgave a< udarbejde en rapport til brug for direktøren ved det orienterende møde. Af S Heimdal har indsendt sit årsregnskab for 1952 samt foreløbigt rsregnskab 1953 med sa:rskilt regnskab for detailforretningen for 1953. Disse regnskaber gengives i bilag I. Endvidere har De til rådighed „Normtal for købmænd" 1953, hvoraf et uddrag gengives i bilag 11.

S Heimdals køb hos Deres firma har andraget:

Firmaet køber overvejende på 30 dages løs kredit. Af og til, især ved større ordrer,
aftales dog længere kredit - op til 3 måneder - men da gerne mod veksel. Stort set
har firmaet betalt til tiden, selv om nogle dages forhaling ofte forekommer.

I Deres rapport skal De gennemgå det foreliggende regnskabsmateriale kritisk og opstille til analysebrug tilpassede korrigerede driftsregnskaber (for 1953 særskilt for engros- og detailforretning) og status (engros- og detailforretning under eet). Videre må rapporten omfatte en analyse af regnskabsmaterialet i den udstrækning, det anses af værdi for Deres direktørs forhandlinger med Af S Heimdal og Deres vejledende vurdering til dette brug må heller ikke mangle. Rapporten skal også indeholde begrundede forslag til eventuelle yderligere oplysninger, direktøren ved det orienterende møde bør forlange af Af S Heimdal til brug for de fortsatte overvejelser inden det afgørende møde i februar. løvrigt bør De i rapporten give udtryk for alle de synspunkter, De i den givne situation finder af betydning. (Det bemærkes, at en mand fra salgsafdelingen samtidig er gået i gang med at undersøge den afsætningsmæssige baggrund for det foreliggende forslag; denne side af sagen kan De altså lade ligge).

Deres direkteør er, som medlem af Grosserer-Societetet, udpeget til medlem af et udvalg, bestående af repræsentanter for erhvervslivet, embedsmænd m. v., der skal fremkomme med forslag vedrørende den fremtidige ordning af en række spørgsmål i forbindelse med opgørelse af skattepligtig indkomst og formue. Ved næste møde skal man diskutere vurdering af varelagre.

Efter de nugældende midlertidige forskrifter ansættes varelagre som hovedregel til
en efter laveste værdis princip opgjort værdi med fradrag af indtil 35 %.

Ved en foreløbig og orienterende meningsudveksling på sidste udvalgsmøde har Deres chef fået det indtryk, at visse udvalgsmedlemmer er stemt for at gøre denne vurderingsregel permanent. Andre — specielt flere embedsmænd - ønsker at vende tilbage til den minimumsværdi, der gjaldt før krigen: værdien ifølge laveste værdis princip; tilhængerne heraf tænker sig at aftrappe det nu tilladte fradrag på 35 % over en årrække, indtil det helt er bortfaldet.

Deres direktør har nu tænkt sig at foreslå normallagervurderingsprincippet, subsidiært lifo-princippet, indført som generelt tilladt skattemæssigt vurderingsprincip (ved siden af laveste værdis princip, som virksomhederne skal kunne anvende alternativt).

Det pålægges Dem at udarbejde et notat, som inden det forestående møde kan rundsendes til udvalgsmedlemmerne, og hvori der gøres rede for normallagerprincippet og lifo-princippet og deres indvirkning på indkomst- og formueopgørelsen sammenlignet med de to andre nævnte vurderingsmetoder - og belyst ud fra forskellige i den nuværende situation (maj 1956) sandsynlige forudsætninger m. h. t. fremtidig prisudvikling, virksomhedernes finansiering etc. - Det bemærkes, at der i udvalget er enighed om, at virksomhederne i deres ofifcielle årsregnskab skal benytte samme værdiansættelse, som de ønsker lagt til grund for opgørelsen af deres skattepligtige indkomst og formue.

1) Udarbejd rapporten vedrørende A fS Heimdals forhold til brug ved det orien
terende møde.

2) Udarbejd et kortfattet notat til udvalgsmedlemmerne om lagervurderingsprincipperne.

Opgave i erhvervsøkonomi (4 timer) ved 1. del af diplomprøven 1956 ved Handelshøjskolen i København.

I.

En industrivirksomhed fremstiller i fælles produktion tre forskellige varearter, A, B og C. Virksomhedens rentabilitet har i tidligere år været tilfredsstillende, men er i 1955 forringet, så regnskabet viser underskud. Nedgangen forklares med stigende råvarepriser og lønninger i forbindelse med skærpet konkurrence i afsætningen.

Man har for 1955 opstillet følgende interne driftsregnskab (kolonnen „i alt") og
fordeling af indtægter og omkostninger på de tre varearter (tallene er kr.):

For atter at bringe virksomhedens rentabilitet på fode har ledelsen til hensigt at foretage sådanne ændringer i produktions- og afsætningspolitikken, som måtte anses for formålstjenlige. Specielt har man opmærksomheden henvendt på vare B, der ifølge regnskabet giver stort underskud, og den tanke har været fremsat, at man skulle ophøre med at fremstille denne vare.

Der oplyses følgende:

Beskæftigelsen har i 1955 været omtrent normal.

Størstedelen af salget udføres af en sælger, dertil stadighed berejser markedet; han lønnes med fast honorar plus provision, foruden at han får sine rejseudgifter godtgjort efter aftalte regler. Råvare N indkøbes hos en enkelt leverandør, der på hele det årlige køb yder virksomheden følgende årsbonm:

a) FremsEet Deres kommentarer til forslaget om at ophore med produktion af vare B.

b) Hvilke foranstaltninger kunne De i ovrigt tamke Dem at foresla til ledelsens
overvejelse? Angiv, hvilke yderligere oplysninger De kunne enske for at underbygge
Deres forslag.

2.

Angiv, under hvilke betingelser en vare kan have positiv priselasticitet, og hvad
praktisk betydning dette har for virksomhedernes salgspolitik.

Opgave nr. 1 besvares udførligt.

Opgave i erhvervsøkonomi (4 timer) ved den erhvervsøkonomiske eksamen 1956 ved Handelshøjskolen i Århus.

I.

En industrivirksomhed har pa grundlag af beregnet normalproduktion og -salg pa
2000 enheder fastsat felgende

II.

Ved periodens udlab opgores regnskabet, og det viser sig, at der er produceret 1800
enheder, som ogsa er solgt. De faktiske regnskabstal herfor er opgjort saledes.

III.

A. Indfør regnskabstallene - standardomkostningsbogføring - på kontoskitser (T konti)
B. Giv en analytisk redegørelse for de på kontoskitserne forekommende saldi.