Driftsøkonomisk terminologi.

I nærværende tidsskrifts nr. 4, 1955 side 258 efterlyser Sven Fredens og Niels Nielsen en standardisering af den driftsøkonomiske terminologi og påviser det åbenbare behov herfor ved en instruktiv oversigt over den herskende sprogforbistring.

Vanskeligheden for det praktiske samarbejde mellem forskellige forfattere, deres elever og læsere ligger imidlertid ikke blot i sprogforbistringen, men også i, at de enkelte udtryks betydning ikke er defineret, og dette fører til, at forskellige forfattere, der samvittighedsfuldt behandler tilsyneladende samme emne, ikke kan blive enige.

I naturvidenskaberne har man haft ofte meget større vanskeligheder, hvad man nu ofte er tilbøjelig til at glemme, men der har man overvundet vanskelighederne ved en målbevidst og systematisk stræben efter nøjagtige definitioner af begreber, der dækkes af funktionelle symboler i logisk opbyggede symbolsystemer, og disse symboler benyttes internationalt, d.v.s. uden hensyn til nationalitet og sprog, tid og sted.

Det er derfor ikke tilstrækkeligt, at man inden for driftsøkonomiens områder søger at udvælge visse udtryk blandt sprogforbistringens muligheder eller eventuelt vælger helt andre. Man må også lægge vægt på udformning af definitioner og valg af et funktionelt symbolsystem, hvis symboler dækker definitionerne, og som udelukker fejltagelser.

Når Sven Fredens og Niels Nielsen i ovennævnte artikel spørger: „Er der behov for en standardisering af den driftsøkonomiske terminologi?" og de fleste, ligesom vi, formentlig vil svare bekræftende, vil vi tilføje et krav om, at der samtidig fastlægges symboler til dækning af de enkelte sammenhørende begreber til brug ved de økonomiske emners behandling.

Nedenfor giver vi et forslag, der er afledt af dansk tradition.

---

*) Civilingeniører,

Driftsøkonomiens område er virksomhedens interne økonomi. I den externe økonomi afregnes varer (incl. arbejde) til eller fra virksomheden med penge. Derfor må varernes debitering på råvarekonti ved køb og kreditering på færdigvarekonti ved salg være udtryk for de beløb, hvormed de købes eller sælges.

I den interne økonomi afregnes varerne (incl. arbejde) ikke med penge. Det interne regnskab er derfor et kalkulationsregnskab, hvad enten det føres i et detaljeret regnskabsvæsen, på løse kalkulationsark til for- og efterkalkulationer, eller blot ved hovedregning med notater i en lommebog, og kalkulationsreglerne kan derfor fastlægges således, at kalkulationerne kontrollerer den interne økonomi, samtidig med at de giver oplysninger til den externe økonomi.

Stedet (arbejdsstedet) er det økonomiske grundelement i den interne
økonomi. Stedets regnskab føres på stedets driftskonto i virksomhedens
driftsbogholderi.

På debetsiden af stedets driftskonto opføres omkostningerne til de varer,
der leveres til stedets produktion. På kreditsiden opføres kalkulationsværdien
af stedets produkter.

Det er terminens saldo af kalkulationvarrdier på driftskontoens kreditside, der er stedets übekendte økonomiske størrelse, og som derfor fortjener symbolet X (læs: store X). Dens dimension er kr/t (læs: kroner pr. termin). Den benævnes produktionens totale kalkulationsvær di.

Terminens saldo på driftskontoens debetside er summen af de kendte størrelser, der er krediteret diverse beholdningskonti for varer, der medgår til stedets produktion i terminen. Som de til produktionen medgåede varer er en funktion af de fremstillede produkter, må deres økoniske udtryk opfattes som funktion af produkternes økonomiske udtryk X kr/t. Debetsiden fortjener derfor symbolet Y (læs: store Y). Dens dimension er kr/t og den er Y kr/t = f(X kr f). Den benævnes produktionens

Lad os derefter først betragte et sted, hvor der kun fremstilles een slags produkter. Efter at have beslaglagt symbolerne X og Y, vil det være naturligt at benytte symbolet Z (læs: store Z) for antallet af fremstillede produktenheder i terminen. Dimensionen er den for det pågældende produkt benyttede fysiske enhed pr. termin, f. eks. stk/t, liter ft, kg ft o.s.v. eller med en fælles betegnelse se ft (læs: stedenheder pr. termin). Benævnelsen er stedets produktion eller blot produktionen.

Produktionen pr. time betegnes med z (læs: lille z). Dimensionen er
se fh (læs: stedenheder pr. time. „h" benyttes for „time" ligesom i kWh).
Benævnelsen er produktionseffekten. Man må nøje skelne mellem terminensproduktion

nensproduktionZ se ft og produktionseffekten z se fh i terminen, idet de hører til i hver sin række af fysiske dimensioner, den første i „energirække",den anden i „effektrækken", jvf. tabel 1. Det forhold, at målingenaf enhver energimængde må referere sig til en tidsperiode, (man målerog betaler f. eks. kWh fkvartal) således at man må skrive Z se ft, har forledt nogle økonomiske forfattere til at kalde terminens produktion for effekt, hvilket er forkert og vildledende.

Det ses, at dimensionen i effektkolonnen fås ved at dividere dimensionen
i energikolonnen med tidsenheden.

Differencen mellem produktionens totale kalkulationsværdi X kr/t og produktionens totalomkostninger Y kr/t er stedets økonomiske resultat i terminen. Den kan symboliseres ved R (læs: store R), dimensionen er kr/t. Man har altså

Benævnelsen er stedets totalresultat.

Dividerer man produktionens totale kalkulationsværdi X kr/t med
produktionen Z se ft, får man produktionens enhedskalkulationsværdi
eller sats x kr/se (læs: lille x kr. pr. stedenhed), altså

Dividerer man produktionens totalomkostninger Y kr/t med produktionen
Z se ft, får man produktionens enhedsomkostninger y kr/se, (læs:
lille y kroner pr. stedenhed), altså

Dividerer man stedets totalresultat R kr/t med produktionen Z se ft
får man stedets enhedsresultat r kr/se (læs: lille r kroner pr. stedenhed),
altså

Produktionens totalomkostninger Y kr/t deles i to klasser af omkostninger,
der symboliseres med A og B (læs: store A og store B).

Med symbolet A betegnes saldoen af alle de omkostninger virksomheden har på stedet i terminen uden hensyn til om der produceres noget på stedet i terminen eller ej. Det er de omkostninger, der må afholdes for at have stedet i beredskab til produktionen. A kan derfor kaldes de totale beredskabsomkostninger. Dimensionen er kr/t.

Med symbolet B betegnes saldoen af alle de omkostninger, der hidrører
fra forbruget under produktionen. B er de totale forbrugsomkostninger.
Dimensionen er kr/t.

Summen af beredskabets totalomkostninger A kr/t og forbrugets totalomokstninger
B kr/t er produktionens totalomkostninger Y kr/t, altså

Dividerer man beredskabets totalomokstninger A kr/t med produktionen
Z se ft, får man beredskabets enhedsomkostninger a kr/se (læs:
lille a kroner pr. stedenhed), altså

Dividerer man forbrugets totalomkostninger B kr/t med produktionen
Z se ft, får man forbrugets enhedsomkostninger b kr/se (læs: lille b kroner
pr. stedenhed), altså

Summen af beredskabets enhedsomkostninger a kr/se og forbrugets
enhedsomokstninger b kr/se er lig med produktionens enhedsomkostninger
y kr/se, altså

Beredskabets totalomokstninger A kr/t er afhængig af beredskabets

produktionskapacitet, d.v.s. den største produktion Zmax se ft, der kan
fremstilles på stedet i terminen under normal drift.

Når der i kalkulation indføres den regel, at der skal skiftes kalkulationstermin,
dersom der foretages systematiske ændringer i beredskab
eller forbrug, gælder følgende vigtige sætning:

Inden for enhver kalkulationstermin er

1. beredskabets produktionskapacitet Zmax sejt,

2. beredskabets totalomkostninger A kr\t,

3. forbrugets enhedsomkostninger b kr\se, og

4. produktionseffekten z se\h

statistisk bestemmelige konstanter, således at de hver især kan udtrykkes
ved et middeltal og en spredning om dette middeltal.

De 4 konstante:r kan kaldes for stedets terminskonstanter.

Beredskabets produktionskapacitet Zmax se ft og totalomkostninger A
kr/t kan kaldes for kalkulationsterminens beredskabskonstanter.

Beredskabets totalomkostninger A kr/t og forbrugets enhedsomkostninger b kr/se kan kaldes kalkulationsterminens omkostningskonstanter. Når man kender dem, kan man beregne produktionens totalomkostninger Y kr/t i kalkulationsterminen for enhver størrelse af produktionen Z sejt mellem O se ft og Zmax se ft, idet man har

Y kr/t forudberegnes med en tolerance, der afhænger af tolerancen på
omkostningskons tanterne.

Forbrugets enhedsomkostninger b kr/se og produktionseffekten z se fh
kan kaldes kalkulationsterminens forbrugskonstanter.

Produktionskapaciteten Zmax se ft og produktionseffekten z se fh kan
kaldes kalkulationsterminens produktionskonstanter.

En kalkulationstermin adskiller sig fra en regnskabstermin, for hvilken
det ikke behøver at gælde, at A kr/t, b kr/se, Zmax se ft og z se fh er konstante

Også produktionens totale kalkulationsværdi X kr/t deles i to klasser,
disse symboliseres ved B og S (læs: store B og store S).

Med symbolet B betegnes saldoen af de kalkulationsværdier, der modsvarer forbrugets totalomkostninger B kr/t. Dimensionen er kr/t, benævnelsen forbrugets totale kalkidationsværdi. Forbrugets totalomkostninger B kr/t og forbrugets totale kalkulationsværdi B kr/t er numerisk lige store, men den første størrelse findes på driftskontoens debetside, den anden på kreditsiden.

Med symbolet S betegnes resten af produktionens totale kalkulationsværdiX

værdiXkr/t. Benævnelsen er totaltillægget (totalsalæret) og dimensionener

Summen af forbrugets totale kalkulationsværdi B kr/t og totalsalæret
S kr/t er lig med produktionens totale kalkulationsværdi X kr/t, altså

Dividerer man forbrugets totale kalkulationsværdi B kr/t med produktionen
Z se ft, får man forbrugets enhedskalkidationsværdi b kr/se.

Divideres totaltillægget (totalsalæret) S kr/t med produktionen Z se ft,
får man enhedstillægget (enhedssalæret) s; kr/se.

Summen af forbrugets enhedskalkulationsværdi b kr/se og enhedstillæg
s kr/se er lig med produktionens enhedskalkulationsværdi (sats)
x kr/se, altså

På et sted med fremstilling af flere slags produkter i samme termin
benyttes tiden T som parameter for produktionen. Dimensionen er hf t,
benævnelsen stedets arbejdstid, altså Z se ft = T hf t • z se fh.

Her har man brug for at beregne omkostninger og kalkulationsværdi
pr. time. Som symboler for disse størrelser benyttes de samme små bogstaver
som for de tilsvarende enhedsstørrelser, men med tilføjelser af '.

I tabel 2 gives en oversigt over de her angivne symboler. Det ses, at
der benyttes store bogstaver for terminens totalstørrelser, og de tilsvarendesmå
bogstaver for enhedsstørrelserne, medens timestørrelser angivesved

vesvedde små bogstaver med tilføjet '. Ved udbygning af symbolsystemetskal
benyttes samme princip.

Produktionen betegnes med Z se ft, produktionseffekten med z se fh
og arbejdstiden med T hf t.

Et rationelt symbolsystem til dækning af veldefinerede begreber i litteraturen omkring driftsøkonomien er af fundamental betydning for fremskridt i forskning, undervisning og praksis, fordi det kan bringe en hidtil ukendt kontakt mellem de forskellige grupper af forskere og hver deres elever og derved give samling om løsningen af de fælles opgaver uanset tid og sted, nationalitet og sprog.