Kjeld Bjerke: Opsparing, kapitalbevægelse og formuernes sammensætning i København 1949. Institute! for Historie og Samfundsøkonomi. Ejnar Munksgaards Forlag. Kbh. 1954. 54 sider.

Fra de forbrugsundersøgelser, der danner grundlaget for detailpristallets udregning, ved man noget om sammenhængen mellem indkomst og forbrug. Det foreliggende arbejde tager det samme spørgsmål op fra den anden side — nemlig opsparingens, og ud fra et andet materiale, selvangivelserne. Samtidig er dette materiale også udnyttet til et forsøg på at belyse andre formuebevægelser samt formuernes placering i forskellige former for aktiver.

Nu kan man måske nok sige, alselvangivelserne ikke er det allermest pålidelige grundlag for en sådan undersøgelse. Men dels er usikkerheden vel noget mindre med hensyn til bevægelsernes størrelse end med hensyn til det absolutte niveau, omkring hvilket disse bevægelser foregår. Dels er der tale om et eksisterende og relativt let tilgængeligt materiale, som det er en fortjenstfuld gerning at søge udnyttet. Enhver må blot tage resultaterne med så stor en portion skepsis som hans mistillid til selvangivelsernes korrekthed nu foranlediger ham til.

Undersøgelsen bygger på et udsnit på små 4000 københavnske formueejere med en samlet formue på ca. 160 mill. kr. (i 1949). Det er for så vidt en mangel, at kun formueejere (formueskatteydere) er medtaget. Det havde været interessant at få oplysning lysningom opsparingen også hos andre persongrupper; men man har åbenbart ment, at materialet var for usikkert for disse gruppers vedkommende.

I det store og hele bekræfter opsparingsundersøgelsende ger,mani almindelighed gør sig med hensyn til sammenhængen mellem indkomststørrelse og opsparing: stigendeindkomst giver stigende opsparingsandel;selvstændige drivendesopsparingvarierer langt stærkere med indkomsten (fra meget betydelig negativ opsparing ved små indkomster til en gennemsnitlig opsparingskontopå over 50 % ved indkomsterfra 30.000 kr. og opefter) end andre erhvervsgruppers opsparing;opsparingen ved given indkomstligger højere for arbejdere end for tjenestemænd og funktionærer (hvis sociale standard kræver et større forbrug); personer ude af erhvervhar negativ opsparing selv ved indkomster mellem 10.000 og 15.000 kr., o. s. v. Et særligt interessant træk er, at den marginale opsparingskvotefor selvstændige — at dømme efter tabel X — ligger på ca. 70 % i indkomstintervallet fra ca. 20.000 til ca. 60.000 kr. Man skal dog næppe stole alt for meget på detaillerne i tabellen; i hvert fald viser den det ejendommelige, at den gennemsnitligeopsparingskvote i flere tilfælde falder med stigende indkomst, og prøver man at beregne marginale opsparingskvoterpå det pågældende grundlag, finder man at disse i endnu flere tilfælde er faldende, når indkomstenstiger. Først i den øverste

ende af indkomstskalaen kommer den stigning i opsparingskvoterne, som man normalt regner med, klart frem. I denne forbindelse kan man ikke lade være med at undre sig over, at fremstillingen i så høj grad, som tilfældeter, arbejder med gennemsnitstal(for 7 indkomstintervaller). Det ville efter min opfattelse have været naturligt også at give oplysninger om spredningen, evt. i form af punktdiagrammer,vedrørende de 4000 personer,der danner selve grundmaterialet;hver af de 5 hovederhvervsgrupperville da i gennemsnit være blevet repræsenteret af ca. 800 punkter.Hvis dette var for meget, kunne man evt. have foretaget en yderligere opspaltning, f. eks. efter formuestørrelse,hvorved man ville have fået materialet delt op på måske 20_—30 undergrupper på et par hundrede personer hver. Herved ville man også have været i stand til at belyse spørgsmålet om, hvorvidt opsparingenvarierer med formuens størrelse, når indkomsten er den samme. Endvidereville man ad denne vej explicithave fået at vide, hvordan materialetfordeler sig på de forskellige undergrupper. Når dette ikke er gjort, hænger det vel nok sammen med, at forfatteren navnlig har lagt vægt på at opregne undersøgelsesresultaterne, således at de kan anvendes på samtligekøbenhavnske formueejere; dette er naturligvis i sig selv interessant, men kommer dog efter min opfattelse i anden række.

Afhandlingens anden del indeholder en række oplysninger om bruttoformuens og passivernes sammensætning i de forskellige erhvervs- og indkomstgrupper. Dette er noget meget værdifuldt, idet de hidtil foreliggende oplysninger på dette felt har været meget sparsomme. At gengive og kommentere blot hovedresultaterne terneville være uoverkommeligt på den plads, der er til rådighed for en anmeldelse. Blot en enkelt bemærkning kan jeg ikke tilbageholde. Ved opregningen af aktiverne til at omfatte samtlige københavnske formueejere (tabel XIII) kommer man til et indestående i sparekasser på 580 mill, kr., medens de 4 københavnske sparekasser på samme tid havde et faktisk indestående på ca. 1600 mill, kr.; selv om man tager hensyn til indskud fra erhvervsforetagender og institutioner af forskellig art samt fra personer uden for København, forekommer afvigelsen dog så betydelig, at den nok kunne have fortjent en lille kommentar.

Endelig behandles i sidste del af arbejdet forbindelsen mellem formue og indkomst ligeledes inden for forskellige erhvervsgrupper. Konklusionen er her — som man måtte vente — at der er en ret nøje korrelation mellem disse størrelser for selvstændige erhvervsdrivende (for hvilke en vis formue normalt er forudsætningen for deres virksomhed), og for personer ude af erhverv (hvis hovedindkomstkilde jo er formuen), medens forbindelsen ikke er særlig klar for arbejdere, funktionærer og tjenestemænd.

Af bogens nettoindhold, ca. 45 sider,er de 25 optaget af tabeller og diagrammer, resten af tekst, der for en stor del tjener til at forklare den tekniske fremgangsmåde, medens restengiver detailkommentarer til de enkelte tabeller. Forfatteren har åbenbart været mest interesseret i at fremlægge et materiale, mindre i at give en gennemgribende analyse af resultaterne. Imidlertid loves det i forordet, at lignende undersøgelser for andre dele af landet senere vil følge. I forbindelse med disse vil forfatteren forhåbentlig få lejlighed

til at foretage en videregående analyse,og det er vel også rimeligt at vente raed denne, indtil det supplerendemateriale foreligger. Foreløbig må man være glad for, at man med det nu udsendte arbejde har fået stillet en lang række nye og yderst interessante oplysninger til rådighed.