Ledelse og Erhvervsøkonomi/Handelsvidenskabeligt Tidsskrift/Erhvervsøkonomisk Tidsskrift, Bind 19 (1955)

En undersøgelse af detailavancen under bruttoprissystemet.

Den 9. februar 1954 udbad Folketingets udvalg angående forslag til lov om tilsyn med monopol og konkurrencebegrænsning og forslag til lov om oprettelse af et næringsfrihedsråd sig fra Handelsministeren besvarelse af 28 forskellige spørgsmål vedrørende konkurrencebegrænsende aftaler m. v. Den 25. september 1954 afgav ministeren sine svar herpå, og disse er nu offentliggjort som blad nr. 494 til lovforslag nr. 53 og 57. Af de afgivne svar har flere afgjort erhvervsøkonomisk interesse. Dette gælder f. eks. redegørelsen for forskellige af Priskontrolrådets indgreb i besvarelsen af spm. 1; undersøgelsen af bruttoprissystemets virkninger under spm. 2; redegørelsen for domstolenes hidtidige praksis overfor konkurrencebegrænsende aftaler (spm. 3); praktiske eksempler på, hvor et monopoltilsyn kan tænkes at fastsætte maksimalpriser og maksimalavancer (spm. 16); svaret på spm. 24, der lyder: Hvilke aftaler er blevet ophævet siden trustkommissionens nedsættelse i 1949, og kan der påvises prismæssige virkninger heraf? Endelig kan opmærksomheden også henledes på spm. 25 ang. virkninger af aftaler mellem forskellige virksomheder om en deling af produktionen. Som eksempel skal her gengives besvarelsen af det ene af spørgsmålene under spm. 2.

Red.

Spørgsmål 2.

Der ønskes en nærmere undersøgelse vedrørende t>ruttoprissystemet på
følgende områder:

a) En sammenligning af detailavancen i tilfælde med og
uden dette system.

Besvarelse:

Prisdirektoratet har i slutningen af 1953 påbegyndt en gennemgang af samtlige registreringer vedrørende bruttoprissystemer med henblik på at udarbejde en oversigt over avanceniveauet på de af disse registreringer omfattede

Den nævnte gennemgang har i mange tilfælde nødvendiggjort en korrespondance med de registrerede virksomheder, og materialet er endnu ikke helt tilvejebragt. Af omkring 300 nugældende registreringer har man således kun fuldstændige up to date-oplysninger om avancer og rabatter for 197 registreringer.

I denne forbindelse vil man ikke undlade at bemærke, at sammenligning
af detailavancen i tilfælde med og uden bruttopriser er overordentlig vanskelig.

Hertil kommer, at det må tages i betragtning, at priskontrolrådets register
kun ufuldkomment gengiver den faktiske udbredelse og betydning af bruttoprissystemet,idet

Side 59

prissystemet,idetdet er direktoratets indtryk, at en række af bruttopriser
ikke er anmeldt og registreret.

Efter disse mere generelle bemærkninger skal man til de enkelte punkter
under spørgsmålet oplyse følgende:

ad a) Under henvisning til ovenstående skal man indskrænke sig til at give nogle af de enkleste eksempler, man har kendskab til, og som har kunnet udarbejdes uden større undersøgelse eller bearbejdelse af materiale. Disse eksempler viser indenfor begrænsede områder nogle umiddelbare konsekvenser af bruttoprissystemet, men kan af ovennævnte grund kun med forbehold bruges ved den samlede vurdering af systemets virkning.

Alle de i eksemplerne anførte avancer er beregnet i forhold til indkøbsprisen.

1. En af direktoratet i januar 1954 foretaget undersøgelse vedrørende metervarer af krympebehandlet bomuld viste for ikke-prisbundne varer, at % af iagttagelserne havde en detailavance på mindre end 35 pct. En dansk fabrik, hvis omsætning af samme type metervarer er meget betydende, har fastsat bindende bruttopriser inkluderende en fast detailavance på 35 pct.; for en importeret vare af samme type er endvidere fastsat bindende priser med en fast detailavance på 37 pct. Undersøgelsen bygger på 85 iagttagelser.

2. For ikke-prisbundne metervarer af vaskeuld viste undersøgelsen, at detailavancen for % af iagttagelserne ikke oversteg 39 pct. De af foran omhandlede danske fabrik fastsatte bindende priser for varer af samme type inkluderer faste detailavancer på 39—40 pct., medens der iøvrigt i de for en lignende importeret vare af et kendt mærke ansatte vejledende priser er indregnet en fast detailavance på 50—60 pct. Undersøgelsen bygger på besøg i ca. 200 forretninger.

3. De 3 danske kamgarnsspinderier, der fremstiller praktisk taget hele den danske produktion af uldent håndstrikkegarn, anmeldte i 1953 bruttopriser til forbruger for håndstrikkegarn af finere kvaliteter (20 pct. af omsætningen), hvilke priser indeholdt en fast detailavance på 35 pct. af indkøbsprisen. Fabrikkerne motiverede indførelsen med den hårde konkurrence fra importeret håndstrikkegarn, der er af tilsvarende kvaliteter, og for hvilke der for den største del af omsætningen er fastsat bindende bruttopriser; disse inkluderer en fast detailavance på 35—42 pct., idet dog avancen for den væsentligste del af omsætningen er ca. 40 pct.

Til sammenligning kan anføres, at en af prisdirektoratet i januar 1954 foretagen undersøgelse vedrørende dansk ikke-prisbundet håndstrikkegarn viste for % af iagttagelserne en detailavance på 25—26 pct., medens resten fordelte sig nogenlunde ligeligt på henholdsvis højere og lavere avancer. Endvidere viste undersøgelsen, at også avancerne på de nu prisbundne garner forinden bruttoprisfastsættelsen var ca. 25 pct. Undersøgelsen bygger på 384 iagttagelser.

4. En af direktoratet i november 1953 foretagen undersøegelse vedrørende ikke-prisbundet herreundertøj viste en gennemsnitsdetailavance på 33—34 pct., idet % af iagttagelserne lå på dette niveau eller lavere. Indenfor dette vareområde har for tiden kun ganske få firmaer fastsat bruttopriser; for det mest opreklamerede mærke er fastsat bindende priser, der in-

Side 60

kluderer en fast detailavance på 39—41 pct. Undersøgelsen bygger på
33 iagttagelser.

5. Indenfor nylonstromper har bruttopriser en vis udbredelse. En i januar 1954 foretagen undersegelse i detailhandelen viste, at avanceniveauet for prisbundne stromper som helhed la hojere end for stromper med frie priser. For de sidste viste halvdelen af iagttagelserne en avance pa mindre end 40 pet., me dens langt den overvejende del af de prisbundne stromper havde en hojere avance end 40 pet. Undersogelsen bygger pa 418 iagttagelser.

6. Et firma, der for importeret sysilke har anmeldt vejledende bruttopriser til forbruger, har nylig meddelt, at firmaet overvejer at gore priserne bindende. Som motivering herfor angives, at et varehus i provinsen p. t. sselger varen — for hvilken den ansatte pris er 50 ore pr. rulle — for 40 ere, hvorfor firmaet frygter, at dette efterhanden vil medfore, at detailhandlerne i hojere grad vil forhandle varer fra et andet stort firma, der gennem prisbinding har sikret en detailavance af samme sterrelse som indeholdt i de hidtil vejledende priser.

7. Detailavancen for pakkede havregryn var fer krigen — pa hvilket tidspunkt der var fastsat bruttopriser — vsesentlig hejere end detailavancen for havregryn i les vsegt, nemlig henholdsvis 16 og 12 ore pr. kg. I dag, da der ikke findes bruttopriser for pakkegryn, er forholdet omvendt: gennemsnitlig 2021 ore pr. kg for pakkegryn og 2526 ore for losvsegtsgryn, hvad der ogsa svarer bedre til de storre omkostninger, der er ved omssetning af losvsegtsgryn.

Forsåvidt angår forholdene før krigen, er oplysningerne baseret på det
af direktoratet fra møllerne indhentede materiale til brug ved fastsættelsen
af maksimalpriserne i 1940.

Ved beregningen af de angivne avancer pr. d. d. er detailprisstatistikken sammenholdt med prisen ab mølle; den således fremkomne totale forhandleravance er fordelt mellem grossist og detailhandler efter samme forhold som konstateret ved seneste inspektørundersøgelse i januar 1952 (jfr, meddelelser fra prisdirektoratet nr. 2—3, 1952).